Atuagagdliutit - 11.02.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 11 • 1997
ap^a^(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ajugaaqqippoq-aasiit
Ulla Arlbjørn aammaarluni nunatsinni ilisarnaatinut
sunniuteqarpoq - Pinngortitaleriffiup ilisarnaatissaanik
unammisitsinermi sisamanngornermi ajugaatinneqarpoq
pingajuullunilu
NUUK(arl-.) - Nassuerutigis-
savara pimooruttarakku - ima
paasillugu piffissarujussuaq
atortarpara sulifferujussuup
suliaata taminga pulaffigini-
artarlugu pappialaaranngu-
amut nuutsillugu suliai ta-
maasa oqaluttuariniartarlugit,
uani pinngortitamit sunner-
neqarpunga. Isumaqarpunga
iluatsikkaangat pissanganar-
lunilu soqutiginartorujussuu-
sartoq, ataatsikkullu nuan-
naarlungalu tulluusimaartar-
punga, aammali peqqusiileqi-
sarlunga suliakka inuit nuan-
narigaangatigik, Pinngortita-
leriffiup ilisarnaatissaminik
unammisitsinerani ajugaasoq
Ulla Arlbjørn oqarpoq. Ulla
Arlbjørn ajugaaginnarnani
pingajuuvortaaq.
- Siunnersuutit qassit u-
nammeqataaffigaagit?
- Siunnersuutit pingasut
nassiuppakka.
Decembarip aallartinnerani
Ulla Arlbjørn, ulluinnarni
ussassaarusiorfimmi Nissi-
mmi atuakkanillu saqqum-
mersitsisarfimmi Atuagassii-
vik-mmi pisortaasoq, Katuap
ilisarnaatissaa unammissuti-
gineqarmat aamma ajugaavoq
pingajuullunilu.
Thue Christiansen
Unammisitsinermi ajugaasup
tulleraa Nunatsinni eqqumiit-
suliortut ilisarisimaneqamer-
sat ilaat Thue Christiansen.
Siunnersuutaa imaq, nuna si-
laannarmillu imaqartoq pillu-
gu Atuakkiarfiup pisortaa
Nukaaraq Eugenius oqarpoq,
siunnersuut paasiuminartoq
iluserillunilu, titartakkami
timmiaq ilaasoq qiffaanngis-
suseqamermut nukinnillu
saqqummersitsinermut ili-
samaatitut paasineqarsinnaa-
sut. Thue Christiansen sioma-
tigut titartaallaqqinnermigut
ilisamaatinik unammisitsiner-
ni peqataasarsimavoq arlale-
riarlunilu ajugaasarluni.
Timmissat pinnguamerat
kuninnerlu
Siunnersuutini ajugaasoq pil-
lugu oqaatigineqarpoq paasi-
uminartoq soqutiginarlunilu
pissanganaqisoq. Timmissat
pingaarnerutinneqarput
nunatsinni pinngortitaq ku-
sanartumik assilialiorlugu.
Timmissat pinnguamerat ku-
ninnerallu kinguaassiorner-
mik eqqarsaatiginnilersitsip-
put, pinngortitamik atuinermi
piutitsiinnarniarnermilu pi-
ngaarluinnartut, Nukaaraq
Eugenius oqarpoq, naliliisitat
siunnersuummik tassanngar-
piaq toqqaaneranut tunngavi-
lersuigami. Ilisamaammi ata-
qatigiittoqarlunilu nalimmas-
saasoqarpoq, kiisalu nukinnik
saqqummersitsineq tamati-
goomerlu erseqqillutik. Siun-
nersuumnti ilusilersueriaaseq
kalaallit assassorlutik eqqu-
miitsulioriaasiannut eqqaa-
narpoq.
Siunnersuutit 66-it nassiun-
neqarsimapput, qanittukkut
tamarmik Nunatta Atuagaate-
qarfiani saqqummersinneqar-
tussat.
Naliliisitaasut tassaapput
Atuakkiorfiup pisortaata sani-
atigut naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Marianne Jensen, akis-
sarsiamik tunniussisoq, oqa-
luttuarporlu naliliiniartut sat-
taaserlutik naliliinianngikka-
luarlutik unammeqataasut aq-
qi ilisimasimanagit, aatsaalli
siunnersuutit pitsaanerusutut
nalilikkatik immikkoorteree-
ramikkit.
Nalileeqataapput Katuap
direktøria Jan Kløvstad, pin-
ngortitaleriffimmi ilisimatu-
sartut pisortaat Mads-Peter
Heide-Jørgensen aamma Ma-
lene Skov, Aage V. Jensens
Fonde-mut sinniisaasoq.
- Naak naliliinermi toqqar-
neqartoq Pinngortitaleriffiup
pisortaasa aamma toqqartari-
aqanngikkaluaraat - nammin-
neq aalajangersinnaapput ar-
laat ilisamaatigiumanerlugu -
isumaqarpugut neriuppugullu
naliliinianerput asuliinnaasi-
massanngitsoq, Marianne
Jensen oqarpoq.
Saqqummersitat
attorneqarsinnaasut
Ilisarnaammik unammisitsi-
nerup ajugaasuata saqqummi-
unneqarneranut atatillugu
Pinngortitaleriffik pernaam-
mik saqqummersitsivoq. Ta-
matumunnga atatillugu direk-
tør Klaus Nygaard pinngorti-
taleriffik oqaluttuarilaarpaa,
ukiut marluk matuma sioma
januarimi aallartissimasoq.
Pinngortitaleriffiup suliassa-
raa nunap pisuussutai uuma-
susillit ilisimatusassallugit
aammalu taakku pillugit siun-
nersuisassallutik, suliamullu
sulisorineqarput 40-t umi-
arsuillu marluk. Kingusinne-
rulaartukkut avatangiisinut
tunngasut pinngortitaleriffim-
mut ilannguneqassagunarput.
Saqqummersitsineq sine-
rissamut tamarmut ingerlaart-
inneqassaaq pinngortitalerif-
fiup suliai atuunneralu oqalut-
tuarineqassalluni. Kirsten
Rydahl aaqqissuisuuvoq, ilaa-
tigullu pingaartippaa takusaa-
sut saqqummersitanik attui-
sinnaanerat, taamaalillutik
pinngortitaleriffiup sulisui
arlaannik nassaaraangamik
misigisartagaasa assinginik
misiliilaartamiassammata.
Kukkukuuaqqat
misigisalluunniit
- Inuit misigisaqarterusup-
pakka, raajat saattussalluun-
niit suiaassusilissagunikkit,
qalerallit misissorunikkit,
imaluunniit tuttunut tunnga-
sut, Kirsten Rydahl. Inuppas-
suit pinngortitaq misigisaqar-
figisanngilaat. Kukkukuu-
aqqat qerigamik soqutaajun-
naarsimapput. Pisiniarfiit nil-
lataartitsiviiniittut, immullu
papkarton-imit pisarparput.
Neriuutigaara saqqummer-
sitsineq pinngortitamik misi-
gititsilaassasoq, Kirsten
Rydahl oqaluttuarpoq.
Saqqummersitsineq mar-
loqiusatut paasineqarsinnaa-
voq. Aappaa Pinngortilalerif-
fik ataatsimut isigalugu oqa-
luttuartoq, aappaalu nunatta
uumasuinik naasuinillu suli-
aqartarnerni ingerlanneqar-
tartut pillugit. Inuit tuttut pu-
isillu ilisimasaqarfigilluar-
paat, allaalluinnarporli aali-
sakkat uumasullu allat immap
iluarni toqqorsimasut. Taa-
maattumik Nunatta Katersu-
gaasiviani saqqummersitsi-
neq nutaaq takusarlugu soqu-
tiginarpoq.
Pinngortitaleriffiup ilisarnaammik unammisitsinerani
ajugaasut nassaarineqareerput akissarsisinneqarlutillu.
Aaku ajugaasut, saamerlermit Thue Christiansen, aamma
Ulla Arlbjørn, assiliseqatigalugit naliliisut ilaat.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Mariaanne Jensen,
tunorliuvoq direktør Jan Kløvstad, Katuaq aamma
Nukaaraq Eugenius, Atuakkiorfik. Talerpilliuvoq
Pinngortitaleriffimmi direktør Klaus Nygaard.
Priserne i Naturinstituttets logokonkurrence er delt ud. Her
ses vinderne med deres forslag. Forrest fra venstre er det
Thue Christiansen, og Ulla Arlbjørn, flankeret af en del af
bedømmelsesudvalget. Landsstyremedlem Marianne Jensen
og bagerst direktørerne Jan Kløvstad, Katuaq, og
Nukaararaq Eugenius, Atuakkiorfik. Yderst til højre
Naturinstittutets direktør Klaus Nygaard.
