Atuagagdliutit - 12.12.1996, Qupperneq 3

1996
3
t%utÆ/ffa£ /føw&ohS’S’ay
JULETILLÆG
Atuartartugut
juullimi piUuaqquagut
AG-P ATUARTARTU1 TAAMAASA Juullimi
pilluaqqungaarpagut Kalaallit Nunaanni
tamarmi inuusuttut, utoqqaanerumaat
utoqqaallu. Ukiullu ingerlanerani, kinguller-
mikjuullermalli AG-mik tapersersuisimaneq
uummatinnersumik qutsatigaarput.
Arlalissuartigut ukioq pitsaasimavoq.
Aporfissaqaqimmat aningaasaqarneq ilu-
ngersunarsimagaluarpoq. Radio TV-millu
kiisalu aviiseqatitsinnit nuna tamakkerlugu
siammartinneqartartumit unammillerne-
qarnitsigut aningaasanik isertitassatigut
periarfissat killilerneqarput.
Ukiut qulit 15-it matuma siorna »qangaa-
nerusoq« taamaanngilaq. Taamani inger-
laannarniarluta ilungersorujussuartaqan-
ngilagut. AG-p aningaasatigut amigartooru-
tigiuartagai taamani naalagaaffimmit ki-
ngornalu landskarsimit akilerneqartarput,
taamanilu apeqqutaavallaanngilaq aviisip
suliassani qanoq ililluni naammassiniartar-
nerai. Eqqaamavara taamaalluta allaffimmi
ikiortitta ussassaarisartut nunatsinneersut
akiligassaannik nassinngisaannarai. Taa-
maallaat ussassaarisartut Danmarkimeersut
akiliisariaqartarput. Taamaattumik AG-p
ingerlanniarnera ajornakusoorpallaanngi-
laq, assersuutigalugu suliniutit kulturimut
tunngasut, ullumikkut aviisip sammivallaar-
tanngisai, taamani aallukkuminarnerupput.
AVI1S1LI TAAMANI pitsaanerunngilaq. Suiiat
ilarpassui tulluusimaarutigivallaartanngila-
gut. Ullumikkut aamma taamaappoq, AG-li
uummarinninngorsimavoq atuartartunullu
samminerulersimalluni. Tamanna malun-
narpoq aviisit pisoqqat nutaallu sanileriisil-
lugit iligaanni.
Assersuutigisinnaavara qangaanerusoq
atuartartut saaffiginnittarnerat qaqutigoor-
mat - assersuutigalugu allaaserisat tunnga-
vigalugit qisuariartoqarluni oqallitsitsisarlu-
nilu malinnaaneq - politikerilli isornartorsi-
uinernut ajuallallutik akissuteqartarnerat
taamani ullumilu assigiippoq, naak ullumi
kalaallit tusagassiuutaat - soorlu nunani al-
lani aamma - innuttat sinnerlugit isornar-
torsiuinerunermik oqaaseqaateqarneruner-
millu sungiussinermik sunnerneqaraluartut.
Suli eqqaamavara AG-p taamani pingaar-
nerutitamik allaaserinnittartua Kalaallit
Nunaannut ministerit ilaata nunaminik kil-
luussisuunerarlugu uparuaraa, ministeri
taanna inatsisinik unioqqutitsinera tunnga-
vigalugu isornartorsiorneqarpoq, unioqqu-
titsinerit Kaalaallit Nunaata nunanit allanit
tatigineqarneranik ataqqineqarneranillu
ajortitsinermik kinguneqarsinnaasut.
Ullumikkulli ineriartornermut kiisalu poli-
tikkikkut aalajangiisarnernut aviisip isor-
nartorsiuisarnera demokratiip ilaatut pisa-
riaqartutullu akuerineqarpoq, soorlu nuna-
ni allani taamaattoq.
AG-MI SULINIUT aviisimik pitsanngorsaa-
sussaq ullumikkut ingerlapparput. Upperil-
luinnarparpummi aviisi pitsaanerusoq a-
merlaninngorlugu naqinneqarsinnaammat
pitsaanerusumillu aningaasaqalersitsilluni -
aviisit ussassaarutillu amerlanerit tunine-
qartarlutik. Suliniut tamanna 1997 tamaat
aallunneqassaaq, piffissallu ingerlanerani al-
lannguuteqartoqartassaaq, tamakku nassa-
taqassapput allaaserisat amerlanerit pitsaa-
nerillu ilannguttarnerinik, aviisi pitsaaner-
mik ilusilersorneratigut assigiinngitsut nas-
saariuminarsarlugit, kiisalu inuiaqatigiinnut
tunngasut tamaasa inuunitsinnut sunniute-
qartut sukumiinerusumik sammisalissalluti-
git.
1997-ip ingerlanerani allannguutit ma-
lunnarnerit piviusunngortussaagaluartut
aviisi pitsanngorsartuarniarlugu sulinerput
ingerlatiinnassavarput. AG suli isornartorsi-
usassaaq toqqartaarillunilu aammalu eqqor-
tuliortuassalluni. Tamakkuli pikkorinneruf-
figiartuinnartariaqarpagut.
