Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 16

16
Nr. 92 ■ 1996
ap'Op'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Skab beskæftigelse i bygderne
Af Juaanna Platou, Siorapaluk
Vi vil alle gerne opdrage vore
børn på bedste vis. Vi vil ger-
ne lade dem vokse op til selv-
stændige individer, og vi prø-
ver at foregå dem med et godt
eksempel. Alligevel synes
jeg, at mange forældre er
dårlige eksempler for deres
børn. Her tænker jeg på dem,
der ikke har arbejde, men blot
modtager kontanthjælp. Der
er endnu for mange forældre,
der betragter kontanthjælp
som en naturlig ting.
Det er dog forståeligt, at
nogle modtager kontanthjælp,
fordi der umiddelbart ikke er
arbejde at få, eller fordi der
mangler børnepasningsmulig-
heder.
På den anden side er det
ikke godt for et barn at se så-
dan en levevis i lang tid. For
et barn, der vokser op, for
eksempel i skolealderen, be-
gynder at forstå sine omgivel-
ser. Det er ikke kun de ar-
bejdsløse forældre, der har
problemer, for også deres
børn rammes. De kan ikke
fortælle deres kammerater, at
der arbejder min mor..., eller
sige: når min far har fyraf-
ten..., når far og mor får løn,
får jeg lommepenge..., min
fars arbejdsplads... og lignen-
de. De kan som deres skole-
kammerater ikke glædes over
noget i den henseende.
Muligheder kanaliseres
Jeg er overbevist om, at for-
ældre, der for eksempel ikke
HOTEL
9 SMÅ HJEM
En uge i Kobenhavn med eget
bad og toilet, TV, bar, køleskab
og telefon, fælles moderne
kokken og vaskeri. Alt indret-
tet i herskabsejendom. Bo luk-
sus til lavpris ved Østerport st.
Vi er baseret på langtidsudlej-
ning.
Kontoret er åbent hverdag 9-17.
Priser på værelser:
Enkelt pr. uge ..Kr. 2.275,-
Enkelt for 1 nat ... Kr. 395,-
Dobbelt pr. uge ... Kr. 2.975,-
Dobbelt for 1 nat . Kr. 495,-
Alle priser er ind. morgenmad.
Hotel-lejligheder:
Med eget køkken, bad og
toilet med adgang til maskin-
vaskeri.
1-værelses beregnet for
1 person, pr. uge . Kr. 2.275,-
1- værelses beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 2.975,-
Spisekokken beregnet for
2 personer, pr. uge Kr. 3.164,-
2- værelses pr. uge Kr. 3.486,-
Hotel-lejlighed beregnet for
4 personer, pr. uge Kr. 3.990,-
Alle priser er excl. morgenmad.
I vort annex:
Tagensvej 43, Thorsgade 99-
103, 2200 København NI.
2- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 3 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 2.310,-
3- værelses hotel-lejlighed
beregnet for 6 personer med
brusekabine pr. uge Kr. 3.990,-
Brochure tilsendes.
HOTEL 9 SMÅ HJEM
Classensgade 40
DK-2100 København 0
Tlf. 35 26 16 47
Fax 35 43 17 84
har arbejde i et halvt år eller
længere, er dårlige eksempler
for deres børn.
Jeg har de sidste år boet i
flere fangerbygder. Som byg-
debeboer ved man, hvem der
er arbejdsløse. Desværre er
det åbenlyst, hvor mange der
får kontanthjælp, fordi der
ikke er arbejde at få i bygder-
ne. Vi må snart tænke på at
gøre noget for at vise vore
børn eksempler, men hvad så,
hvis der ikke er noget? Der er
mange muligheder. Disse
muligheder må vi prøve at
finde. Ikke bare vente på de
arbejdspladser, som kommu-
nen kan tilbyde.
Man kan sige, at man også
burde yde noget for at få kon-
tanthjælp. Vi skal ikke lade
vore børn se, at der aldrig er
noget at lave.
Tomme huse som
servicehuse
Der er i mange bygder blevet
bygget servicehuse, og disse
kan udnyttes bedre, i stedet
for bare al blive betragtet som
gaver. Der er tomme huse de
fleste steder, der godt kan
renoveres og bruges som små
servicehuse.
Lad os for eksempel tage
bygderne i Nordgrønland.
Her kan der adskillige steder
oprettes servicehuse i forladte
boliger, der i første omgang -
i renoveringsfasen - kan be-
nyttes som arbejdsplads for
dem, der modtager kontant-
hjælp og senere etableres som
el lille anpartsselskab med
forskellige aktiviteter.
Utraditionelt servicehus
I bygderne plejer vi at mangle
mange ting. Man må sige, at
forsyningen til bygderne i
yderdistrikterne til tider er
meget ringe. Bygdebeboeme
får ingen bageri varer, men må
selv år efter år bage. Service-
huset kunne begynde at pro-
ducere brød med videresalg
til KNI for øje.
