Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 4

4
Nr. 3-1997

GRØNLANDSPOSTEN
Erhvervsudviklingen
får tilført ny kapital
Sulisa A/S udsat for hård kritik af iværksættere, som ser
selskabet som blot et forsinkende led i realiseringen af en god idé
NUUK(KK) - Det skulle
være så godt, men så er det
faktisk skidt.
Sådan har en række
erhvervsfolk i den senere tid
karakteriseret det grønland-
ske erhvervsudviklingssel-
skab Sulisa A/S.
Kritikken har til tider været
hårdt. Om den så også har
været berettiget, ja det afhæn-
ger af øjenen, som ser.
Et gennemgående træk i
kritikken er i hvert fald, at
iværksætterne har haft langt
større forventninger til Sulis-
a’s økonomisk engagement i
deres nye virksomheder, end
erhvervsudviklingsselskabet
er udrustet til at honorere.
Derfor burde en del af kri-
tikken nok videresendes til
Grønlands Hjemmestyre, som
etablerede Sulisa A/S i de-
cember 1993.
Skidt fra start
Sulisa A/S fik fra starten til-
ført en kapital på 37,8 millio-
ner kroner.
Det viste sig imidlertid
langt dyrere at etablere sel-
skabet end beregnet. Der blev
i de næste par år brugt mange
penge på de indre linier, og i
efteråret 1995 gik det galt.
Grundkapitalen var skrum-
pet ind til 24 millioner kroner,
og et lovet tilskud fra lands-
kassen på 15 millioner kroner
kom aldrig på banen. De tårn-
høje underskud i KNI-selska-
berne, som stod midt i en om-
strukturering, slugte simpelt-
hen al likvid kapital i lands-
kassen.
Det fik selskabets første
direktør, Kristian T. Ander-
sen, til at smække med døren
i september 1995. Forinden
affyrede han en bredside,
hvor han frarådede andre at
tage job i Grønland.
Butikken blev alligevel
drevet videre, og på Finanslo-
ven for 1996 bevilgede Grøn-
lands Landsting et nyt kapita-

KNI Pisiffik a/s
pissarsiorpoq
Pisiniarfinnut
pisortamik
Atorfimmut nutaamut pilersinne-
qaqqammersumut KNI Pisiffik a/s
pissarsiorpoq pisiniarfinnut pisorta-
mik piumassuseqarluartumik sapin-
ngisamik piaartumik sulilersussamik.
Atorfik:
Qullersaanermut akisussaassuseqarlutit
qulakkiissavat KNI Pisiffik a/s-ip pisiniarfii-
sa tuniniaanermut sammisumik aaqqissuussaa-
sumillu ingerlanneqamissaat, pitsaasumik ineriar-
tortuarnissaannik isumalluamermik naammassinnit-
tumik. Suleqatigisassatit tassaapput siunnersortit sisa-
mat, pisiniarfinni pisortat qulit sulisullu 600-ut. Pisortatut isumassarsisitsisin-
naasutut qulakkiissavat angusaqartoqartamissaa. Tamanna pissaaq siunner-
sortit pisiniarfinnilu pisortat qanimut attaveqarfigisamerisigut. Anguniakkat,
atortussat, periutsit malinnaasitsinissallu isumaqatigiissutigineqartassapput,
taamaasilluni pitsaasumik ingerlatsineq anguneqarsinnaaqqullugu. Suliassat
ilarpassui pitsaanerpaamik aaqqinneqarsinnaapput pisiniarfinnut pisortap pisi-
niarfimmi ajunngitsumik aaqqiissutissanik pilersitseqataaneratigut. Taamaat-
tumik naatsorsuutigineqassaaq angalangaatsiartamissaq.
Inuk:
Naatsorsuutigaarput pisiniarfinni nutaaliaasuni tuniniaanermut itemga tikil-
lugu ilisimasaqamissat, tamatumani ilaalluni nioqqutissanik ilisimasaqarluar-
neq. Forretningsføreri tut, nunap immikkoortuani pisortatut, tuniniaanermi pi-
sortatut assigisaatulluunniit tunuliaqutaqarsinnaavutit. Inunnguutigalugu
aqutsillaqqissuuvutit, sunik tamanik suleqatigiilluamissamik pilersitsisinnaa-
soq. 30-inik 50-inilluunniit ukioqamerit apeqqutaanngilaq, piumasariinnarpar-
put piumassuseqarluartuunissat maligassiuilluarsinnaanissallu.
Neqeroorutigaavut:
Atorfik unammillemartoq namminersorfiusoq tamatigoortorujussuaq. Suleqati-
ligassatit tunniusimalluartuupput suleqatikkuminartuullutillu. Nammineq isu-
maqatigiissuteqarnikkut akissarsiaqarnissamik neqeroorfigaatsigit, malerua-
gassallu atuuttut malillugit inissaqartitsisoqarpoq. Atorfininnermut soraamer-
mullu atasumik angalatitsisoqassaaq maleruagassat atuuttut malillugit.
Erseqqinnerusumik paasissutissat pissarsiarineqarsinnaapput Klaus Snedvig
tlf. 1 47 11-mut saaffigalugu.
Qinnuteqaat:
Qinnuteqaat ilisamaaserlugu »Pisiniarfinnut
pisortaq« kingusinnerpaamik 17. januar
uunga nassiunneqassaaq:
KNI Pisiffik a/s
Sulisoqarnermut ipimikkoortoqarfik
Postbox 1009, 3911 Sisimiut
att.: Sulisoqarnermut pisortaq Klaus Snedvig

Iisiffik
; KNI Detail A/S
Sapaatit akunneran-
ni matumani inuus-
sutissarsiomennut
ineriartortitsiviup
Sulisa A/S-ip
aningaasatigut
pissarsiassai
iluarsilerput.
Netop i denne uge
er brikkerne til en
kapitalindsprøjtning
i det grønlandske
erhvervsudviklings-
selskab Sulisa A/S
ved at falde på
plads.
lindskud på otte millioner
kroner, som i løbet af 1996
imidlertid blev omposteret til
et driftstilskud.
Formanden for selskabets
bestyrelse, direktør Flemming
Bolø kørte den daglige drift,
indtil Anne-Marie Petersen
blev ansat som ny direktør for
Sulisa A/S i foråret 1996.
Ny kapital tilført
På generalforsamlingen i Su-
lisa A/S i 1996 pålagde lands-
styret erhvervsudviklingssel-
skabet at arbejde for en kapi-
taludvidelse, som skulle hen-
tes udenfor landskassen. Suli-
sa opfordrede derefter en ræk-
ke virksomheder, organisatio-
ner og fonde, først og frem-
mest hjemmestyreejede virk-
somheder, til at skyde ny ka-
pital i Sulisa A/S.
Netop i denne uge er brik-
kerne til en kapitalindsprøjt-
ning ved at falde på plads, og
de nye indskydere bliver om
kort tid indkaldt til en ekstra-
ordinær generalforsamling i
erhvervsudviklingsselskabet
for at få magt, som de har agt.
De nye inskydere er først
og fremmest Royal Green-
land A/S, lønmodtagerorgani-
sationen SIK, Nuna Fonden
og Grønlands Arbejdsgiver-
forening, mens KNI Pilersui-
soq A/S har bidraget med et
mindre tilskud.
Formanden for bestyrelsen,
direktør Flemming Bolø siger
til AG, at han tror på en kapi-
taltilførsel i størrelsesordenen
19 millioner kroner. Det vil
bringe Sulisa’s samlede
grundkapital op på 43 millio-
ner kroner, og det er så renter-
ne af denne pose penge, som
skal drive Sulisa’s aktiviteter
videre.
Samtidig er Sulisa kommet
fast på Finansloven, og for
1997 og de tre overslagsår
1998-2000 har landskassen
årligt afsat tre millioner kro-
ner.
I 1997 er 2.400.000 kroner
øremærket til gratis assistance
til iværksættere. Andre
350.000 kroner skal bruges til
en »kogebog« for iværksætte-
re. De resterende 250.000
kroner er afsat til andre udgif-
ter.
Flot målsætning
I 1997 vil Sulisa have om-
kring fem millioner kroner at
gøre godt med.
To millioner kroner stam-
mer fra afkastet af den gamle
grundkapital, og tre millioner
kroner stammer som nævnt
fra landskassen.
For disse fem millioner
kroner skal Sulisa leve op til
landsstyrets målsætning om
at fremme udviklingen af de
landbaserede erhverv, som
ikke er omfattet af de allerede
eksisterende støttemulighe-
der.
Gennem en teknisk og
ledelsesmæssig rådgivning og
finansiering, især gennem
indskud af ansvarlig aktieka-
pital, skal Sulisa fremme den
kommercielle erhvervsudvik-
ling, især for små og mellem-
store virksomheder i Grøn-
land.
Der er endvidere formålet
at virke for fremme af struk-
turudviklingen i erhvervslivet
og for beskæftigelsen, også
gennem deltagelse i risikobe-
tonede udviklingsprojekter.
Med så flot en målsætning
forslår fem millioner kroner i
1997 som en skrædder i Hel-
vede, men adressen på kritik-
ken må være det selvsamme
landsstyre, som har sat ram-
merne for erhvervsudvik-
lingsselskabets mål og mid-
ler.
Kritik af rådgivningen
Sulisa har været fødselshjæl-
per for en række virksomhe-
der, men har også taget sig
betalt for det.
Siden midten af 1996 har
Sulisa taget 750 kroner i ti-
men for at rådgive iværksæt-
tere, men det har givet anled-
ning til kritik.
Mange følte, at Sulisa i sin
opbygningsfase ikke fagligt
har været i stand til at yde en
kvalificeret rådgivning om-
kring de forhold, som omgi-
ver erhvervslivet i Grønland.
Det gælder de iværksætte-
re, som allerede driver en vel-
fungerende virksomhed, men
som har fået en ny idé. De har
naturligvis ikke samme behov
for at lære om debet og kredit
som den iværksætter, der er
branddygtig til sit fag, men
som ikke tidligere har arbej-
det med tal og papir i en virk-
somhed.
Som en kritiker har udtrykt
det: - 750 kroner i timen er
mange penge for at få besøg
af en studenterhjælper uden
gnist af kendskab til det grøn-
landske erhvervsliv.
For at komme kritikken i
møde har Sulisa fra årsskiftet
ændret på sin konsulenttjene-
stes prisliste.
priserne sat ned
Sulisa A/S har et slagtilbud:
Erhvervsudviklingsselskabet
yder gratis konsulenthjælp på
op til 10.000 kroner.
Det sker som hjælp til selv-
hjælp, hvor Sulisa vurderer
og præsenterer den nye idé,
men tilbuddet gælder også
allerede etablerede firmaer,
som har brug for en hjælpen-
de hånd.
Hvis Sulisa vurderer det
konkrete projekt til at være
bæredygtigt, kan Sulisa for-
sætte med at hjælpe virksom-
heden. Så koster en konsulent
300 kroner i timen, og honor-
aret kan eventuelt konverteres
til kapitalindskud i firmaet.
Drejer sagen sig om et ge-
nerationsskifte eller en om-
læggelse, en udvidelse eller
en anden form for ændring af
firmaet, koster konsulenten
450 kroner i timen.
Sulisa yder også virksom-
hedsledelse, for eksempel ved
at sidde i bestyrelsen for et
firma.
Mindretal
Den skarpeste kritik mod
Sulisa er imidlertid rette mod
selskabets evne til at skyde
kapital i nye aktiviteter.
Sulisa er ingen bank, og
grundkapitalen kan ikke lånes
ud. Sulisa vil til gengæld ind-
skyde ansvarlig aktiekapital i
de virksomheder, som har sel-
skabets tillid.
Sulisa’s andel må imidler-
tid aldrig blive mere end 49
procent, fordi selskabet abso-
lut intet ønske har om at kom-
me til at eje firmaer, kun at
hjælpe dem godt på vej.
Og det er selvfølgelig også
hjælp til selvhjælp for Sulisa.
Kommer et nyt firma godt
gang, ja så vil Sulisa aktiepost
senere kunne afhændes til en
god pris, som så atter går ind
i det økonomiske kredsløb.
Netop denne mindretals-
deltagelse i aktiekapitalen har
skuffet en række iværksætte-
re, som troede på helt andre
finansielle ressourcer hos er-
hvervsudviklingsselskabet.
Denne misforståelse kan
måske skyldes, at der inden-
for andre erhvervsgrene i
grønland er langt mere fordel-
agtige regler for tilskud og
rente- og afdragsfrie lån.
Landskassens særlige ESU-
ordninger har i hvert fald helt
andre økonomiske ressourcer
at råde over end Sulisa A/S.
På Finansloven for 1997 er
der afsat sammenlagt 85 mil-
lioner kroner til rente- og
afdragsfrie lån, rentetilskud,
rentebærende lån og afskriv-
ninger på gamle ESU-lån,
som aldrig er blevet betalt til-
bage til landskassen.
Disse penge går for langt
størstedelen til fiskeriet.
En broget skare
Der er således et kæmpes-
vælg mellem de muligheder,
som ESU-ordningen og det
grønlandske erhvervsudvik-
lingsselskab kan tilbyde hen-
holdsvis til havs og på land.
Det har givet skuffelser,
men adressen på kritikken må
igen sendes til landsstyret og
Grønlands Landsting, som
har sat de økonomiske ram-
mer for de to forskellige støt-
temuligheder.
Samtidig er kunderne hos
Sulisa som nævnt en broget
skare, som spænder fra nybe-
gynderen til den garvede er-
hvervsmand, hvis eneste fæl-
lesnævner er en god idé til
nye aktiviteter.
Så det sidste ord om Sulisa
er næppe sagt endnu.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV