Atuagagdliutit - 18.02.1997, Side 11

Nr. 13 • 1997
11
Pinerlunnernik
nalunaarsuutit
suli
assaannarmik
allanneqarput
NUUK(arl-.) - 1996-ip i-
ngerlanerani Kalaalit Nu-
naanni politiit elektroniski-
lersorneqassapput. Nunat-
sinnit pinerlunnermik nalu-
naarsuutit rigspoliteeqarfi-
up qarasaasiaanut immiun-
neqartarput.
Nunatsinni pinerlunner-
nik nalunaarsuutit assaan-
narmik allanneqartaraluar-
put, taamaattoqarallassaar-
lu assaannarmik allakkat
aserortinnginnerini politiit
qulakkeersusoqqaaramikku
qarasaasiat ilumut iluari-
nartumik ingerlanersut.
Pinerlunnermik qitiusu-
mik nalunaarsuivimmut
ilanngunneq ilutigalugu
Nunatsinni politiit pas-illit
aarnma biilernermut alla-
gartallit nalunaarsorfiannut
isersinnaalissapput.
. Paasissutissanik nuussi-
neq qarasaasiaqarfmnut toq-
qaannartumik attavilikkat
iluaqutsiullugit ingerlanne-
qassaaq, allakkeriveqarfiit
immikkoortuini tallimani i-
nissinneqartussat; ineriar-
tortitsinerli ingerlanneqas-
saaq, naatsorsuutigineqar-
porlu ukioq manna Aasiaat
ilanngunneqassasut.
Nalunaarsuiffik nutaaq
pillugu Kalaallit Nunaanni
Politiit ukiumoortumik
1996-imut Nalunaarutaanni
eqqartorneqarpoq.
Kriminalregisteret
føres i hånden endnu
NUUK(ark) - 1 løbet af
1996 er politiet i Grønland
for alvor blevet elektroni fi-
seret. Landets kriminalregi-
ster er blevet indtastet i
rigspolitiets edb-anlæg.
Kriminalregistret her til
lands har ellers været ført i
hånden, og det bliver det
såmænd endnu, for før
politiet makulerer de gamle
»håndskrifter«, vil man
være helt sikker på, at den
moderne elektronik funge-
rer tilfredsstillende; men så
sker det også.
Samtidig med tilslutnin-
gen til det centrale krimi-
nalregister, har politiet i
Grønland også fået adgang
til pasregister og kørekort-
register.
Overførslen af data sker
via on-line terminaler fore-
løbig opstillet i fem postdi-
strikter; men udbygningen
fortsætter, og i år ventes
politiet i Aasiaat at komme
med på strengen.
Om den fagre nye regi-
sterverden fortælles i den
netop udsendte Grønlands
Politis Årsberetning 1996.
Flere eftersøgninger
HELE LANDET(arl-.) -
Antallet af eftersøgninger
steg i 1996. Mens politiet
sidste år måtte rykke ud for
at finde bortkomne eller
savnede 159 gange, så kun-
ne man året før nøjes med
at rykke udi 133 tilfælde. I
39 tilfælde skulle man også
have en båd på slæb.
Til brug i eftersøgningen
forventer politiet at få den
første af tre nye politikutte-
re til landet i slutningen af i
år eller begyndelsen af
1998.
GRØNLANDSPOSTEN
- A/S inissiaatileqatigiiffik lNI-p pilersinneqarnerata kingor- - Nærdemokratier er gået fløjten efter oprettelsen af A/S
na oqartussaaqataaneq atuutsinneqarunnaar, Nuummi kom- Boligselskabet INI, konstaterer kommunalbestyrelsen i
munalbestyrelsi isummerpoq. Nuuk.
Nuup INI suleqatigiunnaarusuppaa
- Oqartussaaqataaneq atuutsinneqanngilaq, kommunalbestyrelsi isumaqatigiippoq
NUUK(KK) - Nuummi kom-
munalbestyrelsip A/S Inissia-
atileqatigiiffik INI-p ukiuni
siullemi marlunni atuunner-
mini suliai iluarinngilai.
