Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 3-1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterfsltsisoq
^Jdjlver^
Suliffeqarfik Immlnut plgisoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqquslnersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mall: atuag® greennet.gi
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(slullttaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
J
Allaffissorneq
^dministratloi^^^^^^
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
* I
.........il
Aaqqissuisuuneqarfik
^hefredaktlor^^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqi8sui80qarfik
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennerl (nuts./oversaetter)
llanngutassiortut
■SSiBKftrfr I
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslllaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussifflssaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Glro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Prnas j
Nisslk Reklame
^tuajassilvfk/Eskjmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
gjZ'ag'c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
PILLUARIT MARGRETHE
KONG FREDERIK toquvoq ulloq 14. januar
1972, naalagaaffillu tamarmi aliasuffiuvoq. Kun-
ngi Frederiup tikeraarternerisigut Nunatsinni
amerlasuut ilisarisimavaat, naapitaasa tamarmik
isigalugu isertuarnanilu ileqqulersortamera nuan-
naraat. Kong Frederik Nunatsinnut kunngiulluar-
poq. Nunatsinni pingaaruteqartunik pisoqaraan-
gat Nunarput puigunngisaannarpaa, nulialu dron-
ning Ingrid napparsimasut sanngiitsullu ikiomiar-
lugit sulissuteqangaatsiarsimavoq.
Frederik aamma Ingrid nuannarineqaqaat,
maannalu tamanna naavoq - kunngi eqqarsaati-
gissagaanni. Prinsesse Margrethe kingomussisus-
satut aqaguani Christiansborg Slot-ip aneersuar-
tarfianut anillappoq, naalagaaffiullu qullersaatut
suaarutigineqarluni, dronning Margrethe II. Nu-
narputtaaq »kunngitaarpoq«, niviarsiaq 1960-imi
Anaana Ataatalu ilagalugit Nunatsinniissimasoq,
ukiullu aappaata affaata siomatigut uitaaminik
prins Henrik-mik ilisarititsisoq, nunarput tamaat
angalaqatigigamiuk.
Aallaqqaammulli kalaallit uummammini inis-
saqartilluarpai, taamani attaveqaatit eqqarsaatiga-
lugit sapinngisaminnik malinnaaffigijuarmanni.
Meeraanerata nalaani kalaallit, pingaartumik
AG-kkut kunngikkormiunik malinnaatinneqar-
tarsimapput, akuttunngitsunik niviarsiaqqat pero-
riartomerannit assilissanik ilanngussisoqartarlu-
ni. Kingorna qallunaat aviisii sapaatillu akunne-
ranut saqqummersartut allat takkuttalerput, 1970-
ikkullu aallartinneranni sinerissami illoqarfinni
marlussunni TV-qalerluni.
Kunngikkormiut inuunerannik malinnaanissa-
mut periarfissat taamanikkut killeqaraluaqisut
Kalaallit Nunaat kunngikkormiullu akomanni a-
taqatigiinneqaqaaq. Margrethe-llu aliasuuteqarlu-
ni angummi atorfia kingomummagu Kalaallit
Nunaat misiginneqataavoq, siunissamullu eqqar-
saatersuutaani najorlugu.
- Qanortoq inuiannut kanngusuutissaanngitsu-
mik suliassara tamanna ingerlallara, oqarpoq.
KALAALLIT NUNAANNUT iluaqutasussan-
ngorluni dronninginngomerpa? Assortugassaan-
ngilaq. Dronning Margrethe angumminit taman-
na kingomuppaa, allaallu Nunatta Danmarkillu
kiisalu Nunatta kunngikkormiullu ataqatigiinne-
raat sakkortuninngortillugu.
Inussiamersumik, piffissallu ingerlanerani pi-
sut pillugit oqaaseqaatigisartagai ilaanni mianer-
sorpalussinnaasut, issuarneqartuarput, maannak-
kut pisunuinnaq tunngasanngimmata, dronningil-
li pinngitsoomani eqqarsaatigisartagaanut attuu-
malluinnarmata. 1970-imi kunngisaalluni angala-
nerujussuata kingorna malugisai pillugit AG-mit
aperineqarpoq, 1960-imilu angajoqqaami angala-
qatigineri eqqaallugu ilaatigut oqarpoq:
- Kalaallit Nunaat ukiuni qulini takunngereer-
lugu takoqqinnissaanut qilanaarsimaqaanga, ta-
koqqaarakkuli ingerlaannarlunga nuannarile-qi-
gakku. Ukiut qulit inunnut amerlanemut sivisun-
ngillat, inuusuttunulli ukiut qulit ukiorpassuup-
put, nunamullu nutaamut ukiut qulit suli amerla-
nerupput.
Ukiuni angalanerit marluk akomanni pisoqarsi-
maqaaq. Innutaasulli kiisalu taakku aamma Mar-
grethe-p imminnut nuannariinnerat taannaannaa-
voq.
1. maj 1979-imi namminersomerulemeq atuu-
tilermat aamma oqaaseqarpoq:- Inatsit atorlugu
nuna ineriartortinneqassaaq, Danmarkimi inat-
sisit pisoqaanersaasa oqaasertaat taama aallar-
tipput. Kalaallit Nunaata maanna nammineq ina-
tsiseqarluni siunissani nammineerluni ineriartor-
tittussanngorpaa, Inatsisartunilu ilaasortat, ka-
laallinit qinigaasimasutut ullumimit taamaalior-
tuusussanngorput.
- Tamassi kissaappassi assaat taakku nukittoor-
suujumaartut, aammalu kissaatigaata ajomartor-
siutinik takkuttarumaartunik naapitaqartaraanga-
mik nikallorlutik tunuaannartassanngitsut, dron-
ning nangippoq. - Qanortoq namminersomeru-
lerneq Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani
ullunut nuannersunut nunamullu tamarmut ilua-
qutaanerusunut aallarniutaagili.
PITSAASUMIK PAARLATSEQARPOQ, ta-
mannalu qullersaasup kiugaluartulluunniit kis-
saatigisariaqarpaa, inuunermini suliarsuarmi i-
ngerlateqqinneqamissaannut. Inuit ilaasa ajomar-
toomtigisarpaat, allat naamik. Kong Frederik pit-
sammik paarlatseqarpoq, ataqatigiinnerillu sak-
kortusarsinnaasimavai, soorlu danskit kunngik-
kormiui innuttaasullu ataqatigiinnerat taama sak-
kortutigisoq. Margrethe-li piareersarluarsimavoq.
Ilisimatusarnerit aalajangersimasut, angalanerit,
paasissutissat ilisimasassallu aqqutigalugit nunap
qullersaatut allartikkamili inuttut pikkorissutut
inuttullu piginnaaneqamemjussuarmigut takutit-
siuarpoq imaannaanngitsuulluni. Suliffini peqqu-
tigiinnamagu, aammali inuttut inuiaqataasutullu.
MARGRETHE-MI Kalaallit Nunaat pitsassuar-
mik dronningeqarpoq. Nunatsinni ineriartomeq
malinnaaffigilluarpaat, arlaleriarlunilu kalaallit
Kalaallit Nunaanni aqutseriaasiat oqaaseqarfigi-
sarsimavaa. Isumaqarpoq kalaallit politikerii an-
nertuumik pitsaasumillu suliaqarsimasut, naallu
assigiinngitsorpassuamik ajomartorsiuteqartara-
luarlutik ineriartomeq ima aqussinnaasimavaat,
nunamut innuttaanullu tamanut iluaqutissanngor-
lugu ingerlassinnaasimallugu.
Aviisip qeqqani AG ussassaarisartunilu qupper-
nerit 16-it atorlugit pilluaqqusipput. Dronningip
nammineq oqaasii atorlugit, kunngeqarfimmi uki-
uni tusintini atuussimasumi ukiut 25-t sivikeqaat,
Kalaallit Nunaannulli Margrethe-p ukiuni 25-ni
dronningiunerani ukiut allanut naleqqiullugit si-
visunerusimaqaat. Oqaluttuarisaaneq nutaaq aal-
lartippoq, sivisuumillu ingerlareerluni - Danmark
suli pitsaasumik ikorfartoqatigalugu suleqatigiu-
arlugulu, suleqatigiinneq kalaallit politikerii nui-
masut malillugit »isit isigisinnaasaat« isigiuartil-
lugit suli ingerlajuartussaq. Takorluuisinnaatillu-
ta soomnami Danmark aamma Kalaallit Nunaat
ataatsimoorussamik kunngikkormioqartuassap-
put. Amerlamemsugummi tamanna ajorinngillu-
innarparput.
Dronning Margrethe, naalagaaffiup qullersaa-
tut ukiut 25-t angunerini qamannga pisumik pil-
luangaarit!
TILLYKKE MARGRETHE
KONG FREDERIK døde den 14. januar 1972, og
en stor sorg gik over det ganske rige. Mange i
Grønland kendte kong Frederik fra hans besøg
her, og hans djærve og ligetil facon tiltalte alle,
der havde mødt ham. Grønland havde en god
konge i Frederik IX. Han glemte aldrig Grønland,
når der skete ting af afgørende betydning for lan-
det, og hans dronning Ingrid har udført et stort
arbejde til fordel for syge og svage.
Frederik og Ingrid var et populært kongepar, og
nu var det slut - i alt fald for kongen. Som arving
stod prinsesse Margrethe dagen efter frem på bal-
konen på Christiansborg Slot og lod sig udråbe til
rigets nye regent, dronning Margrethe II. Også
Grønland havde fået ny »kunngi«, pigen der hav-
de været med sin Mor og Far i Grønland i 1960, og
som halvandet år tidligere havde præsenteret sin
mand, prins Henrik, på en rundrejse i hele landet.
Hun havde fra starten en stærk plads i hjertet på
grønlænderne, som havde fulgt hende, så godt det
nu kunne lade sig gøre med datidens medier. I
hendes barndom var det først og fremmest i AG,
befolkningen kunne følge med i kongefamiliens
liv med hyppige billeder fra pigernes opvækst.
Senere kom danske aviser og ugeblade til, og i
begyndelsen af 1970’eme kom der TV i et par
byer på kysten.
Men selvom mulighederne for at følge med i
kongefamiliens liv var få dengang, var der stærke
bånd mellem Grønland og de kongelige. Og da
Margrethe overtog posten efter sin far, var Grøn-
land med hende i både hendes sorg og i de tanker,
hun gjorde sig for fremtiden.
- Gid jeg kan klare denne opgave på en sådan
måde, at folket ikke skammer sig over mig, sagde
hun.
FIK Grønland så en dronning, Grønland kan være
tjent med? Det tør nok siges. Dronning Margret-
he har løftet arven efter sin far og knyttet endnu
tættere bånd mellem Grønland og Danmark og
mellem Grønland og kongehuset.
Hendes venlige, undertiden lidt forsigtige
bemærkninger til tidens begivenheder, citeres
igen og igen, fordi de ikke kun beskæftiger sig
med nuet, men indgår i nogle overvejelser, dron-
ningen uundgåeligt må gøre sig. I et interview
efter den store tronfølgerrejse i 1970, blev hun i
AG spurgt om sine indtryk, og idet hun henviste
til sin rejse med forældrene i 1960, sagde hun
blandt andet:
- Jeg har glædet mig sådan til at gense Grøn-
land efter de ti år, fordi jeg kom til at holde af
landet med det samme, jeg kom her. Ti år er ikke
så lang tid for de fleste, men for nogen, som er
ung, er ti år mange, og for et land, der er ungt, er
ti år endnu længere.
Meget var sket på de få år mellem de to rejser,
men befolkningen og de varme følelser var de
samme.
Ved hjemmestyrets indførelse 1. maj 1979 hav-
de hun også et par ord med på vejen:- Med lov
skal land bygges, står der som indledning i Dan-
marks ældste lov. Med egen lov og egne hænder
skal Grønland nu bygge sin egen fremtid, og det
er Landstingets medlemmer, der som valg af hele
det grønlandske folk, i dag er disse hænder.
- Jeg ønsker for Dem alle, at De må vide at byg-
ge med stærke hænder, der ikke ryster og ikke
synker modløst ned trods vanskeligheder, der kan
melde sig, fortsatte dronningen. - Måtte hjemme-
styret blive indledningen til en ny og lykkelig epo-
ke i Grønlands historie, Grønland og det grøn-
landske folk til glæde og gavn og hele riget til
bedste.
EN GOD AFLØSER er, hvad enhver leder må
ønske sig at få, når hans livsværk skal føres vide-
re. For nogle er det et problem, for andre ikke.
Kong Frederik fik en god afløser, som har for-
mået at styrke de bånd, der knytter det danske
monarki så stærkt til folket. Men Margrethe var
også vel forberedt. Gennem konkrete studier, rej-
ser og en stadig higen efter information og viden
var hun allerede ved starten af regentperiode et
intelligent menneske med en menneskelig volu-
men, der gør hende til noget helt unikt. Ikke bare
på grund af sit arbejde, men som menneske,
kunstner og samfundsborger.
I MARGRETHE har Grønland en god dronning.
Hun følger udviklingen her i landet nøje, og hun
har ved flere lejligheder kommenteret den grøn-
landske håndtering af Grønlands styring. Hun
synes, de grønlandske politikere har gjort et stort
og godt arbejde, og trods mangeartede vanskelig-
heder har de formået at styre udviklingen i den
retning, der er bedst for landet og for det grøn-
landske folk.
I midten af avisen bringer vi 16 sider lykønsk-
ninger fra AG og vore annoncører. For at blive i
dronningens egen terminologi, så er 25 år er ikke
meget i et tusindårigt monarki, men for Grønland,
har de 25 år med Margrethe som dronning været
længere end for de fleste. En ny historie er
begyndt og har længe været i fuld gang - stadig i
et godt og gensidigt samarbejde med Danmark, et
samarbejde, der ifølge de toneangivende grøn-
landske politikere fortsætter så længe »øjet ræk-
ker«. Følgelig vil Danmark og Grønland have
fælles monark, så længe vi kan forestille os. Og
det har de allerfleste af os det godt med.
Hjertelig tillykke, dronning Margrethe, med de
25 gode år som regent!