Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Síða 11

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Síða 11
Nr. 83 • 1996 11 ajZ'ag'c/é/'a C/É GRØNLANDSPOSTEN Kangaatsiami Royal Greenland-ip aalisakkeriviani ullumikkut saarullinnik 1 dag produceres der kun tørrede torsk i Royal Greenlands fabrik i panertiterineq kisimi ingerlanneqarpoq, kommunilli tamanna Kangaatsiaq. naammaginartuutinngilaa. Kangaatsiami aningaasarsiomeq appariartorpoq Kangaatsiami aalisakkerivimmi raajalerinissaq kissaatigineqarpoq KANGAATSIAQ(KKL) - Kangaatsiami Royal Green- land-ip aalisakkeriviani ullu- mikkut saarullinnik panerti- terineq kisimi ingerlanneqar- poq, kommunilli tamanna naammaginartuutinngilaa. - Inuussutissarsiuteqamer- mi tunngaviulluinnartuugalu- arpoq Kangaatsiami aalisak- kerivik, Kangaatsiami borg- mester Amajut Lundbland oqarpoq. - Royal Greenland aqquti- galugu aningaasarsiomeq kom- munitsinni appariartuinnavip- poq, naak kommunalbestyrelsi- mi sulissutigigaluaripput Royal Greenland-ip oqameratut sumi- iffimmi pisuussutinik soqar- nersoq aallaavigalugu ineriar- tortitsisoqassasoq. 1993-ip 1994-illu aamma 1994-ip 1995-illu ukiuunerini Kangaatsiami raajat katillugit 130 tonsit missaanniittut aali- sakkerivimmi suliarineqar- put. - Suliaq kusanartumik iner- neqarpat aalisakkerivik neri- orsomeqarpoq uterfigeqqin- neqassasoq. Suliaq kusanartu- mik inemeqaraluartoq, qanor- li pisoqarpa? Kangaatsiami aalisakkeri- vimmi aaqqissuussinerup ki- ngulliup kinguneraa ullumik- kut saarullinnik panertitsineq kisimi ingerlanneqarluni. - Taamanikkut aaqqissuus- sinermi kingullermi oqaati- gineqarpoq aalisakkat tamaa- sa panertiterneqassasut. Ta- mannali maannakkut allan- ngortinneqarsimavoq saarul- liit kisiisa Kangaatsiami suli- arineqartalerlutik, uukkalli Royal Greenland-ip Ålborg- imi panertiterneqartalissasut aalajangiuppaa. Sulisut ikiliartorput Siusinnerusukkut aalisakkeri- viup raajalerisarnerata nalaani inuit 80-t sulisorineqarput. - Ullumikkut inuit taamaal- laat 26-t kisimik aalisakkeri- vimmi sulisorineqarput, aker- lianilli kommunitsinni KNI- mi inuit 48-t sulillutik. KNI marloriaammik sulisoqarpoq, tamannalu equngasutut ersa- rissutut oqaatigineqarsinnaa- voq, Amajut Lundblad oqar- poq. Kangaatsiap Kommunane- ata kissaatigaa ullummikkut aalisakkerivimmi raajalerineq eqquteqqinneqassasoq. - Saarullinnik panertiteri- neq kisiat isumalluutigissallu- gu naammangilaq, maannak- kummi ersarippoq sulisut iki- ligaluttuinnarnerat aammalu aalisakkat panertitikkat, pi- ngaartumik saarulliit, ullu- mikkut nalunngilarput saarul- liit kisiisa tunngavigissallugit qanoq navianartigisoq. Raajaleriffiit naammapput Royal Greenland-imit Ka- ngaatsiami raajalerisoqan- nginnera nassuiaatissaqartin- neqarpoq. - Nunatsinni raajaleriffiit nioqqutissiarisinnaasat raaja- nut tulaanneqartartunut sanil- liullugu annertoorujussuu- voq, Royal Greenland-imi paasissutissiinermi pisortap Sofia Geisler-ip oqaatigaa. - Taamaattumik raajalerif- firnmik nutaamik Royal Greenland aammaaqqissaga- luarpat ajomaitorsiutit anne- ruliinnassapput, siunissamilu raajat pisarineqarsinnaasut ikilisarneqamerat najoqquta- ralugu, sinerissamilu qanittu- mi raajamiarneq kvote-lersor- neqalertillugu takorloorumi- naappoq suminngaanneersu- nik nioqqutissiassanik Kan- gaatsiami aalisakkeriviup pi- lersomeqarsinnaanissaa. Royal Greenland-imit aam- ma oqaatigineqarpoq inuit namminersortut raajaleriffim- mik pilersitsiniarpata Royal Greenland-ip akomutissaqar- tinngikkaa. Kangaatsiami aalisakkanik panertiterivik 5-10 million kronit atorlugit piorsaaffigi- nerani Royal Greenland-ip pi- lersaarutigaa neriuutigalugulu siunissami tunisassiornerup annertusiartuamissaa. - Royal Greenland aqqutigalugu aningaasarsiomeq kommunitsinni appariartuinnavippoq, Kangaatsiami borgmester Amajut Lundblad oqarpoq. - Takket være Royal Greenland, er vores indtjening i Kommunen stærkt dalende, siger Amajut Lundblad. Dalende indtjening i Kangaatsiaq Frabrikken i Kangaatsiaq vil producere rejer igen KANGAATSIAQ(KKL) - Royal Greenlands fabrik i Kangaatsiaq producerer kun tørret fisk i dag, og det er kommunen utilfreds med. - Fiskefabrikken er vores største erhvervsgrundlag i kommunen, siger borgmester i Kangaatsiaq, Amajut Lund- blad. - Men takket være Royal Greenland er kommunens indtjening stærkt dalende, selvom vi i kommunalbesty- relsen arbejder for at vi, som Royal Greenland også selv påberåber, skal videreudvikle erhverv på grundlag af de giv- ne resourcer. 1 vinteren mellem 1993 og 1994 og vinteren mellem 1994 og 1995 blev der i Kangaatsiaq produceret cirka 130 tons rejer i fabrikken. - Der blev lovet, at man vil- le komme tilbage til os, hvis produktionen af rejer blev gjort på en tilfredsstillende måde. Den blev gjort på en tilfredsstillende måde. Men hvad sker der så? Efter sidste kapacitetstil- pasning i fabrikken, produce- rer Kangaatsiaq kun tørret torsk. - Ved sidste fabrikstilpas- ning lovede Royal Greenland, at det var alle slags fisk, der skal tørres i Kangaatsiaq. Men også det har man lavet om, og fabrikken producerer i dag kun tørret torsk, mens Royal Greenland sender ljordtorsk til tørring i Ålborg. Færre medarbejdere Da fabrikken i Kangaatsiaq for nogle få år tilbage produ- cerede rejer, var cirka 80 mennesker beskæftiget. - I dag er der kun 26 med- arbejdere beskæftiget i fabrik- ken, men på den anden side er der 48 ansatte i KNI i Kangaatsiaq Kommune. KNI har dobbelt så mange ansatte som i fabrikken. Det må siges, at være en klar skæv fordeling, mener Amajut Lundblad. Kangaatsiaq Kommune ønsker, at produktionen af rejer i fabrikken genindføres. - Det er ikke nok kun at have tørret torsk som erhvev- sgrundlag i dag, og det viser sig også, hvor medarbejde- rantallet i fabrikken er dalen- de, og at det ikke er nok med at tørre fisk, især torsk, der i dag er en usikker resource i forvejen. Tilstrækkelige rejefa- brikker Royal Greenland har en grund til, at der ikke produce- res flere rejer end man gør i dag. - Produktionskapaciteten af rejer i Grønland er meget større i forhold til mængden af indhandlede rejer, siger informationschef i Royal Greenland, Sofia Geisler. - Problemet vil blive endnu større, hvis Royal Greenland åbner endnu en rejefabrik, til- lige i takt med kvotereduce- ringen af rejer, og indførelsen af kvoter på rejer inden for kystnært fiskeri, er det svært at forestille sig, hvorfra fabrikken i Kangaatsiaq kan få sine råvarer. Royal Greenland gør også opmærksom på, at koncernen ikke kan se nogen hindring i, at private initiativtagere selv etablerer en rejefabrik. Med etablering af et fabriksanlæg til tørret fisk i Kangaatsiaq til 5-10 millioner kroner, er det Royal Green- lands mål og håb, at produkti- onen af tørret torsk i Kangaat- siaq øges i fremtiden. Atuakkiorfik ukiunik 40-liivoq NUUK - Nunatsinni naqi- terisitsisarfiit siullersaat ullumikkut aqagulu ukiu- nik 40-liinini nalliuttorsiu- tigaa. Ualeru illu Hans Ege- desvej-imiittoq ammassaaq takomariartitsisoqarluni, a- tuakkiornermik saqqum- mersitsilluni minnerun-ngi- tsumillu meeqqanut atuf- fassinermik. Kaffillertoqas- saaq kaagillertoqarlunilu kiisalu ulloq iluatsillugu a- tuakkanik eqquisoqarsin- naavoq, Johanne Petrussen oqaluttuarpoq. Nalliuttorsiomerit aqagu allaap tungaani nanginne- qassapput immikkut qaaq- qusanik ilassinnitsitsisoqar- luni, naqiterisitsiviullu nal- liuttorsiornerminut atatillu- gu atuakkat saqqummersi- tat arlallit saqquntmiun- neqassapput ilaatigut atua- gaq professor Robert Peter- sen-imut ataqqinninniut nu- annaarutigissagunarpaalu- mi: »Cultural and Social Research in Greenland 95/96«. Kiisalu Karl Heil- mann-ip kinguaariit pillugit nuna tamakkerlugu kingua- ariit pillugit atuakkiaa saq- qummiunneqassaaq. Atuakkiartaaq saqqum- missaaq: Kiinnanni qaa- maneq Kristian Olsen-ip, aaju, atuakkiaa kiisalu Kel- ly Berthelsen-ip taalliai, kiisalu kalaallisut meeqqa- nut oqaluttualiaq qangarni- saq Tupaarnaq Rosing 01- sen-imit oqaluttuareqqin- neqartoq Miki Jakobsen-ip imilertakkanik qalipagaa- nik assiliartalersugaq. Atuakkiorfik fejrer sin 40 års fødselsdag NUUK - Grønlands første forlag fejrer i dag og i mor- gen sin 40 års fødselsdag. I eftermiddag er der åbent hus i forlagshuset på Hans Egedesvej med rundvis- ning, udstilling om bogpro- duktion og ikke mindst oplæsning for børn. Man kan også redde sig en kop kaffe og fødselsdagskage eller vinde bogpræmier i dagens anledning, fortæller Johanne Petrussen. Festlighederne fortsætter i morgen eftermiddag med reception for indbudte gæster, hvor forlaget præs- enterer en række jubilæum- sudgivelser blandt andet en bog til ære for professor Robert Petersen: »Cultural and Social Research in Greenland 95/96« (tidligere omtalt i AG - red.). Desu- den præsenteres en slægts- bog af Karl Heilmann inde- holdende slægtsnavne fra hele landet, en roman »Kiinnanni qaamaneq« af Kristian Olsen (Aaju), dig- te fra Kelly Berthelsens hånd og et gammelt grøn- landsk bømeeventyr gen- fortalt af Tupaarnaq Rosing Olsen illustreret med akva- reller af Miki Jakobsen.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.