Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 15

Nr. 92 • 1996
15
7^t£aa&a&c/é/'a £/£
----^------- 1
GRØNLANDSPOSTEN
IUsimatusartumik misissuinerit naleqquttut
Allattoq Peter Bjerregaard, Nunani issittuni peqqissutsimik ilisimatusarnermut professori,
Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi
AG-mi oktoberip 15-iani
saqqummersumi, nakorsaq
Aqqaluk Petersen allaaserisa-
mini oqarpoq ilisimatusar-
nermi misissuinerit (tamat)
tunngaviusumik kalaallinut
inuiaqatigiinnut naleqquttuu-
sut, aamma mississuisimaner-
ni inernerit atsaat inuiaqati-
giinnut saqqummiunneqarsin-
naasut immikkut ilisimatusar-
tumik nalilersorneqareeraa-
ngata atsaallu oqaatsit ataa-
siakkaarlugit gultitut naleqar-
tutut eqqarsaatigeqqissaarne-
qarsimagaangata. Aqqaluk
Petersen isummani tunngavi-
lersorluarlugit allaaserai, kisi-
anni isumaqarpunga tamaal-
laat eqqortut pinngortitaq pil-
lugu ilisimatusaatit universi-
tet-ini ingerlanneqartartut eq-
qartomeqartillugit, matumalu
ataani inuup timaata nåppaa-
taanut tunngasunik ilisima-
tusartumik misissuinerit. Ili-
simatusaatilli allat allanik
ileqqoqartarput, isummallu
saqqummiunneqartut inuiaqa-
tigiinni peqqinnermut inuia-
qatigiinnilu pissutsinut tun-
ngasunik, ilisimatusarnermi
atuutinngillat.
Isumaqatigiissinnaavugut
ilisimatusameq pitsaasoq taa-
maallaat naleqqummat, kisi-
anni kiap misissuinerup pit-
saasuunera pitsaannginnera-
luunniit nalilersussavaa?
Taakkuuppat taamaallaat ili-
simatusartut allat, imaluunniit
inuittaaq sulinerminni ilisi-
matusamerup inernerinik atu-
isartut soorlu napparsimaner-
mik pinaveersaartitsiniartut
katsorsaaniartulluunniit? Isu-
maqarpunga siunissaq qanin-
nerusoq ungasinnerusorluun-
niit eqqarsaatigalugu soquti-
ginnittut akomanni misissui-
nerup inernerinik atuisinnaa-
neq pingaartuusoq. Aap,
imaassinnaavoq ilisimatusar-
luni misissuinerit pitsaasut
tamat Kalaallit Nunaannut
naleqquttuusut, tamaappalli
pinngitsoomani misissuinerit
ilai naleqquttuunerussapput
allanut naleqqiullugit. Avaq-
qunneqarsinnaanngilaq Ka-
laallit Nunaanni peqqinnerup
tungaatigut ajornartorsiute-
qarmat salliunneqartariaqar-
tunik. Tassani pivakka immi-
nortamerit, peqqinnissaqarfi-
up ingerlanera, peqqinnikkut
assigiinngissuseq kalaalimer-
nillu akoqalersimaneri. Ka-
laallit Nunaanni peqqinner-
mik misissuinerit tamakku-
nunnga sammitinneqarluar-
sinnaapput misissuinerillu
soorlu katsorsaatinut nutaanut
tunngasut allanit ingerlanne-
qarsinnaallutik. Ilisimatusar-
tut amerlanerit inuiaqatigiit
pigisaannik atuisuupput, na-
leqquttuusoraaralu ilisimatu-
samikkut misissuineq eqqar-
saatigalugu tulleriissaarineq
pisariaqartoq qinikkat ilisi-
matusartullu akornanni eq-
qartorneqarsimasumik. Ilisi-
matusartut aamma pisussaap-
put tikkuaassallutik suut pil-
lugit pitsaasumik pilersitaqar-
luartumillu misissuisoqarsin-
naasoq.
Innuttaasut timertik inuu-
nertillu misissuinemut tunni-
usimasarpaat kissaatigisar-
paallu misissuinerup inerneri-
nik piaartumik ilisimatinne-
qartarnissartik. Tamassuma
illuatungerisarpaa ilisimatu-
sartup saqqummiusserusoq-
qaartarnera paasisat iternga
tikillugu atsaat misissueqqis-
saarfigineqareersimagaanga-
ta, atsaallu ilisimasallit allat
peqatigalugit paasisat ilumut
uppernarsineqarsinnaanersut
oqallisigineqaqattaareeraanga-
ta, - ilaatigut ukiut arlallit i-
ngerlanerini pisumik. Taman-
na piaartumik avammut ilisi-
matitsinermut naleqqiutissa-
gaanni isumaqarpunga, i-
ngammillu immaqa inuiaqati-
giit peqqinnerannik inuiaqati-
giinnilu pissutsinik ilisima-
tusameq eqqartortillugit, paa-
sisat qaqugukkut saqqummi-
unneqartuuppata iluaqutaa-
nerpaassinnaanersut naliler-
suisoqartariaqartoq.
Kalaallit Nunaanni peqqis-
susermik misissuinermut ata-
tillugu misissuisut toqqarsi-
mavaat atuagaaqqamik aam-
ma Peqqinnissaq-mi paasisat
pingaarnerit saqqummiutis-
sallugit. Tamanna pisimavoq
peqataasimasut amerlasima-
qisut soqutiginnissimanerat
eqqarsaatigisimagatsigu inui-
aqatigiillu akomanni oqallin-
neq aallartisamiarlugu. Mi-
sissuisimasut suli isumaqar-
put pingaartuusimasoq piaar-
tumik, tassa apersueqattaarsi-
manermiit ukiut 1-1 '/2 qaa-
ngiuteriiginnartut inernerit
siulliit saqqummiutissallugit,
ukiut 3-5 ilisimatusartumik
nalunaarsuinerup utaqqeq-
qaarnissaa pinnagu. Inuiaqati-
giit iluanni pissutsit allanngo-
rartuarput soorlu peqqinnerup
tungaatigut, aammattaaq mi-
sissuinermi paasisat pisoqali-
sinnaapput.
Aqqaluk Petersen-ip allaa-
serisaani eqqartorneqarpoq
ilisimatusartumik »peer re-
view« atorlugu misissuinerit
soqutiginaateqanngitsut ima-
luunnit pitsaanngissusillit a-
torsinnaanngitsutut immik-
koortinneqartartut. Tamanna
iluatsitsilluarnikkut pisarsi-
massagunarpoq, kisianni siul-
lertut taassavara misissuinerit
tamaasa pissusissamisoorso-
rinanngillat inemerisa naatsu-
kullannik, soorlu tamanna
ileqquusoq, saqqummiutissal-
lugit. Aappaattullu: ilisima-
tusartut allaaserisakkanik na-
lilersuisartut kukkunngitsoor-
tanngillat. Taakkuttaaq nam-
mineq misissuinerit pitsaasut
naleqquttullu qanoq ittuuner-
sut isumaqarfigisarpaat. Atu-
agassiat misissuinernik saq-
qummiussisartuttaaq piuma-
nerusarpaat naqitigassian-
ngorlugit allatat patsisaasunik
nutaanik takutitsisut, piumar-
piassanagillu misissuinerit
patsisaasunik naammattuui-
sinnaangitsut. Assersuutitut
taasinnaavara misissuisima-
neq puisip neqaaninngaan-
nersoq kviksølvi inoorlaap
oqimaassusaanut sunniute-
qarnerluttutut takutitsisima-
soq pillugu allaaserineqarmat,
atuagassiamik nunani tamani
tatigisaasumik saqqummius-
sassanngorlugu akuerineqar-
nikuusimammat, kigunerati-
gulli paasisat amerlanerit
ilanngunneqarnerisigut sunni-
uteqamerlunneranik takutit-
sisinnaannginnera tunngavi-
galugu allaaserineqarmat saq-
qummiunneqamissaa siuner-
taralugu nassiunneqarmat
akuerineqarsi manan i.
Kingulliullugu taarusuppa-
ra arlalippassuamik misissue-
riaaseqarlunilu malittarisas-
saqarmat, malittarisassallu
inuup timaata nappaatanut
ilisimatusartumik misissui-
sarnerup iluani atuuttul, imaa-
liallaannarluni inuiaqatigiit
peqqinnermik misissuiffigi-
neqartarnerannut atuutilersin-
neqarsinnåanngimmata, ilisi-
matusaatit taakku marluk
peqqinneq pillugu ilisimatu-
saatinut atagaluartut.
Relevant forskning
Af Peter Bjerregaard, professor i arktisk sundhed,
Dansk Institut ror Klinisk Epidemiologi
Overlæge Aqqaluk Petersen
fremsatte i AG den 15. okto-
ber det syns punkt, at al (god)
forskning i princippet er rele-
vant for det grønlandske sam-
fund, og at forskningens
resultater først må formidles
til befolkningen efter en om-
hyggelig uafhængig viden-
skabelig vurdering, og efter at
hvert ord er vejet på en guld-
vægt. Aqqaluk Petersen argu-
menterer udmærket for sine
synspunkter, men for mig at
se gælder de først og frem-
mest den naturvidenskabeli-
ge, herunder biomedicinske,
universitetsforskning. Andre
forskningsområder har andre
traditioner, og for den sam-
fundsmedicinske og sam-
fundsfaglige forskning er de
fremførte synspunkter ikke
gyldige.
Vi kan blive enige om, at
kun god forskning er relevant,
men hvem skal vurdere om
forskningen er god eller dår-
lig? Er det udelukkende andre
forskere, eller er det også de
mennesker, der skal bruge
forskningens resultater i det
daglige arbejde, f.eks. til at
forebygge og helbrede syg-
dom? Jeg mener, at praktisk
anvendelighed på kortere
eller længere sigt også er vig-
tigt. Det er muligt, at al god
forskning er relevant for
Grønland, men så er der i
hvert fald noget forskning,
der er mere relevant end
andet. Jeg synes ikke, at man
i Grønland kan se bort fra, at
der er nogle påtrængende
sundhedsproblemer, som bør
prioriteres højt. Det drejer sig
blandt andet om selvmord,
sundhedsvæsenets funktion,
ulighed i sundhed og forure-
ningen af den grønlandske
kost. Den sundhedsforskning,
der foregår i Grønland, kan
med fordel koncentreres om
disse emner, mens f.eks.
forskning om nye behand-
lingsmetoder og lægemidler
kan foregå andre steder. De
fleste forskere tærer på sam-
fundets ressourcer og det må
være rimeligt, at der sker en
forskningsprioritering i et
samspil mellem repræsentan-
ter for dette samfund og for-
skerne. Forskernes rolle er
bl.a. at påpege på hvilke om-
råder, der kan gennemføres
god og produktiv forskning.
Befolkningen, der lægger
krop og liv til forskningen,
har et forståeligt ønske om at
blive informeret om resulta-
terne og helst så hurtigt som
muligt. Det kolliderer ofte
med forskerens ønske om at
trænge dybt ned i sine data og
først offentliggøre dem, når
han efter gentagne diskussio-
ner med andre forskere er helt
sikker på, at de er gyldige,
hvilket kan vare adskillige år.
Jeg mener, at man i nogle
situationer, måske især inden-
for samfundsmedicin, sam-
fundsfag o.l., må afveje for-
delene ved en grundig, viden-
skabelig diskussion mod for-
delene ved en hurtig offent-
liggørelse.
I forbindelse med forsk-
ningsprojektet »Den grøn-
landske Sundhedsprofil« har
forskergruppen valgt at lade
den første offentliggørelse
være en lille bog og en udga-
ve af Peqqinnissaq, der på
grønlandsk og dansk beskrev
hovedresultaterne fra under-
søgelsen. Dette er valgt som
en hensynsfuldhed mod de
mange mennesker, der lod sig
interviewe, og for at starte en
bredere debat i samfundet.
Forskergruppen mener stadig,
at det var vigtigt at få resulta-
terne ud forholdsvis kort tid
(1-1 */2 år) efter dataindsam-
lingen i stedet for at vente de
måske 3-5 år, som en viden-
skabelig afrapportering ville
tage. Samfundet ændrer sig
hurtigt og sundhedsforholde-
ne ligeså, og også forsknings-
resultater kan blive for gamle.
Det videnskabelige »peer-
review« system beskrives i
Aqqaluk Petersen’s indlæg,
som et filter, hvor dårligt
udført eller ligegyldig forsk-
ning frafiltreres. Det er det
nok også i heldigste fald, men
for det første er det ikke al
forskning, der egner sig til
offentliggørelse i den typiske
korte, videnskabelige artikel,
og for det andet er de forske-
re, der vurderer en artikel, ik-
ke ufejlbarlige. De har deres
egne meninger om, hvad god
og relevant forskning er.
Tidsskrifter har desuden en
forståelig tendens til at foret-
række manuskripter, der viser
nye sammenhænge, og at af-
vise undersøgelser, der ikke
kan påvise nogen sammen-
hænge. Jeg har kendskab til et
konkret eksempel, hvor en
artikel, der påviste en negativ
virkning af kviksølv i sælkød
på fødselsvægten, blev anta-
get af et anerkendt internatio-
nalt tidsskrift, mens et senere
manuskript baseret på et mere
omfattende materiale, og som
ikke kunne genfinde den om-
talte sammenhæng, blev af-
vist.
Jeg vil til slut konkludere,
at der findes mange typer
forskning med mange for-
skellige spilleregler, og at
man ikke uden videre kan
overføre reglerne fra den bio-
medicinske forskning til den
samfundsmedicinske forsk-
ning, selvom begge falder ind
under begrebet sundhedsvi-
denskab.
Nyt skolenævnsmedlem
ILULISSAT- Kommunal-
bestyrelsesmedlem for Inu-
it Ataqatigiit Amalie Mar-
kussen har meddelt kom-
munalbestyrelsen, at Jako-
bine Leander er blevet
udpeget som medlem af
skolenævnet i Atuarfik Jør-
gen Brønlund. Hun afløser
Ruth Mathæussen der er
flyttet til Saqcjaq.
Savissivimmi
qalerallit
AVANERSUAQ - Qaa-
naap eqqaani qaleraleqar-
fimmik nassaartoqarpoq,
oqaatigisinnaanngilarali
Savissivik qalerallerivilior-
figineqassanersoq, nassaar-
neq aatsaat ukioq manna
pimmat, borgmester Au-
gust Eipe oqarpoq.
- Nassaarnermi Royal
Greenland-ip aamma Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat paasiniarusulersima-
vaat tunisassiortoqalersin-
naanersoq. Maannakkorpi-
aq misissuisoqarpoq. Royal
Greenland-ip qaleralleri-
vimmik sanatitsinissaa aki-
lersinnaanersoq paasiniar-
neqarluni.
- Tamatumali nassatari-
saanittaaq kommunimi pi-
lersaarusiulereertariaqar-
parput, qanoq iliorutta pini-
artut aalisalernissamut pit-
saanerpaamik ilinniartissin-
naanerlugit. Piniartoqar-
fimmiuvugut aalisamermik
misilittagaqartorsuunngit-
sut, August Eipe oqarpoq.
- Qaleraleqarfik atorluar-
neqassappat piniartortatta
siunissami piniarnertik aa-
lisarnermik tapertaqartis-
sinnaalissavaat, borgmester
August Eipe oqaipoq.
Qaanaap
Radionga
AVANERSUAQ - Til stor
glæde for borgerne har
Qaanaaq har fået sin egen
lokalradio, Qaanaap Ra-
dionga, som officielt har
indvielse 28. november.
Radioen har dog allerede
prøvesendt, blandt andet
fra kommunalbestyrelsens
netop overståede møde.
- Kommunen har lagt hus
til, men ellers er radioen
opstået gennem initiativ fra
befolkningen selv. Og det
er jeg meget glad for, siger
borgmester August Eipe.
- De unge mennesker er
dygtige og initiativrige. De
har været på besøg i lokal-
radioen i Sisimiut for at se,
hvordan radioen kører der,
og allerede nu har de prøvet
at sende lokalradio blandt
andet fra kommunalbesty-
relsens møde. Det er dej-
ligt, siger August Eipe.
- Jeg har virkelig en for-
nemmelse af, at befolknin-
gen her i Avanersuup Kom-
munea er begyndt at vågne
op. Vi har fået vilje i sjæl
og krop. Det er kontakten
til resten af landet og vores
idrætshal og alle de andre
ting, vi har fået op at stå,
der har haft en stor betyd-
ning for, at vi har opnået så
meget gennem de seneste
år, mener borgmester Au-
gust Eipe.
- Vi har fået alderdoms-
hjem, børneparkering, vug-
gestue, direkte TV og nu
også en lokalradio med
vores eget sprog. Jo, det går
fremad for os, vurderer
August Eipe.