Atuagagdliutit - 11.02.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 11 • 1997
Henriette Rasmussen
Geneve-mi ILO-mi atorfe-
qarpoq, nunat inoqqaavi
naggueqatigiillu taakkulu
pisinnaatitaaffii pillugit
paasissutissiinerulernissa-
mik suliniuteqamermi pi-
sortaalluni. Geneve-mi al-
laffeqarferujussuarmi Hen-
riette Rasmussen nammi-
nerisaminik allaffeqarpoq,
Tassanilu inatsisileritooq
Thandra Roy, Bangladesh-
imit aallartitaq suleqatiga-
lugu suliniummik aqutsi-
suulluni. Allaffimmi ikiorti
ullup affaani sulisartoq,
Mexico-meersoq ikiorti-
gaat.
- Anguniakkatta pingaar-
nersaraat konvention 169
pillugu naalakkersuisut a-
merlanersaasa oqallitsinni-
amissaat. Atuartartut Hen-
riette Rasmussen-ip allaa-
serisaani uani tulliuttussa-
nilu ilaatigut konvention
169 sunaanersoq atuarsin-
naavaat.
Nunat inoqqaavisa allaf-
feqarfiata aallaqqammut
Asiami Afrika-llu kujasin-
nerusortaani naalakkersui-
sut ILO-liu immikkoortor-
taqarfiisa oqaloqatiginis-
saat anguniagaraa.
- Naalakkersuisummi pi-
neqartut nunat inoqqaavi
eqqarsaatigivallaanngilaat,
Henriette Rasmussen oqar-
poq.
Nunat inoqqaavisa saaf-
figinnissutaat taakkuluun-
niit pillugit saaffiginnissutit
Henriette Rasmussen-ip al-
laffia aqqusaartarpaat. Tas-
sani sulisut marluk saaffi-
ginnissuterpassuarnik im-
mikkoortiterisarput. Aam-
mattaaq allaffimmi nunat
inoqqaavi taakkulu pisus-
saaffii pillugit paasissutis-
sanik tamakkiisunut tun-
ngasunik oqaatsillu paasiu-
minartut atorlugit suliaqar-
toqartarpoq.
Henriette Rasmussen
er ansat i Geneve under
ILO og er leder af et projekt
for mere oplysning til og
om oprindelige folk og
stammefolk og deres rettig-
heder. I det meget store
kontorkompleks i Geneve
har Henriette Rasmussen
eget kontor, hvor hun sam-
men med jurist, Thandra
Roy, som er chakma fra
Bangladesh, leder projek-
tet. Til hjælp har de en
halvdags kontorassistent,
som kommer fra Mexico.
- Vores vigtigste mål er at
få forskellige regeringer i
tale om om konvention 169,
siger Henriette Rasmussen.
Læserne kan i denne og føl-
gende artikler fra Henriette
Rasmussen læse om blandt
andet konvention 169.
Det oprindelige folks
kontor har i første omgang
som mål at komme i tale
med regeringer og ILO’s
reginalkontorer i Asien og
det sydlige Afrika.
- Disse regeringer lægger
nemlig ikke de oprindelige
folk meget på sinde, siger
Henriette Rasmussen.
Alle henvendelser fra
eller om oprindelige folk
kommer også forbi Henri-
ette Rasmussens kontor.
Her sortererer de to medar-
bejdere de mange henven-
delser. løvrigt laver konto-
ret en del materiale, som i
generelle vendinger og på
letforståeligt sprog oplyser
om oprindelige folk og
deres rettigheder.
CSC
GRØNLANDSPOSTEN
Avatitsinni pisut
Henriette Rasmussenip Bruxelle-mi suliani pillugit
allaaserisaa soqutiginartorpassuarnik paasissutissiivoq
All. Henritte Rasmussen
Nalunnginnakku kalaaleqati-
ma akomanni suliffiga assut
alapemaanneqartoq aammalu
qangali ilanngutasseerusutta-
rama, matumuuna ilanngutas-
siarisartagassakka aallartissa-
vakka. Neriuppunga paasis-
sutissiiumaartut.
Smilla-lu
Sioma Amerikami Qiterlerm-
iikkama, maani Europami,
Frankrigimi, Svejtsimi, Ita-
liamilu, kiisalu Philippinani-
inninni, inuit naapittakkama
assut paaserusuttarsimavaat
sumiuunersunga. Oqaluttuuk-
kaangakkillu ilaat assut tupi-
gutsattarput taavalu eqqaaler-
tarlugu »Aa usimaa atuami-
kuuara atuagaq amaq taanna
kalaaleq pillugu atuakkiaq -
taanna qanormaa atilik..« »-
Smilla?« »Aap tassa taanna,
aa sunaaffa taavanimiuuvutit
- aa qaqutigoortoq!« (»How
exotic!«) oqassapput misis-
suutigalunga upperissaner-
lunnga.
