Atuagagdliutit - 23.01.1997, Page 2

2
Nr. 6-1997
INUIAQATIGIITTUT AVIIS1
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
: Bestyrelse
Amalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq i
Administration §
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
^Chelredaktjon^^^^
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion g.
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass/foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq I
Abonnement I
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut 1
Produktion J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia 1
^ *
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtLiaqassi^vik/Eskimo Press j,
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
Tunisassiorfiit assiliaataannaapput
Kalaaliminernik tunisassiorsinnaasariaqarput
Attumi aalisakkerivik maannakkut tunisiviinnartut
atorneqartoq qanga assilineqarsimasoq.
Et gammelt billede af fiskerianlægget i Attu, der nu kun
fungerer som indhandlingssted.
AASIAAT(PM) - Nunaqar-
fimmiut tunisassiorfitik ullu-
mikkut tunisiviinnartut ator-
neqamerat naammagiunnaar-
paat. Inuit Ataqatigiit nuna
tamakkerlugu ataatsimeersu-
ameranni apeqqut sammine-
qarmat peqataasut inassuti-
gaat ullumikkut Royal Green-
land-ip ingerlatsinera qimal-
lugu immikkut ingerlatseqati-
giiffiliortoqassasoq nunaqar-
fimmiunit piginneqatigiiffiu-
sinnaasumik.
Oqaluuserisassanngortit-
sisut pingasuupput ilagaallu
Kattatsi Ludvigsen Attu-mi
najugalik. - Ullumikkut tuni-
sassiorfipput »assiliaassuu-
voq« tulluusimaarutissaan-
ngitsoq, taamaallaammi aali-
sakkanik Kangaatsialiaassas-
sanik quitut atorneqarpoq,
Kattatsi Ludvigsen Atuagag-
dliutinut oqarpoq.
AASIAAT (PM) - Bygdebo-
eme er trætte af, at deres pro-
duktionssteder kun bliver
brugt som indhandlingssteder.
Under Inuit Ataqatigiit’s
landsmøde blev spørgsmålet
drøftet, og der opfordrede man
til, at omdannede Royal Green-
lands anlæg til selvstændige
produktionssteder, som byg-
debefolkningen selv skal eje.
Tre af landsmødedeltagere
var stod bag forslaget, blandt
dem Kattatsi Ludvigsen fra
Attu. - Vores produktion-
svirksomhed er kun til pynt.
Den bliver kun brugt som
lager for råvarer, der skal sen-
des til Kangaatsiaq, siger Kat-
tatsi Ludvigsen til AG, og det
er vi naturligvis ikke stolte af.
Gode faciliteter
Produktionsvirksomheden i
Attu blev etableret i slutnin-
gen af 1950’eme som salteri
og blev i løbet af 1990-erne
renoveret for flere millioner
kroner.
- Der er lynfrysningsanlæg,
isanlæg, kølerum og helt nye
produktionsfaciliteter. Der er
desuden rindende vand, og en
stor hal bliver kun brugt som
lager for forskellige ting, for-
klarer Kattatsi Ludvigsen.
- Når vi ser, hvordan det
kører i dag, bliver vi ked af
det, for virksomheden kan
sagtens bruges til produktion
af grønlandsk proviant. Men
der er ikke plads til mere af
den slags produktion i Royal
Greenland.
- Udover arbejdspladser i
offentligt regi lever vi kun af
havet. Havet ud for Attu, som
er isfri om vinteren, er fyldt
med søfugle og sæler. Kød fra
netside kan ikke indhandles,
og bliver derfor brugt som
hundefoder.
Konsulentbistand
Landsmødet indstillede, at
produktionsvirksomhederne i
bygderne producerer ensarte-
de produkter, der kan sælges
over hele Grønland, og derfor
Atortorissaaqaaq
Attumi ullumikkut tunisassi-
orfik ’50-ikkut naalemeranni
tarajorterivissatut sanaajuvoq
’90-ikkullu ingerlaneranni
millionit arlalissuit atorlugit
nutartemeqarsimalluni.
- Qerititsiveqarpoq aamma
qerigasuartitsisinnaasumik,
sikuliorfeqarpoq, nillataartit-
siveqarpoq tunisaasiornissa-
mullu atortulersugaalluni nu-
taarluinnarnik. Imeqarpoq
kuuinnartumik inerujussuarlu
tunisassiorfiup ilaaniittoq taa-
maallaat sukujuusivittut ator-
neqartarluni Kattatsi Lud-
vigsen nassuiaavoq.
- Tupinnangitsumik isigiler-
aangatsigu qungujulaannarun-
naartarpugut, tassami atorfis-
saqartikkaluaqaarput nunat-
sinni kalaaliminernik tuninia-
gassanik sulliviusinnaagaluar-
mat. Maannakkulli Royal
må der etableres en sammen-
slutning.
Kattatsi Ludvigsen siger til
AG, at der må ansættes en
konsulent, der kan rejse rundt
til bygderne, når der etableres
et andelsselskab her.
