Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 14.01.1997, Blaðsíða 24
Kaj Nielsenip brændenælde-utai. Ukiut ingerlanerini eqimattat annertusiartuinnarput. Brændenælderne hos Kaj Nielsen. Klyngen bliver større og større, som årene går En fjendtlig plante, der er god i suppe Hører ikke hjemme i Grønland, men har overlevet 30-35 år QAQORTOQ(JB) - Brænde- nælder er noget af det mest infame, man kan forestille sig - i alt fald hvis man får et svirp af dem. Mange grønlandske feriebørn i Danmark har måtte sande, at en tur »på næsen« i en klynge brændenælder er en oplevelse for livet. Men vi behøver ikke tage til Danmark for at stifte be- kendtskab med brændenæl- der. En 65-årig forretningsdri- vende i Qaqortoq, Kaj Niel- sen, har i mange år haft en klynge brændenælder i gården ved sit hus, og familiens børn og børnebørn gennem tiden kan skrive under på, at det ikke er en plante, man skal komme for tæt på. Nældefamilien har ikke sit naturlige voksested i Grøn- land. Det er tvært imod plan- ter, der trives bedst i tempere- rede og subtropiske områder, og de ligger langt fra Qaqor- toq og omegn. Kaj Nielsen fortæller, at brændenælderne dukkede op for 30-35 år siden, og han mener, de formerer sig gen- nem rodsystemet. Det skal nok passe, for nælderne har nemlig en-kønnede blomster og bliver derfor ikke bestøvet på normal vis og kan ikke for- mere sig ved frøspredning. Børn i Sydgrønland behøver altså ikke være bange for, at der spirer brændenælder frem overalt. Efter al sandsynlighed har der i sin tid været et brænde- nældefrø i hønsefoderet. Det har spiret, og har nu udviklet sig til en stor klynge. Kaj Nielsen fortæller, at han kun har set brændenælder et enkelte andet sted i Grønland end i sin egen have. Ved anløbsbroen i Itilleq i Skov- fjorden står der en ganske lille klynge, som formentlig også stammer fra hønsefoder eller lignende. Ligeså modbydelig, brænd- enælden er, når man får et s- virp af den, ligeså dejlig er den som grøntsag. Ved at tage handsker på, kan man plukke den uden at blive brændt, og derefter kan den hænges til tørre, eller man kan ribbe bla- dene af og bruge den som kør- vel eller grønkål. Tørret kan man nulre den (den brænder ikke mere), hvorefter den smager godt i the - både på grund af dens egen smag, og fordi den har en fortrinlig evne til at tage thebladene bitre smag. Kaj Nielsen har en meget velsmagende grøntsag i sin have og kan høste den uden at skade næste års »afgrøde«. Naasoq qasillersoomartoq suppimut akussaqqissoq Nunatsinni naasuunngilaq, ukiunili 30-35-ni naasuusimavoq Qanimut assilillugit. Qasillernartui kanaartaaniipput pilutaaniillutillu. En nærbillede. Der er nældeceller både på stilken og på bladene. QAQORTOQ(JB) - Brænde- nælde naasuuvoq kamanaallu- innartoq - pingaartumik attor- tooraanni. Kalaallit meeqqat amerlasuut Danmarkimi feri- artillutik uppernarsisarpaat brændenældet akomannut or- luneq puigugassaanngitsuu- soq. Brændenældet misillerfigi- niaraanni Danmarkiliartari- aanngilaq. Qaqortumi nammi- nersortoq 65-inik ukiulik Kaj Nielsen ukiorpaalunni illumi silataani naatsiivimmini brændenælde-uteqarsimavoq, meeraasalu emgutaasalu up- pernarsarsinnaavaat naasoq taanna qanillivallaartariaqan- ngitsoq. Naasoq taanna Nunatsinni naasuunngilaq. Paarlattuanik nunani kiannerusuni kiattuni- lu naalluartarpoq, tamakkulu Qaqortumit ungaseqaat. Kaj Nielsen oqaluttuarpoq brændenældet ukiut 30-35-t matuma sioma puttussimasut, isumaqarporlu sorlamikkut nutaaliortartut. Tamanna ilu- moorluarsinnaavoq, nælde- mmi naasuupput ataasiinnar- mik suiaassuseqartut, taa- maattumillu nalinginnaasu- mik siaruarlutik amerliartor- tamatik. Taamaattumik kuja- taamiuaqqat sumi tamani brændenældeqalemissaa anni- laangassutigisariaqanngilaat. Qulamanngitsumik piffis- sap ingerlanerani kukkukuut nerisassaat brændenældet naa- sussaanik akoqarsimapput. Naasimavoq, maannalu eqi- mattarujunngorluni siammar- simalluni. Kaj Nielsen oqalut- tuarpoq Nunatsinni brænde- nældenik allanik takunikuul- luni naatsiivimminiunngitsoq. Itillip talittarfiani Itilliarfim- miittumi eqimattannguaqar- poq, qulamanngilarlu kukku- kuut nerisassaannut assigi- saannulluunniit akuusimasut. Brændenælde attorlugu qa- sillersoomarlunilu kamanaat- siginermisut naatitatut akus- satut pitsassuuvoq. Aaqqaser- luni qasillersoomani nusun- neqarsinnaavoq, kingoma ni- vinngarlugu panerserneqar- sinnaalluni, imaluunniit pilu- tai piiarlugit nerisassanut ako- rineqarsinnaapput, suppilia- rineqarsinnaallutillu. Panertil- lugu pussuarlugu sequtser- neqarsinnaavoq (qasillersoor- narunnaartarpoq), tiimut ako- ralugu mamaqaluni - aappaa- tigut immini mamassutsini peqqutigalugu, aammali tiip seernassusaa aanngartittara- miuk. Kaj Nielsen naatsiivimmini mamarluartumik naatitaate- qarpoq, piiaasinnaavorlu aap- paagumut naasut piiagassat akomusemagit. Securitas Landsdækkende alarmstation Tlf. 2 14 21, Box 474, 3900 Nuuk TYVERI-ALARMER Securitas Salg og teknik Nuuk Tlf. 2 34 21, Fax 2 21 24 Salg øvrige Grønland: Tlf. 4 21 95, Fax 4 29 87

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.