Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 11

Nr. 3-1997
11
Ca ag'ajZ'c/é/'a tf/Yf
GRØNLANDSPOSTEN
IA ersarissameqassaaq
Johan Lund Olsen misigisimavoq IA-p siulittaasuata oqaaseqarneq ajortup
unammillernissaanut piareersimanerullunilunilu piffissaqarnerulluni
NUUK(LRH) - Isertuussin-
naajunnaarpara uanga, aam-
mali allat isumaqaratta Tuusi
(Josef Motzfeldt, IA-p siulit-
taasua, aaqq.) Upernaviar-
summulli nuummat IA ni-
paappallaalersimasoq, Johan
Lund Olsen oqarpoq, Sisimi-
unilu immikkoortortamit ka-
jumissaarneqarnini tunnga-
vigalugu IA-mut siulittaasus-
satut qinigassanngortippoq.
- Arlaleriarlunga partiip
aqutsisuisa oqaaseqarfigisas-
saraluatut isumaqarilgisakka
pillugit tusagassiutitigut o-
qaaseqartarpunga, Johan
Lund Olsen oqarpoq.
- Assersuutigalugu assagi-
arsuit oqallisigineqarmata
partiip tamanna pillugu isu-
maanik maqaasisaqarpunga.
IA oqaaseqartariaqaraluarpoq
namminerisatsinnik aalisar-
tutta suliamik naammassin-
nissinnaanertik takutissallugu
suli periarfissarsisimanngim-
mata nunanit allanit inunnik
assagiarsunniartussanik tiki-
sitserusunnata. IA-mit oqaa-
seqartoqanngimmat uanga
nammineerlunga tusagassior-
finnut saaffiginnippunga. Kii-
salu partii Thulip oqallisigi-
neqarnerani ersarinnerusaria-
qarsimagaluarpoq. Nipanger-
simaannarneq tunuarsimaar-
nerluunniit siunissami allan-
ngortariaqartoq isumaqarpun-
ga, Johan Lund Olsen IA-mi
siulittaasunngomiunnermi Jo-
sef Motzfeldt-imut unammil-
lemiarnerminut tunuliaquta-
tut oqarpoq.
Nuuk
IA-p Sisimiuni immikkoor-
tortuata kajumissaarinerani
aammattaaq tunngaviuvoq
partiimut siulittaasup Nuum-
mi najugaqamissaanik kissaa-
teqameq.
- Soorunami IA-p siulittaa-
sussaatut qineqqusaarnermi
Nuummi najugaqamissaq aal-
laaveqamissarlu piumasaqaa-
taanngilaq, Johan Lund Olsen
erseqqissaavoq. - Siulittaasu-
tulli toqqarneqartoq uanga
isumaga malillugu partiit taa-
matullu soqutigisaqaqatigiif-
fiit politikiisa ilusilersome-
qarfianniilluni piareersimaju-
artariaqarpoq. Taamaammat
aammattaaq Nuummut nuun-
nissaq pisariaqarpoq, tassa-
nerpiaq sunniuteqarsinnaaneq
anguniarlugu.
- Uanga 1993-imi IA-mut
siulittaasutut qinigaagama
Sisimiunit Nuummut nuup-
punga. Taamaaliorpunga na-
lunnginnakku sulinera Nuum-
miikkuma pitsaanerussasoq.
- Partiini illuatungiliuttuni
IA annersaavoq, tamannalu
tunngavigalugu partiit naa-
lakkersuisuutitaqartut demo-
krati ataqqillugu IA-p siulit-
taasuanik inissaqartitsisin-
naannginnerpat, Johan Lund
Olsen aperivoq. - Tamanna
suleqataaffigerusuppara.
Namminersor-
nerulernissaq
- Namminersomerulemissaq?
Tapersersoriga qularutissaan-
ngilaq, Johan Lund Olsen
oqarpoq. - Namminersulivin-
nissarput Danmarkimullu ata-
junnaamissarput takorloorpa-
ra. Soorunami qilerutigut kiv-
pivissanngilagut. Immaqa il-
lersomissaq pillugu suleqati-
giilersinnaavugut. Immaqa
Danmark Savalimmiullu pe-
qatigalugit atlantikup avan-
naani illersomissamut isuma-
sioqatigiiliorsinnaavugut.
