Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 23

Nr. 38 • 1997
23
GRØNLANDSPOSTEN
/
Mener Nuuks borgmester
at alle danskere lyver
Hvordan kan man ellers tolke udtalelsen i AG nr. 29?
Efter at have læst artiklen har
jeg fulgt med i, om der er
kommet et dementi, men
eftersom dette ikke er tilfæl-
det, må jeg gå ud fra, at
Agnethe Davidsens udtalelser
skal betragtes som rigtige.
Hun generaliserer: »dan-
skerne er opdraget til at næg-
te alt i retssalen«... Hvad er
det dog for noget vrøvl. Skul-
le alle danskere dermed være
dårligt opdraget? Min opdra-
gelse var at undgå at komme i
konflikt med loven og der-
med undgå retssalene. Hvis
man så uretmæssigt havner i
en retssal, er man vel uskyl-
dig, indtil det modsatte er
bevist. - Det er, hvad man
normalt forventer, men dette
gælder åbenbart ikke i Grøn-
land, når man er dansker! - At
»grønlænderne lægger korte-
ne på bordet og fortæller alt«
skal nok tages med et gran
salt.
Til min 10 års fødselsdag
fik jeg en bog: »Grønlænder-
børn - med billeder af Jette
Bang. Jeg elskede den bog, og
den blev årsag til min interes-
se for Grønland, så det var
med den største sympati for
Grønland og landets befolk-
ning, at jeg rejste herop for 37
år siden. Der er søde, rare og
venlige grønlændere, men der
er også uheldige eksemplarer,
som der er i alle lande. For
eksempel er grønlændere ikke
ærligere end danskere i al-
mindelighed. Det opdagede
jeg allerede et års tid, godt og
vel, efter min ankomst til lan-
det... Min mand havde købt
en ny jolle med nogle speciel-
le lange årer - der var kun det
ene par i byen på dette tids-
punkt. Han havde årerne
stående udenfor vores gade-
dør. En dag var årerne stjålet,
og det blev meldt til politiet,
men det kom årerne ikke til-
bage af. Da jeg et stykke tid
efter så en mand gå op ad
Ringsvej med årerne på nak-
ken, kontaktede jeg politiet,
som straks kørte ud og spurg-
te manden, hvor han havde
årerne fra. Svaret, jeg fik at
politiet, var, at manden havde
en »fornuftig forklaring«, så
min mand fik aldrig årerne til-
bage. - Jeg vil jo mene, at
manden både havde stjålet og
løjet, men det kaldes måske
noget andet i Grønland! Det
kunne jo også tænkes, at han
»kun« var hæler! Så har der
også gennem tiderne været en
del »kassebedrøvere« eller
kaldes det »selvregulerende
løntillæg? - Det, mener jeg, er
kommet helt af sig selv uden
hjælp fra danskerne.
Efter cirka tre år fandt jeg
ud af, at man heller ikke kun-
ne stole på borgmesteren
(kommunalbestyrelsesfor-
manden), men så langt be-
høver vi ikke gå tilbage. Jeg
har gennem årene fået et gan-
ske godt kendskab til den
grønlandske befolkning. Der-
med ikke sagt, at alle er ens,
men der er mange, der både
lyver og stjæler, og hvis de
bliver opdaget, så griner de
bare. Ødelægges døre eller
vinduer for at komme ind i et
beboet hus, ja, så var man
bare nysgerrig, hvis det blev
opdaget! - Når den afgående
landsdommer Raffnsøe siger,
at grønlændere altid tilstår en
forbrydelse (som giver »ad-
gang« til anstalt for domfæld-
te), så kan han nok ikke fore-
stille sig, at nogle forbrydel-
ser bliver begået, fordi de på-
gældende ingen bolig har, og
at det derfor er attraktivt at få
fast logi og mad serveret for-
uden, at der bliver anvist fast
arbejde... Goder, som mange
ærlige grønlændere ikke er i
stand til at få.
Når Agnethe Davidsen nu
udtaler, at danskerne nægter
alt og aldrig vil tilstå, så er
hun forudindtaget i danskerne
(nogle ville måske kalde det
race-diskrimination), og hun
har i hele sin periode som
kredsdommer været inhabil
som dommer i sager, hvor
danskere er involveret.
