Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 11.02.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 11.02.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 11 • 1997 ap^a^(/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Ajugaaqqippoq-aasiit Ulla Arlbjørn aammaarluni nunatsinni ilisarnaatinut sunniuteqarpoq - Pinngortitaleriffiup ilisarnaatissaanik unammisitsinermi sisamanngornermi ajugaatinneqarpoq pingajuullunilu NUUK(arl-.) - Nassuerutigis- savara pimooruttarakku - ima paasillugu piffissarujussuaq atortarpara sulifferujussuup suliaata taminga pulaffigini- artarlugu pappialaaranngu- amut nuutsillugu suliai ta- maasa oqaluttuariniartarlugit, uani pinngortitamit sunner- neqarpunga. Isumaqarpunga iluatsikkaangat pissanganar- lunilu soqutiginartorujussuu- sartoq, ataatsikkullu nuan- naarlungalu tulluusimaartar- punga, aammali peqqusiileqi- sarlunga suliakka inuit nuan- narigaangatigik, Pinngortita- leriffiup ilisarnaatissaminik unammisitsinerani ajugaasoq Ulla Arlbjørn oqarpoq. Ulla Arlbjørn ajugaaginnarnani pingajuuvortaaq. - Siunnersuutit qassit u- nammeqataaffigaagit? - Siunnersuutit pingasut nassiuppakka. Decembarip aallartinnerani Ulla Arlbjørn, ulluinnarni ussassaarusiorfimmi Nissi- mmi atuakkanillu saqqum- mersitsisarfimmi Atuagassii- vik-mmi pisortaasoq, Katuap ilisarnaatissaa unammissuti- gineqarmat aamma ajugaavoq pingajuullunilu. Thue Christiansen Unammisitsinermi ajugaasup tulleraa Nunatsinni eqqumiit- suliortut ilisarisimaneqamer- sat ilaat Thue Christiansen. Siunnersuutaa imaq, nuna si- laannarmillu imaqartoq pillu- gu Atuakkiarfiup pisortaa Nukaaraq Eugenius oqarpoq, siunnersuut paasiuminartoq iluserillunilu, titartakkami timmiaq ilaasoq qiffaanngis- suseqamermut nukinnillu saqqummersitsinermut ili- samaatitut paasineqarsinnaa- sut. Thue Christiansen sioma- tigut titartaallaqqinnermigut ilisamaatinik unammisitsiner- ni peqataasarsimavoq arlale- riarlunilu ajugaasarluni. Timmissat pinnguamerat kuninnerlu Siunnersuutini ajugaasoq pil- lugu oqaatigineqarpoq paasi- uminartoq soqutiginarlunilu pissanganaqisoq. Timmissat pingaarnerutinneqarput nunatsinni pinngortitaq ku- sanartumik assilialiorlugu. Timmissat pinnguamerat ku- ninnerallu kinguaassiorner- mik eqqarsaatiginnilersitsip- put, pinngortitamik atuinermi piutitsiinnarniarnermilu pi- ngaarluinnartut, Nukaaraq Eugenius oqarpoq, naliliisitat siunnersuummik tassanngar- piaq toqqaaneranut tunngavi- lersuigami. Ilisamaammi ata- qatigiittoqarlunilu nalimmas- saasoqarpoq, kiisalu nukinnik saqqummersitsineq tamati- goomerlu erseqqillutik. Siun- nersuumnti ilusilersueriaaseq kalaallit assassorlutik eqqu- miitsulioriaasiannut eqqaa- narpoq. Siunnersuutit 66-it nassiun- neqarsimapput, qanittukkut tamarmik Nunatta Atuagaate- qarfiani saqqummersinneqar- tussat. Naliliisitaasut tassaapput Atuakkiorfiup pisortaata sani- atigut naalakkersuisunut ilaa- sortaq Marianne Jensen, akis- sarsiamik tunniussisoq, oqa- luttuarporlu naliliiniartut sat- taaserlutik naliliinianngikka- luarlutik unammeqataasut aq- qi ilisimasimanagit, aatsaalli siunnersuutit pitsaanerusutut nalilikkatik immikkoorteree- ramikkit. Nalileeqataapput Katuap direktøria Jan Kløvstad, pin- ngortitaleriffimmi ilisimatu- sartut pisortaat Mads-Peter Heide-Jørgensen aamma Ma- lene Skov, Aage V. Jensens Fonde-mut sinniisaasoq. - Naak