Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 92 • 1996
ft£a ap^a^cfé/'a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Varmeenergien er alt
for dyr i Grønland
Af forstander på fiskeindustriskolen i Maniitsoq,
Ib Goldbach
Savaliimrnormiut
avissaarusunngiUat
NUUK - Kalaallit Nunaan-
niinnanngitsoq politikerit
Danmarkimut naalagaaffe-
qatigiiffiusunullu tamanut
atassuteqamerup misissor-
luarneqarnissaa kissaati-
gaat.
Kalaallit Nunaanni Mali-
inannguaq Markussen Møl-
gaard-ip, Inuit Ataqatigiin-
neersup, inatsisartut ukiak-
kut ataatsimiinneranni Ka-
laallit Nunaata naamminer-
sulivinnissaani atugarisas-
sat kingunerisassallu misis-
suiffigilluarneqarnissaat
kissaatigaa. Kissaataa par-
tiit sinnerisa ilalinngilaat.
Savalimmiuni lagmand-
iusimasoq Marita Petersen,
Socialdemokrat i neersoq,
kissaateqarpoq Savalimmi-
ut Danmark-imut attave-
qarnerat, naalagaaffimmi
pissutsinik allannguisari-
aqarnissaq siunertaralugu
misissuiffigineqarluassa-
soq. - Namminersomeru-
neq pillugu inatsit pisoqa-
lilluinnaipoq, Marita Peter-
sen oqarpoq. Soorunami
nuna sunaluunniit sapinngi-
samik namminersulernis-
saq angorusullugu kissaa-
teqartarpoq.
Socialdemokratit siun-
nersuutaata Savalimmiuni
lagling-imit suliarineqame-
rani partii illuatungiliuttoq
angisooq. Folkeflokken,
namminersulemissamut il-
lersuilluartuugaluaq nalu-
naaruteqarpoq Savalimmi-
ut Danmarkillu attaveqar-
nerinik misissuinissamut
siunnersuut taperserlugu
taasiniarani.
Taamaalillunilu siunner-
suut ingerlaqqinngitsoor-
poq.
Færøsk nej til
løsrivelse
NUUK - Det er ikke alene i
Grønland, at en politiker
ønsker en grundig under-
søgelse af forholdet mellem
Danmark og den øvrige del
af rigsfællesskabet.
I Grønland var det Malii-
nannguaq Markussen Møl-
gaard fra Inuit Ataqatigiit,
som på efterårssamlingen
ønskede en nærmere under-
søgelse af vilkårene og
konsekvenserne for et selv-
stændigt Grønland. De øv-
rige partier afviste ønsket.
På Færøerne har det net-
op været den tidligere lag-
mand Marita Petersen fra
Socialdemokratiet, som har
fremsat et ønske om en
nærmere undersøgelse af
Færøernes forhold til Dan-
mark med henblik på nød-
vendige ændringer af de
statsretslige forhold.
- Den nuværende hjem-
mestyrelov er total foræl-
det, siger Marita Petersen.
Det er da klart, at enhver
nation ønsker at opnå så
meget selvstyre som mu-
ligt.
Ved behandlingen af So-
cialdemokratiets forslag i
det færøske lagting med-
delte det store koalitions-
parti Folkeflokken, der el-
lers går ind for øget selvsty-
re, at det ikke vil stemme
for forslaget om en under-
søgelse af de statsretslige
forhold mellem Færøerne
og Danmark.
Og så kom det forsliig ik-
ke videre i denne omgang.
A/G bragte torsdag den 7.
november en artikel om Nu-
kissiorfiit. Heri hed det, at
Nukissiorfiit er håbløst bagud
med renoveringen. Og med
renoveringen mentes vedlige-
holdelsen af ledningsnettet til
el, til vand og til varme.
Jeg skal på den baggrund
komme med et godt råd til
Nukissiorfiit: Spar renoverin-
gen til varmenettet og brug
pengene på el- og vandled-
ninger.
Nukissiorfiit er nemlig ikke
bagud, når det gælder varme-
priser. Prisen for varme er
ganske enkelt alt for høj, og
den kan og bør nedsættes til
det halve.
V armeregningen
på A.T.I
A.T.I. i Maniitsoq - fiskein-
dustriskole - består foruden
skolen af et stort kollegium
og bruger derfor mange pen-
ge på opvarmning og varmt
vand.
For nogle år siden sad jeg
en dag og undrede mig over
beløbets størrelse. Jeg kon-
taktede derfor andre skoler i
Grønland for at sammenligne
varmeudgifter. Og der var
meget store forskelle fra sko-
le til skole. Men ved at under-
søge tallene nærmere viste det
sig, at der kun var én forskel.
Enten var varmeregningen
meget lav, eller den var meget
høj. Det tog herefter ikke lang
tid at finde ud af, at de høje
varmeregninger faldt på de
skoler, der fik fjernvarme fra
Nukissiorfiit, mens de lave
varmeregninger hørte til sko-
ler, der havde eget oliefyr.
A.T.I. fik leveret varme gen-
nem Nukissiorfiit.
