Atuagagdliutit - 27.02.1997, Síða 8

8
Nr. 16 • 1997
y^£aa&'q&</$a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Tupilaat tissattut
Upernavimmi niuertuusimasoq Arne Hansen
qiperuisartoq Otto Thomassen pillugu
quppersagannguamik saqqummersitsivoq
NUUK(KK) - Otto Thomas-
sen qiperuisartutut pikkoris-
sutut, piniartorsuartut inuttul-
lu pingaartutut Kalaallit Nu-
naanni eqqaaneqarluartaria-
qartoq.
Upernavimmi niuertuusi-
masoq Arne Hansen oqarpoq,
quppersagannguup »Tupilak«
saqqummersinneranut tun-
ngavilersuutigalugu, tassani
Otto Thomassen-ip saanemik
qiperugai qulit immikkuulla-
rissut takutinneqarput.
Arne Hansen maanna 78-
inik ukiulik Nunatsinni suli-
voq 1939-mit 1974-imut, uki-
ullu nuannemerit ilaat Uper-
naviup eqqaani atomeqarput.
1948-1949 Kangersuatsia-
miippoq, taamani 250-inik
inoqartoq, Andreas Lund-
Drosvad paarlallugu, »Suko«-
mik ateruseqartoq. 1949-50
aammalu 1951-1956 Uper-
navimmiippoq, 400-500-nik
inoqartoq, siullermik koloni-
bestyrer-itut, 1953-imi taa-
guut allanngormat niuertutut.
Qillertuusami aningaasat
Arne Hansen Upernavim-
meeqqaarami Otto Thomas-
sen ilaqutaalu eqqaamiorai.
(AG nr. 12-imi, 13. februar
Otto Thomassen-ip ernera
Kornelius Thomassen, 70-
inik ukioqalersoq allaaseraa,
angummi eqqumiitsuliortuu-
neranik kingornussisimasoq).
- Otto Thomassen Uper-
navimmi nuimasut ilagigaat
qularutissaanngilaq, Arne
Hansen oqarasuaatikkut Bor-
holm-imit oqaluttuarpoq,
1974-imi soraaminngoramili
najugaqarftgisaa.
Upemaat tamaasa ilaquta-
riit Thomassen-ikkut kujam-
mut innamut timmissat ine-
qarfiannut Apparsuamut pini-
ariartarput, aatsaallu sikue-
raangat Upemavimmut uter-
tarlutik.
- Taamaalluni Otto Tho-
massen allaffinnut iserpoq,
tupaasivik qillertuusaq ula-
mertoq amerikameersoq nas-
sarlugu, Arne Hansen-ip eq-
qaavaa. Qillertuusaq ammar-
para, sunaaffa 10 kroninik
pappilissanik ulikkaartoq,
6.000 kronit missaaniikku-
nartut. Aningaasat angallam-
mut Rantzausminde-mut Otto
Thomassen-ip Upernavim-
mut tikisinniagaanut akiliutis-
saapput.
Saqqummersitsinermi
Ukiut ingerlanerini Arne
Hansen Upernavimmiinner-
mini saarnit qiperukkat 55-it
missaanniittut Otto Thomas-
sen-imit pisiarai. Katersukkat
imaannaanngitsut ullumikkut
Ame Hansen-ip illuani Gud-
hjem-imi »Holma Hodda«-
miipput.
1988-imi Nunanut allanut
tunngasunut ministeriaqarfik
aaqqissuussivoq »Kulturikkut
siuarsaaneq Danmark
Frankrig«, prins Henriup il-
lersugaa. Tamatumunnga ata-
tillugu saqqummersitsisoqar-
mat »Kalaallit Nunaanni eq-
qumiitsuliomeq qanga ullut-
sinnilu« Paris-imi Det danske
Hus-imi Champs Elysées-imi
Ame Hansen-ip qalipaasumit
Bodil Kaalund-imit kaam-
mattorneqarami tupilaat 18-
init qilalukkap qernertap aar-
rullu tuugaavinik qipemkkat
atukkiuppai.
Saqqummersitsineq iluat-
silluarpoq, kingusinnerusuk-
kullu 1989-imi Holland-imi
Amersfoort-imi katersugaasi-
vimmi saqqummersinneqarput.
Kingoma Ame Hansen-ip
titartaasartoq Hans Homhaver
atuagaatillup atuagaatiminut
immikkut ilisamaatitut nalu-
naaqutarititaatut (exlibris) ti-
tartaatippaa, Otto Thomassen-
ip tupilaliai qulit assilisillugit.
Exlibris-it taakku Ame Han-
sen-ip quppersagannguni Otto
Thomassen-ip qiperugai pillu-
git allaaserisami »Tupilak«
ilaapput, quppersagaq eqqu-
miitsuliortup Bodil Kaalund-
ip aallaqqaasersimavaa.
Kinguaassiorsinnaaneq
Bodil Kaalund ilaatigut allappoq:
- Otto Thomassen (1895-
1971), 1930-kkunni tugaanik
kusanartunik mikisunik qi-
peruisalerpoq, assilisarpai
»Angut« imaluunniit »Pini-
artoq« imaluunniit assilisar-
pai suli puigomeqanngitsut,
kisiannili takorluukkanik pa-
qumigisanik, piniakkanik kii-
salu tupilannik ajunaartitsi-
sartunik pingaartitsineq.
- Assigiinngitsunik katite-
rilluni tupilaap uummartame-
ra pissaaneqameralu angutip
anisuuanit pinngortitsisinnaa-
sumit pisut, Thomassen-ip
arlaleriarluni ersersittarpaa,
tupilannilu arlalinni angutip
kinguaassiuutaa takutinne-
qakkajuppoq. Qipemgaq pis-
saaneqartinniarlugu? Im-ma-
qaluunniit eqqarsaatiginagu
maanna puigorneqareersoq
kinguaassiorsinnaanermik pi-
ngaartitsinermut ersiutigitin-
neqarluni?
- Arlaatigullu timmissanik
pingaartitsineq Thomassen-ip
ersersippai: Angutip timaanit
timmiaq naajartortoq ima-
luunniit timmiaq tigummigaa
niaqquminiitikkaaluunniit.
Tupilaat timmissat niaquinik
niaqullit naammattuugassaap-
put. Eqqaamasariaqarporli
eqqumiitsuliortoq Kalaallit
Nunaanni timmissat inaasa
annersaasa Apparsuit qanittu-
ani najugaqarnikuummat, taa-
maalillutik timmissat inuu-
nermut ilaaginnarlutik, Bodil
Kaalund allappoq.
Kigutit angisoorsuit
NUUK(KK) - Jeg synes, at
Otto Thomassen som en
fremragende kunstner, en stor
fanger og et betydningsfuldt
menneske fortjener et stort
eftermæle i Grønland.
Det siger den tidligere han-
delschef i Upernavik Arne
Hansen som baggrund for at
have udgivet et lille skrift
»Tupilak«, der viser 10 af
Otto Thomassens mest karak-
teristiske benfigurer.
Den nu 78-årige Ame Han-
sen var ansat i Grønlandstje-
nesten fra 1939 til 1974, og
nogle af de bedste år blev hen-
lagt til Upemavik-distriktet.
Fra 1948 til 1949 i Kanger-
suatsiaq, hvor der boede 250
mennesker, og hvor han af-
løste Andreas Lund-Drosvad,
også kaldet »Suko«. Fra
1949-50 og igen 1951-1956 i
Upernavik, hvor der boede
400-500 mennesker, først
som kolonibestyrer og efter
ændringerne i 1953 som han-
delschef.
Penge i blikdåsen
I den første tid i Upernavik
var Ame Hansen nabo til Otto
Thomassen og hans familie.
(AG skrev i nr. 12 fra den 13.
februar om Otto Thomassens
søn, Kornelius Thomassen,
som fyldte 70 år, og som har
fortsat sin fars kunstneriske
arbejde).
- Otto Thomassen var en af
Upernaviks notabiliteter,
ingen tvivl om det, fortæller
Ame Hansen i telefonen fra
Bornholm, hvor han har boet
siden pensioneringen i 1974.
Hvert forår tog familien
Thomassen på fangstrejse
sydpå til fuglefjeldet Ap-par-
suit og vendte tilbage til
Upernavik, når isen var væk.
- En dag kom Otto Thom-
Otto Thomassen-ip tupilannik
qiperugai 55-it saniatigut Ar-
ne Hansen Kalaallit Nunaan-
neersunik qiperukkanik alla-
neq peqarpoq.
- Ataataga taamaalluni
Savalimmiuni ilinniartitsisuu-
voq, atuartitaasalu ilagaat ar-
fanniutip »Sonja Larsen«-ip
naalagaata Johannes Larsen-
ip ernera, Ame Hansen oqa-
luttuarpoq.
Aningaasarsiutigalugu
arfanniameq taamaatinneqar-
mat Johannes Larsen-ip qi-
perukkanik tallimanik tuniva-
anga, Kangaamiormiut tusaa-
masat Kreutzmann-ikkut qi-
perugaat. Johannes Larsen ar-
fanniartutut kigutilissuit kigu-
taat anginersiomissaannut pe-
riarfissarissaarsimavoq, taa-
maattumillu qipemkkat taak-
assen ind pa mit kontor og
afleverede en rund blikdåse
fra et amerikanske tobaksfir-
ma, erindrer Ame Hansen. Da
jeg lukkede blikdåsen op,
viste den sig at være fyldt
med 10 kronersedler, vel om-
kring 6.000 kroner. Pengene
var betaling for en Rantzau-
sminde-båd, som Otto Thom-
assen fik sendt til Upernavik.
På udstilling
I løbet af årene i Upernavik
købte Arne Hansen omkring
55 benfigurer af Otto Thom-
assen. Denne enestående
samling befinder sig i dag i
Ame Hansens hjem »Holma
Hodda« i Gudhjem.
Udenrigsministeriet arran-
gerede i 1988 »Kulturfrems-
tødet Danmark - Frankrig«,
som havde prins Henrik som
protektor. I forbindelse med
udstillingen »Grønlandsk
kunst før og nu« i Det danske
Hus på Champs Elysées i
Paris stillede Ame Hansen på
opfordring af maleren Bodil
Kaalund 18 af sine tupilak-
figurer i narhvals- og hvalro-
stand til rådighed.
Udstillingen blev en stor
succes, og den blev senere vist
på museet i Amersfoort i Hol-
land i begyndelsen af 1989.
Senere har Arne Hansen
fået tegneren Hans Homhaver
til at udarbejde 10 exlibris
med Otto Thomassens tupil-
akker som motiv. Disse 10
exlibris indgår i Arne Han-
sens lille skrift om Otto
Thomassen »Tupilak«, der
har forord af kunstneren
Bodil Kaalund.
Frugtbarhedsdyrkelse
Bodil Kaalund skriver blandt
andet:
- Det var Otto Thomassen
ku tallimat tupinnaannartu-
mik angillutillu kusanarpoq.
- Aammattaaq Tunumiut
qiperugaannik kusanartunik
peqarpunga, naallu ukiut 22-t
matuma sioma soraaminngo-
raluarlunga Kalaallit Nunaat
uummatinniiteqaara, Arne
Hansen oqarpoq. Feriarlu-
ngali Kalaallit Nunaannut
uternissara kajungerinngilara.
Najugaqarfigisimasakka eq-
qaamasaqarfigisassannik ima
pissarsiffigisimatigaakka, u-
kiut taama amerlatigisut qaa-
ngiuttut siunissaqartinnagu
ullut qanga nuannersut eqqar-
toriartussallugit.
Ilisarnaatit
Atuagassiaq Tidsskriftet
Grønland, Det grønlandske
Selskab-ip saqqummersitta-
begyndte at skrære fine sma
tandfigurer, der enten forestil-
lede »En mand« eller »En fan-
ger« eller gengav en vel ikke
glemt, men tilbageholdt fore-
stillingsverden med kult om-
kring visse fangstdyr og de
ulykkesbringende tupilakker.
- Den situation, hvor det
sammensatte væsen, tupilak-
ken får liv og kraft fra man-
dens livgivende sæd, har Tho-
massen skildret flere gange,
og den mandlige kønsdel ses
iøvrigt ofte på hans tupilak-
figurer. For at give figuren
kraft?. Eller er det måske ube-
vidst udtryk for en nu glemt
frugtbarhedsdyrkelse?
- En eller anden dyrkelse af
fugle ser vi også hos Thomas-
sen:Mand med fugl groende
ud af kroppen eller med fugl i
hånden eller på hovedet. Tu-
pilakker med fuglehoveder
forekommer. Men her var det
måske værd at tænke på, at
kunstneren har boet tæt ved
Grønlands største fuglefjeld
Apparsuit, og fuglene således
har været en del af det daglige
miljø, skriver Bodil Kaalund.
De største tænder
Foruden de 55 tupilakker af
Otto Thomassen har Arne
Hansen også andre figurer fra
Grønland.
- Min far var i en periode
lærer på Færøerne, hvor han
også underviste en søn til skip-
peren på hvalfangerskibet
»Sonja Larsen«, Johannes Lar-
sen, fortæller Ame Hansen.
- Da den kommercielle
hvalfangst blev opgivet, for-
ærede Johannes Larsen mig
fem figurer, udskåret af den
kendte Kreutzmann-slægt i
Kangaamiut. Som hvalfanger
havde Johannes Larsen mu-
Potente tupilakker
Den tidligere handelschef i Upernavik Arne Hansen har
udgivet et lille skrift om kunstneren Otto Thomassen
(1895-1971), der i 1930’eme
gaa siusinnerusukkut exlibris
Kalaallit Nunaanneersut al-
laaserisarsimavai.
Landsdommer-iusimasoq
J. Kisby Møller allaaseris-
aqartarsimavoq 1987, 1988
aamma 1990-imi. Tamatuma
nalaani eqqumiitsuliortoq
ilinniarfissuarmilu ilinniartit-
sisoq Astri Heilmann Hanne
Gabrielsen suleqatigalugu
Nunatta Atuagaateqarfiani ili-
samaatinik saqqummersitsip-
put.
»Grønland«-imi normuni
saqqummersitassani Arne
Hansen-ip tupilaatai, Otto
Thomassen-ip qiperugai,
Hans Hornhaver-ip titarta-
ganngorlugit ilisarnaatinngor-
tissimasai eqqartorneqassa-
maarput.
Otto Thomassen (1895-1971).
lighed for at få fat i de største
tænder fra kaskelothvaleme,
og derfor er de fem figurer af
en usædvanlig flot størrelse.
- Jeg har endvidere eksem-
pler på den smukke udskæ-
ringskunst fra Østgrønland, så
selv om det er 22 år siden, jeg
blev pensioneret, fylder
Grønland meget i mit hjerte,
siger Ame Hansen. Jeg har
imidlertid ikke haft lyst til at
vende tilbage til Grønland på
ferie. Jeg har suget så meget
som muligt til mig af de ste-
der, hvor jeg har boet, og så
har det intet formål at vende
tilbage mange år senere og
tale om de go’e, gamle dage.
Exlibris
Tidsskriftet Grønland, som
bliver udgivet af Det grøn-
landske Selskab, har tidligere
omhandlet artikler om exli-
bris fra Grønland.
Tidligere landsdommer J.
Kisby Møller skrev en artikel-
serie i 1987, 1988 og 1990.
Kunstneren og seminarielek-
tor Astri Heilmann arrangere-
de i samme periode sammen
med Hanne Gabrielsen en
udstilling af exlibris på Det
grønlandske Landsbibliotek.
I et af de kommende numre
af »Grønland« vil Ame Han-
sens tupilakker, skåret af Otto
Thomassen og omsat til exli-
bris af Hans Homhaver, blive
omtalt.
ASS./FOTO:NAMMINE PIGISAQ/PRIVATFOTO