Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 3-1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterfsltsisoq ^Jdjlver^ Suliffeqarfik Immlnut plgisoq: Den selvejende Institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqquslnersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mall: atuag® greennet.gi Siulersuisut Bestyrelse Arxalo Abeisen (slullttaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Lauge Arlbjorn Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen J Allaffissorneq ^dministratloi^^^^^^ Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Utertok Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 * I .........il Aaqqissuisuuneqarfik ^hefredaktlor^^^^ Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqi8sui80qarfik Lauge Arlbjørn Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennerl (nuts./oversaetter) llanngutassiortut ■SSiBKftrfr I Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Manlitsoq: Kangaatslaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Taslllaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunniussifflssaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste Indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Glro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Prnas j Nisslk Reklame ^tuajassilvfk/Eskjmo Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 gjZ'ag'c/é/'a GRØNLANDSPOSTEN PILLUARIT MARGRETHE KONG FREDERIK toquvoq ulloq 14. januar 1972, naalagaaffillu tamarmi aliasuffiuvoq. Kun- ngi Frederiup tikeraarternerisigut Nunatsinni amerlasuut ilisarisimavaat, naapitaasa tamarmik isigalugu isertuarnanilu ileqqulersortamera nuan- naraat. Kong Frederik Nunatsinnut kunngiulluar- poq. Nunatsinni pingaaruteqartunik pisoqaraan- gat Nunarput puigunngisaannarpaa, nulialu dron- ning Ingrid napparsimasut sanngiitsullu ikiomiar- lugit sulissuteqangaatsiarsimavoq. Frederik aamma Ingrid nuannarineqaqaat, maannalu tamanna naavoq - kunngi eqqarsaati- gissagaanni. Prinsesse Margrethe kingomussisus- satut aqaguani Christiansborg Slot-ip aneersuar- tarfianut anillappoq, naalagaaffiullu qullersaatut suaarutigineqarluni, dronning Margrethe II. Nu- narputtaaq »kunngitaarpoq«, niviarsiaq 1960-imi Anaana Ataatalu ilagalugit Nunatsinniissimasoq, ukiullu aappaata affaata siomatigut uitaaminik prins Henrik-mik ilisarititsisoq, nunarput tamaat angalaqatigigamiuk. Aallaqqaammulli kalaallit uummammini inis- saqartilluarpai, taamani attaveqaatit eqqarsaatiga- lugit sapinngisaminnik malinnaaffigijuarmanni. Meeraanerata nalaani kalaallit, pingaartumik AG-kkut kunngikkormiunik malinnaatinneqar- tarsimapput, akuttunngitsunik niviarsiaqqat pero- riartomerannit assilissanik ilanngussisoqartarlu- ni. Kingorna qallunaat aviisii sapaatillu akunne- ranut saqqummersartut allat takkuttalerput, 1970- ikkullu aallartinneranni sinerissami illoqarfinni marlussunni TV-qalerluni. Kunngikkormiut inuunerannik malinnaanissa- mut periarfissat taamanikkut killeqaraluaqisut Kalaallit Nunaat kunngikkormiullu akomanni a- taqatigiinneqaqaaq. Margrethe-llu aliasuuteqarlu- ni angummi atorfia kingomummagu Kalaallit Nunaat misiginneqataavoq, siunissamullu eqqar- saatersuutaani najorlugu. - Qanortoq inuiannut kanngusuutissaanngitsu- mik suliassara tamanna ingerlallara, oqarpoq. KALAALLIT NUNAANNUT iluaqutasussan- ngorluni dronninginngomerpa? Assortugassaan- ngilaq. Dronning Margrethe angumminit taman- na kingomuppaa, allaallu Nunatta Danmarkillu kiisalu Nunatta kunngikkormiullu ataqatigiinne- raat sakkortuninngortillugu. Inussiamersumik, piffissallu ingerlanerani pi- sut pillugit oqaaseqaatigisartagai ilaanni mianer- sorpalussinnaasut, issuarneqartuarput, maannak- kut pisunuinnaq tunngasanngimmata, dronningil- li pinngitsoomani eqqarsaatigisartagaanut attuu- malluinnarmata. 