Altså ville vi have eget
oliefyr.
Nukissiorfiit gør det
ikke nemt....
Men det er ikke helt ligetil.
Nukissiorfiit har nemlig mo-
nopol-agtige kontrakter med
sine kunder. Man skal have
været kunde i mindst 15 år
hos Nukissiorfiit for at kunne
opsige en kontrakt. Og kon-
trakten skal opsiges med ét
års varsel og endda kun til
den l.juni.
Oprindeligt havde A.T.I.
ikke til hensigt at bryde med
varmeværket ud fra den be-
tragtning, at der både miljø-
mæssigt og samfundsmæssigt
måtte være en fordel ved fæl-
les drift. Så A.T.I. søgte der-
for - som storbruger - om
prisreduktion på varmen. Det-
te blev afslået. A.T.I. har som
andre erhvervsskoler i landet
måttet leve med nedskæringer
siden 1991. Vi var derfor nødt
til at anvende utraditionelle
fremgangsmåder for at få
økonomien til at hænge sam-
men. Normalt siger man i
offentlige institutioner, at løn-
ninger og energipriser er stør-
relser, som den enkelte insti-
tutionsleder ikke har indfly-
delse på. Men vi kunne ikke
fortsætte med at reducere
andre udgiftskonti. Lønnen er
aftalt mellem arbejdsmarke-
dets parter, og derfor fortsat
urørlig. Tilbage er energipri-
serne.
Og A.T.I. etablerer sit eget
varmeværk.
V armeregningen
halveret
Vi har nu haft eget oliefyr i 18
måneder. Og på baggrund af
halvandet års forbrug kan vi
konstatere, at vores udgift til
varme er mere end halveret.
53 pct. for at være præcis.
Det er naturligvis ikke gra-
tis at etablere eget oliefyr. For
A.T.I. svarer omkostningerne
til 29 måneders besparelse. På
A.T.I. har vi overdimensione-
ret varmeanlægget ved at lave
to ens anlæg, som begge hver
i sær kunne forsyne både sko-
le og kollegium. Det har vi
gjort af sikkerhedsmæssige
grunde. Med ét »normalt« an-
læg gearet til skolens størrelse
ville investeringen naturligvis
være mindre.
Det er tankevækkende, at
en investering til et varmean-
læg kan indtjenes på besparel-
ser på varmeregningen på
mindre end to år.
Besparelsen er ikke kun for
Hjemmestyres institutioner.
Også kommuner, lejerfore-
ninger og private kan med
lige så stor fordel være med.
Et eksempel for en lejer
På A.T.I. har vi for nylig
ansat to lærere. De har begge
fået anvist en tre-rums bolig i
et moderne byggeri med en
månedlig varmeregning på kr.
1.150. Det er om året kr.
13.800,-. For at betale en reg-
ning på kr. 13.800,- skal der
før skat tjenes 24.200 kr
(Skatten er 43 pct. i Maniit-
soq). Vedkommende lærere
har hver en årsindtægt på
173.000,- Varmen alene ud-
gør således 14 pct. af lærerens
løn.
Lærerlønnen på en er-
hvervsskole er i dag middel-
løn i Grønland. For en SIK-
ufaglært med cirka 10.000 om
måneden, ville varmeudgiften
i samme lejlighed udgøre ca
20 pct. af bruttolønnen. Hel-
digvis findes der lejligheder,
hvor varmen »kun« er 800 kr
om måneden. Men selv dette
»kun« 800 kr svarer det til 14
pct. af en SIK ufaglært løn.
Og det er kun den ene ener-
giudgift. El-energi er også
dyr. Med en el-regning på kr.
1400 pr. kvartal svarer el-
udgiften til 8 pct. af lønnen
for en ufaglært og knap 6 pct.
for en faglærer.
På den baggrund synes det
ganske urimeligt at sætte
energitaksterne op.
Kraft-varmeværker
Energipriserne synes endnu
mere uvirkelige, når man véd
at produktion af én energi kan
spare minimum 50 pct. af
omkostningerne ved en føl-
geenergi. Hvis man produce-
rer el, kan man bogstaveligt
talt i kølvandet få den samme
mængde varmeenergi til halv
pris. Nogle eksperter mener
endda, at følge-energien er
næsten gratis. Beklageligvis
kan private ikke få lov til -
endnu et monopol - at frem-
stille vekselstrøm.
Hvis A.T.I. havde bygget et
kraftvarmeværk i stedet for et
ATI-skolen, der nu sparer
mange penge ved selv at
producere varme.
varmeanlæg (anlægsomkost-
ningen ville stort set være den
samme - 351.000 kr) kunne
skolen have fået el-energien
gratis.
Energistyrelsen udsendte
sidste år seks informative pje-
cer om energien i Grønland
frem til år 2000. Heri ofres
imidlertid kun få linier på
begrebet kraft-varmeværker.
Så lad os også her forbigå
kraft-varmeværkerne.
Energipriser og overens-
komstforhandlinger
Tilbage står imidlertid, at
varmeprisen kan reduceres til
det halve. Men først skal om-
kostningerne ved etablering
af mange lokale oliefyr finan-
sieres. Det kan gøres ved at
varmeprisen holdes uændret i
20 - 30 måneder efter etable-
ringen af lokale oliefyr. Her-
efter vil anlægsarbejdet være
betalt, og brugeren kan få
glæde af den billigere energi.
Energipriserne er en vigtig
faktor i prisindekset. Kan
energipriserne sænkes er der
tale om en negativ inflation
eller en sænkning af leveom-
kostningerne. Og en sænk-
ning af leveomkostningerne
er en vigtig faktor i de tilstun-
dende overenskomstforhand-
linger. En sænkning af leve-
omkostningerne er lig med en
reallønstigning. Og det kan
fastfryse lønnen for de næste
overenskomstperioder. Ar-
bejdstageren får flere kroner i
posen, og arbejdsgiveren skal
ikke give mere for det samme
arbejde.
Giv de private en chance
Hertil kommer at der skal
etableres 10, 15 eller flere
varmeanlæg i hver by. Det
giver beskæftigelse til de pri-
vate rørlæggere i to til tre år
og hermed virkeliggøres på et
meget konkret plan Lars Emil
Johansens slogan: Giv de pri-
vate en chancen.
Ib Goldbach
Maniitsoq 8. november 1996
sendt til A/G 9. november
1996
Inge Thorborg
toquvoq
NUUK - Inge Thorborg,
Frederiksberg, 85-inik uki-
oqarluni toquvoq.
Inge Thorborg issittumi
ilisimasassarsiortorsuusi-
masup Knud Rasmussen-ip
panigaa. Danmark-imi pe-
roriartomermini angutaata
sivisuumik qimagusimasar-
neranit, aammattaarli qi-
mussingaatsiartarnersuar-
mini misigisimasarpassui-
nit sunnerneqarsimavoq.
Inge Thorborg inuusut-
luulluni Knud Rasmussen-
ip Kalaallit Nunaanni anga-
lasarnerpassuisa ilaannut
ilaavoq. Inersimasunngo-
rami marloriarluni Kalaallit
g Nunaanniippoq.
Siullermik 1979-imi
Knud Rasmussen-ip ukiut
100-nngorlugil inuuissior-
fissaralua nalliuttorsiutigi-
neqarmat qatanngutini ila-
galugit. Aappassaannik
1989-imi umiarsuaq ilaa-
sartaat »Kunuunnguaq« u-
kiut 25-inngorlugit nalliut-
torsiorluni Thule-mut anga-
lammat. Inge Thorborg-ip
»Kunuunnguaq« kuisima-
vaa.
Inge Thorborg angummi,
Knud Rasmussen-ip eqqaa-
maneqarnera allanngutsaa-
liniarlugu assigiinngitsunik
suliniuteqartarsimavoq.
Inuunermini sammisaril-
luagaata aapparaa Mensen-
dick-gymnastik. USA-mi
dr. Bess Mensendick-imil
ilinniarsimavoq, tamatuma-
lu kingorna kisiartaalluni
Mensendick-imik eqaar-
saartitsinermi ilinniartitsi-
sussanik kisiartaalluni ilin-
niartitsisinnaasimalluni.
Ukiorpassuami qallunaat
Mensendick-forbund-iini
siulittaasuusimavoq, ukiut
marlussuit matuma siorna
tikillugu namminerisaminik
ilinniartuuteqartarsimalluni.
(Mesendick-gymnastik tas-
saavoq ulluinnami inuu-
nermi ilorrisimaarutaasu-
mik naleqquttumillu aala-
sarluni eqaarsaartameq).
Maniitsumi
»Kisiminngilatit«
MANIITSOQ - Suliniaqa-
tigiiffik Kisimiinngilatit
Maniitsumi aallartinneqar-
poq 30. oktober, siulittaa-
sunngorporlu Wilhelm
Poulsen tullersortigalugu
Helleborg Lyberth.
Suliniaqatigiiffiup tar-
nikkut assigiinngitsunik na-
nertuuteqartut, soorlu ila-
qutariinnerup iluani ajor-
nartorsiutillit, kiserliortut,
imminornissamik eqqar-
saateqartut atornerlunne-
qarsimasullu oqilisaannis-
saat siunertaraa.
Maniitsumi Kisimiinngi-
latit nalunaaruteqarpoq
oqaloqatiginnittartussanik
pikkorissartitsisoqarsima-
soq taakkulu sulinissamin-
nut piareersimasut. Nap-
parsimmaviup tagiartuisar-
fia saaffiginnartarfittut a-
torneqassaaq siullermillu
ammavoq 20. november
ualikkut sisamaniit unnuk-
kut arfineq-pingasut tu-
ngaanut. Ammanerata na-
laani sianertoqarsinnaavoq
1 2127-mut lokal 140 ator-
lugu.
Paasissutissat naqitat
kommunip allaffeqarfiani,
napparsimmaviup utaqqisar-
fiani, atuarfimmi aamma
klubbimi pineqarsinnaapput.