- Soorunami ukiualunnguit
ingerlanerinnaanni nammi-
nersulissanngilagut. Ukiut
15-it 20-illu akomanni qaan-
giuppata taamaaliorsinnaaneq
ilimagaara. Namminersulivis-
sagutta aammattaaq aningaa-
saqamikkut napasinnaasaria-
qarpugut. Taamaammat ukiut
15-20-it taakku ingerlanerini
nunatta iluani pisuussutsit ul-
lumikkut iluanaarutitigut avi-
tsiffigisartakkagut pillugit
Danmark-imut isumaqatigin-
ninniassaagut. Isumaqarpu-
ngalu iluanaarutissat 75 pro-
centii Kalaallit Nunaannut
tutsinneqartariaqartut, Johan
Lund Olsen oqarpoq.
Tikisitat
- IA partiitut ukiuni 20-ini a-
tuuffigisimasamini angusa-
qarluartarsimavoq. Aamma
tikisitsisamerit killilersimaar-
neqarnerinut suleqataasima-
vugut. Kisianni suli nunatsin-
nut tikisinneqartartut amerla-
vallaaqaat. Taamaammat ava-
taanit tikisitsisarnerpassuar-
nut aktiaatileqatigiiffiit utoq-
qatsissutitut atomeqartamerat
isiginnaaginnarsinnaajunnaar-
parput, Johan Lund Olsen
oqarpoq.
- Isumaqavippungalu Nam-
minersomerullutik Oqartussat
piginneqataaffigisaannut ti-
kisinneqartartunik nakkullii-
soqarfimmik pilersitsisoqar-
tariaqartoq, Johan Lund Ol-
sen oqarpoq.
- Isumaqarpunga nammi-
nersornerulernitsinnit ukiut
kingulliit 18-it ingerlanerini
kalaalinngorsaanermi oqaat-
sinut tunngasut ingerlalluarsi-
masut, Johan Lund Olsen o-
qarpoq. - Naak aamma ta-
mannartaa pitsaanerusumik
ingerlasinnaagaluaq. Quja-
nartumik upemaamut inatsi-
sissatut siunnersuuteqartoqas-
saaq aalajangiiffigisassatsin-
nik, taannarpiarlu Nammi-
nersomerullutik Oqartussanut
kalaallisuinnaq oqaatsit ator-
lugit saaffiginnissinnaanissa-
mut paasissutissanillu ujar-
tukkanik pissarsisinnaanis-
samut tunngasuuvoq.
Piffissaqarneruneq
atugassaqarnerunerlu
Johan Lund Olsen-ip IA-mut
siulittaasussatut qineqqusaar-
nermini suna iserfigissanerlu-
gu nalungilaa. Namminermi
93-imit 95-imut siulittaasuu-
simavoq, taamanikkullu suli-
assaqarpallaarnini partiillu
iluani ajomartorsiortoqarpal-
laamera pissutigalugu tunuar-
niamiarluni aalajangersimal-
luni.
- IA-mi siulittaasuunerma
nalaani inatsisartunut ilaasor-
taavunga Ilinniarfissuarmilu
inunnik isumaginninnermi
siunnersuisunngomianut stu-
dielederiullunga. Suliassakka
amerlavallaalersoorput, tama-
tumalu peqatigisaanik partiip
iluani eqqissiviilliortoqarluni-
lu aaqqiagiinngittoqarpoq.
Maanna taamaakkunnaarpoq,
aammami aaqqiagiinnginner-
passuit sumut iluaqutaassaga-
mik. Tamatta ataatsimik a-
nguniagaqarpugut, angussa-
gutsigillu ataatsimoortaria-
qarpugut. Aammalu studie-
vejlederitut taamaatillunga
Ilisimatusarfimmi ilinnialer-
punga, taamaammallu partii-
mi siulittaasutut sulinissamut
piareersimanerullunga misi-
gisimavunga.
