Atuagagdliutit - 11.02.1997, Blaðsíða 9

Nr. 11 • 1997
9

GRØNLANDSPOSTEN
Pikkorissameq aqqutissiuisoq
- Inuit isumaqartarput pitsaaliuineq imigassamuinnaq attuumassutilik,
angajoqqaani pikkorissaqataasut oqarput
NUUK(LRH) - Angajoqqaa-
nik ilinniartitsinermik taane-
qarpoq 30-nik peqataaffigine-
qartoq: Perorsaasut, inunnik
isumaginninnermik siunner-
sortit, peqqinnissaqarfimmi
atorfeqarfimmilu sulisut
meeqqanik pitsaaliuineq ilin-
niarpaat. Pikkorissaqataasut
meeraq ajomartorsiuteqarpat
takussutaasinnaasunik ilinni-
artinneqarput, ajomartorsiuti-
nillu ulluinnami meeqqanik
sullissinerminni naapittakka-
mik iluarsiissutaasinnaanik
paasinnipput.
- Pitsaaliuinermi pikkoris-
saqataasimallunga inuit oqa-
luttuukkaangakkit isumaqar-
tarput imigassamik ajomar-
torsiuteqarneq sammineqar-
tartoq. Pikkorissamerulli ta-
manna pinngilaa, Kaaleeraq
•Nielsen, angutit sisamaasut
pikkorissaqataasut ilaat oqar-
poq.
- Meeqqanik ulluinnarni
suliaqamerput pikkorissaati-
gaarput. Meeqqat malugitin-
niartagaat takusinnaanissaat,
ajornartorsiutit qanoq qaa-
ngertissinnaanerigut. Nassue-
rutigissavara pikkorissareer-
nerma kingoma maluginnin-
niarnerulersunga, misigaa-
ngalu suliannik oqilisaasoq.
Ajornartorsiutit naapinnerini
qanoq iliussallunga ilisima-
lerpara, siomatigut iluarsisin-
naanngisakka, Kaaleeraq
Nielsen ilinniartitsisuusoq
oqarpoq.
Suleqatigiinneq
- Pikkorissarnermi ilinniar-
parput qanoq suleqatigiissin-
naalluta, perorsaasoq Ane
Adolfsen oqarpoq. - Angajoq-
qaaginnaanngitsut, suliffeqar-
fiilli allat. Pikkorissamitsinni
sammisaqarfigut ataatsimoor-
tillugit suleqatigiippugut,
amigaatigiuarsimasarput.
Oqaluttuarput pikkorissar-
nerup nassatariniassagaa inuit
meeqqani sullissisut meeqqat
pisariaqartitaannut eqquma-
nerulissasut. Pikkorissartut
pisussaapput ilisimasatik su-
liffimminni suleqatiminnut
ingerlateqqissallugit.
- Siunissami imaalissagalu-
arpoq meeraaqqivimmi ima-
luunniit bømehavimi pisari-
aqarfiisigut ikiuuttarnissaq,
ajornartorsiutit ima annertuti-
gilissanngimmata meeqqat
atualereemerisa kingoma iliu-
useqarfigiuminaassillutik,
marluullutik oqarput.
- Ilinniarputtaaq qanoq pi-
ngaartigisoq isigisagut pillu-
git allanik oqaloqateqartarnis-
saq. Suleqatigut qanoq oqalo-
qatigisarnissaat ilinniarpar-
put, aammalu meeqqat pine-
qartut angajoqqaavinik.
- Inunnik isumaginnittarfik
isornartorsiornianngilarput,
nalunngilarpulli qanoq ulapit-
sigisut, taamaattumik quja-
narpoq arlaatigut iliuuseqarfi-
usussani ikiuussinnaagutta.
- Oqartoqarsinnaavoq pik-
korissarnermi oqaluttuarine-
qartut tamaasa ilisimareeralu-
arlutigit. Nutaartaavoq maan-
na ilisimaleratsigu ajornar-
torsiutit naammattoortakka-
gut qanoq iliuuseqarfigisin-
naallugit.
Pikkorissameq
siunissalik
AG-p oqaloqatigisai marluk
aatsaat pikkorissaqataanngil-
lat.
- Pikkorissareernerit ki-
ngorni eqqumanerulersarput
isumaqarlutalu ilinniagaqarsi-
maqaluta. Piffissap ingerlane-
rani ilinniarsimasatta takunis-
saat eqquutsinnissaalluunniit
nalunarsiartuinnartarput. Ul-
luinnamut uteraangatta taa-
maakkajuppoq. Maannali taa-
maalissagunanngilagut. Nak-
kutilliisussanik toqqaanikuu-
vugut qaammatit tamaasa
naapeqatigiittartussat. Taa-
maalilluta ilinniarsimasagut
immitsinnut pigitiinnartuas-
savagut, nutaanillu ilinniartu-
assalluta. Nakkutilliisussallu
saammisaqarfmnit arlalinne-
ersuugamik siunissamittaaq
eqqumanerunissatsinnut isu-
malluutigeqaarput, Ane
Adolfsen aamma Kaaleeraq
Nielsen oqarput.