Ataasinngorneq 10. februar
kommunalbestyrelsip ataatsi-
miinnerani INI nalilerneqar-
poq - angusinngilarlu. Taa-
maattumik INI-p Nuup Kom-
muniatalu aqutsinikkut isu-
maqatigiissutaa kommunal-
bestyrelsip nalileqqikkusup-
paa.
INI-p Nuup Kommuniatalu
isumaqatigiissutaat 1. januar
1995 aallamerpoq, ingerlas-
sallunilu illuatungeriit arlaata
ukiup naanerani taamaatik-
kusuppagu.
Taamaatitsinissaq illuatu-
ngeriit marluullutik ukiunik
marlunni sioqqutsilluni ilima-
saarutigineqariissaaq, immik-
kulli allatut pisoqarnerani
pisariaqartitsisoqamerani uki-
umik ataatsimik sioqqutsillu-
ni ilimasaarutigineqassaaq
ukiup naanerani taamaatissal-
luni.
Kommunalbestyrelsip o-
qallinneranut tunngaviuvoq
Åningaasaqarnermik Aqutsi-
soqarfiup ukiuni marlunni
siullerni INI-mik suleqati-
giinneq pillugu nassuiaataa.
Isomartorsiutit amerlapput,
pingaarneruvorli inissianik
attartortitanik ingerlatsineq,
kommunip nammineq sulisu-
minut inissiaatai, isumagin-
ninnermi inissiat, inissianut
taperneqartarneq aammalu
meeqqat ineqatiginerinut ta-
pit, aningaasanik pissarsiassa-
nik akilerneqartameq, minne-
runngitsumillu nutaanik sa-
naartomemik aqutsineq.
Taamaalilluni suliassat sin-
neqarpallaarunnaarput...
Naatsorsuuteqanngilaq
Nuup Kommuniata inissarsi-
uussisarfia, inissiaqamermut
teknikkeqarfik atorfiillu arlal-
lit A/S Inissiaatileqatigiiffik
INI-p 1. januar 1995 aallartin-
nerani atorunnaarput.
Kommuni allaffissomermi-
ni allatigut sipaamissi naat-
sorsuutigisimagaluarpaa.
Sipaarutissat piviusun-
ngunngillat, Aningaasaqar-
nermik Aqutsisoqarfik nalilii-
voq.
Nuuk aamma INI isumaqa-
tigiissutaat malillugu kom-
muni ukiumoortumik naat-
sorsuutinik INI-mit pissarsi-
sartussaavoq, inissiaqamermi
millionerpassuit sumut ator-
neqartamersut kommunip mi-
sissortamiassagamiuk.
INI naatsorsuutaasa misis-
somerisigut qulakkeemeqas-
saaq kommunip inissiaataani
aningaasaqarneq, inissiallu
allat INI-p aqutai, akulerut-
sinneqanngitsut.
Nuup Kommunia naatsor-
suutinik suli tunineqanngilaq,
1995-imut 1996-imulluunniit.
Taamaattumik kommunip
INI misissussallugu periarfis-
saqanngivippoq.
INI-p kommunillu akor-
nanni aningaasatigut arlalin-
nik imminnut paarlaateqati-
giittussaapput. Åningaasaqar-
nermik Aqutsisoqarfik nalilii-
voq paasiuminaatsunik siu-
nertaqanngitsunillu suleriaa-
seq peqqutigalugu sulinermik
maangaannartitsisoqaqisoq,
INI-p aammalumi kommuni-
mi.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat: - Marloqi-
usamik aqutsineq, Nunatsinni
atugaaqisoq akisuallaaqaaq.
Pisariillisaaniarta nammi-
neerlutalu. Kommunimi aqut-
sisoqarfiit Nuummi inissiat
attartortittakkat nammineq
aqussinnaavai.
Suleriaaseq eqartoq
Nuup Kommuniata sulisumi-
nut inissiaateqamera aatsaat
taama ajortigaaq, kommuni-
milu atorfillit inissaminnik
utaqqisamerat Nuummi inis-
siat pilernunnerat ilutigalugu
sivitsoriartuinnarpoq.
