Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 7

Nr. 92 • 1996
7
apyg^c/é/q £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNI nammanneqarsinnaasunut
aggomeqartariaqarpoq
- Pisortat kisermaassinerat namminersortup kisermaassineranik
taarsissallugu aaqqiissutissaanngilaq eqqortoq, Martin Paldam oqarpoq
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni inuussutissarsiortinik
namminersorlutik ingerlata-
qartut KNI imaaliallaannarlu-
gu tigusinnaanngilaat.
- Aap, aairunattaarmi inuia-
qatigiinnut kalaallinut kis-
saatiginanngilaq pisortat ki-
sermaassinerisa namminer-
sortut kisermaassinerannik
taarsemeqamissaa.
- Taamaattoqassappat Ka-
laallit Nunaanni atukkat ajor-
neruliinnassapput.
- Taamaammat KNI nam-
minersortut nammassinnaa-
saannut aggulunneqartaria-
qarpoq.
Taamatut Århus Universi-
tet-imi professori Martin Pal-
dam AG-mut oqarpoq, KNI-p
siunissaa pillugu oqallinner-
mut atatillugu.
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen i-
natsisartut ukiakkut ataatsi-
miinnera ammarlugu oqalugi-
amermini aallamiisuuvoq.
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqamera pillugu siunnersui-
soqatigiit qanittumi 1995/96-
imi Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasaqamerup ineriartomera
pillugu nalunaarusiaminni,
saqqummersinneqaqqammi-
sumi oqallinneq ingerlateq-
qissimavaa.
Siunnersuisoqatigiit stats-
ministerip pilersitarai, taak-
kulu siaruartitsisamerup ato-
reersup allanngortinneqamis-
saanut naalakkersuisut piler-
saarutaannut tapersersuillu-
artuupput, tassunga ilanngul-
lu KNI-p pigineqamera assi-
giimmillu akeqartitsineq.
Pilersaarutini aammattaaq
pineqarput niuertarfiit nam-
minersortunit pigineqameru-
lemissaat aammalu pisortat
suliffeqarfiutaanni atuineru-
jussuup annikillisaavigine-
qamissaa.
Ilaaqqutsinneqarpoq
Pilersaarutit taakku Martin
Paldam-ip, ukiut marluk ma-
tuma sioma atuakkamik
»Grønlands økonomiske ud-
vikling - Hvad skal der til for
at lukke gabet«-imik saqqu-
mersitsinermigut kalaallinik
oqallitsitsilluartup alaper-
naaffigai.
Taamani Martin Paldam a-
joqersuinerluttutut takomari-
atullu taagomeqarpoq. Utaq-
qilluaannarunili Sverige-mi
kunnginngorsinnaasimagalu-
arpoq.
Martin Paldam akuerine-
qarsimalerpoq, maannalu a-
taatsimiititaliamut, Kalaallit
Nunaanni assigiimmik ake-
qartitsinermik misissuisus-
samut ilaasortaalersimalluni.
Taamatut periaaseqamermi
naatsiiat kilot Kalaallit Nu-
naat tamakkerlugu assigiim-
mik akeqartussaapput, naak
Nuummi Upernavimmilu
naatsiianik tuniniaanermi ani-
ngaasartuutit assigiinngitso-
rujussuugaluartut.
- Ukiut marluinnaat ma-
tuma sioma uannut oqaloru-
juussutaangaatsiartut Kalaal-
lit Nunaanni pisortatigoortu-
mik politikerineqalernerat
kissaallannarpoq, Martin Pal-
dam Århus-imiit oqarasuaa-
tikkut oqarpoq.
- Oqitsuinnaassanngilaq
AG: - KNI qanoq ililluni nam-
minersortut nammassinnaa-
saannut aggulunneqarsin-
naagami?
Martin .Paldam: - Nassuer-
punga, oqitsunnaasinnaanngi-
laq. Oqaluttuarisaanikkut Ka-
laallit Nunaanni pisiniarfe-
qameq naalagaaffiup kiser-
maassineranut naleqquttun-
ngorlugu pilersinneqarsima-
voq. Inuiaqatigiillu periaatsi-
mik annertuumik sungiussisi-
matillugit qimatseqqinniartar-
nerat ajomakusoortarpoq.
- Kisianni Kalaallit Nu-
naanni ulluinnami inuuneq a-
jorisassaanngitsumik ingerla-
voq, kikkullu tamarmik iffi-
artufassaqartarput. Kalaallit
Nunaat Rusland-itulli periaat-
simik inuiaqatigiitoqqanik a-
seraisussamik pilersitsissan-
ngilaq.
- Taamaammat pisiniarfio-
reersut imaaliallaannarlugit
aggulunneqarsinnaanngillat,
kisiannili pisisiniarfippaalo-
qarpoq ingerlalluartunik er-
nerluni tunineqarsinnaasunik.
Sinneri malinnaajumaarput,
kisiannili illoqarfmni pisiniar-
fissuit - soorlu Ilulissani pisi-
niarfissuaq - ajomartorsiorfi-
ulersinnaapput.
- Taanna nunani avannar-
lemi pisiniarfissuit alutomar-
nersaraat, namminersortunil-
lu ingerlanneqarnialernissaa
ajomakusoortussaavoq. Kisi-
anni KNI Ilulissani kommu-
nip allaffiata akiani kusanar-
tumik nalinginnaasumillu pi-
siniarfiuteqarpoq, taannalu
niuertumut namminersortu-
mut tunineqarsinnaalluarpoq.
- Ilulissani piniarfiit marluk
taakku unammilleqatigiissin-
naalissapput. Pisiniarfissuaq
ingerlasinnaanngikkuni aki-
liisinnaajunnaarnissaa ilima-
narsinnaavoq. Imaassinnaa-
voq illutaa timersortarfimmut
tapertartut atorsinnaasoq,
aammalu pisiniarfinnik
naammaattunik angissusilin-
nik ammaasoqarsinnaalluni.
- Ilulissani inuit 4.500-uup-
put, taakkulu pisiniarfinnik
nalinginnaasunik pingasunik,
sisamanik tallimanilluunniit
atorfissaqartitsisinnaapput.
Nuuk 13.000-inik inoqarpoq,
tassanilu niuertarfiit nalingin-
naasut qulit pigineqarluarsin-
naapput.
N unaqarfiimmi
AG: - Illoqaifissuit ajomar-
torsiorfiungaartussatut ilima-
nanngillat, nunaqarfiimmi
100-kkaanik inoqartut?
Martin Paldam: - Nunaqar-
finni namminersortunngor-
saasinnaaneq ajomarsorinngi-
lara, assersuutigalugu pisini-
arfiit ingerlanneqameri niuer-
tunut namminersortunut su-
- Nunani avannarlerni pisiniarfiit alutornarnersaat
Ilulissaniippoq, Martin Paldam oqarpoq. Namminersortunit
ingerlanneqalernissaa ajornakusuussaaq, illutaalu
timersortarfimmut tapertatut atorneqarsinnaassagunarpoq.
- En af de mest imponerende butiks huse, som jeg har set i
Norden, ligger i Ilulissat, siger Martin Paldam. Den bliver
svær at privatisere, men måske kan bygningen bruges til en
ekstra sportshal.
liassanngortinneqarsinnaap-
put. Nunaqarfmni namminer-
sortut kisermaassinerat ator-
nerlunneqassagaluarpat, niu-
ertoq namminersortoq sulias-
sanngortitsiniamermi tullermi
neqeroorsinnaatitaassanngi-
laq.
- Aammalu kalaallit nu-
narsuarmi angalanerpaajune-
rat tuppallersaatigilluarpara,
tassa aasakkut ukiakkullu as-
sigiinngitsut aqqutigalugit.
Taamaammat qularinngilluin-
narpara pisiniarfinni akisoor-
suamik nioqquteqartuni pisi-
niartartut illoqarfiup nunaqar-
fiulluunniit tulliani niuemiar-
talemissaat.
- Nunarsuarmi atuisartut
allat inuinnaapput, nammin-
neq aningaasaqamerminnik
nakkutilliilluartut, isumaqan-
ngilangalu kalaallit inuiannit
allanit allaanerungaassasut.
Tamanna malunnaateqarpal-
laanngilaq.
Kinguaarit nikinneri
AG: - Eqqarsarpit KNI-p mil-
liarderpassuamik kaaviiaar-
titsiviusup annikitsunnguak-
kaarluguluunniit tigunissaa-
nut aningaasassaqartoq,
namminersortuni kinguaariit
nikinnissaannut pisariaqartit-
siviungaatsiartumut aningaa-
sassaqanngikkaluartoq ?
Martin Paldam: - Allatut i-
liortoqarsinnaanngilaq, aal-
lartiinnarluni neriuutigiinnar-
tariaqarpoq piginnaanillit
nammassinnaaneraat. Aqqu-
taani kukkullattaamerit inis-
saqartinneqassapput, niuertu-
aqqalli akiliisinnaajunnaame-
ra KNI-llu isajartulemera as-
sigiimmik inuiaqatigiinnut
kalaallinut sunniuteqarsin-
naanngilaq.
- Namminersortunngorsaa-
nermili ulorianaateqangaatsi-
artoq ataasiinnaq takorloor-
sinnaavara. Paasinarsissaga-
luarpat KNI-p suliarpassuinik
qallunaat misilittagaqarluar-
nerullutillu kalaallinit ani-
ngaasaqamerusut annerpaa-
mik tigusiortortut tamanna a-
jussaaq.
- Kalaallit Nunaat niuertar-
fmnik kalaallinit ingerlanne-
qartunik pisariaqartitsivoq,
professor Martin Paldam o-
qarpoq.
KNI skal skæres ud i mundrette bidder
- Det er ingen løsning at erstatte et offentligt monopol med et privat monopol, siger Martin Paldam
NUUK(KK) - Det er ikke
muligt for det private er-
hvervsliv i Grønland at over-
tage milliardforetningen KNI
i et hug.
- Ja, det vil heller ikke være
ønskeligt for det grønlandske
samfund at få et offentligt
monopol afløst af et privat
monopol.
- Så vil Grønland blot kom-
me fra asken i ilden.
- Derfor gælder det om at få
skåret KNI ud i mundrette
bidder, som det private er-
hvervsliv er i stand til at sluge.
Det siger professor ved Ar-
hus Universitet Martin Pal-
dam til AG som et led i den
aktuelle debat omkring KNI’s
fremtid.
Bolden blev givet op af
landsstyreformand Lars Emil
Johansen i åbningstalen på
Landstingets efterårssamling.
Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi
har i sin netop offentliggjorte
beretning for den økonomiske
udvikling i Grønland i perio-
den 1995/96 taget debatten
op.
Det rådgivende udvalg, der
er nedsat af statsministeren,
støtter fuldt ud landsstyrets
planer om at ændre det eksi-
sterende distributionssystem,
herunder KNI’s ejerforhold
og ensprissystemet.
Planer der også skal øge det
private engagement i detail-
handlen og reducere et uhen-
sigtsmæssigt stort forbrug af
ressourcer i den offentlige
sektor.
Ind fra kulden
Det er planer, som også væk-
ker genklang hos Martin Pal-
dam, der for to år siden satte
brand i den grønlandske debat
med sin bog »Grønlands øko-
nomiske udvikling - Hvad
skal der til for at lukke ga-
bet«.
Dengang blev Martin Pal-
dam kaldt en kætter og en ba-
degæst. Venter man længe
nok, kan man imidlertid blive
konge af Sverige.
Nu er Martin Paldam ved at
blive stueren og har fået sæde
i udvalget, der skal se på ens-
prissystemet i Grønland.
Det system som far et kilo
kartofler til at koste det sam-
me over hele Grønland, selv
om omkostningerne ved at
sælge kartoflerne i Nuuk og i
Upemavik er ret forskellige.
- Det varmer om hjertet i en
kold tid, at det, som jeg for
bare to år siden fik så for-
skrækkelig skæld-ud for, nu
er blevet den officielle politik
i Grønland, siger Martin Pal-
dam i telefonen fra Århus.