naliliinermi toqqar- neqartoq Pinngortitaleriffiup pisortaasa aamma toqqartari- aqanngikkaluaraat - nammin- neq aalajangersinnaapput ar- laat ilisamaatigiumanerlugu - isumaqarpugut neriuppugullu naliliinianerput asuliinnaasi- massanngitsoq, Marianne Jensen oqarpoq. Saqqummersitat attorneqarsinnaasut Ilisarnaammik unammisitsi- nerup ajugaasuata saqqummi- unneqarneranut atatillugu Pinngortitaleriffik pernaam- mik saqqummersitsivoq. Ta- matumunnga atatillugu direk- tør Klaus Nygaard pinngorti- taleriffik oqaluttuarilaarpaa, ukiut marluk matuma sioma januarimi aallartissimasoq. Pinngortitaleriffiup suliassa- raa nunap pisuussutai uuma- susillit ilisimatusassallugit aammalu taakku pillugit siun- nersuisassallutik, suliamullu sulisorineqarput 40-t umi- arsuillu marluk. Kingusinne- rulaartukkut avatangiisinut tunngasut pinngortitaleriffim- mut ilannguneqassagunarput. Saqqummersitsineq sine- rissamut tamarmut ingerlaart- inneqassaaq pinngortitalerif- fiup suliai atuunneralu oqalut- tuarineqassalluni. Kirsten Rydahl aaqqissuisuuvoq, ilaa- tigullu pingaartippaa takusaa- sut saqqummersitanik attui- sinnaanerat, taamaalillutik pinngortitaleriffiup sulisui arlaannik nassaaraangamik misigisartagaasa assinginik misiliilaartamiassammata. Kukkukuuaqqat misigisalluunniit - Inuit misigisaqarterusup- pakka, raajat saattussalluun- niit suiaassusilissagunikkit, qalerallit misissorunikkit, imaluunniit tuttunut tunnga- sut, Kirsten Rydahl. Inuppas- suit pinngortitaq misigisaqar- figisanngilaat. Kukkukuu- aqqat qerigamik soqutaajun- naarsimapput. Pisiniarfiit nil- lataartitsiviiniittut, immullu papkarton-imit pisarparput. Neriuutigaara saqqummer- sitsineq pinngortitamik misi- gititsilaassasoq, Kirsten Rydahl oqaluttuarpoq. Saqqummersitsineq mar- loqiusatut paasineqarsinnaa- voq. Aappaa Pinngortilalerif- fik ataatsimut isigalugu oqa- luttuartoq, aappaalu nunatta uumasuinik naasuinillu suli- aqartarnerni ingerlanneqar- tartut pillugit. Inuit tuttut pu- isillu ilisimasaqarfigilluar- paat, allaalluinnarporli aali- sakkat uumasullu allat immap iluarni toqqorsimasut. Taa- maattumik Nunatta Katersu- gaasiviani saqqummersitsi- neq nutaaq takusarlugu soqu- tiginarpoq. Pinngortitaleriffiup ilisarnaammik unammisitsinerani ajugaasut nassaarineqareerput akissarsisinneqarlutillu. Aaku ajugaasut, saamerlermit Thue Christiansen, aamma Ulla Arlbjørn, assiliseqatigalugit naliliisut ilaat. Naalakkersuisunut ilaasortaq Mariaanne Jensen, tunorliuvoq direktør Jan Kløvstad, Katuaq aamma Nukaaraq Eugenius, Atuakkiorfik. Talerpilliuvoq Pinngortitaleriffimmi direktør Klaus Nygaard. Priserne i Naturinstituttets logokonkurrence er delt ud. Her ses vinderne med deres forslag. Forrest fra venstre er det Thue Christiansen, og Ulla Arlbjørn, flankeret af en del af bedømmelsesudvalget. Landsstyremedlem Marianne Jensen og bagerst direktørerne Jan Kløvstad, Katuaq, og Nukaararaq Eugenius, Atuakkiorfik. Yderst til højre Naturinstittutets direktør Klaus Nygaard. Så slog hun til igen Ulla Arlbjørn har atter sat sit positive præg på landets signaler - i torsdags modtog hun 1. og 3. præmien i Naturinstituttets logo-konkurrence NUUK(arl-.) - Jeg kan ikke komme uden om, at jeg gør det med vilje - forstået på den måde, at jeg bruger megen tid på at finde ind til sjælen i det, der på få centimeter papir- plads skal kunne fortælle