1970-imi kunngisaalluni angala- nerujussuata kingorna malugisai pillugit AG-mit aperineqarpoq, 1960-imilu angajoqqaami angala- qatigineri eqqaallugu ilaatigut oqarpoq: - Kalaallit Nunaat ukiuni qulini takunngereer- lugu takoqqinnissaanut qilanaarsimaqaanga, ta- koqqaarakkuli ingerlaannarlunga nuannarile-qi- gakku. Ukiut qulit inunnut amerlanemut sivisun- ngillat, inuusuttunulli ukiut qulit ukiorpassuup- put, nunamullu nutaamut ukiut qulit suli amerla- nerupput. Ukiuni angalanerit marluk akomanni pisoqarsi- maqaaq. Innutaasulli kiisalu taakku aamma Mar- grethe-p imminnut nuannariinnerat taannaannaa- voq. 1. maj 1979-imi namminersomerulemeq atuu- tilermat aamma oqaaseqarpoq:- Inatsit atorlugu nuna ineriartortinneqassaaq, Danmarkimi inat- sisit pisoqaanersaasa oqaasertaat taama aallar- tipput. Kalaallit Nunaata maanna nammineq ina- tsiseqarluni siunissani nammineerluni ineriartor- tittussanngorpaa, Inatsisartunilu ilaasortat, ka- laallinit qinigaasimasutut ullumimit taamaalior- tuusussanngorput. - Tamassi kissaappassi assaat taakku nukittoor- suujumaartut, aammalu kissaatigaata ajomartor- siutinik takkuttarumaartunik naapitaqartaraanga- mik nikallorlutik tunuaannartassanngitsut, dron- ning nangippoq. - Qanortoq namminersomeru- lerneq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani ullunut nuannersunut nunamullu tamarmut ilua- qutaanerusunut aallarniutaagili. PITSAASUMIK PAARLATSEQARPOQ, ta- mannalu qullersaasup kiugaluartulluunniit kis- saatigisariaqarpaa, inuunermini suliarsuarmi i- ngerlateqqinneqamissaannut. Inuit ilaasa ajomar- toomtigisarpaat, allat naamik. Kong Frederik pit- sammik paarlatseqarpoq, ataqatigiinnerillu sak- kortusarsinnaasimavai, soorlu danskit kunngik- kormiui innuttaasullu ataqatigiinnerat taama sak- kortutigisoq. Margrethe-li piareersarluarsimavoq. Ilisimatusarnerit aalajangersimasut, angalanerit, paasissutissat ilisimasassallu aqqutigalugit nunap qullersaatut allartikkamili inuttut pikkorissutut inuttullu piginnaaneqamemjussuarmigut takutit- siuarpoq imaannaanngitsuulluni. Suliffini peqqu- tigiinnamagu, aammali inuttut inuiaqataasutullu. MARGRETHE-MI Kalaallit Nunaat pitsassuar- mik dronningeqarpoq. Nunatsinni ineriartomeq malinnaaffigilluarpaat, arlaleriarlunilu kalaallit Kalaallit Nunaanni aqutseriaasiat oqaaseqarfigi- sarsimavaa. Isumaqarpoq kalaallit politikerii an- nertuumik pitsaasumillu suliaqarsimasut, naallu assigiinngitsorpassuamik ajomartorsiuteqartara- luarlutik ineriartomeq ima aqussinnaasimavaat, nunamut innuttaanullu tamanut iluaqutissanngor- lugu ingerlassinnaasimallugu. Aviisip qeqqani AG ussassaarisartunilu qupper- nerit 16-it atorlugit pilluaqqusipput. Dronningip nammineq oqaasii atorlugit, kunngeqarfimmi uki- uni tusintini atuussimasumi ukiut 25-t sivikeqaat, Kalaallit Nunaannulli Margrethe-p ukiuni 25-ni dronningiunerani ukiut allanut naleqqiullugit si- visunerusimaqaat. Oqaluttuarisaaneq nutaaq aal- lartippoq, sivisuumillu ingerlareerluni - Danmark suli pitsaasumik ikorfartoqatigalugu suleqatigiu- arlugulu, suleqatigiinneq kalaallit politikerii nui- masut malillugit »isit isigisinnaasaat« isigiuartil- lugit suli ingerlajuartussaq. Takorluuisinnaatillu- ta soomnami Danmark aamma Kalaallit Nunaat ataatsimoorussamik kunngikkormioqartuassap- put. Amerlamemsugummi tamanna ajorinngillu- innarparput. Dronning Margrethe, naalagaaffiup qullersaa- tut ukiut 25-t angunerini qamannga pisumik pil- luangaarit! TILLYKKE MARGRETHE KONG FREDERIK døde den 14. januar 1972, og en stor sorg gik over det ganske rige. Mange i Grønland kendte kong Frederik fra hans besøg her, og hans djærve og ligetil facon tiltalte alle, der havde mødt ham. Grønland havde en god konge i Frederik IX. Han glemte aldrig Grønland, når der skete ting af afgørende betydning for lan- det, og hans dronning Ingrid har udført et stort arbejde til fordel for syge og svage. Frederik og Ingrid var et populært kongepar, og nu var det slut - i alt fald for kongen. Som arving stod prinsesse Margrethe dagen efter frem på bal- konen på Christiansborg Slot og lod sig udråbe til rigets nye regent, dronning Margrethe II. Også Grønland havde fået ny »kunngi«, pigen der hav- de været med sin Mor og Far i Grønland i 1960, og som halvandet år tidligere havde præsenteret sin mand, prins Henrik, på en rundrejse i hele landet. Hun havde fra starten en stærk plads i hjertet på grønlænderne, som havde fulgt hende, så godt det nu kunne lade sig gøre med datidens medier. I hendes barndom var det først og fremmest i AG, befolkningen kunne følge med i kongefamiliens liv med hyppige billeder fra pigernes opvækst. Senere kom danske aviser og ugeblade til, og i begyndelsen af 1970’eme kom der TV i et par byer på kysten. Men selvom mulighederne for at følge med i kongefamiliens liv var få dengang, var der stærke bånd mellem Grønland og de kongelige. Og da Margrethe overtog posten efter sin far, var Grøn- land med hende i både hendes sorg og i de tanker, hun gjorde sig for fremtiden. - Gid jeg kan klare denne opgave på en sådan måde, at folket ikke skammer sig over mig, sagde hun. FIK Grønland så en dronning, Grønland kan være tjent med? Det tør nok siges. Dronning Margret- he har løftet arven efter sin far og knyttet endnu tættere bånd mellem Grønland og Danmark og mellem Grønland og kongehuset. Hendes venlige, undertiden lidt forsigtige bemærkninger til tidens begivenheder, citeres igen og igen, fordi de ikke kun beskæftiger sig med nuet, men indgår i nogle overvejelser, dron- ningen uundgåeligt må gøre sig. I et interview efter den store tronfølgerrejse i 1970, blev hun i AG spurgt om sine indtryk, og idet hun henviste til sin rejse med forældrene i 1960, sagde hun blandt andet: - Jeg har glædet mig sådan til at gense Grøn- land efter de ti år, fordi jeg kom til at holde af landet med det samme, jeg kom her. Ti år er ikke så lang tid for de fleste, men for nogen, som er ung, er ti år mange, og for et land, der er ungt, er ti år endnu længere. Meget var sket på de få år mellem de to rejser, men befolkningen og de varme følelser var de samme. Ved hjemmestyrets indførelse 1. maj 1979 hav- de hun også et par ord med på vejen:- Med lov skal land bygges, står der som indledning i Dan- marks ældste lov. Med egen lov og egne hænder skal Grønland nu bygge sin egen fremtid, og det er Landstingets medlemmer, der som valg af hele det grønlandske folk, i dag er disse hænder. - Jeg ønsker for Dem alle, at De må vide at byg- ge med stærke hænder, der ikke ryster og ikke synker modløst ned trods vanskeligheder, der kan melde sig, fortsatte dronningen. - Måtte hjemme- styret blive indledningen til en ny og lykkelig epo- ke i Grønlands historie, Grønland og det grøn- landske folk til glæde og gavn og hele riget til bedste. EN GOD AFLØSER er, hvad enhver leder må ønske sig at få, når hans livsværk skal føres vide- re. For nogle er det et problem, for andre ikke. Kong Frederik fik en god afløser, som har for- mået at styrke de bånd, der knytter det danske monarki så stærkt til folket. Men Margrethe var også vel forberedt. Gennem konkrete studier, rej- ser og en stadig higen efter information og viden var hun allerede ved starten af regentperiode et intelligent menneske med en menneskelig volu- men, der gør hende til noget helt unikt. Ikke bare på grund af sit arbejde, men som menneske, kunstner og samfundsborger. I MARGRETHE har Grønland en god dronning. Hun følger udviklingen her i landet nøje, og hun har ved flere lejligheder kommenteret den grøn- landske håndtering af Grønlands styring. Hun synes, de grønlandske politikere har gjort et stort og godt arbejde, og trods mangeartede vanskelig- heder har de formået at styre udviklingen i den retning, der er bedst for landet og for det grøn- landske folk. I midten af avisen bringer vi 16 sider lykønsk- ninger fra AG og vore annoncører. For at blive i dronningens egen terminologi, så er 25 år er ikke meget i et tusindårigt monarki, men for Grønland, har de 25 år med Margrethe som dronning været længere end for de fleste. En ny historie er begyndt og har længe været i fuld gang - stadig i et godt og gensidigt samarbejde med Danmark, et samarbejde, der ifølge de toneangivende grøn- landske politikere fortsætter så længe »øjet ræk- ker«. Følgelig vil Danmark og Grønland have fælles monark, så længe vi kan forestille os. Og det har de allerfleste af os det godt med. Hjertelig tillykke, dronning Margrethe, med de 25 gode år som regent!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.