Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Page 4

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Page 4
4 Nr. 16 ■ 1997 GRØNLANDSPOSTEN Daniel Skifte: - Inissianut salliusoqassanngilaq Inissaqarnermut naalakkersuisup Daniels Skiftep kiitsilit qaqortut atallaallu tungujortut assigiinngitsumik pinneqaqqunngilai NUUK(KK) - Inissaqamer- mut naalakkersuisup Daniels Skiftep, Atassut, kiitsilit qa- qortut atallaallu tungujortut assigiinngitsumik pineqaq- qunngilluinnarpai, soorlu peqqinnissaqarnermut naa- lakkersuisup Marianne Jen- sen-ip, Siumut, kommunit 18- it taamak peqqusimagaluarai. - Peqqinnissaqarfimmi inis- saaleqineq pillugu suli Mari- anne Jensen oqaloqatiginngi- lara, ullunili qaninnemi oqa- loqatigiissaagut, Daniel Skif- te AG-mut oqarpoq. - Marianne-p ilassineqarlu- amisani qularutigissanngilaa, peqqinnissaqarfimmilu su-li- sut inissaat pisariaqartinne- qartut pissarsiarinissaanut o- qaloqatigiissutigiumaarpagut. Allanngortinneqarsin- naanngilarli ullumikkut na- korsat peqqissaasullu inissa- qarnissamut salliutinneqar- sinnaanngimmata tusagassi- ortunit, ilinniartitsisunit nuna- tsinnilu allani sulisunit salliu- tillugit, Daniel Skifte erseq- qissaavoq. - Suliaqarfiit ataasiakkaat immikkut pillugit inissaannik tuniorarsinnaanngilagut, inui- aqatigiinni qanorluunniit pi- ngaartigisunik suliaqaraluar- pata. - Inissianut utaqqisut ta- marmik assigiipput. Aporfiit nammineq pilersitat Daniel Skiftep Marianne Jensenip allagai eqqumiigi- laarpai, pingaartumik Nuup Kommuneanut: - 1994 tikillugu Sana 205- inik sulisunut inissiaateqar- poq. 1994-ip ukiaani Sana-p nammineerluni inissiat 25-t tunniuppai, ullumikkut Nuummi peqqinnissaqarfik 180-inik inissiaqartilerlugu. Tamatumunnga atatillugu ukiuni kingulliunerusuni eq- qartomeqarpoq Nuummi peq- qinnissaqarfik qanoq inissaa- leqititsigisoq, imaanngilarli A/S Inissiaatileqatigiiffik INI imaluunniit Namminersome- rullutik Oqartussat Sana pin- ngitsaalisimagaa Nuummi peqqinnissaqarfiup inissiaatai 25-t tunniuteqqullugit. - Januarimi Sana inissianik 22-nik qinnuteqarpoq, Nuum- mi peqqinnissaqarfimmi suli- sunut inissiat katillugit 202- nik amerlassuseqalertinniar- lugit, mannali tikillugu qinnu- teqaat suli aalajangiiffiginngi- larput, Daniel Skifte paasissu- tissiivoq. - Maannakkullu paasiniar- para sooq Sana-p 1994-ip ukiaani sulisunut inissiat 25-t taamaatikkai, januarimilu taakkunannga 22-t qinnuti- galugit. Eqqumiiginarsinnaa- voq, piffissamimi tassani Sa- na-mi sulisut ikilisamikuun- ngillat. Taamaattumik taamak iliorsimanermut Sana-p nas- suiaatissaa utaqqimaarpara. - Ilumoorpoq nakorsat isu- maqatigiissutiminni Sana-mi inissiaatinut angisuunut pis- sarsisinnaatitaasut. Kisiannili peqqinnissaqarfimmi sulisut allat isumaqatigiissutitik tun- ngavigalugit aalajangersima- sumik angissusilimmik inis- saqartitaanerminnut piumasa- qaateqanngitsut inissianut a- ngisuunut nutsertitersimap- put, taamaalilluni nakorsat isumaqatigiissutaat Sana-p ullumikkut eqquutsikkumi- naappaa. - Eqqumiippoq, Sana nam- mineq sulisuminnut inissiaa- titik aqukkamikkit, angisoor- taat suliaqarfmnut allanut tun- niussuussinnarlugit kingoma nakorsat anginemik inissia- qartinniarlugit qinuteqamerat. - Tamammuunattaaq Sana nassuiaanissaminut ajornar- torsiorpoq, tusarusussavarali, Daniel Skifte oqarpoq. Ulluni makkunani pisorta- qarfiga peqqinnissaqarfillu ataatsimeeqattaarput