Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 26.11.1996, Blaðsíða 8
8 Nr. 92 • 1996 ft£a ap^a^cfé/'a É/C GRØNLANDSPOSTEN Varmeenergien er alt for dyr i Grønland Af forstander på fiskeindustriskolen i Maniitsoq, Ib Goldbach Savaliimrnormiut avissaarusunngiUat NUUK - Kalaallit Nunaan- niinnanngitsoq politikerit Danmarkimut naalagaaffe- qatigiiffiusunullu tamanut atassuteqamerup misissor- luarneqarnissaa kissaati- gaat. Kalaallit Nunaanni Mali- inannguaq Markussen Møl- gaard-ip, Inuit Ataqatigiin- neersup, inatsisartut ukiak- kut ataatsimiinneranni Ka- laallit Nunaata naamminer- sulivinnissaani atugarisas- sat kingunerisassallu misis- suiffigilluarneqarnissaat kissaatigaa. Kissaataa par- tiit sinnerisa ilalinngilaat. Savalimmiuni lagmand- iusimasoq Marita Petersen, Socialdemokrat i neersoq, kissaateqarpoq Savalimmi- ut Danmark-imut attave- qarnerat, naalagaaffimmi pissutsinik allannguisari- aqarnissaq siunertaralugu misissuiffigineqarluassa- soq. - Namminersomeru- neq pillugu inatsit pisoqa- lilluinnaipoq, Marita Peter- sen oqarpoq. Soorunami nuna sunaluunniit sapinngi- samik namminersulernis- saq angorusullugu kissaa- teqartarpoq. Socialdemokratit siun- nersuutaata Savalimmiuni lagling-imit suliarineqame- rani partii illuatungiliuttoq angisooq. Folkeflokken, namminersulemissamut il- lersuilluartuugaluaq nalu- naaruteqarpoq Savalimmi- ut Danmarkillu attaveqar- nerinik misissuinissamut siunnersuut taperserlugu taasiniarani. Taamaalillunilu siunner- suut ingerlaqqinngitsoor- poq. Færøsk nej til løsrivelse NUUK - Det er ikke alene i Grønland, at en politiker ønsker en grundig under- søgelse af forholdet mellem Danmark og den øvrige del af rigsfællesskabet. I Grønland var det Malii- nannguaq Markussen Møl- gaard fra Inuit Ataqatigiit, som på efterårssamlingen ønskede en nærmere under- søgelse af vilkårene og konsekvenserne for et selv- stændigt Grønland. De øv- rige partier afviste ønsket. På Færøerne har det net- op været den tidligere lag- mand Marita Petersen fra Socialdemokratiet, som har fremsat et ønske om en nærmere undersøgelse af Færøernes forhold til Dan- mark med henblik på nød- vendige ændringer af de statsretslige forhold. - Den nuværende hjem- mestyrelov er total foræl- det, siger Marita Petersen. Det er da klart, at enhver nation ønsker at opnå så meget selvstyre som mu- ligt. Ved behandlingen af So- cialdemokratiets forslag i det færøske lagting med- delte det store koalitions- parti Folkeflokken, der el- lers går ind for øget selvsty- re, at det ikke vil stemme for forslaget om en under- søgelse af de statsretslige forhold mellem Færøerne og Danmark. Og så kom det forsliig ik- ke videre i denne omgang. A/G bragte torsdag den 7. november en artikel om Nu- kissiorfiit. Heri hed det, at Nukissiorfiit er håbløst bagud med renoveringen. Og med renoveringen mentes vedlige- holdelsen af ledningsnettet til el, til vand og til varme. Jeg skal på den baggrund komme med et godt råd til Nukissiorfiit: Spar renoverin- gen til varmenettet og brug pengene på el- og vandled- ninger. Nukissiorfiit er nemlig ikke bagud, når det gælder varme- priser. Prisen for varme er ganske enkelt alt for høj, og den kan og bør nedsættes til det halve. V armeregningen på A.T.I A.T.I. i Maniitsoq - fiskein- dustriskole - består foruden skolen af et stort kollegium og bruger derfor mange pen- ge på opvarmning og varmt vand. For nogle år siden sad jeg en dag og undrede mig over beløbets størrelse. Jeg kon- taktede derfor andre skoler i Grønland for at sammenligne varmeudgifter. Og der var meget store forskelle fra sko- le til skole. Men ved at under- søge tallene nærmere viste det sig, at der kun var én forskel. Enten var varmeregningen meget lav, eller den var meget høj. Det tog herefter ikke lang tid at finde ud af, at de høje varmeregninger faldt på de skoler, der fik fjernvarme fra Nukissiorfiit, mens de lave varmeregninger hørte til sko- ler, der havde eget oliefyr. A.T.I. fik leveret varme gen- nem Nukissiorfiit. Altså ville vi have eget oliefyr. Nukissiorfiit gør det ikke nemt.... Men det er ikke helt ligetil. Nukissiorfiit har nemlig mo- nopol-agtige kontrakter med sine kunder. Man skal have været kunde i mindst 15 år hos Nukissiorfiit for at kunne opsige en kontrakt. Og kon- trakten skal opsiges med ét års varsel og endda kun til den l.juni. Oprindeligt havde A.T.I. ikke til hensigt at bryde med varmeværket ud fra den be- tragtning, at der både miljø- mæssigt og samfundsmæssigt måtte være en fordel ved fæl- les drift. Så A.T.I. søgte der- for - som storbruger - om prisreduktion på varmen. Det- te blev afslået. A.T.I. har som andre erhvervsskoler i landet måttet leve med nedskæringer siden 1991. Vi var derfor nødt til at anvende utraditionelle fremgangsmåder for at få økonomien til at hænge sam- men. Normalt siger man i offentlige institutioner, at løn- ninger og energipriser er stør- relser, som den enkelte insti- tutionsleder ikke har indfly- delse på. Men vi kunne ikke fortsætte med at reducere andre udgiftskonti. Lønnen er aftalt mellem arbejdsmarke- dets parter, og derfor fortsat urørlig. Tilbage er energipri- serne. Og A.T.I. etablerer sit eget varmeværk. V armeregningen halveret Vi har nu haft eget oliefyr i 18 måneder. Og på baggrund af halvandet års forbrug kan vi konstatere, at vores udgift til varme er mere end halveret. 53 pct. for at være præcis. Det er naturligvis ikke gra- tis at etablere eget oliefyr. For A.T.I. svarer omkostningerne til 29 måneders besparelse. På A.T.I. har vi overdimensione- ret varmeanlægget ved at lave to ens anlæg, som begge hver i sær kunne forsyne både sko- le og kollegium. Det har vi gjort af sikkerhedsmæssige grunde. Med ét »normalt« an- læg gearet til skolens størrelse ville investeringen naturligvis være mindre. Det er tankevækkende, at en investering til et varmean- læg kan indtjenes på besparel- ser på varmeregningen på mindre end to år. Besparelsen er ikke kun for Hjemmestyres institutioner. Også kommuner, lejerfore- ninger og private kan med lige så stor fordel være med. Et eksempel for en lejer På A.T.I. har vi for nylig ansat to lærere. De har begge fået anvist en tre-rums bolig i et moderne byggeri med en månedlig varmeregning på kr. 1.150. Det er om året kr. 13.800,-. For at betale en reg- ning på kr. 13.800,- skal der før skat tjenes 24.200 kr (Skatten er 43 pct. i Maniit- soq). Vedkommende lærere har hver en årsindtægt på 173.000,- Varmen alene ud- gør således 14 pct. af lærerens løn. Lærerlønnen på en er- hvervsskole er i dag middel- løn i Grønland. For en SIK- ufaglært med cirka 10.000 om måneden, ville varmeudgiften i samme lejlighed udgøre ca 20 pct. af bruttolønnen. Hel- digvis findes der lejligheder, hvor varmen »kun« er 800 kr om måneden. Men selv dette »kun« 800 kr svarer det til 14 pct. af en SIK ufaglært løn. Og det er kun den ene ener- giudgift. El-energi er også dyr. Med en el-regning på kr. 1400 pr. kvartal svarer el- udgiften til 8 pct. af lønnen for en ufaglært og knap 6 pct. for en faglærer. På den baggrund synes det ganske urimeligt at sætte energitaksterne op. Kraft-varmeværker Energipriserne synes endnu mere uvirkelige, når man véd at produktion af én energi kan spare minimum 50 pct. af omkostningerne ved en føl- geenergi. Hvis man produce- rer el, kan man bogstaveligt talt i kølvandet få den samme mængde varmeenergi til halv pris. Nogle eksperter mener endda, at følge-energien er næsten gratis. Beklageligvis kan private ikke få lov til - endnu et monopol - at frem- stille vekselstrøm. Hvis A.T.I. havde bygget et kraftvarmeværk i stedet for et ATI-skolen, der nu sparer mange penge ved selv at producere varme. varmeanlæg (anlægsomkost- ningen ville stort set være den samme - 351.000 kr) kunne skolen have fået el-energien gratis. Energistyrelsen udsendte sidste år seks informative pje- cer om energien i Grønland frem til år 2000. Heri ofres imidlertid kun få linier på begrebet kraft-varmeværker. Så lad os også her forbigå kraft-varmeværkerne. Energipriser og overens- komstforhandlinger Tilbage står imidlertid, at varmeprisen kan reduceres til det halve. Men først skal om- kostningerne ved etablering af mange lokale oliefyr finan- sieres. Det kan gøres ved at varmeprisen holdes uændret i 20 - 30 måneder efter etable- ringen af lokale oliefyr. Her- efter vil anlægsarbejdet være betalt, og brugeren kan få glæde af den billigere energi. Energipriserne er en vigtig faktor i prisindekset. Kan energipriserne sænkes er der tale om en negativ inflation eller en sænkning af leveom- kostningerne. Og en sænk- ning af leveomkostningerne er en vigtig faktor i de tilstun- dende overenskomstforhand- linger. En sænkning af leve- omkostningerne er lig med en reallønstigning. Og det kan fastfryse lønnen for de næste overenskomstperioder. Ar- bejdstageren får flere kroner i posen, og arbejdsgiveren skal ikke give mere for det samme arbejde. Giv de private en chance Hertil kommer at der skal etableres 10, 15 eller flere varmeanlæg i hver by. Det giver beskæftigelse til de pri- vate rørlæggere i to til tre år og hermed virkeliggøres på et meget konkret plan Lars Emil Johansens slogan: Giv de pri- vate en chancen. Ib Goldbach Maniitsoq 8. november 1996 sendt til A/G 9. november 1996 Inge Thorborg toquvoq NUUK - Inge Thorborg, Frederiksberg, 85-inik uki- oqarluni toquvoq. Inge Thorborg issittumi ilisimasassarsiortorsuusi- masup Knud Rasmussen-ip panigaa. Danmark-imi pe- roriartomermini angutaata sivisuumik qimagusimasar- neranit, aammattaarli qi- mussingaatsiartarnersuar- mini misigisimasarpassui- nit sunnerneqarsimavoq. Inge Thorborg inuusut- luulluni Knud Rasmussen- ip Kalaallit Nunaanni anga- lasarnerpassuisa ilaannut ilaavoq. Inersimasunngo- rami marloriarluni Kalaallit g Nunaanniippoq. Siullermik 1979-imi Knud Rasmussen-ip ukiut 100-nngorlugil inuuissior- fissaralua nalliuttorsiutigi- neqarmat qatanngutini ila- galugit. Aappassaannik 1989-imi umiarsuaq ilaa- sartaat »Kunuunnguaq« u- kiut 25-inngorlugit nalliut- torsiorluni Thule-mut anga- lammat. Inge Thorborg-ip »Kunuunnguaq« kuisima- vaa. Inge Thorborg angummi, Knud Rasmussen-ip eqqaa- maneqarnera allanngutsaa- liniarlugu assigiinngitsunik suliniuteqartarsimavoq. Inuunermini sammisaril- luagaata aapparaa Mensen- dick-gymnastik. USA-mi dr. Bess Mensendick-imil ilinniarsimavoq, tamatuma- lu kingorna kisiartaalluni Mensendick-imik eqaar- saartitsinermi ilinniartitsi- sussanik kisiartaalluni ilin- niartitsisinnaasimalluni. Ukiorpassuami qallunaat Mensendick-forbund-iini siulittaasuusimavoq, ukiut marlussuit matuma siorna tikillugu namminerisaminik ilinniartuuteqartarsimalluni. (Mesendick-gymnastik tas- saavoq ulluinnami inuu- nermi ilorrisimaarutaasu- mik naleqquttumillu aala- sarluni eqaarsaartameq). Maniitsumi »Kisiminngilatit« MANIITSOQ - Suliniaqa- tigiiffik Kisimiinngilatit Maniitsumi aallartinneqar- poq 30. oktober, siulittaa- sunngorporlu Wilhelm Poulsen tullersortigalugu Helleborg Lyberth. Suliniaqatigiiffiup tar- nikkut assigiinngitsunik na- nertuuteqartut, soorlu ila- qutariinnerup iluani ajor- nartorsiutillit, kiserliortut, imminornissamik eqqar- saateqartut atornerlunne- qarsimasullu oqilisaannis- saat siunertaraa. Maniitsumi Kisimiinngi- latit nalunaaruteqarpoq oqaloqatiginnittartussanik pikkorissartitsisoqarsima- soq taakkulu sulinissamin- nut piareersimasut. Nap- parsimmaviup tagiartuisar- fia saaffiginnartarfittut a- torneqassaaq siullermillu ammavoq 20. november ualikkut sisamaniit unnuk- kut arfineq-pingasut tu- ngaanut. Ammanerata na- laani sianertoqarsinnaavoq 1 2127-mut lokal 140 ator- lugu. Paasissutissat naqitat kommunip allaffeqarfiani, napparsimmaviup utaqqisar- fiani, atuarfimmi aamma klubbimi pineqarsinnaapput.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.