- Det bliver ikke nemt
AG: - Hvordan kan KNI blive
splittet op i mindre enheder,
som det private erhvervsliv er
i stand til at overtage.
Martin Paldam: - Indrøm-
met, det bliver ikke nemt Der
er af historiske grunde i Grøn-
land skabt et butikssystem,
som passer til et statsmono-
pol. Og når et samfund først
er blevet kørt ind i et stort,
forkromet system, er det
svært at komme ud igen.
- Til gengæld fungerer
hverdagen i Grønland jo så
nogenlunde, og alle far jo
brød på bordet. Grønland skal
ikke som Rusland bygge et
helt nyt system op på ruinerne
af det gamle samfund.
- De nuværende butikker er
altså ikke sådan at splitte op,
men der findes alligevel en
række velfungerende butik-
ker, som straks kan sælges
fra. Så må resten følge efter,
men problemet opstår ved
kæmpebutikkeme i de større
byer, for eksempel butikshu-
set i Ilulissat
- Det er en af de mest impo-
nerende butikshuse, som jeg
har set i Norden, og den bliver
svær at privatisere. Til gen-
gæld har KNI en pæn, almin-
delig butik overfor rådhuset i
Ilulissat, og den er lige til at
sælge til en privat købmand.
- Så må de to butikker i Ilu-
lissat konkurrere. Hvis det
store butikshus ikke kan klare
sig, ja så er det jo muligt, at
den går fallit Måske kan byg-
ningen bruges til en ekstra
sportshal, og så må der laves
nogle butikker af mere almin-
delig størrelse.
- Ilulissat med sine 4.500
indbyggere har brug for tre,
fire måske fem almindelig
købmandshandler. Nuuk med
sine 13.000 indbyggere kan
rumme omkring de 10 almin-
delige købmandsforretninger.
Hvad med bygderne
AG: - Det lyder jo rimelige
smertefrit i de store byer, men
hvad med bygderne og deres
100 indbyggere?
Martin Paldam: - Jeg fore-
stiller mig, at det godt kan
være muligt at privatisere i
bygderne, for eksempel ved at
udlicitere butiksdriften til pri-
vate købmænd. Bliver dette
private monopol i bygden så
misbrugt, får den selvstændi-
ge købmand ikke lov at byde
på den næste licitation.
- Og så trøster det mig
enormt, at grønlænderne er et
af de mest rejsende folkefærd
i verden, om vinteren på en
måde og om sommeren på en
anden måde. Derfor er jeg
overbevist om, at en butik,
der har ry for at have sindsy-
ge priser, nok skal få folk til
at handle i nabobyen eller -
bygden.
- Forbrugerne andre steder i
verden er ganske almindelige
mennesker, som ser meget
nøje på deres privatøkonomi,
og jeg vil ikke tro, at grøn-
lænderne adskiller sig ret me-
get fra andre mennesker. Det
er der vist ikke noget, der
tyder på.
Generationsskifte
AG: - Hvordan kan du fore-
stille dig, at der er kapital til,
selv i små bidder, at overtage
KNIs milliardforretning, når
der end ikke er kapital til at
gennemføre det meget til-
trængte generationsskifte i
det private erhvervsliv?
Martin Paldam: - Der er vel
ikke andet at gøre end at kaste
sig ud i det og så håbe, at
talentet kan bære. Der skal
være plads til et par skæverter
undervejs, men forskellen på
den lille købmand, der går
konkurs, og KNI, som slår
revner, er altså ikke den sam-
me for det grønlandske sam-
fund.
- Jeg ser kun en større fare,
som kan ødelægge hele denne
privatisering. Hvis det viser
sig, at KNIs mange aktiviteter
først og fremmest bliver over-
taget af danskere, som har
større erfaring og kapital end
grønlænderne, så er det meget
uheldigt
- Grønland har brug for
grønlandske forretninger dre-
vet af grønlandske forret-
ningsfolk, siger professor
Martin Paldam.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV