Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 38 ■ 1997
^£aaj&qj£'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qeqertarsu-
armiut
paasisinnaan-
ngilaat
raajanik
tunisassiorneq
ingerlallu-
artoq sooq
matuniar-
neqamersoq.
Borgenre i
Qeqertarsuaq
forstår ikke,
hvorfor man
vil lukke
rejeproduktion
en der, hvor
den fungere
tilfredsstillen-
de.
Qeqertarsuarmiut siunissamut sioorapput
Innuttaasut ataatsimoorussamik oqaaseqaateqarput aalajangiisartullu eqqarsarluaqquaat
(JB) - Qeqertarsuarmiut sioor-
assutigaat Royal Greenlandip
naammasssisaqarsinnaassut-
sip naapertuuttunngortinniar-
nissaanik taasaa aamma tuni-
sassioriaatsip allanngortinne-
qamissaa illoqarfimmi sulias-
saqartitsiniamermut akornu-
taassasoq. Ippassaani illoqar-
fimmiut ataatsimeeqatigiip-
put, oqaluuserineqarporlu illo-
qarfimmi tunisassiornerup
ilaa nuunneqamissaata Inatsi-
sartut oqallinnissaata kingu-
nerisinnaasai.
Tunisassiorfiup tunisassior-
nerata allanngortinneqamera-
(JB) - Borgerne i Qeqertarsu-
aq er bange for, at den såkald-
te kapacitetstilpasning og pro-
duktionsomlægning i Royal
Greenland vil gå ud over be-
skæftigelsen i byen. Det var
der borgermøde om forleden,
og her drøftede man konse-
kvenserne af Landstingets
drøftelser om udflytning af en
del af produktionen fra fa-
brikken i byen.
Omlægningen af produkti-
onen på fabrikken vil betyde,
at rejeproduktionen stopper
og erstattes med produktion
af friller. Det er i alt fald,
hvad der lægges op til i øje-
blikket, og derfor er borgerne
i Qeqertarsuaq nervøse for
fremtiden.
Borgerne frygter nemlig
ikke blot en nedgang i be-
skæftigelsen på fabrikken,
men peger i en fælles udtalel-
se efter mødet også på, at de
erhvervsvirksomheder, der
ligger i kølvandet af fabrik-
ken, vil være nødt til at fyre
medarbejdere for at tilpasse
sig til nye, trange virkelighed.
Borgerne undrer sig over,
at man overvejer at »slå ned«
på en fabrik, der i dag er et
ta kingunerissavaa raajaleri-
neq unitsinneqamissaa, ava-
leqqanillu tunisassiomermik
taarserlugu. Maanna taama
eqqarsaatersortoqarpoq, taa-
maattumik Qeqertarsuarmiut
siunissaq sioragaat.
Illoqarfimmiut suliffissu-
armi sulisut ikilinissaat an-
nilaangassutigiinnanngilaat,
ataatsimeereemermili ataatsi-
moorussamik oqaaseqaam-
minni taakkartorpaat sulif-
feqarfiit suliffissuarmik sul-
lissisartut sulisumminnik sor-
aarsitsariaqassasut piviusunut
nutaanut ilungersunartunut
skoleeksempel på ordentlig
og fornuftig produktion. - I
Qeqertarsuaq produceres der
rejer af højeste kvalitet,
blandt andet fordi råvaren er i
orden, fordi vandkvaliteten
ikke findes bedre i hele
Diskobugt-området, og fordi
arbejdskraften er stabil, hed-
der det blandt i borgernes
udtalelse.
- Det er en kendsgerning, at
produktionen i modsætning
til andre byer er og har været
rentabel, siger borgerne, som
mener, at det netop er Qeqert-
arsuaqs fortjeneste.
Rammer andre erhverv
Borgerne mener, at konse-
kvensen af en lukning af reje-
produktionen kommer til at
række langt videre, end man
forestiller sig. De erhverv, der
har direkte og indirekte til-
knytning til fabrikken bliver
nødt til at reducere medarbej-
derstaben, fordi omsætningen
uundgåeligt vil gå ned. Nogle
kan blive nødt til at lukke.