Kommunimullu iluaqu-
taanngilaq sulisuminut inissi-
aatai INI-p suliffeqarfiit allat
inissiaataannut kattutsissi-
mammagit.
Åningaasaqarnermik Aqut-
sisoqarfik isummerpoq, ataat-
simut isigalugu Nuup kom-
munia ajornermik pineqaler-
soq INI-p eqartumik inissia-
nik aqutsinera pcqqutaalluni.
Nuup Kommunia aamma
isumaginninnermi atugassa-
nik inissiaateqarpoq, tassa
inuit inissaqarnatik tassan-
ngaannaq pisariaqalersitsisu-
nut atortakkat.
Taakku aqunneqamerat su-
liaqarnarpoq, allaat Nuup
Kommuniata Inunnik Isuma-
ginnittoqarfia marlunnik ator-
finitsitsisariaqarluni taakku-
ninnga aqutsisussanik.
Kista Lynge Høegh, Inuit
Ataqatigiit: - INI-p inissianik
attartortitsineq niuernikkut
tunngaveqarluni aquppaa.
Allaat inuit ilaat piumassuse-
rinngisaminnik ajomartorsi-
ulerlutik, soriarsinnaanatalu
isiginnaaginnarsinnavagut
inuit inissiaminnit anisitaa-
sut. Kommunilli innuttani ili-
simavai, taamaattumillu isu-
maginninnikkut iliuuseqar-
sinnaalluni. Taamaattumik
inissianik attartortitsineq
konununimut utertariaqar-
poq.
Ajorluinnarpoq
Inissianut meeqqallu ineqati-
ginerinut tapiissutit aamma
INI ajortumik aquppai.
Tamakkuninnga aqutseria-
aseq allanngortinneqarsima-
voq, INI allatut suleriaaseqa-
lermat. INI-p kommunillu
akomanni sulianik avitseqati-
giinneq pitsaanerpaanngilaq,
kukkunerpaallu paasineqar-
tarlutik.
Meeqat ineqatiginerinut ta-
pit ajorluinnartumik aqunne-
qarput, Åningaasaqarnermik
Åqutsisoqarfik oqarpoq, kuk-
kunersiusut nalunaarutaanni
kingullermi INI-mik isomar-
torsiuinerminik taperserne-
qartoq.
Tamatuma nassataraa taa-
matut tapiisamerni eqqortu-
mik naatsorsuineq naammat-
tumik qulakkeerneqarsin-
naannginnera.
Inissianut meeqqallu ine-
qatiginerinut tapiissutit suli
kommunip aquppai. Tapissu-
tit ineqarnermut akiliutip
naatsorsorneqarnerani ilaa-
sarput, taamaattumik paasis-
sutissanik paarlaateqatigiin-
nissanut kommuni INI-lu su-
leqatigiilersimapput.
Ajomartorsiutaaginnarporli
suleriaatsit pilersinneqarsi-
mammata aaqqiinerup aqun-
neqarnissaanik ajomartitsillu-
innartut. Kukkusoqakulaar-
poq, pineqartullut pillugit
naatsorsuutit iluarsineqarsin-
naanatillu aqunneqarsinnaan-
ngillat.
Aggooraq Lynge, Atas-
sut: - INI-p ukiuni marlunni
siullerni atuunnerani Nuup
Kommuniata misilittagai
naammagisinnaanngilagut.
Oqartussaaqataaneq atuut-
sinneqanngilaq, inissiaatigul-
li nammineq aqunnissaat nu-
kissaqarfigaarput.
Ungasianit
aqunneqarneq naagga
Nutaani inissialiornernut
Namminersomerullutik Oqar-
tussanit taperneqassagaanni
piumasaqaataavoq, A/S Inis-
siaatileqatigiiffik INI sanaar-
tornermik aqutsisuunissaa.
Taamak sakkortutigisumik
malittarisassiorneq Nuup
Kommunia INI-lu 1994-ip
naanerani suleqatigiinnissa-
mik isumaqatigiissuteqareer-
nerisa kingoma atuutsinneqa-
lerpoq, tamannalu Nuup
Kommuniata mamiageqaa.