alt om en stor institutions virke, og jeg fristes til i dette tilfæl- de at sige natur. Jeg synes, at det er rasende spændende, når det lykkes, og jeg er på en gang både glad og stolt, men også ydmyg over, at folk kan lide mit arbejde, fortæller vin- deren af Naturinstituttets log- okonkurrence - Ulla Arlbjørn. Foruden førsteprisen vandt Ulla Arlbjørn også tredjepri- sen. - Hvor mange forslag del- tager du med? - Jeg har indsendt tre for- slag. I begyndelsen af december vandt Ulla Arlbjørn, der til daglig er bureauchef på rekla- mebureauet Nissik og leder af forlaget Atuagassivik, også første- og tredjepræmien i konkurrencen om logoet til Katuaq. Thue Christiansen Konkurrencens nummer to blev en af landets kendte kunstneriske personligheder, Thue Christiansen. Om hans logoforslag, der omfattede elementerne, vand, land og luft, sagde direktøren for Atu- akkiorfik, Nukaararaq Eugen- ius, at det var et meget enkelt og stilistisk rent forslag, hvor fuglen i motivet kan opfattes som symbol på frihed og dynamik. Thue Christiansen har tidligere deltaget og vun- det flere logokonkurrencer på sin tegnekunst. Fuglenes leg og kys Om vinderforslaget hed det, at det er enkelt og meget spændende. Det rummer me- re end man umiddelbart ser. Hovedelementet i forslaget er fuglene - et flot billede på den grønlandske natur. Fuglenes leg og kys leder tankerne hen på forplantningen, som er så essentiel for udnyttelsen og bevarelsen af naturen, sagde Nukaaraq Eugenius, da han motiverede, hvorfor bedøm- melsesudvalget havde peget på netop det forslag. Der er samhørighed og balance i logoet samtidig med, at dyna- mikken og mangfoldigheden træder frem. Stilen i forslaget giver associationer til grøn- landsk kunsthåndværk. I alt var der indsendt 66 for- slag, som alle vil blive udstil- let i løbet af kort tid på Lands- biblioteket. Bedømmelsesudvalget be- stod af foruden Atuakkiorfik- direktøren, af landsstyremed- lem Marianne Jensen, der overrakte priserne og fortalte, at selvom udvalget ikke hav- de arbejdet i blinde, så havde man ikke kendt navnene på konkurrencedeltagerne, før man havde fundet de værker, man fandt bedst. Videre talte bedømmelses- udvalget Katuaq-direktør Jan Kløvstad, seniorforsker på naturinstituttet Mads-Peter Heide-Jørgensen og Malene Skov, der repræsenterede Aage V. Jensens Fonde. - Selvom vores bedømmel- sesresultat ikke forpligter Naturinstituttets ledelse - de kan frit vælge, hvilket logo de ønsker - så tror og håber vi, at vores arbejdet ikke har været forgæves, sagde Marianne Jensen. En udstilling til at tage i hånden I forbindelse med offentlig- gørelsen af vinderne i logo- konkurrencen åbnede Natu- rinstituttet også sin første ud- stilling. Direktør Klaus Ny- gaard, fortalte i den forbindel- se lidt om instituttet, der ind- ledte sit virke i januar for to år siden. Instituttets opgave er at forske i og rådgive om landets levende ressourcer, og til den opgave har man 40 medarbej- dere og to skibe. På lidt læn- gere sigt skal miljøet måske også lægges ind under insti- tuttet. Udstillingen skal rundt på kysten for at fortælle om instituttets arbejde og virke. Det er Kirsten Rydahl, der har stået for det praktiske, og hun har blandt andet lagt vægt på, at de besøgende kan få lov til røre ved de udstillede gen- stande, for på den måde at få den samme fornemmelse