- Vi har brug for en konsu-
lent til at hjælpe med låntag-
ning i bankerne og til drift af
produktionsvirksomhederne.
- Landsstyret mener, at
bygderne er vigtige. Det, er
naturligvis godt, men så må
de også lægge handling bag
ordene. Vi vil ikke kun bru-
ges som valgflæsk, og så
mener jeg, at partipolitik ikke
passer sammen med genop-
retningen af forholdene i byg-
derne. Kun ved samarbejde
kan problemerne overvindes.
Som en storby
Kattatsi Ludvigsen fortæller,
at før i tiden var havet ud for
Attu fyldt med fisk, men på
grund af overfiskning er
fiskene så godt som forsvun-
det.
- Før i tiden var havet ud
for Attu fyldt med trawlere.
Om aftenen kunne man se en
hel masse lys fra skibene, så
det lignede en storby. I dag
kan man se følgerne af overfi-
skningen. Før i tiden kunne
der fanges havkatte og helle-
flyndere på langline. I dag
kan man nogen gange ikke
fange noget som helst.
- Det er ikke kun udenland-
ske fiskeres skyld. For før i
tiden kom fiskere fra syd og
nord for at fiske omkring
Attu. For selvom der var reg-
ler for, hvor mange bundgarn
man må benytte, så tror jeg
ikke, at alle har overholdt
bestemmelserne.
- Derfor vil vi som lever af
havet ønske om at bruge vore
ressourcer til at producere
grønlandsk proviant til salg i
hele landet. Vi ønsker ikke en
skinnende og luksuriøse pro-
duktionsvirksomhed, som vi
alligevel ikke kan bruge, siger
Kattatsi Ludvigsen.
Greenlandip ingerlatsinerani
inissaqartinneqanngilaq.
- Attu-mi pisortat ingerla-
taanni atorfiit ataasiakkaat eq-
qaassanngikkaanni imaanik
inuuniuteqarpugut. Avaterput
ukiumi sikuneq ajortoq naam-
mattunik timmiarpassuaqar-
poq, puiseqarluarlunilu. Nat-
siit neqaat tunitsivissaqan-
ngimmata qimminut nerler-
suutigineqartarput.
Siunnersorteqamissaq
Nunaqarfinni tunisassiorfiit
assigiiaanik nunatsinni tuni-
niagassanik nioqqutissiuler-
nissaat anguniarlugu piginne-
qatigiiffiit katuffiannik piler-
sitsinissaq ataatsimeersuartu-
nit siunnersuutaavoq.
Kattatsi Ludvigsen Atua-
gagdliutinut oqarpoq nuna-
qarfimmiut taama piginneqa-
taallutik ingerlatsilersinne-
qamissaannut siunnersuisar-
tussanik nunaqarfinnut anga-
laartartussanik atorfissaqartit-
sisoqassasoq.
- Soorlu aningaasanik ator-
niarnissanut, ingerlatsiner-
mullu tunngasunut siunner-
sortigisinnaasatsinnik piler-
sitsinisaq pisariaqassaaq.
- Naalakkersuisut nunaqar-
finnik pingaartitseqalutik o-
qaluttuarput maannakkullu
timitaliisoqartariaqalerpoq.
Qineqqusaarutaannaanngila-
gut, aamma isumaqarpunga
nunaqarfinni pissutsinik aaq-
qiiniamermi partiilersuunneq
naleqqutinngitsoq, suleqati-
giinnikkut ajornartorsiutit
NARSAQfarl-.) - Nuummi
politiit kriminalassistent
Finn Jepsen Narsamukar-
tippaat, illoqarfimmi politiit
asaasoq 52-inik ukiulik,
Thora Davidsen toqunga-
soq nassaarineqartoq pillu-
gu paasiniaaneranni ikiu-
utsinniarlugu. Arnaq arfi-
ninngornermi januarip 11-
iani Gammelvej-ip eqqaani
Kirkemosen-imi nassaari-
neqarsimasoq politimester
Ole Gaard, Nuummit oqa-
luttuarpoq.
Tamatuma saniatigut o-
qaatigaa paasiniaanermi
iluaqutaasussamik suli nas-
saartoqanngitsoq. Piffissa-
mi matumani inuit saaffi-
ginnissutaat paasissutissiis-
qaangeruminamerussapput.
Allaanngilaq
illoqarfissuaq
Kattatsi Ludvigsen oqaluttu-
arpoq siornatigut avatertik
aalisagalissuusimagaluartoq
aalisapilunneruli kingunera-
nik suerutaasavissimasoq.
- Imami ingasatsigaaq ava-
terput umiarsuarpassuarnik
ulikkaavittarluni. Taarsiar-
saamerani qiviarluni aallaa-
neq ajorpoq avatitsinni illo-
qarfissualik umiarsuit qullii-
nit qaammarisseruloorluni.
Ullimikkut kinguneri erserta-
lerput, soorlu aasaq siomati-
gut qeeraqarluartartoq aamma
nataamaqarfiusoq ningitsiffi-
gigaluaraanni aallaat susaarfi-
usalerluni.
- Tamanna umiarsuit nuna-
nit allaneersut kisimik pilia-
rinngilaat, tassami siornatigut
Nunap Isuaniit Upemavik ti-
killugu eqqatsinnut aalisariar-
toqartarpoq, naallu bundgar-
nit qassit atorlugit aalisarsin-
naanerannut aalajangersaga-
qaraluartoq isumaqarpunga
tamanna amerlasuunit eqquu-
titinneqameq ajortoq.
- Taamaammat imarput
inuuniutigigatsigu ullumikkut
eqqatsinni pisuussutigut tuni-
sassiarineqarsinnaasut nunat-
sinnut tuniniagassanngorlugit
suliarerusuppagut, tunisassi-
orfeqarusunngilagut qillalaar-
suarmik isissalluguluunniit it-
toornaannartumik atorsin-
naanngisatsinnillu, Kattatsi
Ludvigsen oqarpoq.
sutaallu politiinit misissor-
neqarput immikkoortiter-
neqarlutillu, suliami ator-
sinnaasut immikkoortiter-
neqarlutik. Kiisalu toqutaa-
sup toqutaanissami tungaa-
nut angalaffigisimasai sa-
pinngisamik eqqomerpaa-
mik paasiniarneqarput.
Narsarmiunit oqaatigine-
qarpoq illoqarfimmi oqa-
luuserinnittoqangaatsiar-
toq, tamangajammillu »na-
lunngikkat« kina toqutsi-
suusimanersoq, kisiannili
nassuiarneqanngitsoq sooq
inuk taanna allaluunniit taa-
matut pinerluuteqarsima-
nersoq. Kisianni Ole Gaard
erseqqissaavoq maannak-
korpiaq tigusaasoqarsiman-
Narsaq er blevet
en rygtesmedie
Alle »ved noget« i
byen, men efter-
forskningsholdet har
endnu ingen
afgørende spor
NARSAQ(arl-.) - Politiet i
Nuuk har sendt en krimi-
nalassistent, Finn Jepsen,
til Narsaq for at bistå det
lokale politi med opklarin-
gensarbejdet omkring den
dødfundne 52-årige rengø-
ringsassistent Thora David-
sen. Kvinden blev fundet
lørdag den 11. januar i Kir-
kemosen ved Gammelvej,
fortæller politimester Ole
Gaard, Nuuk.
Han oplyser samtidig, at
det endnu ikke er lykkedes
at opnå et gennembrud i
efterforskningsarbejdet.
Politiet gennemgår for ti-
den de henvendelser og op-
lysninger, man har modta-
get fra offentligheden og
forsøger herigennem at lu-
ge »revl og krat« fra hinan-
den, så politiet kan ind-
snævre de brugelige spor i
sagen. Samtidig forsøger
man at afdække den dræb-
tes færden op til dødstids-
punktet så præcist som
muligt.
Narsaq er ifølge lokale
blevet til et større »rygte-
køkken«, hvor stort set alle
»ved«, hvem der har begået
drabet dog uden at kunne
komme med afgørende for-
klaringer på, hvorfor netop
den eller den person skulle
have haft med ugerningen
at gøre. Men, slår Ole
Gaard fast, der er indtil det-
te øjeblik ikke foretaget
nogen anholdelser eller
fremstillet nogen person i
kredsretten. Sagen bliver
vurderet hver morgen, men
indtil nu har vi ikke fundet
noget afgørende spor, som
kan føre til en anholdelse.
Det lå klart ved fundet af
den 52-årige rengøringsas-
sistent ved Narsaq skole, at
hun havde været udsat for
et overfald og vold. En rets-
mediciner fra Retspatolo-
gisk Institut ved Århus
Universitet har obduceret
liget af kvinden og konsta-
teret, at hun er død som føl-
ge af den udøvede vold.
ngitsoq eqqartuussivim-
mulluunniit unnerluussiso-
qarsimanani. Suliami pi-
ngaarutilimmik, inummik
tigusaqarnermik kingune-
qartussamik nassaar-toqar-
nissaata tungaanut suliaq
ullaat tamaasa nalilersorne-
qartarpoq.
Narsap atuarfiani asaa-
sup 52-inik ukiullip saas-
sunneqarsi manera persut-
tarneqarsimaneralu nalor-
nineqanngilaq. Århus Uni-
versitet-ip Retspatologisk
Institut-iani toqungasunik
misissuisartup amap timaa
pilattarlugu misissoramiuk
paasivaa arnap persuttar-
neqamini toqussutigisima-
gaa.
Fabrikker kun til pynt
Produktionsvirksomhederne skal kunne
producere grønlandsk proviant
Narsaq oqaluuserinniffiuvoq
Illoqarfimmi kikkut tamarmik »ilisimasaqarput«,
kisianni misissuisut suli aalajangiisuusussanik
nassaanngillat