Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 92 • 1996
ffaj^ajZ'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
KNI nutaaq novemberip 30-iani
akuerineqassagunarpoq
KNI-li namminersortunngorsaavigineqassappat suliffeqarfissuaq
mikinerusunut aggulunneqartariaqarpoq
NUNA TAMAAT (JB) -
KNl-p ilusissani angoqqajan-
ngilaa. Siverth K. Heilmann-
ip Maniitsumeersup siulliul-
luni annertussusissaa siumut
takorlooreerpaa. Ippassinga-
mi AG-mi siunissamut qula-
ruteqarluni oqarpoq, qulami-
nilu tunngavilerlugu oqarpoq
KNI Pilersuisup siunissaa
paasiuminaakujuttoq.
Ilumoorporlu. Pisuni ki-
ngullerni qularneranut tun-
ngaviulersoq tassaavoq Jo-
nathan Motzfeldt Det grøn-
landske Selskab-imi oqalugi-
arnermini oqarsimanera-
ngaammat KNI siunissami
ingerlatseqatigiiffinnut mar-
lunnut avittariaqartoq - KNI
A/S-imut aamma Royal
Arctic Line A/S-imut.
Aqagukkut radioaviisimi
oqaatigineqarpoq KNI illo-
qarfinnut nunaqarfinnullu i-
ngerlatsivinnut immikkoorti-
simaneqarunnaassasoq. - Ta-
manna naleqqutinngilaq,
aamma ajunnginnerussaaq
Royal Arctic Line-p illoqar-
finnut nunaqarfinnullu assar-
torneq tamaat tiguguniuk,
KNI A/S-illu nioqqutissanik
pilersuineq isumagiinnaruni-
uk. Allakkeriveqarneq Tele
Greenland A/S-imut nuun-
neqarsinnaavoq, ilaasunillu
angallassineq namminersor-
tunit tiguneqarsinnaalluni.
Jonathan Motzfeldt, KNI-
mik Piginnittuni siulittaasoq
taama usorsisimaarpalutsi-
gisumik AG-mut oqaaseqar-
usunngilaq. - Naleqqunnerus-
saaq piginnittoq KNI Pigin-
nittuni eqqarsaasersuutigut
pillugit ilisimateqqaarutsigu.
Novemberip 30-iani ataatsi-
miinnissarsuarmi tamanna
pissaaq, tamatumalu kingoma
siunnersuuterput pillugu pi-
ginnittup isumaa tusagassiuti-
nut nalunaarutigissavarput,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
Aliasunnissamut
pissutissaqanngilaq
- Suli sumilluunniit aalaja-
ngiisoqanngilaq, aammalu
aliasulereemissamut tunnga-
vissaqanngilaq. Kisianni pis-
sutsit ilaasa ullumikkomit pit-
saanerusumik isumagisaria-
qamerat ilumoorpoq. Asser-
suutigalugu nunaqarfiit, soor-
lu Nuup Kangerluani Kapisil-
lit aamma Sisimiut eqqaanni
Sarfannguit Maniitsumit pi-
lersomeqamerat naammagi-
narnersoq apeqqusissallugu
tunngavissaqarpoq.
- Kisianni KNI-mi allan-
ngortiterinerup ingerlanne-
qaqqinnissaanut - imaluunniit
allanngortitereqqinnissamut -
eqqarsaasersuutit nutaarta-
qanngillat. Assigiinngitsor-
passuimmi tunngavigalugit
malunnarpoq KNI-mi allan-
ngortiterinissat KNl-toqqa-
mut assingunerussasut;
Naalakkersuisunut siulit-
taasoq Lars Emil Johansen
Inatsisartut ukiakkut ataatsi-
miinnerat ammarlugu oqalu-
giamermini oqarpoq KNI-mi
ingerlatseqatigiiffiit naalak-
kersuisunit qinnuigineqarsi-
masut, nioqqutissanik piler-
suinermi niuerneq inuiaqati-
giinnullu suliakkiisarneq a-
taatsimit aqunneqalissappata
pitsaaqutit ajoqutillu naliler-
soqqullugit.
Tamatuma saniatigut naa-
lakkersuisut KNI-mut nali-
lersoqquaat suliassat nioqqu-
tissanik pilersuinermut tun-
ngassuteqanngitsut KNI-mit
avissaartinnissaannut piffis-
sanngunnginnersoq. Suliassat
taakku tassaapput allakkeri-
neq, aningaaseriveqameq, i-
laasunik angallassineq, usinik
assartorneq uuliamillu piler-
suineq.
Naalakkersuisut julimi taa-
matut qinnuteqarput, ammaa-
nersiorlunilu oqallinnermi pi-
umasarineqarpoq »piffissaq
aggersoq allanngortiterinermi
pitsanngorsaatissanik nas-
saarsiornermut atorneqassa-
soq«.
KNI-mik Piginnittut siuler-
suisui aqutsisuilu sulilertor-
put, taamaammallu KNI-p i-
luserilersinnaasaa qanoq it-
tuussanersoq takorloomeqar-
sinnaalereerluni.
Namminersor-
tunngorsaaneq
Taamatulli ingerlasoqamissaa
inuussutissarsiutinik ingerla-
taqartut namminersortut kis-
saatiginngilaat. Takorloorpaat
KNI »qangatut« paasiumi-
naatsigilissasoq, »inuiaqati-
giinnut suliakkiisutitut piler-
suinermi suliassanut« pisortat
tapiissuteqartarnerat niuer-
palaartumik ingerlatsinermi
kisimi immikkoorutaalluni.
Quppemerup illuatungaani
professor Martin Paldam oqa-
luttuarpoq pilersuinerup nam-
minersortunut tunniunneqar-
nissaa siunertarineqarpat pit-
saasumik aaqqiissutissaqarlu-
ni. Suliffeqarfissuarmik pis-
saanilissuarmik pilersaarutaa-
sutut pilersitsinani KNI miki-
sualukkaarlugu, namminer-
sorlutik aallartitsiniartunit
nammanneqarluamerusinnaa-
sunngorlugu aggortariaqar-
poq.
Taamaammat namminer-
sortunngorsaanissamik kis-
saateqartut aamma KNI/naa-
lakkersuisut akerleriingaatsi-
amerat malunnarpoq.
KNI-mi siulittaasup
Jonathan Motzfeldt-ip KNI-p
ilusissaa pillugu
oqaaseqaqqinnissaminut
novemberip 30-iani
ataatsimeereernissartik
utaqqeqqaarusuppaa.
KNI-formanden Jonathan
Motzfeldt vil vente til efter
30. november med at udtale
sig yderligere om
KNI-strukturen.
Ny KNI-mastodont ventes
vedtaget 30. november
Men hvis KNI skal privatiseres, skal virksomheden opdeles i mindre »bidder«
HELE LANDET(JB) - KNI
har langt fra nået sin endelige
form. Det har Siverth K. Heil-
mann fra Maniitsoq været den
første til at indse rækkevidden
af. I AG forleden gav han ud-
tryk for en vis skepsis til
fremtiden, og han begrundede
den med frygten for, at KNI
Pilersuisoq’s fremtid virkede
noget uklar.
Og det har han ret i. De sid-
ste begivenheder, der under-
bygger hans frygt, er Jo-
nathan Motzfeldts foredrag i
Det grønlandske Selskab i
København, hvor han blev
citeret for at have sagt, at KNI
fremover bør organiseres i to
selskaber - KNI A/S og Roy-
al Arctic Line A/S.
KNI skal ikke længere
være splittet op i et selskab
for byer og et for bygder,
refererede Radioavisen dagen
efter. - Det er irrationelt, og
det er bedre, at Royal Arctic
Line tager sig af al godstrans-
port til byer og bygder, mens
KNI A/S holder sig til vare-
forsyningen. Postvæsenet kan
overgå til Tele Greenland
A/S, og passagertrafikken kan
privatiseres.
Helt så bombastisk ønsker
Jonathan Motzfeldt, der er
formand for KNI Holding,
ikke at udtale sig til AG. - Det
er rimeligt, at vi fra KNI Hol-
ding først orienterer ejeren
om vore overvejelser. Det
sker på et stort møde 30.
Assartuineq immikkut pilersuinerlu immikkut, KNI-p
ilusissaani »nutaami« eqqartomeqassapput.
Fragt for sig og forsyning for sig, hedder det i den »nye«
KNI-struktur.
november, og herefter udsen-
der vi en pressemeddelse om,
hvad ejeren mener om vort
oplæg, siger Jonathan Motz-
feldt.
Ingen grund til sorg
- Der er ikke besluttet noget
som helst endnu, og der er
ingen grund til at tage sorger-
ne på forskud. Men det er
klart, at der er nogle ting, der
kan gøres bedre, end vi gør
det i dag. For eksempel er det
vel rimeligt at sætte spørgs-
målstegn ved, om det nu også
er fornuftigt at forsyne bygder
som Kapisillit i Godthåbfjor-
den og Sarfannguit ved Sisi-
miut fra Maniitsoq.
- Der er imidlertid ikke
noget nyt i tankerne om yder-
ligere omstrukturering af KNI
- eller restrukturering. Det
kunne nemlig på mange må-
der se ud til, at de kommende
ændringer i KNI-strukturen
ligger nærmere det gamle
KNI end det nuværende.
Allerede i sin åbningstale
til Landstingets efterårssam-
ling sagde landsstyreformand
Lars Emil Johansen, at lands-
styret har bedt KNI-selska-
beme vurdere fordele og
ulemper ved at samle den
kommercielle og den sam-
fundspålagte del af vareforsy-
ningen under én fælles ledel-
se.
Samtidig bad landsstyret
KNI om at finde ud af, om
tiden er moden til at skille de
opgaver, der ikke har med
vareforsyningen at gøre, ud
fra KNI. Det er opgaver som
postvirksomhed, bankbetje-
ning, passagertrafik, godstra-
fik og olieforsyning.
Anmodningen fra landssty-
ret kom i juli, og under åb-
ningsdebatten blev der no-
genlunde bredt givet udtryk
for, at »den kommende tid
blev brugt til overvejelser om
strukturforbedri nger«.
KNI Holding’s bestyrelse
og ledelse arbejder hurtigt, og
derfor tegner der sig allerede
nu et billede af den struktur,
KNI måske nu udvikler sig
til.
Privatisering
Men det er ikke den vej, de
private næringsdrivende
ønsker, det skal gå. Med det
nye forslag ser de for sig et
KNI, der som i »gamle dage«
bliver umuligt at gennem-
skue, og hvor offentlige til-
skud til de »samfundspåplag-
te forsyningsopgaver« kun
vanskeligt lader sig skille ud
fra den kommercielle del.
På modstående side fortæl-
ler professor Martin Paldam
om den ideelle løsning, hvis
målet skal være privatisering
af forsyningen. I stedet for at
skabe en stor mastodont, som
der nu er planer om, bør KNI
splittes op i ganske små ele-
menter, som bedre kan kape-
res af private initiativer.
Der synes således at være
en væsentlig strid mellem den
gruppe, der ønsker større pri-
vatisering og KNI/landssty-
ret.
Assigiimmik
akeqartitsinermik
allannguinissaq
NUUK(KK) - Piffissami ma-
tumani ataatsimiititaliap a-
taatsip Kalaallit Nunaanni
assigiimmik akeqartitsiner-
mik allannguisinnaaneq mi-
sissorpaa. Ataatsimiitaliaq
ukiortaariitsiarpat ataatsi-
meeqqissaaq, periaasissa-
mullu nutaamut siunnersuut
inatsisartut aprilimi ataatsi-
miilerpata piareersimasus-
saavoq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johansen
junip 14-iani ataatsimiitita-
liamik, assigiimmik akeqar-
titsinermik misissuisussamik
aammalu aaqqissuussiner-
mik nutaamik siunnersuu-te-
qartussamik pilersitsivoq.
Ataatsimiititaliap oqaase-
qartartua tassaavoq Grøn-
landsbankimi direktøri Frank
Kristensen, taassumalu sani-
atigut ilaasortaapput KNI
Piginnittut A/S-imit Søren
Hald Møller aamma Stig
Bendtsen, Kalaallit Nunaan-
ni inuussutissarsiutinik i-
ngerlataqartut peqatigiiffian-
nit Benny Reiding, Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit
Lars Maiborn aamma Århus
Universitet-imi aningaasa-
qamermut professori Martin
Paldam.
Aammattaaq Kalaallit Nu-
naata aningaasaqamera pillu-
gu siunnersuisoqatigiit nalu-
naarummini kingullermi pi-
neqartoq ilannguppaa.
Pisussat allanngortinnian-
ngikkaluarlugit ataatsimiiti-
taliap tikkuarpaa nunaqar-
finni isorliunerusunilu assi-
giimmik akeqartitsineq aki-
leraarutit millinerisigut ima-
luunniit innuttaasut aningaa-
sanik agguartamerisigut, taa-
maalillunilu aalajangersi-
masunik aningaasartuuteqar-
fiussat tunngavigalugit in-
nuttaasut toqqaasinnaaleme-
risigut taarsemeqarsinnaasut.
Ændring af
ensprissystemet
NUUK(KK) - Et udvalg ar-
bejder i denne tid på mulige
ændringer af ensprissystemet
i Grønland. Udvalget mødes
igen lige efter nytår, og et
forslag til en ny struktur vil
kunne ligge klar i god tid til
Grønlands Landstings forårs-
samling til april.
Det var landsstyreformand
Lars Emil Johansen, som den
14. juni nedsatte udvalget,
som skal kulegrave enspris-
systemet og komme med for-
slag til en ny ordning.
Udvalgets talsmand er
bankdirektør Frank Kristen-
sen, Grønlandsbanken, og
udvalget består desuden af
Søren Hald Møller og Stig
Bendtsen fra KNI Holding,
Benny Reiding fra Forenin-
gen af Næringssdrivende i
Grønland, Lars Maiborn fra
Grønlands Hjemmestyre og
økonomiprofessor Martin
Paldam fra Århus Universi-
tet.
Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi har i sin seneste beret-
ning også taget emnet op.
Uden at foregribe begi-
venhedernes gang peger
udvalget på, at ensprissyste-
met kan blive erstattet af en
reduktion i beskatningen i
bygder og yderdistrikter eller
af kontante udbetalinger til
befolkningen i disse områ-
der, hvorefter beboerne selv
vælger deres forbrug på bag-
grund af de faktiske, omkost-
ningsbestemte markedspri-
ser.