ajomar- torsiutit tamaasa ataatsimut isigalugit paasiniamiarlugit. Ataatsimut akisussaaffik Aaqqiisutaasinnaavoq suli- aqarfiit assigiinngitsut suli- suinut amerlanemik inissiali- ortitsigaanni, innuttalli sinne- rinut namminersomerullutik oqartussani kommunimiluun- niit sulisuunngitsunut iluaqu- taassanngilaq. - Namminersomerullutik oqartussat kommunillu Nuna- tsinni inissaaleqineq ataatsi- mut isigalugu aaqqiiniute- qartuartariaqarput; innuttaa- sut sumi sulinerat apeqqutaa- tinnagu, Daniel Skifte oqar- poq. Taamaattumik pingaar- luinnarpoq sapinngisamik eqqortuliorluta inissiaatigut agguaakkutsigit, inuit ilaat aalajangersimasut salliutinna- git- - Taarsiullugu Nunatsinni i- nissaaleqineq ataatsimut isi- galugu aaqqiisariaqarpugut. Isumaqarpungalu tamanna aallartereerlutigu. Marlussun- nik assersuusiorlanga. - Naalakkersuisut inissaa- leqineq iluarsiniarlugu sulis- suteqamissaminnut periareer- simapput. Ukiaanerani ataat- simiinnermi 1997-imut ani- ngaasarpaaluit aningaasaliis- sutaapput, nutaanik sanaartor- nemut kiisalu inissiaatigine- qareersunik iluarsartuussinis- sanut. - Naalakkersuisut amerla- nemik inissialiortitsiniarlutik akileraarutit akitsuutillu a- merlemsunngilaat, piareersi- mavugulli aningaasanut inat- simmi tamakkununnga atu- gassatut aalajangiussat tamar- luinnaasa atussallugit. - Maannakkorpiaq pisor- taqarfmni sulissutigineqarpoq inissianik sanaartomissanut aningaasat akuersissutigine- qarsimasut tamaasa akuersis- sutigiteqqinniarlugit, assigiin- ngitsunik peqquteqarluni ki- nguaattortinneqarsimasut taamaattumillu 1997-imi naammassineqarsinnaanngi- tsut. Aningaasat atorfissaan- nut aalajangiussaaqqaartunut atomsullugit aalajangiusima- nissaanut ilungersussaagut, kinguaattoomerit patsisiliul- lugit suliassanut allanut nu- kingiutigisassanut atome- qaqqunagit, Daniel Skifte erseqqtssaavoq. Aningaasanik atorluaaneruneq Suliniutigaarputtaaq periar- fissat misissorlugit aningaa- sanik akuersissutaareersut a- torlugit amerlanemsunik inis- sialiorsinnaaneq. Arlalinnik suliniuteqartoqarpoq Nunat- sinni tamanit anguniagaalluni sanaartomeq akikinnerutinni- arlugu pisariinninngortinniar- lugulu. Norskit canadamiullu illulioriaasii misilerameqar- put, Narsamilu Siku-blokkit atomeqarput, soorlu Narsar- suarmi ilinniartitsisup illuanik sananermut atomeqaqqam- mersut. - Aningaasanik taarsigas- sarsisarfiit pingasut Nunatsin- ni 1980-ikkunni sammisa- qartuusut oqaloqatiginikuu- akka, Daniel Skifte oqaluttu- arpoq. BRF aamma Nykredit taarsigassarsititsisarunnaaral- lamitik ingerlatiinnarusukkal- larpaat, Realkredit Danmark Nunatsinni taarsigassarsitit- seqqittalemissartik soqutiga- lugu. Ukioq mannaannaq Realkredit Danmarkip 8 mil- lioner kroninik taarsigassarsi- titserusuppoq, kommunillu kiisalu namminersomerullu- tik oqartussat piginneqatigiil- luni inissialiomissanut soquti- ginnippata, taakku 8 millioner kronit Realkredit Danmarkip taarsigassarsiunniagai inissia- nut atugassatut 24 millioner kroninut amerlineqarsinnaap- put. - Erseqqissartariaqarparalu Daniel Skifte: - Inissiani utaqqisuni arlaalluunniit salliutinneqassanngilaq Daniel Skifte: - Ingen bestemte grupper skal stå forrest i boligkøen. kommunit namminersome- rullutillu oqartussat suleqati- giillutik inuiaqatigiinni ajor- nartorsiut taanna annertooq iluarseqataaffigisariaqaraat. Suleqatigiilluta inissialiortar- pugut, aningaasartuutit aggu- ameqartarlutik