Atuagagdliutit - 24.10.1996, Side 9

Nr. 83 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
Dundas eqqaalu alianaatsoq Inugliuarnut utertinneqartariaqartoq naalakker- Det smukke Dundas-område skal tilbage til Inugliuit, mener landsstyret,
suisut isumaqarput.
Dundas avanersuarmiunut utertinneqarli
Naalakkersuisut piumasaqarput oqaluttuarisaaneq eqqortumik allanneqassasoq
pinngitsaaliillunilu nuutitsinermut kikkut akisussaanersut DUPI nutaamik misissuissasoq
NUUK(JB) - Avanersuarmiut
pinngitsaalisaallutik nuutsi-
taanerat pillugu oqallinneq
uummaarilluarpoq. Kisianni
aamma ingasaanneqalerpoq,
ilumoortorlu saqqummingaja-
lerluni. Aammattaaq Dan-
mark-imi oqallinneq uum-
maarilluarpoq. aviisitigullu
oqallittut narrujuummisima-
sut arlaat illersunngikunikku
alla illersoraraat.
Isummersuutigineqarpoq
nuutitsinermi angalasut Qaa-
naamut ingerlaannaratik issit-
tumi atugarissaarfiusumut
ingerlasimasut, taamaalilluni-
lu innuttaasut atugarliungaat-
siamissaannit annaanneqarsi-
masut. Aamma allat isum-
mersorput nunamut soqan-
ngitsumut, ajorsarfiulersumut
pinngitsaalillugit nuutissima-
gaat.
Isummersuutit taakku ar-
laannaalluunniit ilumoortu-
mut tunnganngillat. Suliarlu
NUUK(JB) - Bølgerne går
højt i debatten om tvangsflyt-
ningen af Thulebefolkningen.
Men det er samtidig ved at
blive springflod, og sandhe-
dens time kommer nærmere.
Også i Danmark bølger de-
batten frem og tilbage, og for-
argede avisdebattører tager
snart det ene snart det andet
parti.
Det fyger med påstande
om, at flytningen slet ikke var
en rejse til Qaanaaq, men til et
arktisk paradis, som reddede
befolkningen fra gråd og tæn-
ders gnissel. Og andre påstan-
de, som taler om en tvangs-
flytning til et udpint område,
der førte til forarmelse.
Ingen af disse påstande har
med sandheden at gøre. Og
sagen handler om noget helt
andet. Nemlig om, hvorvidt
der var tale om en tvangsflyt-
ning eller ej.
Det var der! De senest
fremkomne dokumenter taler
helt tydeligt herfor.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen har efter et
allarujussuarmut tunngasuu-
voq. Tassanimi pineqarpoq
pinngitsaaliilluni nuutitsiso-
qarsimanersoq taamaaliorto-
qarsimannginnersorluunniit.
Taamaaliortoqarsimavorli!
Uppemarsaatit takkuttut ki-
ngulliit tamanna ersarissumik
uppernarsarpaat.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
naalakkersuisunik, nunanut
allanut illersomissamullu a-
taatsimiititaliamik Avanersu-
armilu kommunalbestyrelsi-
mik ataatsimeeqateqareerluni
oktoberip 17-iani ilisimatitsi-
voq, Inughuit pinngitsaaliis-
summik nuutinneqarnerinut
USA-p sunniisimanerata eq-
qortumik allaaserineqarnis-
saanik Kalaallit Nunaata i-
summemini allanngortinnian-
ngikkaa. Taamaammat Dansk
Udenrigspolitisk Institut-ip
(DUPI-p) tamannarpiaq mi-
sissortariaqaraa. Maannak-
møde mellem landsstyret,
Udenrigs- og Sikkerhedspoli-
tiske Udvalg og Avanersuaq
kommunalbestyrelse 17. ok-
tober oplyst, at Grønland fast-
holder, at historien om USA’s
indflydelse på tvangsflytnin-
gen af Inughuit skal skrives
rigtigt. Derfor bør Dansk
Udenrigspolitisk Institut
(DUPI) helt konkret under-
søge denne vinkel. I øjeblik-
ket er den ikke med i institut-
tets kommissorium om atom-
bevæbningen på Thule Airba-
se, og den hvidbog der for-
ventes fremlagt om et par
uger, berører altså ikke
spørgsmålet om, hvem der
har ansvaret for flytningen.
Det nye krav fik udenrigs-
minister Niels Helveg Petersen
besked om på mødet i Nuuk i
tirsdags (læs også side 3).
Ingen udsættelse
Landsstyret er imidlertid ikke
interesseret i, at den nye
undersøgelse skal forsinke
hvidbogen fra DUPI, men ser
den nye undersøgelse som et
korpiaq DUPI-p Thule Airba-
se-mi sakkunik atomitalinnik
peqartoqarsimaneranik misis-
suineranut tamanna ilaanngi-
laq, taamaammallu sapaatit a-
kunneri marlussuit qaangiup-
pata atuakkami saqqummer-
sussami nuutitsinermi kikkut
akisussaasuusimanersut ilaa-
nani.
Piumasaqaat nutaaq mar-
lunngormat ataatsimiinnermi
udenrigsminister Niels Hel-
veg Petersen-imut ilisimatit-
sissutigineqarput.
Kinguartinne-
qassanngilaq
Kisianni misissuinerit nutaat
peqqutaallutik nassuiaat
DUPI-p saqqummersitassaata
kinguartinneqarnissaa naalak-
kersuisut piumanngilaat, mi-
sissuinissarlu nutaaq DUPI-p
oqaluttuarisaanermik misis-
suinerani immikkoortutut isi-
galugu.
selvstændigt element for
DUPI’s historiske udredning.
Landsstyret og kommunal-
bestyrelsen i Avanersuaq
fastholder også, at der ønskes
en kollektiv erstatning fra den
danske stat på grund af de
landtab, oprettelsen af Thule
Airbase har betydet, og de
efterfølgende farer, befolk-
ningen har været udsat for i
forbindelse med atomoplag-
ring i området. Kravet til re-
geringen har hele tiden været,
at der etableres en erstatning,
der kan komme hele Averner-
suaq Kommune til gode og
skabe nye erhvervsmulighe-
der og værdier for befolknin-
gen.
Det er på den baggrund, at
landsstyret tidligere overfor
den danske regering har ac-
cepteret, at der blev foretaget
en undersøgelse af mulighe-
den for at retablere Dundas-
området som civilområde og
give dette tilbage til kommu-
nen. Men Danmark må betale
for retableringen for på den
måde at give Inughuit det
Aamma naalakkersuisut
Avanersuarmilu kommunal-
bestyrelsip qallunaat naalak-
kersuisuisa taarsiissuteqamis-
saannut piumasaqaatertik al-
lanngortinnianngilaat, Thule
Airbase-p sananeqarnerata
nassatarisaanik nunamik an-
naasaqartoqarsimammat, nu-
namilu pineqartumi sakkunik
atomitalinnik toqqortaqarsi-
manermut atatillugu innuttaa-
sut ulorianartorsiortinneqarsi-
mammata. Aallaqqaammulli
naalagaaffimmut piumasari-
neqarpoq Avanersuup Kom-
muneanut tamarmut, inuussu-
tissarsiutinik nutaanik ineri-
artortitsinissamut aammalu
innuttaasut naleqartitaannut
iluaqutaasussanik taarsiiso-
qassasoq.
Tamanna tunngavigalugu
naalakkersuisut siusinneru-
sukkut qallunaat naalagaaffi-
annut akuersaarput Dundas-i-
toqqap eqqaatalu inunnit na-
område tilbage, som de i sin
tid blev fratvunget.
Kan det lade sig gøre?
Der foregår i øjeblikket for-
handlinger mellem USA og
Danmark/Grønland om, hvor-
vidt dette faktisk kan lade sig
gøre - politisk, økonomisk og
sikkerhedsmæssigt. Det er en
helt klar forudsætning for
landsstyrets accept af Dun-
das-løsningen, at den hviler
på, at området frigøres fra for-
svarsområdet og gives tilbage
til befolkningen som et nor-
malt kommunalt område.
Landsstyret er på den bag-
grund ikke interesseret i at
forsætte forhandlingerne, før
USA har meldt klart ud, om
Dundas-området kan frigives
fra et amerikansk synspunkt.
Landsstyrets forhandlinger
om en »tilbage-erobring« af
Dundas-området vil ikke hin-
dre eventuelle individuelle
søgsmål, som kan afgøres ved
retten.
jomeqaleqqissinnaanera kom-
munimullu uterteqqinneqar-
sinnaanera pillugu misissui-
soqassasoq. Kisianni Dan-
mark-ip akilertariaqarpaa, taa-
maalillunilu Inughuit taamani
arsaarneqaatertik utertissin-
naalissavaat.
Ajomanngila?
Maannakkorpiaq USA aamma
Danmark/Kalaallit Nunaat ta-
manna piviusunngorsinnaa-
nersoq isumaqatiginninniuti-
gaat - politikikkut, aningaa-
saqamikkut sillimaniarnikkul-
lu. Naalakkersuisut taamatut
aaqqiinissamut akuersinis-
saannut apeqqutaalluinnas-
saaq nunap pineqartup iller-
somissamit peerluinnameqar-
nissaa kommunitullu nalingin-
naasutut innuttaasunut utertin-
neqamissaa.
Tamanna tunngavigalugu
naalakkersuisunit isumaqati-
ginninniamerit nanginneqar-
nissaat soqutigineqanngilaq,
USA ersarissumik nalunaaru-
teqanngippat Dundas eqqaalu
amerikarmiunit avissaartinne-
qartoq.
Dundas-ip eqqaatalu uter-
tinneqamissaat pillugu naalak-
kersuisut isumaqatiginninnia-
raluartut inuit ataasiakkaat eq-
qartuussivinni aalajangerne-
qartussanik suliakkiisinnaap-
put.
Vi tilbyder:
Hotellejligheder
Hotelværelser
Gæsteboliger
med alle moderne faciliteter
Pris fra kr. 575,- pr. døgn
Ring og hør nærmere
Hotel Hans
Egede
tunineqanngilaq
NUUK - Nuummi Hotel
Hans Egede-p suliffiutilis-
suarmut Svend Junge-mut
55 millioner kronilerlugu
tunineqarsimanera pillugu
tusatsiakkat akunnittarfiup
direktørianit Svend Ras-
mussen-imit ilumuunngin-
nerameqarput.
- Tusatsiakkat aamma
tusarpakka, ilumoorporlu
arfininngomermi isumaqat-
igiinniartoqartoq, tunine-
qanngilarli. direktøri erseq-
qissaavoq.
Nykredit, akunnittarfim-
mik piginnittoq, isertuus-
sinngilaq aningaasanik taar-
sigassarsiniarfik suliffinnik
ingerlareersunik nammi-
neerluni ingerlatsiniarsari-
neq politikkerinngikkaa.
Taamaaltumik Hotel Hans
Egede suli tuniniameqar-
poq.
Hotel Hans
Egede
er ikke solgt
NUUK - De stærkt vedva-
rende rygter om, at Hotel
Hans Egede i Nuuk er ble-
vet solgt til storentreprenør
Svend Junge for 55 millio-
ner kroner afvises pure af
direktøren for hotellet,
Svend Rasmussen.
- Jeg har også hørt det
rygte, og det er rigtigt, at
der har været nogle for-
handlinger i lørdags, men
der er ingen handel, slår
direktøren fast.
Nykredit, som ejer hotel-
let, har aldrig lagt skjul på,
at det ikke er kreditforenin-
gens politik selv at drive
etablerede forretninger.
Derfor er Hotel Hans Ege-
de fortsat til salg.
--------\
OG PÅ NUUSSUAO:
2-2202
,0u prøve?
^rentere fof
©<Prøve igen'
r * L J 7 Rengøringsselskabet Box 66 • 3950 Aasiaat Tlf.4 21 95 Fax 4 29 87 1
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
Dundas tilbage til Thulebefolkningen
Landsstyret vil have historien skrevet korrekt og kræver ny DUPI-
undersøgelse af ansvaret for tvangsflytningen
v________/
GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER
Skal du til Aasiaat?