Aqqissuisut ikittunnguulluta ullumikku-
mut naleqqiulluta qulakkeerinerusariaqar-
pugut paasisitsiniutit tamanik samminnit-
tut, sukumiisut paasiuminartullu ingerlatis-
sallugit, inuiaqatigiinnullu tunngasut tamaa-
sa isumassarsinartunik oqallinnernik piler-
sitsiniassaagut, taamaaliornitsinnilu naat-
sorsuutigaarput atuartartutta tapersersus-
sagaatigut aviisinillu pisisarlutik imaluunniit
pisartagaqalerlutik, taamaalillutillu peqa-
taanerussallutik Kalaallit Nunaata ineriar-
tornerani aammalu demokratiskiusumik
ingerlanerup nunamik aqutsinermik pitsaa-
nerulersitsisussamut peqataallutik.
Ullumikkut maluginiartalereerparput suli-
niutit aallartilaariikkagut atuartartunit qisu-
ariarfigineqarnerusalersut. Aviisit tunine-
qartartut amerliartorput, taamaattuaan-
narnissaanillu piukkooruteqarpugut.
JUULLIMUT UKIORTAASSAMULLU taama-
tut inuulluaqqusinerup siunertarinngilaa
aviisip qanga ingerlanera nikanarsarniarlu-
gu. Aaqqissuisut ikittunnguullutik pitsaasu-
nik suliaqartarsimapput, suliassallu amerla-
suut ilungersunartullu naammassiniartarsi-
mavaat. Taamaattoqaraluartoq aviisi saq-
qummertarpoq, tamannalu Kalaallit Nunaa-
ta ineriartorneranut nutaajunerusumut i-
maannaanngitsumik pingaaruteqarsima-
voq.
»Qangaanerusorlu« ataaseq pikkoriffigil-
luinnartarpaat. Tassa taamani juullip nor-
muanik suliarinnittarnertik, siammartitsini-
arnermut angallannermullu pissutsit ajor-
nakusoortut peqqutigalugit ukiariartuin-
nartoq suliarineqartarluni. AG-p juullimut
normua nuna tamakkerlugu angerlarsimaf-
fippassuarni juullikkunni aliannaarsaartitsi-
sarpoq, juullimilu aliikkusersuinerni aviisip
allaaserisai pingaaruteqaqataapput.
Taamani juullikkunni aviisiliortarnerat
ullumikkut unammillersinnaarpianngilar-
put, taamaattumillu ukioq manna aalaja-
ngerpugut taamanikkornisanik ilanngussi-
niarluta. Ilaatigut ilannguppagut Avanersu-
armiut juullisioqqaartalernertik pillugu oqa-
luttuaat, 1964-imi Atuagagdliutit juullimi
saqqummersissimasai.
Ukioq manna juullip normua nuannisaar-
figilluarisiuk, ukiumullu qaangiuttumut atu-
artartugut tamaasa uummammit pisumik
qutsavigaagut.
Inussiarnersumik inuulluaritsi,
Jens Brønden,
aaqqissuisuuneq
Glædelig jul til læserne
RIGTIG GLÆDELIG JUL til alle AG’s læsere,
unge, ældre og gamle overalt i Grønland. Og
hjertelig tak for den opbakning AG har fået
gennem året, der er gået siden sidste jul.
Det har på mange måder været et godt
år. Ganske vist har økonomien været
anstrengt, for der er mange ting at slås
med. Vore indtægtsmuligheder begrænses
af konkurrencen fra radio og TV og fra vor
landsdækkende aviskonkurrent.
Sådan var det ikke i »gamle dage« indtil
for 10-15 år siden. Da var det ikke en
kamp for at overleve. Staten og senere
landskassen betalte AG’s uundgåelige
underskud, og det var stort set ligegyldigt,
hvordan avisens opgaver blev løst. Jeg
husker, at vi engang havde en kontormed-
arbejder, der aldrig skrev regninger ud for
lokale annoncer. Det var kun annoncørerne
fra Danmark, der måtte »spytte i kassen«.
Tilværelsen for AG var derfor ikke særlig
vanskelig, og det var for eksempel lettere
at hellige sig de kulturelle opgaver, som
bladet nok har for lidt af i dag.
MEN SER VI alligevel på avisen fra den-
gang, så var den ikke bedre. Det var
bestemt ikke alt, vi kunne være lige stolte
af. Det kan vi såmænd heller ikke i dag,
men AG er blevet mere levende og mere
vedkommende for læserne. Det er nemt at
se, når vi lægger de gamle og de nye aviser
op mod hinanden.
Jeg kan til sammenligning sige, at reak-
tioner fra læserne før i tiden var forholds-
vis sjældne - for eksempel konstruktiv og
debatskabende opfølgning på avisartikler -
mens politikernes fornærmede besvarelser
på kritik var den samme som nu, omend de
i dag bærer præg af, at man har vænnet sig
til, at den grønlandske presse - som pres-
sen i andre lande - optræder kritisk og
kommenterende på borgernes vegne.
Jeg husker stadig, at AG's lederskribent
engang blev hængt ud som landsforrædder
af en grønlandsminister, der blev kritiseret
for nogle lodrette ulovligheder, der kunne
koste Grønlands troværdighed og væsentlig
anseelse i forholdet til udlandet.
Nu er avisernes kritiske holdning til
udviklingen og til de politiske beslutnings-
processer accepteret som en nødvendig del
af demokratiet, ganske som i andre lande.
PÅ AG HAR VI nu påbegyndt et arbejde, der
skal gøre avisen bedre. Vi har nemlig en
tyrkertro på, at en god avis betyder større
oplag og bedre økonomi - flere solgte
eksemplarer og flere annoncer. Denne pro-
ces vil koncentrere sig om hele 1997, og
der vil lidt efter lidt ske forandringer, som
betyder, at vi bringer mere og bedre læse-
stof, at vi strukturer avisen bedre, så den
er til at finde rundt i, og at vi mere dæk-
kende beskæftiger os med alle de samfund-
sområder, der afspejler vor hverdag.
Men selvom de største forandringer vil
ske gennem 1997, vil vi fortsat arbejde på
at forbedre avisen. AG skal fortsat være
kritisk og pågående, og den skal fortsat
være fair. Vi skal bare blive bedre og bedre
til det.
Når vor lille redaktion hermed i endnu
højere grad end i dag søger at sikre en
bred, grundig og let tilgængelig informati-
on og en aktuel og inspirerende debat om
alle samfundsforhold, regner vi med, at
læserne bakker os op og køber avisen eller
abonnerer på den for på den måde at kun-
ne deltage mere aktivt i Grønlands udvik-
ling og i den demokratiske proces, der skal
føre til det bedst mulige styre af landet.
Vi kan allerede fornemme, at læserne
kvitterer for vore spirende initiativer. Op-
laget er på vej op, og det er vi opsat på, at
det skal blive ved med.
DENNE JULE- og nytårshilsen er ikke et
forsøg på at nedgøre avisen, som den var i
gamle dage. Der blev gjort et godt stykke
arbejde af en meget lille redaktion, der
måtte overkomme helt utrolige arbejdsbyr-
der. Alligevel lykkedes det at sende en avis
på gaden, som har haft uvurderlig betyd-
ning for Grønlands nyere udvikling.
Og én ting var de ganske usædvanligt
gode til »i gamle dage«. Datidens julenum-
re, der på grund af distributionen og de
trafikale forhold blev fremstillet allerede i
sensommeren. AG'sjulenummer var med til
at sprede julehygge i de mange hjem over
hele landet, og en væsentlig del af juleun-
derholdningen kom fra bladets spalter.
Disse gamle juleaviser har vi svært ved at
konkurrere med, og derfor har vi i år valgt
at bringe et par klip fra den tid. Blandt
andet et par beretninger om den aller
første jul i Thuledistriktet, trykt i Atuagag-
dliutits julehæfte i 1964.
God fornøjelse med dette års julenum-
mer, og hjertelig tak til alle læsere i året,
der gik.
Venlig hilsen,
Jens Brønden,
chefredaktør
Juullip normuata saqqaa
AG-p atuartartuisa ukioq manna juullip
normuata saqqaani qaiipaariaaseq ilisa-
rissajunnarsivaat. Aammaarluni 32-nik
ukiullip Jørgen Eskildsen-ip Upernaviup
eqqaani Kuummeersup AG-p juullip
normuata saqqaa qalipappaa.
Jørgen Eskildsen 1990-imilli juuller-
palaartunik qalipaasalerpoq.
- Juullerpalaartunik qalipaagaangama
meeraaninni juullu, taamanilu takusar-
takkakka eqqarsaatigisarpakka, oqar-
poq.
Nukappiaraallunili meeqqatut allatut
titartaasalerpoq.
Jørgen Eskildsen-ip titartarisartagai
siulliit tassaapput inuit qangatut atisal-
lit, umiat qaannallu. Aatsaalli 1985-imi
qaiipakkani titartakkaniiu tuniniartaler-
pai. Ullumikkut eqqumiitsuliortutut tus-
aamaneqarpoq immikkut suleriaatsimi-
nik ilisarnaateqarluni.
Juleforside
Trofaste læsere af AG vil med sikkerhed
genkende stilen i dette års julemaleri på
forsiden af juleavisen. Igen i år har den
32-årige Jørgen Eskildsen fra Kuuk ved
Upernavik nemlig indvilget i at male
AG'sjuleforside.
Siden 1990 har Jørgen Eskildsen lavet
julemalerier.
- Når jeg laver julemotiver, tænker jeg
på min barndoms jul og de ting jeg så
dengang, siger han.
Og han.var da heller ikke andet end en
stor dreng, da han som alle andre børn
begyndte at tegne.
De første tegninger, Jørgen Eskildsen,
lavede var motiver med inuit i traditio-
nelt tøj. konebåde og kajakker. Men
først i 1985 begyndte han at sælge sine
malerier og tegninger. I dag er han en
kendt kunstner med sin helt egen
karakteristiske stil.