Atuagagdliutit - 18.02.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 13 • 1997
Politiit pillugit
maalaartarfik nutaaq
HELE LANDET(ark) -
Eqqartuussiveqarnermut
ataatsimiititaliami sule-
qatigiissitat politiit pillu-
git maalaaruteqarsinnaa-
neq qanoq pitsanngorsin-
naanersoq siunnersuute-
q arput.
Politiit pillugit Nunat-
sinni maalaartarfimmik
pilersitsisoqassaaq, inat-
sisilerituumik siulittaa-
soqartussaq tiguinnakkal-
lu ntarluk ilaasortaassallu-
tik.
Maalaartarfik ingerlaa-
vartumik nassinneqartas-
saaq, pisuni tamani politiit
sulinerminni pissusiler-
suutaat maalaarutigineqar-
simagaangata. Maalaartar-
fik politimesterimut aala-
jangersimasuni sukumii-
nerusumik misissuisoqar-
nissaanik piumasaqarsin-
naavoq, politimesterimul-
lu isumammaminnik saq-
qummiussisisinnaapput
maalaarutigineqartoq
maalaartarfiup isumaa ma-
lillugu qanoq suliarineqas-
sanersoq aalajangiiffigi-
neqassanersorluunniit.
Maalaaitarfik politimeste-
rilu isumaqatigiinngitsillu-
git maalaartarfiup suliaq
naalagaaffiup unnerluussi-
suanut (Rigsadvokat)
ingerlateqqittassavaa.
Apeqqutaavoq taamak
aaqqiineq iluarinamersoq,
imaluunniit imaaginnann-
ginnerpa, politiit immin-
nut misissuiffigiuartassa-
sut. lleqqoq isornartorsi-
omeqartuartoq.
Ilusilersornerata nassui-
aatissartaraa eqaatsumik,
illuinnaasiunngitsumik
taamatullu sunniuteqarlu-
arsinnaasumik maalaaru-
teqarsinnaaneq kissaati-
gineqarmat, taamaalilluni-
lu inuit tamarmik politee-
qameq pillugu malinnaa-
tinneqarsinnaallutillu sun-
niuteqarsinnaanerat.
Iluarinninneq
qimaanerlu
Imaassinnaavorli maa-
laartarfik taamaattoq pisa-
ri aqartinneq an ngi tsoq.
Suleqatigiissitat innuttat
politiit qanoq isumaqarfi-
gineraat aamma misissor-
tissimavaat, paasinarporlu
innuttat 81 procentiisa po-
litiit sulinerat iluarigaa,
tamannalu iluarinartutut
taaneqarsinnaavoq.
Maalaartarfimmik pisa-
riaqartitsinnginneq alla-
mik aamma nassuiaatita-
qarsinnaavoq, tassa politiil
imminnut imntaqa atorun-
naarsilermata. Misissui-
nermi suli tamanut saq-
qummiunneqanngitsumi
suleqatigiissitat misissui-
simanerat tunngavigalugu
politiit amedasuut 40-nik
ukioqalereersimasut poli-
tiitut taamaatiinnartartut.
Tamatumunnga peqqutaa-
sorinarluinnarpoq politiit
Nuummiinngitsut sulin-
ngiffeqanngissaannanga-
jakkamik; tamatigulli naa-
tsorsuutigisariaqaramikku
suliartoqqusaallutik agger-
sarneqarsinnaagamik, ul-
luinnarni nalinginnaasu-
mik suliamik saniatigut.
Et nyt ankenævn til
klager over politiet
HELE LANDET(arl-.) -
En arbejdsgruppe under
retsvæsenskommissionen
er kommet med et bud på,
hvorledes man kan for-
bedre adgangen til at kla-
ge over politiet.
Der skal oprettes et
såkaldt politiklagenævn
for Grønland sammensat
af en advokat som for-
mand og to læge medlem-
mer.
Klagenævnet skal lø-
bende have tilsendt sags-
agter i alle forhold om
klager over politifolks ad-
færd i tjenesten. Nævnet
skal kunne anmode politi-
mesteren om at foretage
bestemte yderligere un-
dersøgelser og videre kun-
ne tilkendegive overfor
politimesteren, hvordan
en klagesag efter nævnets
opfattelse bør behandles
og afgøres. Uoverens-
stemmelser mellem nævn
og politimester skal af
nævnet kunne indbringes
for Rigsadvokaten.