som instituttets folk, når de står ved fundene. Frostkyllinger eller oplevelser - Jeg vil gerne have, at folk skal få en oplevelse, enten de skal kønsbestemme rejer, krabber, se på hellefisk, eller det drejer sig om rensdyrene, fortæller Kirsten Rydahl. Mange mangler naturoplevel- sen. Kyllinger er blevet til noget iskoldt. Noget der lig- ger i supermarkedets køle- disk, og mælk får man fra papkartoner. Det er mit håb, at udstillingen vil give en for- nemmelse af naturen, fortæl- ler Kirsten Rydahl. Udstillingen kan opfattes i to planer. Et der generelt for- tæller om Naturinstituttet og et, der tager sig af det arbejde, som udføres i landets fauna og flora. Hvor folk er rimelig bekendte med renerne og sælerne, så bliver det straks noget helt andet, når det dre- jer sig om fiskene og de andre dyr, der gemmer sig under vandet. Derfor er det spænd- ende at besøge den nye udstil- ling på landsmuseet. Alaska-mit Canada-millu tikeraat NUUK(arl-.) - Katuap, qaa- suitsup killeqarfiata nalaani NAPA-lu aqqutigalugu nu- nani avannarlemi ikinngu- tinut attaveqartartup aner- saava tunngavigilluinnarlu- gu ammaanersiomissamut canadamiunik alaskamiu- nillu tusamaartitsisussanik qaaqqusisoqarpoq. CD-mik saqqummersit- sisimallutik ilisimaneqarlu- artut »PAMYUA«, angutit pingasut arnallu ataatsip peqataaffigisaat ilanngun- neqarpoq. »PAMYUA«, kalaallisut »pamiua«-nik isumalik inuit nipilersoriaa- siat pisoqaanerusoq nutaa- nerusorlu atorlugit tusar- naartitsissapput. Aammat- taaq ammaanersiornermi Ulf Fleischer ilisamartullu allat tusamaartitsissapput. Saqqummersitseqattaar- nerit aallartipput. Ilaatigut Hans Lynge-p suliaasa saq- qummersinneqamissaat su- liniutigineqarpoq, kisianni- li aamma isumassarsiarpas- suit isumaliutigineqarput. Aammattaaq aalajanger- neqareerpoq upernaamut Kujataanut marlunnik a- ngalatitsisoqassasoq, ilaati- gut isiginnaartitsisartunik ilaatigullu alaskamiunut, suullu tamarmik ingerlallu- arpata ukiamut Avannaanut angalatitsisoqassaaq. Islandimiut jazz-imik ni- pilersortartut aamma Nuummi nipilersortartut, Nuuk Byorkester tusar- naartitsisinneqassapput. Sætter pris på tre HELE LANDET(arl-.) - Der er 10.500 kroner til deling mellem biblioteket i Sisimiut, varehuset Uiloq i Qasigiannguit og Nuup kommunea. Pengene udde- les som opmuntringspriser for det handicapvenlige ar- bejde, de tre ovennævnte udfører. De tre blev fundet i forbindelse med gennem- førelsen af handicapugen sidste år, hvor handicappe- de opfordredes til at pege på de mest handicapvenlige institutioner, virksomheder og forretninger i landet. Nuup kommunea får prisen for en positiv indstilling til at hjælpe handicappede og forbedre deres vilkår. Biblioteket er valgt, fordi man har ansat en handicap- pet, og fordi biblioteket er særlig handicapvenligt ind- rettet. Endelig er der peget på varehuset, fordi der her vises stor hjælpsomhed over handicappede. Sulisortaarpoq NUUK(arl-.) - Royal Green- land paasissutissiisartumik atorfinitsitsivoq. Tassaavoq 36-inik ukiulik Else Løvstrøm, KNR-ip inuus- sutissarsiornermut pi- sunullu immikkoortortaani aaqqissuisutut atorfeqarsi- masoq. Else Løvstrøm Nuummi tusagassiortunngorniat ilin- niarfianni tusagassiortutut ilinniarsimavoq. Paasissu- tissiisarfik maannakkorpi- aq tallimanik sulisoqarpoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.