Føler hun sig så svigtet af
sine danske aner, at alle dan-
skere skal skæres over én
kam, eller er det ud fra devi-
sen:»Tyv tror, hver man stjæ-
ler«? - Jeg er bange for, at hun
er ensidig og ikke aner, hvad
hun taler om. Denne opfattel-
se er jeg ikke ene om, hvilket
stemmetallet jo også tydeligt
viser. 1003 stemmer ud af en
befolkning på cirka 10.000
stemmeberettigede er ikke
imponerende. Godt 40 pro-
cent har jo også vist deres
utilfredshed og ligegyldighed
ved ikke at stemme.
Det er muligt, at Agnethe
Davidsen ingen fjender har
fået i sin tid som kredsdom-
mer, men sidste år blev det
skønnet, at cirka 30 procent af
de indsatte i anstalten ikke
anede, hvad de var indsat for.
Men så er der også dem, som
ved, hvad de er indsat for,
men ikke forstår strafud-
målingen, og endelig er der
dem, der er uskyldige, og som
har fået en dom for noget,
som andre måske skulle have
været dømt for... Den slags
fejltagelser iver i hvert fald
ikke venner.
Venlig hilsen,
Inger Burghardt.
Grønlands Hjemmestyre
søger
Udviklings- og Planlægningschef
til Den Grønlandske Fiskerilicenskontrol
I den Grønlandske Fiskerilicenskontrol er
der en nyoprettet stilling som Udviklings-
og Planlægningschef ledig. GFLK er en
afdeling under Direktoratet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug. GFLK er en kon-
trolmyndighed, hvis hovedopgave det er at
føre kontrol med større fartøjers overhol-
delse af regler om fiskeriregulering. GFLK
er normeret med 7 administrative medar-
bejdere og en fiskerilicensinspektør som
leder. Tillige er der i GFLK normeret 50
stillinger som fiskerilicenskontrollører, der
hovedsageligt udøver tjeneste om bord i
grønlandske og udenlandske fartøjer, som
driver fiskeri i Grønlands fiskeriterritorium
eller i internationale farvande. Jobbet både
fordrer og udvikler styringsmæssige, plan-
lægningsmæssige og ikke mindst kreative
evner. Stillingen rummer følgende hoved-
opgaver:
- Medvirke til udvikling/planlægning af
databehandlingssystemer til fangstrap-
portering.
- Regeludvikling.
- Personaleuddannelse i samarbejde med
Souschef.
- Driftsmæssige opgaver.
- Ad hoc planlægnings- og udviklingsori-
enterede opgaver.
Stillingen medfører ikke personalemæssige
opgaver, idet personaleledelsen bliver vare-
taget af fiskerilicensinspektøren og sous-
chefen.
Vores kommende Udviklings- og plan-
lægningschef:
- Har en akademisk samfundsfaglig eller
tilsvarende videregående uddannelse.
- Gerne kendskab til søfartslovgivning,
fiskerierhvervet, evt. fiskerikontrol.
- Er god til at formulere sig skriftligt.
- Har analytisk og organisatorisk sans.
- Kan skabe resultater og udvikling i sam-
arbejde med andre.
- Kan lide at arbejde med EDB-værktøjer,
især databaser.
- Desuden vil gode sprogkundskaber i
engelsk være en fordel - men ingen betin-
gelse.
- Administrativ erfaring fra offentlig eller
privat virksomhed en fordel.
Vi kan tilbyde:
- et travlt og udviklende arbejde.
- engagerede og motiverede kolleger
- en arbejdsplads med god kommunikation
mellem ledelse og medarbejdere.
- et rart kontormiljø.
- flekstid.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Stillingen er en tjenestemandslignende stil-
ling, aflønnet svarende til den grønlandske
lønramme 34, hvortil er knyttet et særligt
tillæg på 31.930 kr., i årligt grundbeløb (1.
april 1991-niveau).
Stillingen kan eventuelt besættes på over-
enskomstvilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til
til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning i
henhold til de/n på tiltrædelsestidspunktet
gældende aftaler/overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre og pågældende for-
handlingberettigede organisation.
Der kan anvises bolig, for hvilken der beta-
les efter gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen kan
fås ved henvendelse til fiskerilicensinspek-
tør Mads Trolle Nedergaard, tlf. 2 32 99.