Spørgsmålet er, om
denne ordning er tilfreds-
stillende, eller om det ikke
fortsat er at sætte »ræve til
at vogte gæs« - lade politi-
et undersøge sig selv. Et
forhold der gang på gang
er rejst kritik af.
Udformningen forkla-
res med, at der ønskes et
smidigt, enstrenget og
dermed effektivt klagesy-
stem samtidig med, at
offentligheden får indsigt
i og indflydelse på syste-
met.
Tilfredshed og flugt
Men måske er der slet
ikke brug for et sådant
nævn. Arbejdsgruppen
har nemlig også undersøgt
befolkningens tilfredshed
med politiet, og det viser
sig, at 81 procent af be-
folkningen er tilfredse
med politiet, hvilket må
betragtes som tilfredsstil-
lende.
En anden variant af
manglen for behovet for
nævnet er, at politiet
måske er ved at nedlægge
sig selv. En endnu ikke
offentliggjort undersøgel-
se gennemført af arbejds-
gruppen skal nemlig vise,
at en stor del af de politi-
folk, som er over 40 år
vælger at forlade politiet.
Et kvalificeret gæt lyder,
at det skyldes, at politifolk
uden for Nuuk så at sige
aldrig har fri; men altid
må regne med at kunne
blive kaldt til opgaver
samtidig med, at de skal
tage sig af den daglige
rutine.
GRØNLANDSPOSTEN
Pinerluimerit ikinneiit
paasineqartut ikinneiit
Pinerluttulerinermik inatsimmik unioqqutitsinerni
tillinniarnerit suli nalinginnaanerpaapput
NUUK(arl-.) - 1996-imi
pinerluttulerinermik inatsim-
mik unioqqutitsinerit ukiup
siulianut naleqqiullugu 11,7
procentinik ikileriarsimapput.
Tamatuma siuariameq taku-
tippaa. 1992-imili aatsaat pi-
nerluttulerinermik. inatsim-
mik unioqqutitsinerit nalu-
naarutigineqartut 5.000-it i-
norlugit amerlassuseqalerput,
imaluunniit 4.940-uullutik.
Tamatumalu saniatigut er-
serpoq pinerluutit paasineqar-
simasut ikiliartortut - 1996-
imi unioqqutitsinerit nalu-
naarutaasimasut 50,4 procen-
tii politiit paasimavaat, 1995-
imi 57,3 procentit paasisimal-
lugit.
1993-imi, 1994-imi aamma
1995-imi qaffariaataasoq po-
litiinut tupaallatsitsivoq. Uki-
uni taaneqartuni nalunaaruti-
gineqartut 5173-init 5517-
inut amerleriarsimapput. Poli-
tiit naatsorsuutigisimagaluar-
paat ikileriarsimassasut, imi-
gassamik aluineq annikilliar-
tormat inuiaqatigiillu katiti-
gaanerat tunngavigalugu iki-
leriarsinnaagaluarmata. Poli-
tiit neriuutigaat pinerluuteqar-
simasut ikileriangaatsiarnerat
imigassamut politikip maan-
na 1996-imi malunniutigigaa.
1986-imi pinerluutaasimasu-
lut nalunaarutigineqartut
6220-iullutik amerlanerpaam-
matali agguaqatigiisillugu 14-
it sinnerlugit ukiullip ataatsip
imigassamik atuinera 20 liter-
it missaanniissimasoq 12-14
literimut annikilleriarsimasoq
politiit nalunaarput.
Toqutsinerit ikilipput
Inunnut ulorianartorsiorfiu-
nerusutut pinerluutaasartut,
tassa toqutsinerit toqutseriar-
nerillu ikileriangaatsiarsi-
mapput, 1995-imit 1996-imut
amerleriarsimagaluarlutik,
tassa 1995-imi tallimanik
toqutsisoqarsimalluni sioma-
lu arfineq marluusimallutik.
Taamatuttaaq toqutseriaralu-
amerit ikileriarput, sioma aat-
saat taamak ikitsigalutik nalu-
naarutigineqartut 13-iusimal-
lutik.
