Atuagagdliutit - 27.02.1997, Page 4

4
Nr. 16 ■ 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Daniel Skifte: - Inissianut salliusoqassanngilaq
Inissaqarnermut naalakkersuisup Daniels Skiftep kiitsilit qaqortut atallaallu tungujortut
assigiinngitsumik pinneqaqqunngilai
NUUK(KK) - Inissaqamer-
mut naalakkersuisup Daniels
Skiftep, Atassut, kiitsilit qa-
qortut atallaallu tungujortut
assigiinngitsumik pineqaq-
qunngilluinnarpai, soorlu
peqqinnissaqarnermut naa-
lakkersuisup Marianne Jen-
sen-ip, Siumut, kommunit 18-
it taamak peqqusimagaluarai.
- Peqqinnissaqarfimmi inis-
saaleqineq pillugu suli Mari-
anne Jensen oqaloqatiginngi-
lara, ullunili qaninnemi oqa-
loqatigiissaagut, Daniel Skif-
te AG-mut oqarpoq.
- Marianne-p ilassineqarlu-
amisani qularutigissanngilaa,
peqqinnissaqarfimmilu su-li-
sut inissaat pisariaqartinne-
qartut pissarsiarinissaanut o-
qaloqatigiissutigiumaarpagut.
Allanngortinneqarsin-
naanngilarli ullumikkut na-
korsat peqqissaasullu inissa-
qarnissamut salliutinneqar-
sinnaanngimmata tusagassi-
ortunit, ilinniartitsisunit nuna-
tsinnilu allani sulisunit salliu-
tillugit, Daniel Skifte erseq-
qissaavoq.
- Suliaqarfiit ataasiakkaat
immikkut pillugit inissaannik
tuniorarsinnaanngilagut, inui-
aqatigiinni qanorluunniit pi-
ngaartigisunik suliaqaraluar-
pata.
- Inissianut utaqqisut ta-
marmik assigiipput.
Aporfiit nammineq
pilersitat
Daniel Skiftep Marianne
Jensenip allagai eqqumiigi-
laarpai, pingaartumik Nuup
Kommuneanut:
- 1994 tikillugu Sana 205-
inik sulisunut inissiaateqar-
poq. 1994-ip ukiaani Sana-p
nammineerluni inissiat 25-t
tunniuppai, ullumikkut
Nuummi peqqinnissaqarfik
180-inik inissiaqartilerlugu.
Tamatumunnga atatillugu
ukiuni kingulliunerusuni eq-
qartomeqarpoq Nuummi peq-
qinnissaqarfik qanoq inissaa-
leqititsigisoq, imaanngilarli
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
imaluunniit Namminersome-
rullutik Oqartussat Sana pin-
ngitsaalisimagaa Nuummi
peqqinnissaqarfiup inissiaatai
25-t tunniuteqqullugit.
- Januarimi Sana inissianik
22-nik qinnuteqarpoq, Nuum-
mi peqqinnissaqarfimmi suli-
sunut inissiat katillugit 202-
nik amerlassuseqalertinniar-
lugit, mannali tikillugu qinnu-
teqaat suli aalajangiiffiginngi-
larput, Daniel Skifte paasissu-
tissiivoq.
- Maannakkullu paasiniar-
para sooq Sana-p 1994-ip
ukiaani sulisunut inissiat 25-t
taamaatikkai, januarimilu
taakkunannga 22-t qinnuti-
galugit. Eqqumiiginarsinnaa-
voq, piffissamimi tassani Sa-
na-mi sulisut ikilisamikuun-
ngillat. Taamaattumik taamak
iliorsimanermut Sana-p nas-
suiaatissaa utaqqimaarpara.
- Ilumoorpoq nakorsat isu-
maqatigiissutiminni Sana-mi
inissiaatinut angisuunut pis-
sarsisinnaatitaasut. Kisiannili
peqqinnissaqarfimmi sulisut
allat isumaqatigiissutitik tun-
ngavigalugit aalajangersima-
sumik angissusilimmik inis-
saqartitaanerminnut piumasa-
qaateqanngitsut inissianut a-
ngisuunut nutsertitersimap-
put, taamaalilluni nakorsat
isumaqatigiissutaat Sana-p
ullumikkut eqquutsikkumi-
naappaa.
- Eqqumiippoq, Sana nam-
mineq sulisuminnut inissiaa-
titik aqukkamikkit, angisoor-
taat suliaqarfmnut allanut tun-
niussuussinnarlugit kingoma
nakorsat anginemik inissia-
qartinniarlugit qinuteqamerat.
- Tamammuunattaaq Sana
nassuiaanissaminut ajornar-
torsiorpoq, tusarusussavarali,
Daniel Skifte oqarpoq.
Ulluni makkunani pisorta-
qarfiga peqqinnissaqarfillu
ataatsimeeqattaarput ajomar-
torsiutit tamaasa ataatsimut
isigalugit paasiniamiarlugit.
Ataatsimut akisussaaffik
Aaqqiisutaasinnaavoq suli-
aqarfiit assigiinngitsut suli-
suinut amerlanemik inissiali-
ortitsigaanni, innuttalli sinne-
rinut namminersomerullutik
oqartussani kommunimiluun-
niit sulisuunngitsunut iluaqu-
taassanngilaq.
- Namminersomerullutik
oqartussat kommunillu Nuna-
tsinni inissaaleqineq ataatsi-
mut isigalugu aaqqiiniute-
qartuartariaqarput; innuttaa-
sut sumi sulinerat apeqqutaa-
tinnagu, Daniel Skifte oqar-
poq. Taamaattumik pingaar-
luinnarpoq sapinngisamik
eqqortuliorluta inissiaatigut
agguaakkutsigit, inuit ilaat
aalajangersimasut salliutinna-
git-
- Taarsiullugu Nunatsinni i-
nissaaleqineq ataatsimut isi-
galugu aaqqiisariaqarpugut.
Isumaqarpungalu tamanna
aallartereerlutigu. Marlussun-
nik assersuusiorlanga.
- Naalakkersuisut inissaa-
leqineq iluarsiniarlugu sulis-
suteqamissaminnut periareer-
simapput. Ukiaanerani ataat-
simiinnermi 1997-imut ani-
ngaasarpaaluit aningaasaliis-
sutaapput, nutaanik sanaartor-
nemut kiisalu inissiaatigine-
qareersunik iluarsartuussinis-
sanut.
- Naalakkersuisut amerla-
nemik inissialiortitsiniarlutik
akileraarutit akitsuutillu a-
merlemsunngilaat, piareersi-
mavugulli aningaasanut inat-
simmi tamakkununnga atu-
gassatut aalajangiussat tamar-
luinnaasa atussallugit.
- Maannakkorpiaq pisor-
taqarfmni sulissutigineqarpoq
inissianik sanaartomissanut
aningaasat akuersissutigine-
qarsimasut tamaasa akuersis-
sutigiteqqinniarlugit, assigiin-
ngitsunik peqquteqarluni ki-
nguaattortinneqarsimasut
taamaattumillu 1997-imi
naammassineqarsinnaanngi-
tsut. Aningaasat atorfissaan-
nut aalajangiussaaqqaartunut
atomsullugit aalajangiusima-
nissaanut ilungersussaagut,
kinguaattoomerit patsisiliul-
lugit suliassanut allanut nu-
kingiutigisassanut atome-
qaqqunagit, Daniel Skifte
erseqqtssaavoq.
Aningaasanik
atorluaaneruneq
Suliniutigaarputtaaq periar-
fissat misissorlugit aningaa-
sanik akuersissutaareersut a-
torlugit amerlanemsunik inis-
sialiorsinnaaneq. Arlalinnik
suliniuteqartoqarpoq Nunat-
sinni tamanit anguniagaalluni
sanaartomeq akikinnerutinni-
arlugu pisariinninngortinniar-
lugulu. Norskit canadamiullu
illulioriaasii misilerameqar-
put, Narsamilu Siku-blokkit
atomeqarput, soorlu Narsar-
suarmi ilinniartitsisup illuanik
sananermut atomeqaqqam-
mersut.
- Aningaasanik taarsigas-
sarsisarfiit pingasut Nunatsin-
ni 1980-ikkunni sammisa-
qartuusut oqaloqatiginikuu-
akka, Daniel Skifte oqaluttu-
arpoq. BRF aamma Nykredit
taarsigassarsititsisarunnaaral-
lamitik ingerlatiinnarusukkal-
larpaat, Realkredit Danmark
Nunatsinni taarsigassarsitit-
seqqittalemissartik soqutiga-
lugu. Ukioq mannaannaq
Realkredit Danmarkip 8 mil-
lioner kroninik taarsigassarsi-
titserusuppoq, kommunillu
kiisalu namminersomerullu-
tik oqartussat piginneqatigiil-
luni inissialiomissanut soquti-
ginnippata, taakku 8 millioner
kronit Realkredit Danmarkip
taarsigassarsiunniagai inissia-
nut atugassatut 24 millioner
kroninut amerlineqarsinnaap-
put.
- Erseqqissartariaqarparalu
Daniel Skifte: - Inissiani
utaqqisuni arlaalluunniit
salliutinneqassanngilaq
Daniel Skifte: - Ingen
bestemte grupper skal stå
forrest i boligkøen.
kommunit namminersome-
rullutillu oqartussat suleqati-
giillutik inuiaqatigiinni ajor-
nartorsiut taanna annertooq
iluarseqataaffigisariaqaraat.
Suleqatigiilluta inissialiortar-
pugut, aningaasartuutit aggu-
ameqartarlutik kommunip 40
procent namminersomerullu-
tillu oqartussat 60 procent
akilertarlugit.
- Kommunilli arlallit akili-
utissatik 40 procentit piareer-
simaffigisimanngilaat, taa-
maalilluni namminersomerul-
lutik oqartussat inissialiomis-
sanut aningaasaliussassaaga-
luit allanut atortariaqartarlu-
git, Daniel Skifte oqarpoq.
Nunatsinni inissaaleqinerup
ajomartorsiutaanera iluarsis-
sagutsigu pisariaqarluinnar-
poq, suliniutit pitsaasut nukis-
sallu tamaasa ukiuni arlalinni
suli atortuassallutigit inissiali-
ortitemissanut suliniuteqarlu-
ta. Suleqatigiinnikkuinnaq su-
liaq iluarsisinnaavarput.
Daniel Skifte: - Ingen skal stå forrest i boligkøen
Landsstyremedlem for boliger Daniel Skifte afviser at gøre forskel på hvide kitler og blå kedeldragter
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemmet for boliger Dani-
el Skifte, Atassut, afviser
katagorisk at gøre forskel på
hvide kitler og blå kedeldra-
ger, som hans kollega, lands-
styremedlemmet for sundhe-
den Marianne Jensen, Siu-
mut, har bedt de 18 kommu-
ner om at gøre.
- Jeg har endnu ikke drøftet
boligproblemet i sundheds-
væsenet med Marianne
Jensen, men det vil vi gøre en
af de nærmeste dage, siger
Daniel Skifte til AG.
- Marianne kan være sikker
på, at jeg vil tage godt imod
hende og gennemdrøfte hen-
des problemer med at skaffe
det fornødne antal boliger til
sundhedspersonalet.
- Men det ændrer ikke den
kendsgerning, at vi i dag
absolut ingen mulighed har
for at give læger og sygeple-
jersker førsteret til boliger på
bekostning af journalister,
lærere og alle andre grupper i
det grønlandske samfund,
understreger Daniel Skifte.
- Det er helt utænkeligt, at
vi separat begynder at tildele
boliger til enkelte faggrupper,
uanset hvor vigtig en sam-
fundsmæssigt opgave denne
gruppe løser.
- I boligkøen fylder alle
grupper lige meget.
Selvforskyldte proble-
mer
Daniel Skifte har undret sig
lidt over Marianne Jensens
brev, ikke mindst til Nuup
Kommunea:
- Indtil 1994 havde Sana
205 personaleboliger. I efte-
råret 1994 afgav Sana egen-
hændigt 25 af disse boliger,
så sundhedsvæsenet i Nuuk i
dag råder over 180 boliger.
Samtidig har der i de allerse-
neste år været megen snak om
boligmanglen i sundhedsvæs-
enet i Nuuk, men det er hver-
ken Boligselskabet INI A/S
eller Grønlands Hjemmesty-
re, som har vredet armen
rundt på Sana for at få sund-
hedsvæsenet til at give slip på
de 25 personaleboliger i
Nuuk.
-1 januar søgte Sana så om
22 flere boliger, så sundheds-
væsenets samlede pulje i
Nuuk vil komme op på 202
personaleboliger, men vi har
endnu ikke truffet en afgørel-
se på denne ansøgning, oply-
ser Daniel Skifte.
- Samtidig er jeg i gang
med at undersøge, hvorfor
Sana i efteråret 1994 afgav 25
personaleboliger, hvoraf de
22 blev genansøgt i januar.
Det ser umiddelbart mærke-
ligt ud, fordi personalet på
Sana ikke er blevet nedskåret
i samme periode. Derfor
afventer jeg en forklaring fra
Sana på disse dispositioner.
- Det er rigtigt, at lægernes
overenskomst giver denne
faggruppe ret til de store lej-
ligheder ved Sana. Imidlertid
er andre faggrupper indenfor
sundhedsvæsenet, som ikke
har det samme overenskomst-
mæssige krav om en bestemt
bolig, flyttet ind i de store lej-
ligheder, så Sana i dag har
svært ved at opfylde lægernes
overenskomst.
- Det lyder bare underligt,
at Sana, som selv administre-
rer sine personaleboliger,
giver de store lejligheder til
andre faggrupper og derefter
kræver flere store boliger til
lægerne.
- Også på dette punkt ser
det ud til, at Sana har et for-
klaringsproblem, men jeg lyt-
ter gerne, siger Daniel Skifte.
Der foregår i denne tid en
række møder sted mellem mit
direktorat og sundhedsvæse-
net for at få belyst problemet i
sin helhed.
Et fælles ansvar
En løsning kunne være at
bygge flere personalegrupper
til de forskellige faggrupper,
men det vil ikke hjælpe den
væsentlige del af befolknin-
gen, som ikke arbejder for
hjemmestyret eller kommu-
nen.
- Hjemmestyret og kom-
munerne må fortsat arbejde
for at løse det generelle boli-
gproblem i Grønland; uden
skelen til borgemes arbejds-
plads, siger Daniel Skifte.
Netop derfor er det afgøren-
de, at vi så retfærdigt som
muligt deler vore boliger og
ikke giver bestemte grupper
førsteret til dem.
- Vi må i stedet løse boli-
gproblemer i Grønland som et
helhed. Det mener jeg til
gengæld også, at vi allerede er
i fuld gang med. Lad mig tage
et par eksempler.
- Landstinget er parat til at
yde en indsats for at løse
boligmanglen. Der blev på
efterårssamlingen ydet flere
penge i 1997, både til nybyg-
geri og til renovation af den
eksisterende boligmasse.
- Landsstyret ønsker ikke at
hæve skatter og afgifter for at
bygge flere boliger, men vi er
parat til at bruge hver en kro-
ne, som på finansloven er øre-
mærket til dette område.
- For øjeblikket arbejder
mit direktorat stærkt på at få
genbevilget alle de penge til
boligbyggeri, som af forskel-
lige årsager er blevet forsin-
ket og derfor ikke kan færdig-
gøres i 1997. Vi vil gøre alt
for at fastholde pengene til
deres oprindelige formål og
ikke bruge forsinkelsen som
en undskyldning for at anven-
de dem til andre akutte opga-
ver, understreger Daniel Skif-
te.
Bedre udnyttelse af pen-
gene
- Vi arbejder også med mulig-
heden for at få endnu flere
boliger ud af de eksisterende
bevillinger. Der foregår en
række nye initiativer, som har
det fælles mål at gøre bygge-
riet i Grønland billigere og
mere effektivt. Der bliver
eksperimenteret med norske
og canadiske huse, og i Nar-
saq bliver der arbejdet med
Siku-blokkene, som netop er
blevet brugt ved opførelsen af
lærerboligen i Narsarsuaq.
- Jeg har også været i dialog
med de tre realkreditinstitut-
ter, som gik ind på det grøn-
landske marked i 1980’eme,
fortæller Daniel Skifte. BRF
og Nykredit ønsker at fortsæt-
te deres lånepause, mens
Realkredit Danmark er inter-
esseret i at genoptage sit
engagement i Grønland. Ale-
ne i år vil Realkredit Dan-
mark yde lån på otte millioner
kroner, og er kommuner og
hjemmestyre parat til at gå
med i et andelsboligprojekt,
kan disse otte millioner kro-
ner fra realkredit Danmark
vokse til 24 millioner bolig-
kroner.
- Samtidig må jeg under-
strege, at kommunerne og
hjemmestyret i fællesskab
skal være med til at løse dette
store samfundsmæssige pro-
blem. Vi bygger boliger i fæl-
lesskab med fordelingsnøglen
40 procent til kommunen og
60 procent til hjemmestyret.
- En række kommuner har
imidlertid ikke været klar
med deres 40 procent, og så er
hjemmestyrets boligmidler
blevet brugt andre steder,
siger Daniel Skifte. Skal vi
løse boligproblemet i Grøn-
land er det imidlertid ganske
nødvendigt, at alle gode kræf-
ter mange år endnu yder en
stor indsats for boligbyggeri-
et. Kun i fællesskab kan vi
løse opgaven.
ASS7 FOTO: KNUD JOSFESEN