Så slog hun til igen
Ulla Arlbjørn har atter sat sit positive præg på landets
signaler - i torsdags modtog hun 1. og 3. præmien i
Naturinstituttets logo-konkurrence
NUUK(arl-.) - Jeg kan ikke
komme uden om, at jeg gør
det med vilje - forstået på den
måde, at jeg bruger megen tid
på at finde ind til sjælen i det,
der på få centimeter papir-
plads skal kunne fortælle alt
om en stor institutions virke,
og jeg fristes til i dette tilfæl-
de at sige natur. Jeg synes, at
det er rasende spændende, når
det lykkes, og jeg er på en
gang både glad og stolt, men
også ydmyg over, at folk kan
lide mit arbejde, fortæller vin-
deren af Naturinstituttets log-
okonkurrence - Ulla Arlbjørn.
Foruden førsteprisen vandt
Ulla Arlbjørn også tredjepri-
sen.
- Hvor mange forslag del-
tager du med?
- Jeg har indsendt tre for-
slag.
I begyndelsen af december
vandt Ulla Arlbjørn, der til
daglig er bureauchef på rekla-
mebureauet Nissik og leder af
forlaget Atuagassivik, også
første- og tredjepræmien i
konkurrencen om logoet til
Katuaq.
Thue Christiansen
Konkurrencens nummer to
blev en af landets kendte
kunstneriske personligheder,
Thue Christiansen. Om hans
logoforslag, der omfattede
elementerne, vand, land og
luft, sagde direktøren for Atu-
akkiorfik, Nukaararaq Eugen-
ius, at det var et meget enkelt
og stilistisk rent forslag, hvor
fuglen i motivet kan opfattes
som symbol på frihed og
dynamik. Thue Christiansen
har tidligere deltaget og vun-
det flere logokonkurrencer på
sin tegnekunst.
Fuglenes leg og kys
Om vinderforslaget hed det,
at det er enkelt og meget
spændende. Det rummer me-
re end man umiddelbart ser.
Hovedelementet i forslaget er
fuglene - et flot billede på den
grønlandske natur. Fuglenes
leg og kys leder tankerne hen
på forplantningen, som er så
essentiel for udnyttelsen og
bevarelsen af naturen, sagde
Nukaaraq Eugenius, da han
motiverede, hvorfor bedøm-
melsesudvalget havde peget
på netop det forslag. Der er
samhørighed og balance i
logoet samtidig med, at dyna-
mikken og mangfoldigheden
træder frem. Stilen i forslaget
giver associationer til grøn-
landsk kunsthåndværk.
I alt var der indsendt 66 for-
slag, som alle vil blive udstil-
let i løbet af kort tid på Lands-
biblioteket.
Bedømmelsesudvalget be-
stod af foruden Atuakkiorfik-
direktøren, af landsstyremed-
lem Marianne Jensen, der
overrakte priserne og fortalte,
at selvom udvalget ikke hav-
de arbejdet i blinde, så havde
man ikke kendt navnene på
konkurrencedeltagerne, før
man havde fundet de værker,
man fandt bedst.
Videre talte bedømmelses-
udvalget Katuaq-direktør Jan
Kløvstad, seniorforsker på
naturinstituttet Mads-Peter
Heide-Jørgensen og Malene
Skov, der repræsenterede
Aage V. Jensens Fonde.
- Selvom vores bedømmel-
sesresultat ikke forpligter
Naturinstituttets ledelse - de
kan frit vælge, hvilket logo de
ønsker - så tror og håber vi, at
vores arbejdet ikke har været
forgæves, sagde Marianne
Jensen.
En udstilling til at
tage i hånden
I forbindelse med offentlig-
gørelsen af vinderne i logo-
konkurrencen åbnede Natu-
rinstituttet også sin første ud-
stilling. Direktør Klaus Ny-
gaard, fortalte i den forbindel-
se lidt om instituttet, der ind-
ledte sit virke i januar for to år
siden. Instituttets opgave er at
forske i og rådgive om landets
levende ressourcer, og til den
opgave har man 40 medarbej-
dere og to skibe. På lidt læn-
gere sigt skal miljøet måske
også lægges ind under insti-
tuttet.
Udstillingen skal rundt på
kysten for at fortælle om
instituttets arbejde og virke.
Det er Kirsten Rydahl, der har
stået for det praktiske, og hun
har blandt andet lagt vægt på,
at de besøgende kan få lov til
røre ved de udstillede gen-
stande, for på den måde at få
den samme fornemmelse som
instituttets folk, når de står
ved fundene.
Frostkyllinger eller
oplevelser
- Jeg vil gerne have, at folk
skal få en oplevelse, enten de
skal kønsbestemme rejer,
krabber, se på hellefisk, eller
det drejer sig om rensdyrene,
fortæller Kirsten Rydahl.
Mange mangler naturoplevel-
sen. Kyllinger er blevet til
noget iskoldt. Noget der lig-
ger i supermarkedets køle-
disk, og mælk får man fra
papkartoner. Det er mit håb,
at udstillingen vil give en for-
nemmelse af naturen, fortæl-
ler Kirsten Rydahl.
Udstillingen kan opfattes i
to planer. Et der generelt for-
tæller om Naturinstituttet og
et, der tager sig af det arbejde,
som udføres i landets fauna
og flora. Hvor folk er rimelig
bekendte med renerne og
sælerne, så bliver det straks
noget helt andet, når det dre-
jer sig om fiskene og de andre
dyr, der gemmer sig under
vandet. Derfor er det spænd-
ende at besøge den nye udstil-
ling på landsmuseet.
Alaska-mit
Canada-millu
tikeraat
NUUK(arl-.) - Katuap, qaa-
suitsup killeqarfiata nalaani
NAPA-lu aqqutigalugu nu-
nani avannarlemi ikinngu-
tinut attaveqartartup aner-
saava tunngavigilluinnarlu-
gu ammaanersiomissamut
canadamiunik alaskamiu-
nillu tusamaartitsisussanik
qaaqqusisoqarpoq.
CD-mik saqqummersit-
sisimallutik ilisimaneqarlu-
artut »PAMYUA«, angutit
pingasut arnallu ataatsip
peqataaffigisaat ilanngun-
neqarpoq. »PAMYUA«,
kalaallisut »pamiua«-nik
isumalik inuit nipilersoriaa-
siat pisoqaanerusoq nutaa-
nerusorlu atorlugit tusar-
naartitsissapput. Aammat-
taaq ammaanersiornermi
Ulf Fleischer ilisamartullu
allat tusamaartitsissapput.
Saqqummersitseqattaar-
nerit aallartipput. Ilaatigut
Hans Lynge-p suliaasa saq-
qummersinneqamissaat su-
liniutigineqarpoq, kisianni-
li aamma isumassarsiarpas-
suit isumaliutigineqarput.
Aammattaaq aalajanger-
neqareerpoq upernaamut
Kujataanut marlunnik a-
ngalatitsisoqassasoq, ilaati-
gut isiginnaartitsisartunik
ilaatigullu alaskamiunut,
suullu tamarmik ingerlallu-
arpata ukiamut Avannaanut
angalatitsisoqassaaq.
Islandimiut jazz-imik ni-
pilersortartut aamma
Nuummi nipilersortartut,
Nuuk Byorkester tusar-
naartitsisinneqassapput.
Sætter pris på tre
HELE LANDET(arl-.) -
Der er 10.500 kroner til
deling mellem biblioteket i
Sisimiut, varehuset Uiloq i
Qasigiannguit og Nuup
kommunea. Pengene udde-
les som opmuntringspriser
for det handicapvenlige ar-
bejde, de tre ovennævnte
udfører. De tre blev fundet i
forbindelse med gennem-
førelsen af handicapugen
sidste år, hvor handicappe-
de opfordredes til at pege
på de mest handicapvenlige
institutioner, virksomheder
og forretninger i landet.
Nuup kommunea får prisen
for en positiv indstilling til
at hjælpe handicappede og
forbedre deres vilkår.
Biblioteket er valgt, fordi
man har ansat en handicap-
pet, og fordi biblioteket er
særlig handicapvenligt ind-
rettet. Endelig er der peget
på varehuset, fordi der her
vises stor hjælpsomhed
over handicappede.
Sulisortaarpoq
NUUK(arl-.) - Royal Green-
land paasissutissiisartumik
atorfinitsitsivoq. Tassaavoq
36-inik ukiulik Else
Løvstrøm, KNR-ip inuus-
sutissarsiornermut pi-
sunullu immikkoortortaani
aaqqissuisutut atorfeqarsi-
masoq.
Else Løvstrøm Nuummi
tusagassiortunngorniat ilin-
niarfianni tusagassiortutut
ilinniarsimavoq. Paasissu-
tissiisarfik maannakkorpi-
aq tallimanik sulisoqarpoq.