Ansøgning med oplysning om uddannelse
og tidligere relevant beskæftigelse, bilagt
kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes
tydeligt mærket STILLINGSOPSLAG
NR. 505 til:
Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Postboks 269,3900 Nuuk
Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i
hænde senest den 3. juni 1997.
ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU PlSORTAQARFIK PISSARSIORPOQ
Pisortap allatsissaanik
Isumaginninnermut Suliffeqar-
nermullu Pisortaqarfimmi pi-
sortamut allatsitut atorfik 1. juli
1997 erseqqinnerusumilluunniit
isumaqatigiissutigalugu inutta-
lemiameqarpoq.
lunaatullu oqalussinnaaneq,
torersaamissamut misikkaris-
suuneq, paasinnissinnaassuse-
qameq, isumaqatiginninniar-
sinnaassuseqarneq suleqati-
ginnissinnaassuseqamerlu.
Pisortamut allatsitut atorfik as-
sigiinngitsorpassuarnik sulias-
saqarfiuvoq:
- pisortamut suliffeqarfimmiit al-
laniillu taamatullu oqarasuaa-
tikkut allakkatigullu saaffigin-
nissutinik ataqatigiissaarineq
- pisortat ataatsimiinnerinut il.il.
atatillugu imaqamiliomeq ag-
guaassisarnerlu
- pisortap angalanerisa piareer-
sameqamerat
- naalakkersuisut inatsisartullu
ataatsimiinnerinut atatillugu
atortussanik amerlasuunngortit-
sineq agguaassinerlu
- inatsisartut ataatsimiinnerinut
atatillugu pisortaqarfiup oqa-
luuserisassanut ilanngussassaa-
nik aqutsineq naleqqussaanerlu
- pisortaqarfimmi ataatsimiinner-
nut atatillugu ataatsimiittunik
sullissineq
- nunat avannarliit suleqatigiin-
nerat pillugu atorfillit allagaate-
qarfiannik aqutsineq
- oqinnerusunik sulianik inger-
latsineq kiisalu Kalaallit Nu-
naanni Eqqartuussiveqamermut
Ataatsimiititaliarsuarmut atatil-
lugu suliassat.
Piginnaassutsit:
- allaffimmiuttut ilinniarsima-
neq kiisalu sivikinnerpaamik
ukiuni marlunni inuussutis-
sarsiutigalugu sulisimaneq,
qarasaasianik atuisutut misi-
littagaqameq, kalaallisut qal-
Nalinginnaasumik sulinermi
naalakkersuisunut ilaasortap al-
lattaa qanittumik suleqatigine-
qartassaaq aamma ineriartortit-
sinermut aallartinneqareersu-
mut atatillugu ukiut ingerlaneri-
ni suliassat allanngortamissaat
naatsorsuutigineqarsinnaavoq.
Atorfik Namminersomerullutik
Oqartussat qinnuteqaateqartullu
suliaminut tunngatillugu kattuf-
fiata akomanni isumaqatigiissu-
tit atuuttut naapertorlugit over-
assistentitut akissaateqartinne-
qarpoq.
Inissamik innersuussisoqarsin-
naavoq maleruagassat atuuttut
malillugit akilersomeqartussa-
mik. Taamaammat qinnuteqaa-
teqartut qinnuigineqarput inis-
samik pisariaqartitaasinnaasut
ilaqutariillu qassiunerat paasis-
sutissiissutigeqqullugit.
Atorfik pillugu paasissutissat
annertunerusut pissarsiarineqar-
sinnaapput pisortaq Kjeld Stig-
sen imaluunniit allatsi Nete
Stenstrup oqarasuaat 2 3000-
ikkut saaffigalugit.
Qinnuteqaat ilinniagarisimasat
inuussutissarsiornikkullu misi-
littakkat pillugit paasissutissar-
talik soraarummeersimanermut
uppemarsaatinik, innersuussuti-
nik oqaaseqaataajunnartunillu
ilanngussivigalugu uunga nassi-
uteqquneqarpoq
Isumaginninnermut Suliffeqamermullu Pisortaqarfik
Postboks 260
3900 Nuuk
Qinnuteqaatit pisortaqarfimmit tiguneqareersimassapput kingusin-
nerpaamik 2. juni 1997.