Suleqatigiinneq
Johan Lund Olsen naliliivoq
IA-p siulittaasussaatut qini-
gaassaguni suliassami anner-
sarissagaat IA-p suleqataasin-
naanerata ersersinniamissaa.
- Nunap aqunneqamerani
suleqataanissamut kajumis-
suseqamerput takutinniaqqis-
savarput. Siumut suleqatigini-
assanerlutigu oqanngilagut.
Aammami Atassutaalluarsin-
naavoq. Tamaasa ammaffi-
gaakka. Arlaat pitsaanerussa-
nersoq piffissap takutikku-
maarpaa. Pisariaqarpoq pi-
ngaaruteqarlunilu piffissami
aggersumi takutitsisinnaanis-
sarput suleqatigiinnissamut
kajumillutalu pisinnaasugut,
Johan Lund Olsen oqarpoq.
Johan Lund Olsen, IA sin-
nerlugu inatsisartunut ilaa-
sortaq:- Namminersulissag-
utta aammattaaq aningaas-
aqarnikkut nammineertari-
aqarpugut.
Johan Lund Olsen, medlem
af landstinget for IA:- Hvis
vi vil være selvstændige, må
vi også være det økonomisk.
IA skal synliggøres
Johan Lund Olsen føler sig bedre rustet og har mere tid i
dag til at tage kampen op mod en for tavs formand i IA
blev udført
Johan Lund Olsen 1993-imit 1995-imut IA-mut siulittaasuu-
voq, tunuarnerminullu peqqutigaa suliassaqarpallaameq
partiillu iluani aaqqiagiinnginneq. Ullumikkut partiip
siulittaasussarsiornerani Josef Motzfeldt-imut
unammillemissamut piareersimanerulluni misigisimavoq.
Johan Lund Olsen var formand for IA fra 1993 til 1995,
hvor han trak sig på grund af for stort arbejdspres og for
store interne stridigheder i partiet. I dag føler han sig mere
rustet og tager kampen op mod Josef Motzfeldt om
formandsposten i partiet.
NUUK(LRH) - Jeg skal ikke
lægge skjul på, at jeg, men
også andre, mener IA er ble-
vet for tavs, siden Tuusi
(Josef Motzfeldt, formand for
IA red.) flyttede til Upemavi-
arsuk, siger Johan Lund Ol-
sen, som har taget opfordrin-
gen fra lokalforeningen i Sisi-
miut op om at opstille til for-
mandsposten i IA.
- Mange gange har jeg
været ude i pressen og kom-
menteret en sag, hvor jeg
mente, at det burde have
været partiets ledelse, som
kom med en udtalelse, siger
Johan Lund Olsen.
- For eksempel savnede jeg
en meningstilkendegivelse fra
partiet, da debatten om krab-
berne kørte. IA burde have
sagt noget om, at vi ikke vil
have folk fra andre lande til at
fiske krabber, når vore egne
fiskere ikke endnu havde fået
lejlighed til at vise, at de selv
kunne klare jobbet. Da der
ikke kom en udmelding fra
IA gik jeg selv i medierne.
Ligeledes burde partiet have
været mere synlig omkring
Thule-sagen. Denne tavshed
eller tilbageholdenhed, synes
jeg skal ændres i fremtiden,
siger Johan Lund Olsen om
baggrunden for at tage kam-
pen om med Josef Motzfeldt
om formandsposten i IA.
NUUK
Bag opfordringen fra IA’s
lokalafdeling i Sisimiut ligger
også et ønske om, at forman-
den for partiet bor i Nuuk.
- For at kunne lade sig op-
stille til formandsposten i IA,
skal det naturligvis ikke være
en betingelse, at man bor og
stammer fra Nuuk, gør Johan
Lund Olsen opmærksom på. -
Men en valgt formand må
efter min mening altid være
forberedt på at være dér, hvor
politik forumleres af såvel
partier som at interesseorga-
nisationer. Derfor må man om
nødvendigt også flytte til
Nuuk for netop at gøre sin
indflydelse gældende der.
- Jeg flyttede selv til Nuuk
fra Sisimiut, da jeg i 1993
blev valgt til formand for IA.
Det gjorde jeg i erkendelse af,
at mit arbejde
bedre fra Nuuk.
- IA er det største parti i
opposition, så mon ikke de
regerende partier i demokrati-
ets navn, vil være med til at
stille et bolignummer til rå-
dighed for formanden for IA,
spørger Johan Lund Olsen. -
Det vil jeg gerne være med til
at arbejde for.
Selvstændighed
- Selvstændighed? Det er helt
klart, at jeg går ind for det,
siger Johan Lund Olsen. - Jeg
forestiller mig, at vi bliver
fuldt selvstændige og uaf-
hængige af Danmark. Vi kan
selvfølgelig ikke klippe bånd-
ene fuldstændigt over. Måske
kan vi indgå i et samarbejde
omkring forsvar. Måske et
nordatlantisk sikkerhedsråd
sammen med Danmark og
Færøerne.
- Vi bliver selvfølgelig ikke
selvstændige i løbet af få år.
Jeg tror der går mellem 15 og
20 år. Hvis vi skal være fuld
selvstændige, så skal vi også
kunne klare os selv økono-
misk. Derfor skal vi i løbet af
de 15-20 år forhandle med
Danmark om vores under-
grund, som vi i dag vil dele
udbyttet af med 50 procent til
hvert land. Jeg mener det skal
være sådan, at Grønland får
mindst 75 procent af udbyttet,
siger Johan Lund Olsen.
Tilkaldte
- IA har i løbet af de 20 år par-
tiet har eksisteret opnået gode
resultater. Og vi har været
med til at begrænse antallet af
tilkaldte. Men vi har stadig alt
for mange tilkaldte i landet.
Derfor skal vi heller ikke bare
se til, at man bruger aktiesel-
skaberne som undskyldning
for, at der fortsat importeres
megen arbejdskraft udefra,
siger Johan Lund Olsen.
-1 virkeligheden mener jeg,
der bør være et tilsynsråd,
som har til opgave at se på
den tilkaldte arbejdskraft in-
den for de hjemmestyreejede
selskaber, siger Johan Lund
Olsen.
- løvrigt synes jeg, at det på
det sproglige område er gået
godt med grønlandiseringen i
løbet af de seneste 18 år med
hjemmestyret, siger Johan
Lund Olsen. - Også selvom
dette område også burde kun-
ne køre bedre. Heldigvis er
der til foråret et lovforslag vi
skal tage stilling til, som net-
op omhandler det at kunne
henvende sig til hjemmestyret
som rent grønlansksproget,
og kunne få de oplysninger,
man efterlyser.
Mere tid og ressourcer
Johan Lund Olsen ved hvad
han går ind til, når han stiller
op til formandsposten i IA.
Han var nemlig selv formand
fra 93 til 95, hvor han valgte
at trække sig på grund af for
meget arbejdspres og for sto-
re interne problemer i partiet.
- Dengang jeg var formand
for IA, var jeg medlem af
landstinget og jeg havde et
job på Ilinniarfissuaq som
studieleder for socialrådgiver-
uddannelsen. Det blev ganske
enkelt for meget, for samtidig
var der uro i partiet og mange
interne skænderier. Sådan er
det ikke mere, og hvad skal
det også nytte med de mange
skænderier. Vi har ét mål alle
sammen, og det må vi være
fælles om at nå. Samtidig er
jeg holdt op som studieleder
og er begyndt at læse på Ilisi-
matusarfik, så jeg føler mig
rustet til at kunne løfte jobbet
som formand for partiet.
Samarbejde
Johan Lund Olsen vurderer,
at det største arbejde, der lig-
ger foran ham, hvis han bliver
valgt som formand for IA,
bliver at vise, at IA er til at
samarbejde med.
- Vi skal igen have placeret
os i en position, hvor vi kan
vise, at vi er villige til at sam-
arbejde om at regere landet.
Jeg siger ikke, at det skal
være med Siumut. Det kan
lige så godt være med Atas-
sut. Jeg er åben for begge
dele. Tiden må vise, hvad der
er bedst. Men det er nødven-
digt og vigtigt, at vi i den
kommende tid kan vise, at vi
er villige til og kan samarbej-
de, siger Johan Lund Olsen.
ASSJFOTO: AG