Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 14

14
Nr. 3 • 1997
a£'aj?y(/é;/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
New York-imi eskimuut
pillugit saqqummersitsineq
Allattoq, Aqqaluk
Klinisk-Diokemisk
Oktoberimi silagissorsuulluni
seqinnersoq sila 15-it mis-
saannik kiappoq. New York-
imi American Museum of
Natural History-p (oqaluttua-
risaanermut katersugaasivi-
up) silataani anori nillikujup-
poq. Katersugaasivik Central
Park-ip kitaatungaani 8th
Avenue-p aamma aqqusemit
81-issaasata eqqaanniippoq.
Illorsuaq angisoorsuuvoq.
Central Park-ip tungaani
Theodore Roosevelt-ip, ame-
rikarmiut 1901-imit 1909-
mut præsidenterisimasaat ass-
ilillugu qiperugaq napavoq.
Theodore Roosevelt hii-
sterpoq, hiistillu killingani
illuatungaaniippoq indianeri
illuatungaanilu amerikarmiu
qemertumik amilik, pisuttutut
qiperorneqarsimasut. Taan-
narpiaq peqqutaalluni aqqu-
semup illuatungaani ingerla-
aqatigiittoqarpoq, indianerinit
qernertormiunillu 30-40-t
missaanniittunit peqataaffi-
gineqartumik. Taakku isu-
maat malillugu qiperugaq qa-
qortunik amillit oqaluttuari-
saanermik mumisitsiniartuar-
nerannut, taamaalillutillu qer-
nertormiut indianerillu nale-
qannginnerusutut isiginiar-
neqartarnerannut takussutis-
saavoq. Erinarsortoqallattaa-
voq. Qiiallutik nikorfapput,
qiperugarlu alutornartoq o-
qaatsiminnik aseromiartutul-
lusooq illugu. Indianerip ataa-
tsip erseqqissarpaa Manhat-
tan indianerit nunagisima-
gaat, taamaalineranilu biilit
8th Avenue-kkut sukkaqalu-
tik saneqquapput.
Inughuit
Aamma katersugaasivimmi
AMNH-mi inughuit arfinillit,
Qalasersuarmut Avannarler-
mut ilisimasassarsiortup Pea-
ry-p 1897-imi Avanersuarmit
ilagisimasai najugaqaqqaarsi-
mapput. Sisamat sivitsunngit-
soq toqupput, kisianni nukap-
piaraq Minik angullu inuusut-
toq Uisaakassak aniguipput.
Nukappiaraq Minik ilaqu-
tariinnit amerikarmiunit, ka-
tersugaasivimmut attuumas-
suteqartunit pisortatiguun-
ngitsumik meerarsiartaarine-
qarpoq. U.S.A-mi peroriartor-
poq, Avanersuarmullu uterlu-
ni inuuleraluarami iluatsin-
nagu, taamalineranilu Knud
Rasmussen aamma Peter Fre-
uchen Thule-stationertik pi-
lersippaat. U.S.A.-mut uter-
poq sivitsunngitsorlu nual-
luussuarmik (spansk syge)
nappaateqarluni toqulluni.
Silarsuamit marluusunit tati-
simaneqarluni kattunnissaat
ajomarmat.
Ullumikkuttaaq AMNH
eskimuut pillugit saqqum-
mersitaqarpoq, eskimuut i-
nooriaaserisimasaat pingaar-
nerutinneqarluni,, saqqum-
mersitallu pisoqarpasilaarput.
Katersugaasiviup pisiniarfia-
ni Kenn Harper-ip Minik pil-
lugu atuakkiaa alutornartoq,
Petersen, Rigshospitalets Laboratoriecenter,
afdeling-imi nakorsaanerugallartoq
rilluagaattut isigineqartarpoq.
ajoraluartumik ukkataasumik
»Give me my fathers body«-
mik taaguuteqartinneqartoq
pisiarineqarsinnaavoq (Vagn
Steen-ip »Gi’ mig min far
igen«-imik taaguuteqartin-
neqarluni qallunaatuunngor-
tinneqartoq). Atuakkap saq-
qummernera kingusinneru-
sukkullu tusagassiutinit oqaa-
seqarfigineqamera peqqutaar-
piarlutik inughuit sisamat,
New York-imi toqusut saanii-
lu katersugaasivimmiitinne-
qartut 1993-imi Qaanaamu-
kaanneqarput ilisaallutillu.
Atuagaq taanna saqqummer-
sinneqarmat katersugaasiviup
kanngusuusaarutigisimassa-
qaa, maannalu oqaatigineqa-
reersutut katersugaasiviup
pisiniarfiani pisiarineqarsin-
naavoq, taassumalu saniatigut
taamani inuit pingaaruteqarsi-
masut ilaata allap, Franz
Boas-ip atuakkiaa pisiarin-
eqarsinnaalluni.
Boas tysk-amerikarmiuu-
voq inuit inuiaqatigiillu pissu-
siinik ilisimatusartoq, iliman-
arporlu taassuma inassuteqar-
neratigut Peary-p inughuit
arfinillit New York-iliaassi-
magai, ilisimatusaatissatut.
Boas ukiumi ataatsimi Tunu-
mi Baffin Øen-imiissimavoq,
tassaniinnilu pillugu atuakki-
aa »The Central Eskimo« inu-
it inuiaqatigiillu pissusiinik
ilisimatusartartut nalunngisa-
Dinosaurit ullorissallu
anaat
AMNH-mi saqqummersitanit
takusarneqartuarsinnaasunit
init sisamaanniipput inersuit
marluk dinosaurinik takunia-
affiusinnaasut. Meeqqanit ta-
kunnikkusuttunillu alutorine-
qarluartut. Uumasorujussuit
nungoreersut alutorineqame-
rat suli taama annertigaaq.
Alutorsameq, uumasut taak-
ku angissusersuannik ilima-
gineqartutullu qaasunnersu-
annik peqquteqartoq. Itineru-
sumik eqqarsaatigalugu dino-
saurit nungunnerisa kingune-
risaanik uumasut miluuma-
sut, ineriartomerminni inuit
siuliinik aallaaviusut pilersin-
neqarsimagunarmata taa-
maappoq.
Immaqa ullorissap anaanik
angisuumik nunarsuatsinnik
eqquisoqarmat, tamatumalu
kingorna nunarsuaq tamak-
kerlugu pujoralammik qula-
nersimaneqalerluni nillertim-
mat dinosaurit angisoorsuit
nungussimapput. AMNH-mi
ullorissat anaannik saqqum-
mersitsivimmi ersarinnersaa-
voq Kap York-imi (Avaner-
suarmi) ujarak nassaarineqar-
simasoq, taannalu Peary-p
panni atsiullugu Ahnigkito-
mik (allattaaseq nutaaq ator-
lugu Arnakitsoq) ateqartip-
paa.
Ullorissap anaa taanna
umiarsuarmut inughuit Peary-
p New York-iliaassaanut ilan-
ngullugu nassiunneqarpoq.
Kingusinnerusukkut Peary-p
nuliata ujarak katersugaasi-
vimmut tunivaa, maannak-
kutut taamani akisunaaqalugu
50.000 dollars-inik akilersil-
lugu. Siusinnerusukkut Pea-
ry-p ullorissat anaat minner-
usut marluk, »qimmeq« aam-
ma »amaq« Avanersuarmit
angerlaassimavai, taakkutta-
arlu inersuarmi takuneqarsin-
naapput. Assit atorlugit Pea-
ry-p ujarassuup umiarsuarmut
»Hope«-mut ikiniarnerani a-
jornakusoorutai nassuiarne-
qarput.
Ikisiniamermi tassani inug-
huit inissisimanerat pingaar-
uteqarluartoq inughuilluun-
niit arfinillit Peary-p New
York-mut nassatarisimasai
eqqaaneqanngillat. Maanna-
mut qangatulli amerikarmiut
avanersuarmiinnerannit inug-
huit inuunerat toqqorsimane-
qarpoq.
Silami Theodore Roosevelt
assilillugu qiperukkamut a-
kerliussutsimik takutitsisut
nungukkiartorput, amerikar-
milu kujallermiut maannamut
suli akerliussutsimik takutitsi-
sartunit uppisinneqanngillat,
qanorli sivisutigisumik taa-
maassava?
Aqqaluk Petersen-ip katersugaasivik New York-imiittoq
American Museum of Natural History pulaarsimavaa.
Katersugaasivimmi tassani inughuit arfinillit qalasersuali-
artartut Peary-p 1897-imi Avanersuarmit nassarsimasai
najugaqaqqarsimapput. Sisamat sivikitsumik tassaneereerlu-
tik toqupput, nukappiararlu Minik (USA-mut tikeqqammer-
toq uani assilisaavoq) angullu inuusuttoq Uisaakassak
annapput. Philip Lauritzen, Ken Harper aamma Rolf
Gilberg Minik pillugu tamarmik atuakkiorput.
Aqqaluk Petersen har besøgt det naturhistoriske museum
American Museum of Natural History i New York. Det var
på dette museum, at de seks inughuit, som Nordpolsfareren
Peary havde med sig fra Thuleområdet i 1897, først boede.
De fire af dem døde i løbet afkort tid, men drengen Minik
(som her er fotograferet kort tid efter sin ankomst til USA)
og den unge mand Uisaakassak overlevede. Philip Lauri-
tzen, Ken Harper og Rolf Gilberg har alle skrevet bøger om
Minik.
Eskimoisk udstilling i New York
Af Aqqaluk Petersen konstitueret overlæge, Rigshospitalets Laboratoriecenter, Klinisk-
biokemisk afdeling
Det er en klar oktober dag,
med omkring 15 grader i so-
len. Vinden bider lidt udenfor
American Museum of Natural
History (Naturhistorisk Mus-
eum) i New York. Museet er
placeret ved 8th Avenue og
81. gade, på den vestlige side
af Central Park. Det er et
kæmpemæssigt bygnings-
kompleks. Ud mod Central
Park står der en statue af
Theodore Roosevelt, den
amerikanske præsident fra
1901 til 1909.
Theodore Roosevelt, der er
til hest, har med sig for neden
og bagtil på den ene side af
hesten en indianer og på den
anden side en sort amerika-
ner, begge afbildet gående.
Det er den direkte anledning
til en demonstration mod sta-
tuen ovre på den anden side af
gaden, hvor der står 30-40
demonstranter, både indiane-
re og sorte. For dem repræs-
enterer statuen den hvide
mands stadige forvanskning
af historien, hvor sorte og
indianere bliver reduceret til
mindreværdige racer. Der bli-
ver også sunget indimellem.
Frysende står de og prøver
med ord at nedbryde den
imposante statue. En indianer
understreger at Manhattan jo
engang var indiansk land, alt
imens bilerne kører hastigt
forbi på 8th Avenue.
Inughuit
AMNH var også det museum,
hvor de seks inughuit, som
Nordpolsfareren Peary havde
med sig fra Thuleområdet i
1897, først boede. De fire af
dem døde i løbet af kort tid,
men drengen Minik og den
unge mand Uisaakassak over-
levede.
Drengen Minik blev ufor-
melt adopteret af en ameri-
kansk familie med tilknytning
til museet. Han voksede op i
U.S.A og forsøgte uden held
at vende tilbage for at leve i
Thule-området, hvor Knud
Rasmussen og Peter Freuchen
på samme tid etablerede deres
Thule-station. Han vendte til-
bage til U.S.A. og døde kort
tid efter af den spanske syge.
Fanget mellem to verdener,
som var umulige at forene.
AMNH har også i dag en
eskimoisk udstilling, med
hovedvægt på traditionel
eskimoisk levevis, en smule
antikveret virker udstillingen.
I museets forretning kan man
købe Kenn Harpers fremra-
gende bog om Minik med den
desværre sensationssøgende
titel »Give me my fathers
body« (på dansk ved Vagn
Steen »Gi’ mig min far
igen«). Bogen og den efter-
følgende presseomtale var
den direkte anledning til, at de
fire inughuit, der døde i New
York og hvis skeletter var
opbevaret i museet, blev
overført til begravelse i Qaa-
naq i 1993. En bog, der på
udgivelsestidspunktet må
have været pinlig for museet,
kan nu som nævnt købes i
museets egen butik sammen
med en bog af en anden af
hovedaktørerne fra den tid,
Franz Boas.
Boas var den tysk-amerikan-
ske antropolog, der sandsynlig-
vis fik Peary til at tage de seks
inughuit med til New York,
med henblik på antropologiske
studier. Boas havde selv til-
bragt et år på østkysten af Baf-
fin Øen og hans bog fra ophol-
det »The Central Eskimo«
betragtes som en klassiker i
den antropologiske litteratur.
Dinosaurer og
meteoritter
Blandt de permanente udstil-
linger på AMNH er der to sto-
re haller med dinosaurer på 4.
sal. En sikker bøme- og pub-
likumssucces. Fascinationen
af disse uddøde, kæmpestore
dyr er usvækket. En fascinati-
on, der synes betinget både af
størrelsen og den formodede
vildskab af disse væsener. På
et dybere niveau måske fordi
dinosaurernes endeligt fri-
gjorde plads til pattedyrene,
hvis senere udvikling gav
ophav til mennesket.
Dinosaurerne uddøde
måske, fordi en kæmpeme-
teorit ramte jorden med en
global støvsky til følge, og
som medførte så koldt et kli-
ma i en periode, at disse
kæmpedyr ikke overlevede.
Den permanente udstilling af
meteoritter i AMNH er domi-
neret af den store Kap York
(Thuleområdet) sten, som
Peary navngav Ahnigkito
(Arnakitsoq i nu-grønlandsk
retsskrivning) efter sin datter.
Denne meteorit blev trans-
porteret til New York med
samme skib som de seks
føromtalte inughuit, som Pea-
ry tog med sig til New York.
Pearys kone solgte senere ste-
nen til museet for den som nu
og dengang noget mere vær-
difulde sum af 50.000 dollars.
Peary havde tidligere hjem-
bragt to mindre meteoritter
fra Thuleområdet, »hunden«
og »kvinden«, der også kan
beses i meteorithallen. En
fotoserie beskriver de vanske-
ligheder, Peary havde med at
få slæbt den store meteorit
ombord på skibet »Hope«.
Hverken inughuits altaf-
gørende rolle i denne proces
eller de seks inughuit, som
Peary tog med sig til New
York ved samme lejlighed
nævnes. Nu som før kaster den
amerikanske tilstedeværelse i
Thuleområdet lange mørke
skygger over inughuits liv.
Udenfor er demonstrationen
mod Theodore Roosevelt sta-
tuen ved at opløses, denne
ægte amerikanske redneck
(=rødnakke) har indtil videre
overlevet demonstrationen,
men hvor længe varer det ved?
ASS./ FOTO: AG