Det blev også nævnt, at
fiskerflåden i byen vil blive
nødt til at finde andre steder at
indhandle, og på lidt længere
naleqqussamiarlutik.
Illoqarfimmiut eqqumii-
gaat suliffissuaq ullumikkut
pitsaasumik silatusaartumillu
tunisassiornermigut allanut
maligassiuisoq »kanneqas-
sammat«. - Qeqertarsuarmi
raajat pitsaalluinnartut tuni-
sassiarineqartarput, ilaatigut
tunisassiat ajunngimmata,
Qeqertarsuup tunuani allanut
naleqqiullugu imeq pitsaallu-
innartuummat, kiisalu sulisut
patajaammata, ilaatigut oqaa-
seqaammi erseqqissarneqar-
poq.
- Naluneqanngitsutut tuni-
sigt betyder det, at tilhørsfor-
holdet til byen bliver »udvan-
det«, hvorefter mange for-
mentlig vil flytte til andre
byer. Og så går det rigtig
stærkt med udhulingen af
Qeqertarsuaqs erhvervsmu-
ligheder. Værksteder, provi-
antering og forsyning i øvrigt
vil blive væsentligt reduceret.
På mødet var der derfor en
udbredt frygt, at konsekven-
sen vil blive, at byen mister
mange arbejdspladser i alle
brancher, og det vil den fores-
låede produktionsomlægning
til friller ikke kunne kompen-
sere for. Der var derfor enig-
hed om, at der skal udføres et
betydeligt analysearbejde,
inden der tages endelig be-
slutning om fabrikkens frem-
tid. Et lille samfund vil altid
være betydelig mere sårbart
overfor store omlægninger,
og det mener borgerne i Qe-
qertarsuaq, at der skal tages
højde for.
Afhængighed
Ved en omlægning som den
påtænkte vil fabrikken i Qe-
qertarsuaq blive fuldstændig
afhængig af andre fabrikkers
sassiomeq illoqarfinnut alla-
nut naleqqiullugu qangaanillu
sulilumi imminut akilersin-
naasoq, illoqarfimmiut oqaa-
seqaateqarput, isumaqarpullu
tamanna Qeqertarsuarmut
nersualaarinnissutaasoq.
Suliffiit allat
eqqorneqassapput
Illoqarfimmiut oqarput raaja-
lerinerup matuneqarnerani
takorluukkamit annerusumik
kinguneqarnerungaassasoq.
Suliffeqarfiit toqqaannartu-
mik toqqaannanngikkalua-
milluunniit suliffissuarmut
produktionskapacitet, fordi
råvaren til Qeqertarsuaq er et
biprodukt af hellefiskepro-
duktionen. Samtidig er det en
udbredt opfattelse, at afsæt-
ningen af friller er særdeles
følsom, hvorfor det vil kunne
ske, at produktionen stoppes
med kort varsel.
Borgerne kan simpelthen
ikke forstå, hvorfor produkti-
onen skal omlægges i en by
og på en fabrik, hvor alting er
vellykket, uden i det mindste
at have foretaget de nødven-
dige konsekvensberegninger
af følgerne for byen og be-
folkningen.
På mødet var der derfor
enighed om at appellere til
beslutningstagerne om at
overveje den mulighed, at den
nuværende produktion af ise-
de rejer i isfri perioder beva-
res, og at frille-produktionen
sker i islægningsperioden.
Fællesudtalelsen fra bor-
gerne i Qeqertarsuaq er un-
derskrevet af 1. viceborgme-
ster Jens Johan Broberg og
støttes af fiskerne, den lokale
fagforening og af arbejdsgi-
verforeningen.
attuumassuteqartut sulisu-
minnik ikilisaasariaqartut,
pinngitsoomani kaaviaartitaat
ikilissammata. Ilaat matusari-
aqalissapput.