- Pikkorissarnermi nalunar-
nersaavoq oqaloqateqarnis-
samut periusissat. Ilinniarpar-
put ajornartorsiutinik qaangii-
sitsiniamitsinni aaqqiissutis-
sanik aalajangersimasunik
siunnersuuteqartassanngit.su-
gut. Ima oqannginnissaq nal-
Inuit 30-t inunnik isumaginnifftnnit, peqqinnissaqaifimmit, atuarfeqaifimmit Nuussuarmilu
suliffeqarfinneersut pikkorissarput, meeqqat ajomartorsiutaat annertusivallaannginnerini
iliuuseqarfiginisaannut ilinniarlutik.
30 mennesker fra socialvæsenet, sundhedsvæsenet, skolevæsenet og institutioner på Nuus-
suaq har deltaget i et kusus, som skal uddanne dem til at gribe fat i problemer hos børn, før
de vokser sig for store.
Kursus med fremtid
Det er ikke det første kursus,
de to AG har talt med, har
deltaget i.
- Efter et kursus er vi altid
meget vågne og synes, vi har
lært en masse. Efterhånden
som tiden går, bliver de ting
vi har lært svære og svære at
se eller efterleve. Sådan går
det som regel, når det bliver
hverdag. Men sådan tror vi
ikke, det bliver denne gang.
Vi har nemlig dannet nogle
supervisionsgrupper, som
skal mødes en gang om må-
neden. På den måde kommer
Ilinniartitsisoq Kaaleeraq
Nielsen: - Meeqqat ajor-
nartoriutaannik pitsaaliui-
nissaq ilinniarparput, imi-
gassamik ajornartorsiut-
eqarneq eqqartomeqann-
gilaq.
Skolelærer Kaaleeraq Niel-
sen: - Vi har lært at fore-
bygge problemer hos børri,
og det drejer sig ikke om
spiritusproblemer.
Kursus viste vejen
- Folk tror forebyggelse udelukkende drejer sig om spiritus,
siger deltagere pa et kursus om forældreuddannelse
NUUK(LRH) - Forældreud-
dannelse kaldes det kursus 30
pædagoger, socialrådgivere,
medarbejdere i sundhedsvæ-
senet og i skolevæsenet har
deltaget i for at lære at fore-
bygge problemer hos børn. På
kurset fik deltagerne redska-
ber til at kunne se, hvis et
barn har problemer, samtidig
fik kursisterne åbnet øjnene
for mulige løsninger på de
problemer, de støder ind i i
deres daglige arbejde med
børn.
- Når jeg fortalte folk, at jeg
var på kursus i forebyggelse,
troede de alle, at det drejede
sig om at forebygge spirtus-
problemer. Men det er slet
ikke det kurset handler om,
siger Kaaleeraq Nielsen, som
var den ene af de fire mænd,
der deltog på kurset.
- Kurset handler om vores
daglige arbejde med børn.
Det handler om at kunne se de
signaler børn sender os, og
om hvordan vi eventuelt kan
løse problemer. Og jeg må
indrømme, jeg er blevet mere
vågen efter kurset, og jeg
føler, jeg har det lettere i mit
arbejde. Jeg ved, hvad jeg kan
gøre, hvis jeg kommer ud for
problemer, jeg før ikke kunne
håndtere, siger Kaaleeraq
Nielsen, der er skolelærer.
Samarbejde
- På kurset lærte vi, hvordan
man samarbejder, supplerer
Ane Adolfsen, som er pæda-
gog. - Ikke bare med foræl-
dre, men også med andre
institutioner. Vi får gennem
dette kursus et tværfagligt
samarbejde, som vi altid har
manglet.
De to deltagere fortæller, at
kurset gerne skulle medføre,
at de mennesker, som til dag-
ligt arbejder med børn bliver
mere bevidste om børns be-
hov. Kursisterne har pligt til
at videregive deres viden til
kollegerne på arbejdspladsen.
-1 fremtiden skulle det ger-
ne være sådan, at man allere-
de i vuggestuen eller i børne-
haven hjælper, hvor det er
nødvendigt, så problemerne
ikke vokser sig så store, at de
er svære at gøre noget ved,
når børnene for eksempel
kommer i skole, siger de to.
- Men vi lærte også, hvor
vigtigt det er, at vi taler med
andre, om det vi får øje på. Vi
har lært at skulle tale med
kolleger og også med foræl-
drene til de børn, det drejer
sig om.
- Vi er ikke ude på at kriti-
sere socialkontorene, men vi
ved alle, hvor travlt de har, så
derfor er det godt, hvis vi på
en eller anden måde kan være
med til at hjælpe, hvor det kan
lade sig gøre.
- Man kan sige, at vi i vir-
keligheden vidste alt, hvad
der blev fortalt på kurset. Det
nye er, at vi nu også ved,
hvordan vi kan takle de pro-
blemer vi støder ind.
vi til at holde hinanden fast i
de ting, vi har lært og vil fort-
sat lære nye ting. Og da su-
pervisionsgruppeme er tvær-
faglige, har vi store forvent-
ninger til også at være op-
mærksomme i fremtiden, si-
ger Ane Adolfsen og Kaalee-
raq Nielsen.
- Noget af det sværeste på
kurset var samtaleteknik. Vi
lærte, at vi i forbindelse med
problemløsning skulle holde
os fra at komme med konkre-
te forslag til, hvordan proble-
merne skulle løses. Det er
svært ikke at sige: »hvis du
gør sådan og sådan, så er det
nok bedst«. Vi lærte, at det er
vigtigt at få forældre til selv at
indse problemet og selv få
dem til at komme med forslag
til, hvordan problemerne kan
løses.
De to konkluderer, at kurset
var meget givende, og at de
føler de nu har redskaber til
også at kunne arbejde med
børn, som har problemer og
være med til at løse dem, før
de bliver alt for store og
uoverskuelige.
unarpoq: »imaalioruit imaali-
oruillu pitsaanerussaaq«. Ilin-
niarparput pingaarnerusoq
angajoqqaat namminneq ajor-
nartorsiutinik takunissaat,
taakkulu nammineq qaangii-
nissamut siunersuuteqarlutik.
Marluullutik isumaqarput
pikkorissameq pissarsiffiullu-
aqisoq, misigippullu meeqqat
ajomartorsiutillit qaangiisin-
niamerinut sakkussaqalerlu-
tik, ajornartorsiutit annertusi-
vallaannginnerini aaqqikku-
naassinnginnerinilu.
Perorsaasoq Ane Adolfsen:
- Siunissami
suleqatigiinnissaq
isumalluutigeqaara,
meeqqanik sullissisartut
sammisaqarfillit tamarmik
akunnerminni
ingerlatassaat.
Pædagog Ane Adolfsen: -
Jeg har store forventninger
til det fremtidige
samarbejde, som kommer til
at gå på tværs af de faglige
grupper, som arbejder med
børn.

Ammaaner-
siornermi
qilaatersortussat
NUUK(arl-.) - Katuap
ammaanersiomeqameranut
atatillugu qilaatersortar-
nermi nutaamik takutitsi-
soqassaaq - inuit ilaasa Inu-
it qitiannik tasinnaagunar-
paat; kisiannili qilaatersor-
lartut arlallit isiginnaartitsi-
sarfimmi takutitsissapput,
erinarsoqatigiinnit igiome-
qarlutik.
Kiisalu qilaatersortartut
arlallit tunumiut qilaaterso-
riaasiannik takutitsiniartut
aaqqissuussinermut pisortaq
Juaaka Lyberth oqarpoq.
Aamma sapaammi fe-
bruarip 16-iani kaffiller-
toqassaaq, soqutiginnittut
tamarmik omissinnaasaan-
nik.
Islandimiut nipilersoqati-
giivi, nipilersortartunit 75-
init nipilersoqataaffigine-
qartut ammaanersiomermi
tallimariarlutik tusamaarlit-
sissapput, ilaatigut atuartu-
nut tusamaartitsissallutik.
- Ammaanersiornermut
atatillugu annertuumik pi-
lersaaruteqarpugut, neriup-
pugullu soqutigineqarlua-
rumaartoq, Juaaka Lyberth
oqarpoq.
Inuitballet og
trommedans
NUUK(arl-.) - En nyska-
belse inden for den traditio-
nelle trommedans vil blive
præsenteret i Katuaq i for-
bindelse med åbningen -
nogen vil kalde det Inui-
tballet; men det drejer sig
om, at der vil være flere
trommedansere på scenen,
som vil optræde sammen
med et kor.
Derudover bliver der vist
traditionel østgrønlandsk
trommedans med flere
kendte trommedansere, for-
tæller arrangementschef
Juaaka Lyberth.
Et andet stort arrange-
ment bliver en kaffemik,
hvortil alle, der har lyst, er
inviteret søndag 16. febru-
ar.
Det islandske symfonior-
kester med 75 musikere vil
i forbindelse med åbningen
give fem koncerter blandt
andet for skolebørn.
Derudover vil der blive
optræden af mindre grup-
per.
1 forbindelse med åbnin-
gen udgiver vi et stort pro-
gram, som vi håber vil bli-
ve godt modtaget, siger
Juaaka Lyberth.
Nationalkor på
100 medlemmer
NUUK(ark) - De første
medlemmer af det nydan-
nede nationalkor, på om-
kring 100 medlemmer,
dukker op torsdag og be-
gynder at øve, fortæller
arrangementschef Juaaka
Lyberth. - Et af vores store
problemer er i det hele taget
at skaffe prøvemuligheder
for de mange deltagere
inden premieren, siger han.
Koret, der skal dirigeres
af Peter Hanke, Køben-
havn, henter sine medlem-
mer fra en væsentlig del af
landets bygder og byer.