Persuttaanerit nalunaaruti-
gineqartut 1990-imili allan-
ngorarput, taamani 416-it na-
lunaarutigineqarsimallutik,
1992-imi 383-inut ikileriarsi-
mallutik, tamatumalu kingor-
na 1995 tikillugu persuttaa-
samerit ukiut tamaasa amerle-
riartartimapput, 602-t nalu-
naarutigineqarsimallutik, si-
ornalu nalunaarutigineqartut
528-inut ikileriarsimallutik.
Pinngitsaaliinerit
ikilipput
Pinngitsaaliilluni arnerisar-
nerit pillugu nuannaajallaatis-
saqassagutta aatsaat ukiut ar-
fineq marluk ingerlanerini si-
ullermeerluni nalunaarutigi-
neqartut 100-t angunngilaat
93-iullutik, 1990-imi amerla-
nerpaagamik 162-iusimallu-
tik.
Suli tillinniartarnerit naat-
sorsukkani amerlanerpaatut
saqqummiunneqartarput. Pi-
nerlunnerit 50 procentii sin-
nerlugit aseruilluni allatul-
luunniit tillinniamermut tun-
ngasuupput. Sioma aseruillu-
ni tillinniarnerit 952-it aamma
tillinniarnerit allat 1401-it
nalunaarutigineqarput, 1995-
imut naleqqiullugu ikileriar-
lutik.
Tillinniarnerni amerlaner-
paapput inissianut tillinniar-
nerit 295-iullutik, tulliupput
pisiniarfinnut tillinniarnerit,
sioma 185-iusut, pingajuullu-
tillu inissisimapput angallati-
nut umiarsuarnullu tillinniar-
nerit 123-it.
Politiit 1996-imut ukiu-
moortumik nalunaarumminni
oqaatigaat inissiat angallatillu
tillinniarfigineqartartut sillim-
masemeqarsimanngitsut, po-
litiillu isumaqaiput kisitsisit
annertussusaat tunngavigalu-
gu inuit pigisaminnik pitsaa-
nerasumik sillimmasiisamis-
saq eqqarsaatigisariaqaraat.
Færre forbrydelser færre
opklaringer
Tyverier er fortsat langt de almindeligste overtrædelser
ar kriminalloven
NUUK(arl-.) - Antallet af
anmeldte overtrædelser af kri-
minalloven i 1996 er faldet i
forhold til året før med 11,7
procent. Det tyder på, at ten-
densen er vendt. For første
gang siden 1992 er antallet af
anmeldte overtrædelser af kri-
minalloven igen under 5.000,
nemlig 4.940.
Samtidig må det så også
konstateres, at opklaringspro-
centen er faldende - i 1996
opklarede politiet 50,4 pro-
cent af de anmeldte overtræ-
delser, mens opklaringspro-
centen i 1995 nåede op på
57,3.
Den stigning, som fandt
sted i 1993, 1994 og 1995, har
overraskede politiet. I de
nævnte år steg antallet af
anmeldelser fra 5173 til 5517.
Mens politiet havde ventet et
fald, blandt andet fordi spiri-
tusforbruget har været stadig
faldende.
Politiet håber, at den dalen-
de kriminalitet er det synlige
resultat af den førte alkohol-
politik, som nu slår igennem i
1996. Siden den anmeldte kri-
minalitet toppede tilbage i
1986, hvor der blev anmeldt
6220 forhold, er mængden af
drukket alkohol faldet fra cir-
ka 20 liter ren alkohol per
person over 14 år til 12-14
liter, oplyser politiet.
Færre drab
Tendensen for den voldsom-
ste del af den personfarlige
kriminalitet, drab og drabs-
forsøg, er klart faldende, selv
om der er sket en stigning fra
1995 til 1996 med fem drab i
1995 og syv sidste år. Den
samme tendens ses i statistik-
ken over drabsforsøg, hvor
man sidste år nåede det hidtil
laveste tal med 13 anmeldel-
ser.
Voldsanmeldelser har be-
væget sig på en slingrekurs si-
den 1990, hvor der blev an-
meldt 416 tilfælde af vold. I
1992 faldt den til 383, hvoref-
ter volden steg hvert år frem
til 1995, hvor der anmeldes
602 tilfælde, inden antallet
sidste år faldt til 528 anmeld-
te forhold.
Færre voldtægter
Hvis der er noget at glæde sig
over vedrørende voldtægter,
så skal det være, at antallet for
første gang de seneste syv år
ikke kommet op over 100,
idet der er anmeldt 93. Tallet
toppede i 1990 med 162
anmeldte voldtægter.
Det er fortsat tyverierne,
som tegner sig for de største
tal i statistikken. Over 50 pro-
cent af den begående krimi-
nalitet hidrører fra indbrud og
andre tyverier. Sidste år blev
der anmeldt 952 indbrud og
1401 andre tyverier, hvilket
er et fald i forhold til 1995.
De mest forekommende ty-
verier, er tyverier fra boliger,
hvor man når op på 295 ind-
brud, derefter følger butiksty-
verier, hvor der sidste år blev
begået 185, og som nummer
tre følger tyverier fra både og
skibe med 123 forhold.
Politiet nævner i årsberet-
ningen for 1996, at tyverierne
fra boliger og fartøjerne sker
fra steder, som ikke er sikre-
de, og politiet mener, at det
store tal bør få folk til at tæn-
ke sig om og sikre deres ejen-
dele bedre.
Imminortut
HELE LANDET(arl-.) -
Inuit toqungasut nassaari-
neqartut 1996-imi 111-
upput, ukiumi siuliani 129-
ullutik, politiit 1996-imut
ukiumoortunrik nalunaaru-
siaminni paasissutissiipput.
111-usuni 49-t imminor-
simapput. Taakku saniati-
gut allatut toqusimasut 48,
toqutaasimasut syv, sinneri
toquffissartik nallermat to-
qusimallutik.
Tallimat ipillutik aju-
naarput, pingasut aallar-
toorfigilillutik, tallimat al-
latigut ajunaarlutik ataaser-
lu aqqusinermi angallan-
nermi ajunaarluni.
Inuit 22-t imminoriarsi-
mapput, tassa imaappoq,
inuit ikinnerpaamik katillu-
git imminomissartik eqqar-
saatigisimavaat.
Inuit arfineq pingasut po-
litiit nalunaarsorsimavaat
taaguuserlugit »ajutoomerit
allat«, 13-illu aqqusinermi
angallannermi ajoqusersi-
mallutik.
Tamakku saniatigut si-
orna politiit 42-riarlutik
pinngitsaaliissummik nap-
parsimmavimmut unnitsit-
sisarnernut peqataasarsi-
mapput.
Tog deres eget liv
HELE LANDET(arK) -
Antallet af dødfundne per-
soner faldt i 1996 fra 129
året før til 111, oplyser po-
litiet i sin årsberetning for
1996.
Af de 111 var der i 49 til-
fælde tale om selvmord.
Derudover fandt politiet 48
andre døde, syv dræbte,
resten var døde af naturlige
årsager.
Fem druknede, tre blev
dræbt ved vådeskud, fem
ved andre ulykker samt en
ved et færdselsuheld.
For 22 personer blev der
kun tale om selvmordsfor-
søg, det vil sige, at mindst
71 personer har haft til hen-
sigt at begå selvmord.
Politiet har registreret
otte tilskadekomne ved det,
man kalder »andre ulyk-
ker«, og 13 kom til skade
ved færdselsuheld.
Endelig medvirkede po-
litiet ved 42 tvangsind-
læggelser sidste år.
Noget kom der
ud af
anstrengelserne
NUUK(arl-.) -1 de tilfælde,
hvor politiet varetager fo-
gedsagerne, er der sket en
betydelig stigning i antallet
af forretninger. Politiet har,
meddeles det i årsberetnin-
gen for 1996, deltaget i
4968 fogedsager mod 3322
året før.
Men udbyttet var ikke så
stort i 1996 . Der blev ved
fogedforretningerne i 1996
inddrevet og afregnet
2.632.793 kroner. Året før
var tallet 3.787.227 kroner.
Det ser ikke så godt ud
med bøderestancer. Det
offentlige havde 7,2 millio-
ner kroner til gode sidste år,
mens der i 1995 var 9,1
millioner kroner, som ikke
var betalt og for den sags
skyld 11 millioner kroner i
1994. Der blev sidste år
ikendt eller vedtaget bøder
for 2,2 millioner kroner
mod 3,6 millioner kroner i
1995.