Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Síða 8

Atuagagdliutit - 27.02.1997, Síða 8
8 Nr. 16 • 1997 y^£aa&'q&</$a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Tupilaat tissattut Upernavimmi niuertuusimasoq Arne Hansen qiperuisartoq Otto Thomassen pillugu quppersagannguamik saqqummersitsivoq NUUK(KK) - Otto Thomas- sen qiperuisartutut pikkoris- sutut, piniartorsuartut inuttul- lu pingaartutut Kalaallit Nu- naanni eqqaaneqarluartaria- qartoq. Upernavimmi niuertuusi- masoq Arne Hansen oqarpoq, quppersagannguup »Tupilak« saqqummersinneranut tun- ngavilersuutigalugu, tassani Otto Thomassen-ip saanemik qiperugai qulit immikkuulla- rissut takutinneqarput. Arne Hansen maanna 78- inik ukiulik Nunatsinni suli- voq 1939-mit 1974-imut, uki- ullu nuannemerit ilaat Uper- naviup eqqaani atomeqarput. 1948-1949 Kangersuatsia- miippoq, taamani 250-inik inoqartoq, Andreas Lund- Drosvad paarlallugu, »Suko«- mik ateruseqartoq. 1949-50 aammalu 1951-1956 Uper- navimmiippoq, 400-500-nik inoqartoq, siullermik koloni- bestyrer-itut, 1953-imi taa- guut allanngormat niuertutut. Qillertuusami aningaasat Arne Hansen Upernavim- meeqqaarami Otto Thomas- sen ilaqutaalu eqqaamiorai. (AG nr. 12-imi, 13. februar Otto Thomassen-ip ernera Kornelius Thomassen, 70- inik ukioqalersoq allaaseraa, angummi eqqumiitsuliortuu- neranik kingornussisimasoq). - Otto Thomassen Uper- navimmi nuimasut ilagigaat qularutissaanngilaq, Arne Hansen oqarasuaatikkut Bor- holm-imit oqaluttuarpoq, 1974-imi soraaminngoramili najugaqarftgisaa. Upemaat tamaasa ilaquta- riit Thomassen-ikkut kujam- mut innamut timmissat ine- qarfiannut Apparsuamut pini- ariartarput, aatsaallu sikue- raangat Upemavimmut uter- tarlutik. - Taamaalluni Otto Tho- massen allaffinnut iserpoq, tupaasivik qillertuusaq ula- mertoq amerikameersoq nas- sarlugu, Arne Hansen-ip eq- qaavaa. Qillertuusaq ammar- para, sunaaffa 10 kroninik pappilissanik ulikkaartoq, 6.000 kronit missaaniikku- nartut. Aningaasat angallam- mut Rantzausminde-mut Otto Thomassen-ip Upernavim- mut tikisinniagaanut akiliutis- saapput. Saqqummersitsinermi Ukiut ingerlanerini Arne Hansen Upernavimmiinner- mini saarnit qiperukkat 55-it missaanniittut Otto Thomas- sen-imit pisiarai. Katersukkat imaannaanngitsut ullumikkut Ame Hansen-ip illuani Gud- hjem-imi »Holma Hodda«- miipput. 1988-imi Nunanut allanut tunngasunut ministeriaqarfik aaqqissuussivoq »Kulturikkut siuarsaaneq Danmark Frankrig«, prins Henriup il- lersugaa. Tamatumunnga ata- tillugu saqqummersitsisoqar- mat »Kalaallit Nunaanni eq- qumiitsuliomeq qanga ullut- sinnilu« Paris-imi Det danske Hus-imi Champs Elysées-imi Ame Hansen-ip qalipaasumit Bodil Kaalund-imit kaam- mattorneqarami tupilaat 18- init qilalukkap qernertap aar- rullu tuugaavinik qipemkkat atukkiuppai. Saqqummersitsineq iluat- silluarpoq, kingusinnerusuk- kullu 1989-imi Holland-imi Amersfoort-imi katersugaasi- vimmi saqqummersinneqarput. Kingoma Ame Hansen-ip titartaasartoq Hans Homhaver atuagaatillup atuagaatiminut immikkut ilisamaatitut nalu- naaqutarititaatut (exlibris) ti- tartaatippaa, Otto Thomassen- ip tupilaliai qulit assilisillugit. Exlibris-it taakku Ame Han- sen-ip quppersagannguni Otto Thomassen-ip qiperugai pillu- git allaaserisami »Tupilak« ilaapput, quppersagaq eqqu- miitsuliortup Bodil Kaalund- ip aallaqqaasersimavaa. Kinguaassiorsinnaaneq Bodil Kaalund ilaatigut allappoq: - Otto Thomassen (1895- 1971), 1930-kkunni tugaanik kusanartunik mikisunik qi- peruisalerpoq, assilisarpai »Angut« imaluunniit »Pini- artoq« imaluunniit assilisar- pai suli puigomeqanngitsut, kisiannili takorluukkanik pa- qumigisanik, piniakkanik kii- salu tupilannik ajunaartitsi- sartunik pingaartitsineq. - Assigiinngitsunik katite- rilluni tupilaap uummartame- ra pissaaneqameralu angutip anisuuanit pinngortitsisinnaa- sumit pisut, Thomassen-ip arlaleriarluni ersersittarpaa, tupilannilu arlalinni angutip kinguaassiuutaa takutinne- qakkajuppoq. Qipemgaq pis- saaneqartinniarlugu? Im-ma- qaluunniit eqqarsaatiginagu maanna puigorneqareersoq kinguaassiorsinnaanermik pi- ngaartitsinermut ersiutigitin- neqarluni? - Arlaatigullu timmissanik pingaartitsineq Thomassen-ip ersersippai: Angutip timaanit timmiaq naajartortoq ima- luunniit timmiaq tigummigaa niaqquminiitikkaaluunniit. Tupilaat timmissat niaquinik niaqullit naammattuugassaap- put. Eqqaamasariaqarporli eqqumiitsuliortoq Kalaallit Nunaanni timmissat inaasa annersaasa Apparsuit qanittu- ani najugaqarnikuummat, taa- maalillutik timmissat inuu- nermut ilaaginnarlutik, Bodil Kaalund allappoq. Kigutit angisoorsuit NUUK(KK) - Jeg synes, at Otto Thomassen som en fremragende kunstner, en stor fanger og et betydningsfuldt menneske fortjener et stort eftermæle i Grønland. Det siger den tidligere han- delschef i Upernavik Arne Hansen som baggrund for at have udgivet et lille skrift »Tupilak«, der viser 10 af Otto Thomassens mest karak- teristiske benfigurer. Den nu 78-årige Ame Han- sen var ansat i Grønlandstje- nesten fra 1939 til 1974, og nogle af de bedste år blev hen- lagt til Upemavik-distriktet. Fra 1948 til 1949 i Kanger- suatsiaq, hvor der boede 250 mennesker, og hvor han af- løste Andreas Lund-Drosvad, også kaldet »Suko«. Fra 1949-50 og igen 1951-1956 i Upernavik, hvor der boede 400-500 mennesker, først som kolonibestyrer og efter ændringerne i 1953 som han- delschef. Penge i blikdåsen I den første tid i Upernavik var Ame Hansen nabo til Otto Thomassen og hans familie. (AG skrev i nr. 12 fra den 13. februar om Otto Thomassens søn, Kornelius Thomassen, som fyldte 70 år, og som har fortsat sin fars kunstneriske arbejde). - Otto Thomassen var en af Upernaviks notabiliteter, ingen tvivl om det, fortæller Ame Hansen i telefonen fra Bornholm, hvor han har boet siden pensioneringen i 1974. Hvert forår tog familien Thomassen på fangstrejse sydpå til fuglefjeldet Ap-par- suit og vendte tilbage til Upernavik, når isen var væk. - En dag kom Otto Thom- Otto Thomassen-ip tupilannik qiperugai 55-it saniatigut Ar- ne Hansen Kalaallit Nunaan- neersunik qiperukkanik alla- neq peqarpoq. - Ataataga taamaalluni Savalimmiuni ilinniartitsisuu- voq, atuartitaasalu ilagaat ar- fanniutip »Sonja Larsen«-ip naalagaata Johannes Larsen- ip ernera, Ame Hansen oqa- luttuarpoq. Aningaasarsiutigalugu arfanniameq taamaatinneqar- mat Johannes Larsen-ip qi- perukkanik tallimanik tuniva- anga, Kangaamiormiut tusaa- masat Kreutzmann-ikkut qi- perugaat. Johannes Larsen ar- fanniartutut kigutilissuit kigu- taat anginersiomissaannut pe- riarfissarissaarsimavoq, taa- maattumillu qipemkkat taak- assen ind pa mit kontor og afleverede en rund blikdåse fra et amerikanske tobaksfir- ma, erindrer Ame Hansen. Da jeg lukkede blikdåsen op, viste den sig at være fyldt med 10 kronersedler, vel om- kring 6.000 kroner. Pengene var betaling for en Rantzau- sminde-båd, som Otto Thom- assen fik sendt til Upernavik. På udstilling I løbet af årene i Upernavik købte Arne Hansen omkring 55 benfigurer af Otto Thom- assen. Denne enestående samling befinder sig i dag i Ame Hansens hjem »Holma Hodda« i Gudhjem. Udenrigsministeriet arran- gerede i 1988 »Kulturfrems- tødet Danmark - Frankrig«, som havde prins Henrik som protektor. I forbindelse med udstillingen »Grønlandsk kunst før og nu« i Det danske Hus på Champs Elysées i Paris stillede Ame Hansen på opfordring af maleren Bodil Kaalund 18 af sine tupilak- figurer i narhvals- og hvalro- stand til rådighed. Udstillingen blev en stor succes, og den blev senere vist på museet i Amersfoort i Hol- land i begyndelsen af 1989. Senere har Arne Hansen fået tegneren Hans Homhaver til at udarbejde 10 exlibris med Otto Thomassens tupil- akker som motiv. Disse 10 exlibris indgår i Arne Han- sens lille skrift om Otto Thomassen »Tupilak«, der har forord af kunstneren Bodil Kaalund. Frugtbarhedsdyrkelse Bodil Kaalund skriver blandt andet: - Det var Otto Thomassen ku tallimat tupinnaannartu- mik angillutillu kusanarpoq. - Aammattaaq Tunumiut qiperugaannik kusanartunik peqarpunga, naallu ukiut 22-t matuma sioma soraaminngo- raluarlunga Kalaallit Nunaat uummatinniiteqaara, Arne Hansen oqarpoq. Feriarlu- ngali Kalaallit Nunaannut uternissara kajungerinngilara. Najugaqarfigisimasakka eq- qaamasaqarfigisassannik ima pissarsiffigisimatigaakka, u- kiut taama amerlatigisut qaa- ngiuttut siunissaqartinnagu ullut qanga nuannersut eqqar- toriartussallugit. Ilisarnaatit Atuagassiaq Tidsskriftet Grønland, Det grønlandske Selskab-ip saqqummersitta- begyndte at skrære fine sma tandfigurer, der enten forestil- lede »En mand« eller »En fan- ger« eller gengav en vel ikke glemt, men tilbageholdt fore- stillingsverden med kult om- kring visse fangstdyr og de ulykkesbringende tupilakker. - Den situation, hvor det sammensatte væsen, tupilak- ken får liv og kraft fra man- dens livgivende sæd, har Tho- massen skildret flere gange, og den mandlige kønsdel ses iøvrigt ofte på hans tupilak- figurer. For at give figuren kraft?. Eller er det måske ube- vidst udtryk for en nu glemt frugtbarhedsdyrkelse? - En eller anden dyrkelse af fugle ser vi også hos Thomas- sen:Mand med fugl groende ud af kroppen eller med fugl i hånden eller på hovedet. Tu- pilakker med fuglehoveder forekommer. Men her var det måske værd at tænke på, at kunstneren har boet tæt ved Grønlands største fuglefjeld Apparsuit, og fuglene således har været en del af det daglige miljø, skriver Bodil Kaalund. De største tænder Foruden de 55 tupilakker af Otto Thomassen har Arne Hansen også andre figurer fra Grønland. - Min far var i en periode lærer på Færøerne, hvor han også underviste en søn til skip- peren på hvalfangerskibet »Sonja Larsen«, Johannes Lar- sen, fortæller Ame Hansen. - Da den kommercielle hvalfangst blev opgivet, for- ærede Johannes Larsen mig fem figurer, udskåret af den kendte Kreutzmann-slægt i Kangaamiut. Som hvalfanger havde Johannes Larsen mu- Potente tupilakker Den tidligere handelschef i Upernavik Arne Hansen har udgivet et lille skrift om kunstneren Otto Thomassen (1895-1971), der i 1930’eme gaa siusinnerusukkut exlibris Kalaallit Nunaanneersut al- laaserisarsimavai. Landsdommer-iusimasoq J. Kisby Møller allaaseris- aqartarsimavoq 1987, 1988 aamma 1990-imi. Tamatuma nalaani eqqumiitsuliortoq ilinniarfissuarmilu ilinniartit- sisoq Astri Heilmann Hanne Gabrielsen suleqatigalugu Nunatta Atuagaateqarfiani ili- samaatinik saqqummersitsip- put. »Grønland«-imi normuni saqqummersitassani Arne Hansen-ip tupilaatai, Otto Thomassen-ip qiperugai, Hans Hornhaver-ip titarta- ganngorlugit ilisarnaatinngor- tissimasai eqqartorneqassa- maarput. Otto Thomassen (1895-1971). lighed for at få fat i de største tænder fra kaskelothvaleme, og derfor er de fem figurer af en usædvanlig flot størrelse. - Jeg har endvidere eksem- pler på den smukke udskæ- ringskunst fra Østgrønland, så selv om det er 22 år siden, jeg blev pensioneret, fylder Grønland meget i mit hjerte, siger Ame Hansen. Jeg har imidlertid ikke haft lyst til at vende tilbage til Grønland på ferie. Jeg har suget så meget som muligt til mig af de ste- der, hvor jeg har boet, og så har det intet formål at vende tilbage mange år senere og tale om de go’e, gamle dage. Exlibris Tidsskriftet Grønland, som bliver udgivet af Det grøn- landske Selskab, har tidligere omhandlet artikler om exli- bris fra Grønland. Tidligere landsdommer J. Kisby Møller skrev en artikel- serie i 1987, 1988 og 1990. Kunstneren og seminarielek- tor Astri Heilmann arrangere- de i samme periode sammen med Hanne Gabrielsen en udstilling af exlibris på Det grønlandske Landsbibliotek. I et af de kommende numre af »Grønland« vil Ame Han- sens tupilakker, skåret af Otto Thomassen og omsat til exli- bris af Hans Homhaver, blive omtalt. ASS./FOTO:NAMMINE PIGISAQ/PRIVATFOTO

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.