Når jeg kommer til KNI for
at købe stearinlys, for de er
meget vigtige om vinteren, så
synes jeg, at ti stearinlys til 40
kroner er dyrt, og undlader at
købe. Servicehuset kunne
producere stearinlys. Når jeg
køber stof til varmt tøj, og jeg
ikke har forstand på at sy,
tager jeg så til servicehuset,
for dér har de symaskiner og
syersker. Jeg kan tage mine
egne skind med til servicehu-
set for at få syet luffer eller
kamikker, for jeg ved, de er
gode til det.
Hvis man oprettede sådan
en arbejdsplads, er jeg ikke i
tvivl om, at den vil være til
gavn for hele bygden.
Leje af redskaber og
hundeslæder
Hvis man er en mand, og ikke
har fangstredskaber, kan man
lave en aftale med servicehu-
set om at leje redskaber, slæ-
de og lignende. Hvis man ik-
ke selv har hunde, kan man
leje hunde og slæde til en be-
stemt pris af servicehuset.
Manden kan så betale af på
lejen af sin indkomst fra fang-
stturen.
Hvis manden ikke er inter-
esseret i at tage på jagt, kan
han blive sat til at udføre ved-
ligeholdelsesarbejder i byg-
den, såsom malerarbejde,
bygning af legepladser, eller
han kan hente is til husstande-
ne eller man kan tilbyde ham
at leje sig ind på servicehuset
til en bestemt pris, som så bli-
ver betalt af ordregiveren.
Servicehuset kan oprette
børnepasning, så børnepas-
ningsproblemer ikke bliver
nogen undskyldning. Man
kan begynde som dagpleje-
mor, der passer børn efter be-
stemte regler. Mange bygde-
børn, der begynder i skolen,
har gerne det problem, at de
ikke ved, hvordan de skal
bruge deres krop og hænder,
og dette kan afhjælpes af dag-
plejemoderen, så de er forbe-
redte til at starte i skolen.
Generelt kan man sige, at
servicehuset kan starte mange
slags arbejdspladser, og ikke
bare bliver brugt som vaske-
og baderum.
Bageri og systue
I huset kan indrettes et bageri
og/eller en systue til tøj af stof
og skind, hvor størrelsen til-
passes bygdens behov. Det er
nemlig vanvittig dyrt at købe
tøj i KNI, og vi er jo selv i
stand til at producere tøj. -
Man kan oprette husflids-
værksted med salg til turister,
med stearinlysproduktion og
med en afdeling til tørrede
grønlandske produkter. Der
vil også være mulighed for at
»eksportere« til tør-produkter
til kysten.
Man kunne nævne mange
muligheder. Det gør ikke no-
get, at en voksen arbejder tre
til fire timer om dagen, for
man må også vise, at man kan
være til gavn, når man får
kontanthjælp og ellers er rask.
De kan jo ikke få støtte i det
uendelige, og bygdebeboer-
nes levevilkår er alt for van-
skelige. Der er de arbejdsløse,
der lever uden at skulle betale
for el eller mad, mens andre
knokler og knap nok kan
betale regningerne.
Hvis der blev oprettet så-
danne arbejdspladser, ville
børnene glædes over at kunne
sige, at deres forældre har et
eller andet arbejde. Man må
lade handling følge på ord,
hvor man i skolen lærer bør-
nene, hvordan man kan tage
initiativer til selvstændigt ar-
bejde. De »voksne« forældre
skal også kunne vise noget
ved at være til efterfølgelse.
Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor er repræsentationskontor og varetager Hjem-
mestyrets interesser her. I samarbejde med Sekretariatets udenrigskontor og fagdirektora-
terne i Nuuk løser Danmarkskontoret specielt pålagte opgaver i relation til danske og uden-
landske myndigheder samt nordiske og internationale organisationer. Herudover service-
res fagdirektorater og hjemmestyrevirksomheder.
DIREKTØR
Jobbet
Direktøren har det overordnede ansvar for Dan-
markskontorets virksomhed, herunder et budget på
ca. 12 mio. kr. samt et personale, der udgør 21 års-
værk. Der refereres til direktøren for Sekretariatets
udenrigskontor.
Til direktørens opgaver hører særligt service og råd-
givning til landsstyreformand og landsstyremed-
lemmer under disses tjenesterejser til Danmark
samt varetagelse af udenrigsrelaterede interesser i
samarbejde med ressortmyndighederne i Nuuk.
Disse opgaver indebærer tætte kontakter på højt
niveau til relevante danske og udenlandske myn-
digheder.
Jobbet kræver et godt overblik, evnen til at sætte tin-
gene i perspektiv samt til at prioritere arbejdsopga-
verne og fastholde perspektivet. Den rette ansøger
skal kunne underordne sig organisatoriske regler
og forretningsgange og samtidig være i besiddelse
af,en vis risikovillighed. Herudover skal den kom-
mende direktør kunne skabe kontakt til samar-
bejdspartnere og repræsentere hjemmestyret ud-
adtil.
Der skal påregnes en del rejseaktivitet samt arbej-
de uden for normale arbejdstider.