kommunip 40 procent namminersomerullu- tillu oqartussat 60 procent akilertarlugit. - Kommunilli arlallit akili- utissatik 40 procentit piareer- simaffigisimanngilaat, taa- maalilluni namminersomerul- lutik oqartussat inissialiomis- sanut aningaasaliussassaaga- luit allanut atortariaqartarlu- git, Daniel Skifte oqarpoq. Nunatsinni inissaaleqinerup ajomartorsiutaanera iluarsis- sagutsigu pisariaqarluinnar- poq, suliniutit pitsaasut nukis- sallu tamaasa ukiuni arlalinni suli atortuassallutigit inissiali- ortitemissanut suliniuteqarlu- ta. Suleqatigiinnikkuinnaq su- liaq iluarsisinnaavarput. Daniel Skifte: - Ingen skal stå forrest i boligkøen Landsstyremedlem for boliger Daniel Skifte afviser at gøre forskel på hvide kitler og blå kedeldragter NUUK(KK) - Landsstyre- medlemmet for boliger Dani- el Skifte, Atassut, afviser katagorisk at gøre forskel på hvide kitler og blå kedeldra- ger, som hans kollega, lands- styremedlemmet for sundhe- den Marianne Jensen, Siu- mut, har bedt de 18 kommu- ner om at gøre. - Jeg har endnu ikke drøftet boligproblemet i sundheds- væsenet med Marianne Jensen, men det vil vi gøre en af de nærmeste dage, siger Daniel Skifte til AG. - Marianne kan være sikker på, at jeg vil tage godt imod hende og gennemdrøfte hen- des problemer med at skaffe det fornødne antal boliger til sundhedspersonalet. - Men det ændrer ikke den kendsgerning, at vi i dag absolut ingen mulighed har for at give læger og sygeple- jersker førsteret til boliger på bekostning af journalister, lærere og alle andre grupper i det grønlandske samfund, understreger Daniel Skifte. - Det er helt utænkeligt, at vi separat begynder at tildele boliger til enkelte faggrupper, uanset hvor vigtig en sam- fundsmæssigt opgave denne gruppe løser. - I boligkøen fylder alle grupper lige meget. Selvforskyldte proble- mer Daniel Skifte har undret sig lidt over Marianne Jensens brev, ikke mindst til Nuup Kommunea: - Indtil 1994 havde Sana 205 personaleboliger. I efte- råret 1994 afgav Sana egen- hændigt 25 af disse boliger, så sundhedsvæsenet i Nuuk i dag råder over 180 boliger. Samtidig har der i de allerse- neste år været megen snak om boligmanglen i sundhedsvæs- enet i Nuuk, men det er hver- ken Boligselskabet INI A/S eller Grønlands Hjemmesty- re, som har vredet armen rundt på Sana for at få sund- hedsvæsenet til at give slip på de 25 personaleboliger i Nuuk. -1 januar søgte Sana så om 22 flere boliger, så sundheds- væsenets samlede pulje i Nuuk vil komme op på 202 personaleboliger, men vi har endnu ikke truffet en afgørel- se på denne ansøgning, oply- ser Daniel Skifte. - Samtidig er jeg i gang med at undersøge, hvorfor Sana i efteråret 1994 afgav 25 personaleboliger, hvoraf de 22 blev genansøgt i januar. Det ser umiddelbart mærke- ligt ud, fordi personalet på Sana ikke er blevet nedskåret i samme periode. Derfor afventer jeg en forklaring fra Sana på disse dispositioner. - Det er rigtigt, at lægernes overenskomst giver denne faggruppe ret til de store lej- ligheder ved Sana. Imidlertid er andre faggrupper indenfor sundhedsvæsenet, som ikke har det samme overenskomst- mæssige krav om en bestemt bolig, flyttet ind i de store lej- ligheder, så Sana i dag har svært ved at opfylde lægernes overenskomst. - Det lyder bare underligt, at Sana, som selv administre- rer sine personaleboliger, giver de store lejligheder til andre faggrupper og derefter kræver flere store boliger til lægerne. - Også på dette punkt ser det ud til, at Sana har et for- klaringsproblem, men jeg lyt- ter gerne, siger Daniel Skifte. Der foregår i denne tid en række møder sted mellem mit direktorat og sundhedsvæse- net for at få belyst problemet i sin helhed. Et fælles ansvar En løsning kunne være at bygge flere personalegrupper til de forskellige faggrupper, men det vil ikke hjælpe den væsentlige del af befolknin- gen, som ikke arbejder for hjemmestyret eller kommu- nen. - Hjemmestyret og kom- munerne må fortsat arbejde for at løse det generelle boli- gproblem i Grønland; uden skelen til borgemes arbejds- plads, siger Daniel Skifte. Netop derfor er det afgøren- de, at vi så retfærdigt som muligt deler vore boliger og ikke giver bestemte grupper førsteret til dem. - Vi må i stedet løse boli- gproblemer i Grønland som et helhed. Det mener jeg til gengæld også, at vi allerede er i fuld gang med. Lad mig tage et par eksempler. - Landstinget er parat til at yde en indsats for at løse boligmanglen. Der blev på efterårssamlingen ydet flere penge i 1997, både til nybyg- geri og til renovation af den eksisterende boligmasse. - Landsstyret ønsker ikke at hæve skatter og afgifter for at bygge flere boliger, men vi er parat til at bruge hver en kro- ne, som på finansloven er øre- mærket til dette område. - For øjeblikket arbejder mit direktorat stærkt på at få genbevilget alle de penge til boligbyggeri, som af forskel- lige årsager er blevet forsin- ket og derfor ikke kan færdig- gøres i 1997. Vi vil gøre alt for at fastholde pengene til deres oprindelige formål og ikke bruge forsinkelsen som en undskyldning for at anven- de dem til andre akutte opga- ver, understreger Daniel Skif- te. Bedre udnyttelse af pen- gene - Vi arbejder også med mulig- heden for at få endnu flere boliger ud af de eksisterende bevillinger. Der foregår en række nye initiativer, som har det fælles mål at gøre bygge- riet i Grønland billigere og mere effektivt. Der bliver eksperimenteret med norske og canadiske huse, og i Nar- saq bliver der arbejdet med Siku-blokkene, som netop er blevet brugt ved opførelsen af lærerboligen i Narsarsuaq. - Jeg har også været i dialog med de tre realkreditinstitut- ter, som gik ind på det grøn- landske marked i 1980’eme, fortæller Daniel Skifte. BRF og Nykredit ønsker at fortsæt- te deres lånepause, mens Realkredit Danmark er inter- esseret i at genoptage sit engagement i Grønland. Ale- ne i år vil Realkredit Dan- mark yde lån på otte millioner kroner, og er kommuner og hjemmestyre parat til at gå med i et andelsboligprojekt, kan disse otte millioner kro- ner fra realkredit Danmark vokse til 24 millioner bolig- kroner. - Samtidig må jeg under- strege, at kommunerne og hjemmestyret i fællesskab skal være med til at løse dette store samfundsmæssige pro- blem. Vi bygger boliger i fæl- lesskab med fordelingsnøglen 40 procent til kommunen og 60 procent til hjemmestyret. - En række kommuner har imidlertid ikke været klar med deres 40 procent, og så er hjemmestyrets boligmidler blevet brugt andre steder, siger Daniel Skifte. Skal vi løse boligproblemet i Grøn- land er det imidlertid ganske nødvendigt, at alle gode kræf- ter mange år endnu yder en stor indsats for boligbyggeri- et. Kun i fællesskab kan vi løse opgaven. ASS7 FOTO: KNUD JOSFESEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.