Nuup Kommuniata Tek-
nikkimik Avatangiisinillu
Aqutsisoqarfia siunnersuivoq
aalajangersakkap allanngor-
tinneqarnissaa siunerataralu-
gu kommunip namminersor-
nerullutik oqartussat attave-
qarfigissagai, kommuni nam-
mineq sanaartornemik aqut-
sisunngorniassammat.
Taamaalilluni INI-p sulia-
nik aaqqeeriaasia, pingaartu-
mik attaveqaqatigiinnerit e-
qartut, suliffeqarfiit sanaar-
tortut attaviginiarnerinut a-
komutaannartut isigaa.
Frederik Holm, Siumut: -
Inissianik sanaartornermik
aqutsineq Nuummit ingerlan-
neqassapput, Sisimiunit
ungasianit aqunneqamani.
Legatmidlerne
er brugt godt
HELE LANDETlarl-.) -
Mindelegatet for Peter Fre-
uchen og Christian Oxen-
bøll Lund har uddelt sin
sidste legatportion, den til-
faldt ægteparret Sofie og
Peter Salomonsen, Tasiu-
saq ved Nanortalik, som
påskønnelse for deres ar-
bejde gennem et langt liv
med forældreløse børn.
Legatets stifter var Ulla
Lund, der med legatet ville
mindes broderen, Peter
Freuchen, og hendes søn.
Legatsummen var på
100.000 kroner ved indstif-
telsen i 1985.
Legatets formål var øko-
nomisk at støtte grønland-
ske kvinder og mænd, der
har gjort en særlig indsats
for grøndlandske børn. Por-
tionerne er siden blevet
uddelt på Christian Oxen-
bøll Lunds fødselsdag i
København.
Legatet er uddelt seks gan-
ge første gang i Qaanaaq,
siden i Ilulissat, Nanortalik,
Maniitsoq, Upemavik og
senest igen i Nanortalik.
Bestyrelsen for legatet
har bestået af stifterens bar-
nebarn Lise Oxenbøll
Huggier samt Karla Jessen
Williamson, Gudrun
Chemnitz og P. Roepslorff.
Pingasut
nersornaasemeqarput
NUNA TAMAAT(arl-.) -
10.500 kronit Sisimiuni
atuakkanik atorniartarfiup,
Qasigiannguani pisiniarfi-
up Uiloq-p aamma Nuup
Kommuneata avippaat. A-
ningaasat pineqartut pinga-
suullutik innarluutilinnut
suliniuteqarsimanerat peq-
qutigalugu kajumissaaser-
neqarnerini tunniunneqar-
put. Siorna innarluutillit sa-
paatip akunnerani sammi-
neqamerinut atatillugu in-
narluutillit suliffeqartlnnik
niuertarfinnillu innarluuti-
linnut naleqqussagaalluar-
nerusunik toqqartuinissa-
mut kajumissaameqarlutik
toqqartuisinneqaiput.
Nuup Kommunea innar-
luutilinnik ikiuiniarluni a-
tugaanillu pitsanngorsaal-
luni suliniuteqarluarsi-
mammat nersornaaserne-
qarpoq. Atiuikkanik atomi-
artarfik innarluutilimmik a-
torfinitsitsisimammat in-
narluutilinnullu naleqqus-
sagaalluni sananeqarsi-
mammat toqqarneqarpoq.
Kiisalu pisiniarfik toqqar-
neqarpoq innarluutilinnut
ikiuulluart armat.
Brandalarm faldt
ud hos Tele
NUUK(arl-.) En brandmel-
der hos Tele faldt forrige
mandag kort før klokken 16
ud og alarmerede brand-
væsenet. Få minutter efter
var de første brandbiler på
det formodede brandsted,
hvorefter det kunne konsta-
teres, at der hverken var røg
eller brand, og brandvæse-
net kunne returnere.
Brandinspektør Knud Pe-
tersen oplyser, at den aktuel-
le brandmelder sidder inde i
et fyrrum, og det var temme-
lig varmt i rummet, muligvis
fordi du- for kort tid siden har
været foretaget skorstensfej-
ning. Det er sandsynligvis
årsagen til den falske alarm.