Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 7

Nr. 38 • 1997
7
ffCa a^a^c/f/'u t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Qeqertarsuanni fabrikki
sioorassutigisariaqanngilaq
siulittuutigaa
QEQERT ARSU AQ( JB)
ortinniarnerata kingorna
suliffissaqartitsinissaq
Borgmester Maliinannguaq Markussen Mølgaard-ip
illoqarfimmut suliffissuup illoqarfiullu siunissaasa
isumakuluutigineqamerat isumaqatigaa.
Borgmester Maliinannguaq Markussen Mølgaard deler
borgernes bekymring for fabrikkens og byens fremtid.
Naak Qeqertarsuarmi fabrik-
kip siunissaa pillugu suli ina-
arutaasumik aalajangertoqan-
ngikkaluartoq, borgmester
aamma inatsisartunut ilaa-
sortaq Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgaard aamma isu-
makuluppoq. Siunissaq pillu-
gu illoqarfimmioqatimisut
siooravoq, illoqarfimmiut,
S.I.P.-p aamma sulisitsisut
aalisamermut ataatsimiitita-
liamut oqaaseqaataat isuma-
qatigaa (quppemerup siulia
takuuk - aaqq.).
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard Inatsisartunut
saqqummiunniarsarereerpaa
sikoqannginnerani raajanik
tunisassiortoqartamissaa, si-
kuuneratalu nalaani avaleqqa-
nik tunisassiortoqartamissaa.
Isummiussarli taanna maanna
aalisamermut ataatsimiitita-
liamit suliarineqartoq qanoq
isummerfigineqassanersoq
ilisimanngilaa.
Borgmesterip paasisinna-
anngilaa sooq Royal Green-
landip Qeqertarsuaq taama
iliorfiginiameraa, uffa tuni-
sassiorneq sinneqartoorfiu-
sartoq sulisullu patajaatsut.
Neriulluarporli paasisinnaa-
gamiuk aalisamermut ataatsi-
miititaliap illoqarfimmiut
saaffiginnissutaat namminer-
lu oqaaseqaatini pimooruk-
kaa.
Ilassutigaa Qeqertarsuaq
eqqomminaqisoq illoqarfik
allamik peqanngimmat fa-
brikkili kisiat isumalluutigi-
neqarmat. - Qeqertarsuup Tu-
nuani illoqarfiit allat ilinniar-
feqarput assigiinngitsunillu
allaffissomikkut annertuunik
suliffeqarlutik, Qeqertarsuar-
mili pisortat ilaannakortumil-
lu pisortat kiffartuussiffigi-
saat Qeqertarsuarmi annikilli-
sameqarsimammata.
- Illoqarfik suutaarukkiar-
tuinnarpoq, Maliinannguaq
Markussen Mølgaard AG-
mut nassuiaavoq, taamaattu-
mik suliffissuup kingariamis-
saa saperluinnassavarput.
Kinguariassanngilaq
- Taamaattoqassanngilarli,
Royal Greenlandip paasissu-
tissiisamermut pisortaa Sofia
Geisler akissuteqarpoq.
Naammassisaqarsinnaassut-
sip naapertuuttunngortinniar-
nera Qeqertarsuarmut iluaqu-
taassaaq, suliffissat qangamut
naleqqiullugu amerlisussaam-
mata.
- Qeqertarsuarmi fabrikki
1997-imi raajanik tunisassior-
nermut atatillugu ukioq kaa-
jallallugu piffissaq tamaat 26-
nik sulisoqartussaavoq. Ta-
matuma nassatarissavaa suli-
assaqarnerup annertunersaa
sikoqannginnerani pisussaa-
voq. Sikoqarnerata nalaani
suliassaqartitsineq taamaal-
laat qulakkeerneqartarpoq
Namminersomemllutik Oqar-
tussat aningaasaliinerisigut.
Avaleqqanik tunisassior-
nermut allanngortitsinermi
ukioq naallugu sulisorisat 35-
nut amerlissapput, amerleria-
at 35 procentiulluni. Tunisas-
siorfiup nutartereemeratigut
qerititsiviullu allineqalaame-
ratigut avaleqqanik tunisassi-
omeq ukioq kaajallallugu as-
sigiimmik ingerlanneqas-
saaq, sulisut qangamut na-
leqqiullugu ukiup qaamma-
taani tamani aningaasarsior-
nissamut qulakkeerisussaallu-
tik.
Sinneqartoomeq
piumasaqarfiusoq
Ilumoorpoq Qeqertarsuarmi
raajanik tunisassiomeq sinne-
qartoorfiusoq, emiaat nalikil-
liliinerillu eqqaassanngik-
kaanni, Royal Greenland nas-
suiaanermini erseqqissaavoq.
Tassa imaappoq, tunisassior-
neq amerlanemik aningaasa-
liinerit nutarterinerilluunniit
nammassinnaanngilai ami-
gartooruteqarfiussanngikku-
ni. Raajanik tunisassiomeq
ingerlaannassappat ukiualun-
nguit ingerlanerini nutarteri-
neq pisariaqalissaaq.
Raajanik tunisassiomeq fa-
brikkinut ikinnernut kater-
suutsinnissaa paasinarluin-
narpoq. Raajanik tunisassior-
neq Qeqertarsuarmiinnaq
nuunneratigut Royal Green-
landip ukiumut aningaasaqar-
nera 8 millioner kroninik
pitsanngoriassaaq.
Avaleqqat tuniniamissaan-
nut periarfissat illoqarfimmi-
ut isumakuluutaat tunngavis-
saqanngilaq. Paamiuni ava-
QEQERTARSUAQ(JB) -
Selvom der endnu ikke er
taget nogen endelig beslut-
ning med fabrikkens fremtid i
Qeqertarsuaq, er også bor-
gmester og landstingsmedlem
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard bekymret. Hun
deler sine bysfællers angst for
fremtiden og tilslutter sig helt
den udtalelse, som borgerne,
S.I.P. og arbejdsgiverne har
fremsendt til fiskeriudvalget
(se forrige side - red.).
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard har allerede i
Landstinget forsøgt at frem-
me det synspunkt, at der bør
produceres rejer i åbentvands-
perioden og friller i islæg-
ningstiden. Men hun har
ingen fornemmelse af, hvor-
dan synspunktet bliver mod-
taget i fiskeriudvalget, som i
øjeblikket arbejder med
sagen.
Borgmesteren forstår ikke,
hvorfor Royal Greenland har
slået ned på netop Qeqertar-
z suaq, hvor produktionen giver
| overskud, og arbejdskraften
j er stabil. Men hun er fuld af
é! forhåbninger, fordi hun har
| fået indtryk af, at fiskeriud-
| valget tager borgernes hen-
o vendelse og hendes egne
3 kommentarer seriøst.
" Hun tilføjer, at Qeqertarsu-
aq er yderst sårbar, fordi byen
ikke har andet end sin fabrik.
- De øvrige byer i Diskobug-
ten har uddannelsesinstitutio-
ner og forskellige større ad-
leqqanik tunisassiomerup aal-
lartinneranilli Royal Green-
land akigissaartitsiartuinnar-
simavoq, tamatumunngalu
ilutigitillugu piserusutut a-
merligaluttuinnarlutik. Royal
Greenland avaleqqanik tuni-
saqarsinnaapput ullumikkut
tunisassiarineqartartut sinner-
lugit, taamaattumik tuniniaaf-
fissaaleqilluni ajornartorsiu-
teqartoqanngilaq, akerlianik
tuniniagassaarunneq ajomar-
torsiutaalluni.
Aalisartut
oqaloqatigineri
Tulaassuinermut periutsit al-
lanngortinneqassagaluarpata
soorunami Royal Green-
landip tamanna aalisartunik
oqaloqatigiissutigerusuppaa,
suliffeqarfissuup nassuiaatini
nangippaa, tamatumunngalu
ministrationer, mens arbejds-
pladser i forbindelse med
offentlige eller halvoffentlige
servicefunktioner er reduceret
i Qeqertarsuaq.
- Byen bliver mere og mere
udsultet, forklarer Maliinan-
nguaq Markussen Mølgaard
til AG, og derfor tåler vi ikke
tilbagegang for fabrikkens
vedkommende.
Ingen tilbagegang
- Men det bliver der heller
ikke tale om, hedder det i et
svar fra informationschef
Sofia Geisler, Royal Green-
land. Kapacitetstilpasningen
bliver en klar fordel for Qe-
qertarsuaq, fordi beskæftigel-
sen stiger i forholdt til tidlige-
re.
- Fabrikken i Qeqertarsuaq
vil i 1997 have en beskæfti-
gelse svarende til 26 fuldtids-
beskæftigede på årsbasis i
forbindelse med rejeprodukti-
on. Som følge deraf vil ho-
vedparten af beskæftigelsen
ligge i perioden uden islæg.