Taaneqarportaaq illoqar-
fimmi aalisariutit allanut tu-
laassuisariaqalissasut, siunis-
sarlu siusinnerusoq eqqar-
saatigalugu nassatarissavaa
illoqarfimmut attuumassu-
teqameq kimeerukkiartussa-
voq, allatut ajomartumik arla-
lissuit illoqarfinnut allanut
nuuttariaqalissallutik. Qeqer-
tarsuarmi suliaqarsinnaaner-
mut periarfissat sukkasuumik
nungukkiartussapput. Saffior-
fiit, sannaviit, taquassarsiniar-
fiit pilersuisullu allat anner-
tuumik ikilissapput.
Ataatsimiinnermi sioora-
gineqarpoq illoqarfik sulia-
qarfinni tamani suliffiit amer-
lasuut annaaneqarnerannik
kinguneqassasoq, avaleqqali-
nillu tunisassiulememissamut
siunnersuutip tamakku taar-
sersinnaanngilai. Taamaattu-
mik isumaqatigiissutigineqar-
poq sukumiisumik misissu-
eqqissaameqartariaqartoq, su-
liffissuup siunissaa pillugu
aalajangiivittoqartinnagu.
Annertuunik allanngortiteri-
nemi illoqarfik inukitsoq ta-
matigut eqqoruminarneruvoq,
Qeqertarsuarmiullu isuma-
qarput tamanna eqqarsaatigi-
neqartariaqartoq.
Pinngitsuuismnaarmgmneq
Qeqertarsuup suliffissuata
allanngortisarnissaatut eq-
qarsaatigineqartoq eqqarsaa-
tigalugu suliffissuit allat tuni-
sassiorsinnaanerannut pin-
ngitsuuisinnaajunnaassaaq,
tunisassiat Qeqertarsualiaan-
neqartussat qalerallerinermi
saniatigut tunisassiaammat.
Isumaqartoqarporlu avaleq-
qat tunisaanerat allanngora-
qimmat tunisassiorneq imaa-
litsiaannarlugu unitsinneqar-
sinnaalluni.
Illoqarfimmiut paasisin-
naanngilaat illoqarfimmi
aammalu suliffissuarmi suut
tamarmik pitsaasumik inger-
lasumi tunisassiorneq allan-
ngortinniameqamersoq, illo-
qarfimmut innutaasunullu ki-
ngunissai pisariaqartumik
paasiniaqqaallannguamagit.
Taamaattumik ataatsimiin-
nermi isumaqatigiittoqarpoq
aalajangiisartut eqqarsaqqu-
neqartut periarfissat misis-
soqqullugit, maannakkutut
sikuunnginnerani raajanik si-
kulersukkanik tunisassiorneq
ingerlatiinnaqqullugu, siku-
gaangallu avaleqqanik tuni-
sassiortoqarluni.
Qeqertarsuarmiut ataatsi-
moorussamik oqaaseqaataat
atsiorneqarpoq 1. viceborg-
mester Jens Johan Broberg-
imit tapersersomeqarlunilu
aalisartunit, sulinermik inuus-
sutissarsiortunit kiisalu suli-
sitsisut peqatigiiffiannit.
GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER
Skal du til Aasiaat?
Vi tilbyder: Hotellejligheder Hotelværelser Gæsteboliger med alle moderne faciliteter Pris fra kr. 575,- pr. døgn Ring og hør nærmere ^ .OUPrøve? ^rentere fot ^ ©t PTøve i9en'
e ‘
Lri Rengøringsselskabet Box 66 • 3950 Aasiaat fl Tlf.4 21 95 Fax 4 29 87
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
Borgerne i Qeqertarsuaq
frygter for fremtiden
Borgerne fremsætter fællesudtalelse og beder beslutningstagerne tænke sig
grundigt om
ASSJ FOTO-ARKIV: JAN NlARTENSSON