Ikeqigattami Inuit aatsaat
taamaattumik naapitsisut
amerlasaqaat, assullu alaper-
naattarput soqutiginnillutillu.
Uannullu misigisaq allaasar-
poq qaqutigoortutut isigine-
qarneq, soorlu inuiaqatigiittut
nunatsinni Danmarkillu naa-
lagaaffiata iluani imerajuttu-
tut ajornartorsiuterpassua-
qartutullu isigineqameq inui-
aassutsinnut atajunnaarsima-
sutut ittarmata. Soorlu nua-
naartorinartorajussuulluni.
Ulluinnarnili sulineq ilu-
ngersunartuuvoq, nunat tama-
laat akomanni suleqatigiiffin-
ni unammilleqatigiinneq an-
nertoqaaq tamannalu sulisu-
nut ataasiakkaanut malunni-
uttarpoq. Aamma nunat inuii-
sa pisinnaatitaaffii pillugit
suliaqarneq eqqaaneqaraa-
ngat tamanna torragineqaru-
jussuanngikkuni tusarngar-
taasarpoq. Taamaattorli soqu-
tiginarluinnartuuvoq, paasi-
niagassallu amerlaqaat.
ILO suuamaa
International Labour Organi-
zation, ILO tassaanngilaq su-
lisartut kattuffissuat, soorlu
immaqa inuit ilaat taamatut
isumaliortassagaluartut. Tas-
saavorli nunarsuarmi naala-
gaaffiit akomanni suleqatigi-
iffitoqarsuaq, sulinermi pis-
sutsit inuppalaamerusunngor-
tinnissaannik anguniagaqar-
toq, sulisartut sulinerisa inuu-
niamerminnilu atugaasa pit-
sanngorsamissaannik siuner-
taqarluni.
1919-mi pilersinneqarsi-
mavoq Versaillesimi isuma-
qatigissutip ataani. Sorsun-
nersuup kingulliup naanerani
Naalagaaffiit Peqatigiit piler-
sinneqarmata soqutigisaqa-
qatigiiffiit siullersaattut FN-p
ataanut ikkussimavoq, Gene-
ve-mi allaffeqarfeqarluni.
Nunat inuuiisa atugaat
ILO-mit soqutigineqalersi-
mapput 1920-kkut aallartin-
nerannili. Soqutiginaataat tas-
saasimavoq inuiaat taakkorpi-
aat sulisartunit tamanit ani-
ngaasarsiornikkut appasin-
nerpaami inissisimasarmata
ikittuinnaat suliffeqartarlutik,
amerlanersaallu atuarsinnaa-
natillu allassinnaasaratik. Ta-
makku saniasigut suliffeqar-
nermut politikkit program-
millu iluaqutissartaannik aku-
utinneqartanngillat, pissuti-
gerpiarlugu amerlanersaasa
inuusitoqartik naapertorlugu
paarlakaattunik naggorissaa-
nermik, piniamermik, katersi-
nermillu inuuniuteqartuusar-
nertik.
ILO-mi tunngaviusumik
eqqarsartaatsimi pineqartut
tassaapput inuttut naleqas-
suseq, peqatigiiffiliornissa-
mut kiffaanngissuseqarnis-
saq, inuuniamermilu naaper-
tuilluartumik pineqarnissaq.
Taanna tunngaviusumik poli-
tikki sinaakkutsiullugu sulini-
arnermi ILO-p tungaaniit
akisussaaffiup ataaniittutut
isigineqaleriartorsimapput
nunat inuiisa akomanni inuia-
allu naalagaaffinni immik-
koortuniittut akomannit inus-
siaatitut sulisartorineqartut
amerlasoorujussuusimanerat.
Taamaalilluni nunat inuiinut
tunngasutigut isumaqatigiis-
sut siulleq ILO-p ataatsimeer-
suamerani 1957-imi akuersis-
sutigineqarsimavoq.
Qanoq aaqqissuussaava
ILO-p aaqqissuussaanera kat-
tuffissuit akomanni immik-
korluinnaq ittutut oqaatigine-
qartariaqarpoq, tassa sulisar-
tut sulisitsisullu naalakker-
suisuisa sinniisaat naligalugit
ILO-p politikkianik ilusiler-
suisuummata.
ILO-p qullersaqarfia tas-
saavoq ataatsimeersuameq,
tassanilu nunat ilaasortaasut
naalakkersuisui inunnik mar-
lunnik sinniisoqartarput, suli-
sartut sulisitsisullu tamarmik
ataatsimik sinniisoqartarlutik.
Ataatsimeersuamerap suli-
aasa pingaamersaasa ilagaat
isumaqatigiissusiomeq aam-
malu maleruaqqusaliorneq
nunat tamalaat akomanni su-
liat tungaatigut inatsisin-
nguuttussanik soorlu makku
tungaasigut:sulisartut peqati-
giiffiliomissaminnut kiffaan-
ngissuseqarnissaat, aningaa-
Verden omkring os
Hvad ILO også er Af Henriette Rasmussen
Da jeg er klar over, at mange
gerne vil kende mere til mit
arbejde i Geneve, og da der
næppe er ret mange, der ved,
hvad det går udpå, har jeg
bestemt sig for at skrive et par
indlæg om det. Den indleden-
de artikel handler mest om
organisationen ILO, og hvad
den står for.
I følge med Smilla
Da jeg sidste år rejste i Mel-
lemamerika, Frankrig, Svejts,
Italien og Filippinerne, var
folk jeg mødte meget interes-
serede i, hvor jeg kom fra. Og
når jeg fortalte det, blev de
meget forbavsede, og kunne
finde på at sige: - Jeg har læst
romanen om den grønlandske
kvinde, hvad er det nu hun
hedder... - Smilla, ikke? - Jo,
det er hende, så du stammer
derfra - nej, hvor eksotisk, og
så kigger de mig an for at se,
om det nu også kan være rig-
tigt. Da vi Inuit er så få, er
der mange der møder sådan en
for første gang. Derfor er der
stor interesse, og man vil have
en masse at vide om Inuit.
For mig er det helt nyt. Vores
identitet, hjemme som i dansk
sammenhæng, som nogle der
har mange sociale problemer
og misbrugsproblemer, bliver
pludselig løftet væk. Man er
sjælden og »eksotisk«. Det
har jeg aldrig før oplevet.
Men arbejdet i det daglige er
hårdt, og konkurrencen i det
internationale miljøer er stor.
Det smitter af på den enkelte.
Og når snakken handler om
de oprindelige folks rettighe-
der, synes nogle, at arbejdet
er meget spændende, mens
det for andre er noget hidtil
uhørt. Arbejdet er meget
interessant, men det er også
vanskeligt, og der er meget at
sætte sig ind i.
Hvad er ILO
International Labour Organi-
zation - ILO - er ikke en ar-
bejdersammenslutning, som
nogle folk måske vil tro. Det
er et gammelt samarbejdsor-
gan blandt verdens nationer,
som har til formål at gøre ar-
bejdsforholdene mere huma-
ne og gøre hverdagen og livs-
betingelserne mere tålelige
for arbejdstageren. ILO blev
etableret under fredstraktat-
underskrivelsen i Versailles i
1919. Efter afslutningen af
anden verdenskrig, da De
Forenede Nationer blev etab-
leret, blev ILO etableret som
den første interesseorganisati-
on under FN med hovedkon-
tor i Geneve.
I begyndelsen af 1920’eme
begyndte ILO at interessere
sig for oprindelige folks for-
hold. Det interessante var, at
de oprindelige folk var place-
ret nederst, hvad arbejderløn-
ninger angår. Kun få havde
arbejde, og de fleste kunne
hverken skrive eller læse.
Desuden deltog de ikke i ar-
bejderpolitikken og havde
heller ikke fordel af politiske
programmer på grund af
deres levevis som agerbruge-
re, fangere og samlere.
ILO’s grundlæggende prin-
cipper er menneskeværdig-
hed, organisationsfrihed og
retfærdig behandling af folk.
Denne grundlæggende politik
betragter ILO som et ansvars-
område, fordi de oprindelige
folk i mange lande er blevet
brugt som arbejderslaver.
Den første aftale om de oprin-
delige folk blev stadfæstet
under ILO’s generalforsam-
ling i 1957.
Organisation
ILO’s organisation er helt for-
skellig fra de andre store or-
ganisationer. I ILO er det
nemlig regeringerne, der sam-
men med arbejdernes og
arbejdsgivernes repræsentan-
ter former ILO’s politik.
ILO’s øverste myndighed
er generalforsamlingen, og
der har medlemslandenes re-
geringer to repræsentanter.
Arbejderne og arbejdsgiverne
har hver en repræsentant.
Udarbejdelsen af konventi-
oner og regler, der senere skal
blive til love i medlemslande-
ne, hører til generalforsamlin-
gens vigtigste opgaver. De
handler for eksempel om ar-
bejdernes organisationsfri-
hed, lønninger, arbejdstidens
længde og arbejdsforhold, er-
statninger til arbejderne, soci-
al tryghed, arbejdsmiljø, ar-
bejdsgoder og kontrol med
arbejdernes vilkår.
I ILO’s grundlæggende
love er det vigtigste formål
formuleret på denne måde:
Man kan kun opnå varig fred
for alle, hvis man har et sam-
fund, der der hviler på retfær-
dighed. Derfor har ILO siden
etableringen arbejdet for at
bekæmpe fattigdom og mis-
brug.
For at opnå en retfærdig be-
handling af borgerne har ILO
siden industrialiseringen
blandt andet opnået følgende:
- 8 timers arbejdsdag,
- barselsorlov,
- lov om børnearbejde,
- en specifikation af de op-
rindelige folks rettigheder.
En konvention
er en aftale
En konvention er en aftale der
bliver underskrevet af med-
lemmerne. En international
konvention er en aftale mel-
lem landene.
En ikke underskrevet kon-
vention er bare en note, der
først bliver gyldig, når den er
underskrevet af regeringerne.
Når konventionen er under-
skrevet, skal indholdet stad-
fæstes ved lov i medlemslan-
dene. Noget andet er rekom-
mandationer. Selvom disse
bliver underskrevet af med-
lemslandene, bliver de ikke
stadfæstet til love, men bliver
formet efter landenes politik,
lovgivning og sædvaner, og
giver ikke samme forpligtel-
ser som konventioner.
Ethvert land, der har under-
skrevet en konvention, har
pligt til med bestemte mel-
lemrum at lave en rapport til
ILO om, hvorvidt konventio-
sarsiat, nalunaaquttat akunne-
ri suliffissat suliffimmilu
atukkat, sulisartut taarsiiffigi-
tittamissaat, isumaginninnik-
kut isumannaallisaaneq, akis-
sarsiaqarluni sulinngiffeqar-
nissaq, suliffimmi isuman-
naallisaaneq, suliffimmi ajun-
ngitsorsiassat aammalu suli-
sartut atugaasa nakkutigine-
qamissaat.
ILO-p tunngaviusumik ina-
tsisaani siunertaq pingaameq
ima oqaatigineqarpoq: Tama-
nut atuuttumik ataavartumillu
eqqissineqarnissaa taamaal-
laat anguneqarsinnaavoq inu-
iaqatigiit naapertuilluartumik
ingerlaaseqartut tunngavigi-
neqarpata. Taamaattumik
ILO-p pilersinneqarnerminili
akiomiagai tassaapput piitsu-
ussuseq atomerlunneqarner-
lu.
Suliffissuaqalernerup ki-
ngorna inuuniarnermi naa-
pertuilluartumik pineqarnis-
saq siunertaralugu ILO ilaati-
gut makkuninnga tunngavilii-
suuvoq.
- ullormut sulinerup nal. ak.
8-nut killeqamissaa,
- meerartaarnermi sulin-
ngiffeqameq,
- meeqqat sulisorineqame-
rat pillugu inatsisiliomeq,
- aammalu nunat inuiisa
pisinnaatitaaffii.
Konventioni tassaavoq
isumaqatigiissut
Konventioni tassaavoq allak-
kamik isumaqatigiissut atsio-
qatigiit akomanni isumaqati-
giissutaasoq. International
konvention tassaavoq nunat
neme bliver overholdt.
Vigtigste konventioner
ILO har syv særlig vigtige
konventioner. Det drejer sig
om:
- Nr. 29: Al tvangsarbejde
skal forbydes (1930).
- Nr. 87: ...om retten til frit
at kunne danne organisatio-
ner, og om beskyttelsen af ret-
ten til frit at kunne organisere
sig (1948).
- Nr. 98: Organisationsret-
ten og retten til at føre kollek-
tive forhandlinger (1949).
- Nr. 100: om ligeløn og
lige goder mellem mænd og
kvinder (1951).
- Nr. 105: om afskaffelse af
tvangsarbejde (1957).
- Nr. 111: om afskaffelse af
enhver form for diskriminati-
on (1958).
- Nr. 138: om minimumsal-
der for børnearbejde (1973).
Mange kontorer
i Geneve
Geneve er ikke hovedstad i
Svejts. Den er kun en trejde-
del af København. Her er
samlet internationale organi-
sationer, bl.a. FN’s Center for
Menneskerettigheder, Flygt-
ningehøjkommissoriatet, Den
Internationale Sammenslut-
ning for Telekommunikation.
V erdenssundhedsorganisatio-
nen WHO, Kirkernes Ver-
densråd, WIPO, Verdensor-
gansationen for Intellektuel
Ejendom. Også International
Røde Kors har hovedkvarter
her ligesom forskellige landes
ambassader og FN-missioner.
Næste gang fortæller jeg om
ILOs arbejde for oprindelige
folk.