Beskæftigelsen i islægsperio-
den har hidtil kun kunnet sik-
res gennem betalinger fra
Grønlands Hjemmestyre.
Men ved en omlægning til
frilleproduktion bliver der
tale om 35 såkaldte årsværk,
og det svarer til en stigning i
beskæftigelsen på 35 procent.
Efter renovering af fabrikken
og en mindre udvidelse af
frostlageret, vil frilleprodukti-
onen ske jævnt over hele året,
atatillugu oqaatigineqarluni
ullumikkut raajarniarnissa-
mut akuerineqartut angallatit
illoqarfimmi angerlarsimaf-
feqartut arfiniliusut.
Royal Greenland aamma
isumaqanngilaq suliffissuup
hvorved de ansatte i modsæt-
ning til hidtil sikres en lønind-
tægt i alle årets måneder.
Betinget overskud
Det er rigtigt, at rejeprodukti-
onen i Qeqertarsuaq giver
overskud, men kun hvis man
ser bort fra renter og afskriv-
ninger, bemærker Royal
Greenland i sin redegørelse.
Det vil sige, at produktionen
ikke kan bære yderligere in-
vesteringer og renoveringer,
uden at der skabes underskud.
Hvis rejeproduktionen skal
fortsætte ville en sådan reno-
vering blive nødvendig i løbet
af få år.
Fordelen ved at samle reje-
produktionen på færre anlæg
er overbevisende. Alene flyt-
ningen af rejeproduktionen
fra Qeqertarsuaq vil forbedre
Royal Greenlands økonomi
med ikke mindre end otte mil-
lioner kroner om året.
Med hensyn til borgernes
bekymring over afsætnings-
mulighederne for friller, så
bygger den på en ubegrundet
frygt. Siden opstarten af fril-
leproduktionen i Paamiut har
Royal Greenland oplevet
konstante prisstigninger sam-
tidig med, at også efterspørg-
slen bliver større. Royal
Greenland kan sælge flere
friller, end der produceres i
dag, og der er altså ikke tale
om et afsætningsproblem
med snarere om et leverings-
problem.
illoqarfimmiunit kiffartuus-
siffigineqartamera malunnaa-
tilinnik allannguteqassasoq,
suliffeqarfissuulli illoqarfim-
mi inuussutissarsiomerit allat
ataatsimut isigalugit akisus-
saaffigisinnaannginnerarpai.
En snak med fiskerne
Royal Greenland vil naturlig-
vis drøfte en eventuel omlæg-
ning af indhandlingsmønstret
med fiskerne, hedder det vi-
dere i koncernens redegørel-
se, og det nævnes i den for-
bindelse, at der i dag er seks
fartøjer med rejelicens hjem-
mehørende i byen.
Royal Greenland mener i
øvrigt ikke, at der sker nogle
bemærkelsesværdige ændrin-
ger omkring den lokale servi-
cering af fabrikken, men afvi-
ser desuden, at koncernen kan
påtage sig det samlede ansvar
for det øvrige erhvervsliv i
byen.
PROKLAMA
I konkursboet Masanti Aps, Maniit-
soq, reg.nr. ApS 155.883 opfordres
enhver, der har fordring eller andet
krav, til inden 4 uger efter denne
bekendtgørelse til boets kurator:
Advokat Wilhelm Malling, Box
1046, Aqqusinersuaq 27, 3900
Nuuk skriftligt at anmelde deres
krav, opgjort med eventuelle renter
pr. konkursdagen.
Dokumentation for kravet og gen-
part af anmeldelsen bør medsendes.
Der indkaldes til skiftesamling:
fredag, den 13. juni 1997, kl.
10.00,
til prøvelse af fordringerne og
eventuelt andre krav. En fortegnel-
se herover med kurators indstillin-
ger og anmeldelserne ligger til
eftersyn i landsretten 2 uger før
skiftesamlingen.
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands I^andsret, retssal 3, Tjalfesvej
1,3900 Nuuk.
GRØNLANDS LANDSRET
DEN 13. maj 1997.
Il

Paasissutissiinermut pisortap Sofia Geislerip
erseqqissarpaa Qeqertarsuarmi suliffissaqartitsiniameq
ullumikkomit pitsaanerulissasoq.
Informationschef Sofia Geisler understreger, at
beskæftigelsesforholdene Qeqertarsuaq bliver bedre end i dag.
Ingen grund til frygt for
fabrikken i Qeqertarsuaq
Royal Greenland bebuder bedre beskæftigelse efter kapasitetstilpasningen i
Diskobugten
ASSV FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN