Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 92 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimul
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
^estyrfjsf^
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarlik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfjk
Redaktion
Lauge Arlbjorn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
tlanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 8730 1900/87 30 1901
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement §
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Rqklamo
At uar jas si i vi k/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef),
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
OAANAAMUT AKERLIUNE0
QAANAAMI NAJUGAQARTUT IMERTAR-
PUT. Tamattami imertarpugut - inuit ikittunngu-
it eqqaassanngikkaanni. Illoqarfiillu ilaanni ikia-
roornartoq atorneqartorujussuuvoq, kisitsisinillu
takussutissiortamermi oqartamertut ikiaroortar-
neq »imigassanngortissagaanni«, taava Nuummi
illoqarfinnilu allani atuiffiunerpaani imigassamik
atuineq annertuseriarujussuassaaq.
Qaanaami ikiaroomiartarneq soqutigineqan-
ngilluinnarpoq. Tassani aalakoomiarluni imerto-
qartarpoq, imigassamillu killilersuinerup nalaani-
li snapsi aalakoorniutissatut iluarineqamerpaasar-
simavoq.
Taamaattumik Qaanaami snapsi imerneqarto-
rujussuuvoq. Sungiutiinnarsimavaat, sungiussiin-
narnerlu Qaanaami - allanilumi - kigaatsuinnar-
mik allanngoriartortarpoq. Pingaartumik nerisas-
sat imigassallu eqqarsaatigigaanni pissutsit allan-
ngortinnissaat kigaatsuinnarmik ingerlasarpoq.
Qaanaamut snapsit taama amerlatigisut nassi-
unneqartarmata isumaqartoqartarpoq avanersuar-
miut imerajuttorsuusut. Snapsitortameq pissutiga-
lugu isumaqartoqarpoq avanersuarmiut ime-
rartamerat kanngunartuliomerusoq - soorlumi a-
vanersuarmiut snapsimik imerneqarsinnaajun-
naarlugu akusamik (husholdningssprit) imertartut.
Kisiannili tamatumani pineqarpoq KN1 Piler-
suisoq kukkusumik naliliisimammat, imigassa-
millu atuineq pissutigalugu kukkusumik pilersui-
simalluni. Kisiannili tamanna tassaavoq nammi-
neq kukkussutigisat allanit paasineqaqqunagit al-
lat kukkussutaannik saqqummersitsiniameq »isu-
matusamerusoq«.
Ullunilu makkunani taamatut Qaanaami piso-
qarpoq. Annerusumik annikinnerusumilluunniit.
OQALUTTUASSARL1 EQQUMIILLUIN-
NARTOQ inunnit paasineqarneq ajortoq tassaa-
voq, Qaanaami quersuarmi toqqortarineqarmata
immiaaqqat viinnillu sumorsuarmut naammattut.
Kisiannili snapsit amigaatigineqarput, tamatu-
munngalu pissuttaavoq KNI ikinaarilluni nassi-
ussisimammat.
Qupperneq 11-mi KNI Pilersuisoq-mi direktøri
Gerhard Petersen oqaluttuarpoq Qaanaami pisi-
sartut atuisamerat allanit allaanerusoq. KNI-p
naatsorsuutigisimavaa imigassamik killilersuiun-
naameq Qaanaami imertamermik nalimmassaa-
simasoq, illoqarfinni allani KNI-p ilisimasaatut
pissuseqalersimalluni.
Kisiannili taamatut pisoqarsimanngilaq, ta-
mannalu tupinnaateqanngilaq. Suut tamarmik
piffissaqartinneqartariaqarput, tamannalu pissuti-
galugu Qaanaami najugaqartut issuariniameqas-
sanngillat. Qaanaarmiut pisuussuteqanngillat,
imigassamillu killilersuiunnaameq pissutigalugu
imemerulersimanerat issuarinninniutissaanngi-
laq. Taamatorpiarmi pisoqarpoq nuna tamakker-
lugu imigassamik killilersuineq atorunnarsinne-
qarmat.
Allatut oqaatigalugu KNI sorsuuteqalersima-
voq ajomartorsiutinik siumut isigineqarsinnaa-
ngitsunik, Qaanaamilu imertameq pillugu oqalli-
si-lemerup sangusimanera pissusissamisuunngil-
luinnarpoq. Inuilli imemermik nuannarisaqartut
pisuutinnissaat ajomanngilluinnartuuvoq. Ingam-
mik uatsinnit allaanerusumik imeriaaseqarsimap-
pata.
PISUUTINNIARNEQALISSAPPUT taava.
Taamaattoqarpallu kukkusumik pilersuisima-
nermi akiligassanngortunik akiliisinneqassapput.
Siullermik oqallinnermi isomartorsiomeqassap-
put, kanngusuusalerpatalu oqarfigineqassapput
nassiussinermi akit qafaataannik soorunami aki-
liisariaqartut.
Taamatulli pisoqamerani comflakes-it aamma
snapsit suna allaassutigaat? Comflakes-it peqqin-
nartuuppat, snapsit peqqinnartuunatik? Imaluun-
niit Qaanaami akisussaanermik inissiiniameq eq-
qumiitsoq qanoq ililluni nassuiameqassava?
Sooq Qaanaami najugaqartut snapsi puiaasaq
akisunaarlugu pisarisariaqarpaat, tamatumani
KNI pilersuisutut akisusaappat. Qaanaami naju-
gaqartut ataatsimorsuaq snapsinik aserorterisi-
manngillat, taamaattoqarsimappammi KNI pisus-
saassagaluarpoq pisuussuteqartut akiliisinneqar-
nissaannut.
Akerlianik pisisartut pisiuaannartuusimapput.
Taamaakkaluartoq akitsuutsinik akiliisinneqar-
tarput. Taamatut pissusilersomeq eqqumiilluin-
nartuuvoq.
PISISARTUT EQQUNNGITSUMIK pineqarso-
rigunik unammillertumut pisiniaannarsinnaap-
put. Qaanaamili taamaaliorsinnaanngillat. KNI
kisimiilluni pilersuisuuvoq, KNI-lu amigartooru-
teqassanngimmat namminersornerullutik oqar-
tussanit aningaasanik tapiiffigineqartarpoq.
Taamaakkaluartoq nioqqutissanik amigartunik
nassiussisimaneq pissutigalugu pisisartut saniati-
gut akiliisinneqartalerput. Niuertarfimmi pisias-
sat amigartuarput. Nioqqutissat akiviisut Qaana-
ami pisiarineqassappata tamanna pissusissami-
suussagaluarpoq, kisiannili ima akisutigilissap-
put, kinaluunniit pisiarinissaannut akissaqassana-
ni. Taamaattumik tamatumani namminersome-
| rullutik oqartussat ikiuupput - ilaatigut assigiim-
| mik akeqartitsineq suli atomeqarmat pissutigalu-
| gu. Tamannali Qaanaami atuutinngilaq, pisiassa-
| nik imaaliallaannaq pisiarineqarsinnaasunik
g »atuinerujussuartik« pissutigalugu allani najuga-
5 qartunit akisunaarinemllutik pisisariaqalersima-
2 sunut.
g Tamanna unneqqarissaamerunngilaq.
HETZ MOD 0AANAA0
QAANAAQ-FOLKET DRIKKER. Det gør vi al-
lesammen - bortset fra nogle ganske få. Nogle
steder er der desuden et stort hashmisbrug, og
hvis man opgjorde hashrusen i »ren alkohol«,
som det hedder i statistikken, så ville det ikke
ligefrem pynte på alkoholforbruget i Nuuk og
andre belastede byer.
Sådan noget pjat som hashrygeri giver de sig
ikke noget videre af med i Qaanaaq. Her drikker
man for rusens skyld, for den ærlige brandert, og
under rationeringstidens regler var snaps det mest
effektive.
Derfor drikker de snaps i Qaanaaq. Det har de
vænnet sig til, og vanerne ændrer sig kun lang-
somt, både i Qaanaaq og andre steder. Der er en
træghed i forandringer, især når det gælder mad
og drikke.
Og fordi der sendes tonsvis af snaps til Qaa-
naaq hænges befolkningen næsten dagligt ud som
en samling uforbederlige alkoholikere. Snapse-
drikkeriet tages som udtryk for, at det højartiske
drikkeri er noget svineri - som om det var hus-
holdningssprit, vore nordlige frænder foretrak.
Og så handler historien i virkligheden om, at
KNI Pilersuisoq har lavet et fejlskøn og har dis-
poneret alkoholforbruget helt forkert. Men det er
en gammelkendt og smart taktik at lede opmærk-
somheden væk fra egne mangler ved at råbe op
om andres fejl.
Det er det, der sker omkring Qaanaaq i denne
tid. Hverken mere eller mindre.
ANDERLEDES kompliceret er den historie, der
dagligt præsenteres for den måbende offentlig-
hed, som ikke får et ord at vide om, at der på lage-
ret i Qaanaaq er øl og vin og andet alkohol til
langt ud i fremtiden. Men der mangler snaps, og
det gør der, fordi KNI har bestilt for lidt op.
I en artikel på side 11 fortæller direktør Ger-
hardt Petersen fra KNI Pilersuisoq, at det handler
om, at forbrugsmønstret i Qaanaaq er anderledes
end andre steder. KNI regnede med, at ophævel-
sen af rationeringen med ét slag normaliserede
drikkemønstret i Qaanaaq, så det kom til at ligne
det, KNI kender fra andre byer.
Sådan gik det bare ikke, og det er der ikke no-
get underligt i. Alting tager tid, og det skal Qaa-
naaq-befolkningen ikke bebrejdes. Den er helt og
aldeles sagesløs, og der er ingen grund til at hæn-
ge den op på et overforbrug i forbindelse med
ophævelsen af en rationering. Præcis det samme
billede så vi i den øvrige del af landet, da den
landsomfattende rationering blev opgivet.
Det er med andre ord forudsigelige problemer,
KNI har haft at slås med, og den drejning debat-
ten om drikkeriet i Qaanaaq har fået, er urimelig.
Men folk, der kan lide at drikke, er lette ofre. Især
hvis de drikker på en anden måde end alle vi
andre.
SÅ DE SKAL hænges ud. Og gør man det, ja, så
kan man oven i købet få dem til at betale for de
forsyningsmæssige fejldispositioner. Først giver
man dem nogle lussinger i den offentlige debat,
og når de sidder med røde ører og hænger med
hovedet, så får de at vide, at de naturligvis selv
skal betale merfragten.
Men hvad er forskellen i denne sammenhæng
på cornflakes og snaps? Er cornflakes godt og
snaps dårligt? Eller hvordan skal den underlige
ansvarsplacering i Qaanaaq forklares?
Hvorfor skal befolkningen i Qaanaaq betale
ekstra for en flaske snaps, når det er KNI, der har
ansvaret for forsyningen. Det er jo ikke et kollek-
tivt hærværk på snapselageret, der er tale om, for
så havde KNI naturligvis været i sin gode ret til at
lade de skyldige betale.
Forbrugerne har tvært imod været gode kunder.
Og alligevel skal de nu af med endnu en afgift.
Det er da en underlig holdning.
KANØFLES gode kunder, bliver de normalt sure
og går til konkurrenten for at handle. Det kan de
ikke i Qaanaaq. KNI sidder på hele forsyningen,
og virksomheden får penge fra hjemmestyret for
at kunne løse opgaven uden underskud.
Alligevel skal forbrugerne nu betale ekstra, for-
di der ikke er indkøbt varer nok. Det er hverken
det ene eller det andet. Der havde såmænd været
fin logik i, at man selv skulle betale hvad varerne
reelt koster i Qaanaaq, men de ville blive så dyre,
at ingen havde råd til at købe dem. Derfor hjæl-
per hjemmestyret til - blandt andet fordi vi stadig
har ensprissystem. Men det gælder ikke for
befolkningen i Qaanaaq, der som »storforbruger«
af en hurtigt omsættelig kompakt varegruppe nu
oven i købet skal betale mere for den end andre
steder.
Det er ikke hæderligt.