Personen
Det forudsættes, at den nye direktør har et bredt
kendskab til grønlandske samfundsforhold i almin-
delighed og hjemmestyret i særdeleshed. Ligeledes
fordres en erfaringsmæssig baggrund, der doku-
menterer generelle forudsætninger for ledelse og
koordinering - herunder forståelse for ledelsesop-
gaver i en politisk ledet organisation - samt kvali-
tets- og ressourcestyringskrav til en serviceorgani-
sation. Herudover bør direktøren have lyst og evne
til at formidle hjemmestyrets politik og skabe kon-
takter til forskellige danske myndigheder, uden-
landske ambassader m.v., og sidst - men ikke
mindst - forståelse og evner for samt erfaring med
politikerbetjening og -rådgivning - herunder evne
til at formulere, formidle og gennemføre ideer og
målsætninger.
Stillingen er klassificeret som tjenestemandsstilling
i lønramme 39 med særligt tillæg på kr. 37.300 samt
et cheftillæg på kr. 93.200 (grundbeløb pr. 1.10.1984).
Ansættelse som tjenestemand finder sted i henhold
til landstingslov nr. 20 af 17. december 1985 om løn-
nings- og pensionsforhold for tjenestemænd ansat
under Grønlands Hjemmestyre i Danmark. Ansæt-
telsesområdet omfatter både Danmark og Grøn-
land. Tjenestestedet er for tiden København. An-
sættelse kan eventuelt ske på overenskomstvilkår.
Stillingen ønskes besat fra 1. januar 1997 og agtes
forelagt de godkendende myndigheder til ansæt-
telse på åremål.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes
ved henvendelse til adm. direktør Kaj Kleist eller
direktør Solja Olavsstovu, Grønlands Hjemmestyre,
telefon (00 299) 2 30 00. Der vil blive benyttet eksternt
konsulentfirma i forbindelse med udvælgelsen.
Ansøgningen stiles til Landsstyret og sendes tyde-
ligt mærket "Direktør DK" til Grønlands Hjemmesty-
re, Landsstyrets Sekretariat, Box 1015, 3900 Nuuk,
således at ansøgningen er Sekretariatet i hænde
senest den 12. december 1996.
Illut suliffis-
saqartitsiniutit
AVANERSUAQ - Avaner-
suup Kommuneani suliffis-
saaleqisut ikilisarniarlugit
Namminersornerullutik O-
qartussat Qaanaami kom-
munalbestyrelsi suleqati-
galugu sanaartortitsilerpoq.
1996/1997-imi illut talli-
mat, kommunimit 50 pro-
centimik aamma Nammi-
nersomerullutik Oqartussa-
nit 50 procentimik aningaa-
saliiffigineqarlutik sanane-
qartut inaarsarneqassasut
borgmester August Eipe ili-
simatitsivoq.
Illulianut atortut innaal-
lagiarlu Namminersorne-
rullutik Oqartussanit ta-
makkiisumik akilerneqar-
put, kommunip kiassarneq
akileraa.
- Kommunimi suliffis-
saaleqinerup akiorniar-
neqameranut iluaqutaallu-
arpoq, borgmesteri oqar-
poq.
Huse til
beskæftigelse
AVANERSUAQ - For at
afhjælpe arbejdsløsheden i
Avanersuup Kommunea, er
hjemmestyret gået ind i et
byggeprojekt i samarbejde
med kommunalbestyrelsen
i Qaanaaq. 1 1996/97 vil der
blive færdiggjort 5 huse,
som er bygget for mandti-
mer betalt med 50 procent
fra kommunen og 50 pro-
cent af hjemmestyret, oply-
ser borgmester August
Eipe.
Materialerne og el til hu-
sene bliver givet 100 pro-
cent af hjemmestyret, mens
kommunen betaler varme-
regningerne.
- Det er en meget god
hjælp til bekæmpelse af
arbejdsløsheden i kommu-
nen, siger borgmesteren.
Hellefisk i
Savissivik
AVANERSUAQ - Der er
fundet hellefisk ved Qaa-
naaq, men jeg kan sige, at
Savissivik er et stort helle-
fiskested, og det er faktisk
først i år, det er blevet fun-
det, siger borgmester Au-
gust Eipe.
- Dette fund, har gjort
Royal Greenland og hjem-
mestyret interesseret i at
finde ud af, om det er noget
man kan lave en produktion
på. Og i øjeblikket er der
undersøgelser igang, som
skal vise, om det kan betale
sig, at Royal Greenland la-
ver en hellefiskeproduktion
her i området.
- Men det betyder også,
at vi i kommunen skal
igang med at planlægge,
hvordan vi på bedst mulig
måde får oplært vore fange-
re til også at gå på fiskeri.
Vi er jo en fangerbefolk-
ning uden de store erfarin-
ger med fiskeri, siger
August Eipe.
- Hvis hellefiskefundet
bliver udnyttet, skulle vore
fangere gerne i fremtiden
kunne supplere deres fangst
med fiskeri, siger borgme-
ster August Eipe.