Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 23
Nr. 38 • 1997 23 GRØNLANDSPOSTEN / Mener Nuuks borgmester at alle danskere lyver Hvordan kan man ellers tolke udtalelsen i AG nr. 29? Efter at have læst artiklen har jeg fulgt med i, om der er kommet et dementi, men eftersom dette ikke er tilfæl- det, må jeg gå ud fra, at Agnethe Davidsens udtalelser skal betragtes som rigtige. Hun generaliserer: »dan- skerne er opdraget til at næg- te alt i retssalen«... Hvad er det dog for noget vrøvl. Skul- le alle danskere dermed være dårligt opdraget? Min opdra- gelse var at undgå at komme i konflikt med loven og der- med undgå retssalene. Hvis man så uretmæssigt havner i en retssal, er man vel uskyl- dig, indtil det modsatte er bevist. - Det er, hvad man normalt forventer, men dette gælder åbenbart ikke i Grøn- land, når man er dansker! - At »grønlænderne lægger korte- ne på bordet og fortæller alt« skal nok tages med et gran salt. Til min 10 års fødselsdag fik jeg en bog: »Grønlænder- børn - med billeder af Jette Bang. Jeg elskede den bog, og den blev årsag til min interes- se for Grønland, så det var med den største sympati for Grønland og landets befolk- ning, at jeg rejste herop for 37 år siden. Der er søde, rare og venlige grønlændere, men der er også uheldige eksemplarer, som der er i alle lande. For eksempel er grønlændere ikke ærligere end danskere i al- mindelighed. Det opdagede jeg allerede et års tid, godt og vel, efter min ankomst til lan- det... Min mand havde købt en ny jolle med nogle speciel- le lange årer - der var kun det ene par i byen på dette tids- punkt. Han havde årerne stående udenfor vores gade- dør. En dag var årerne stjålet, og det blev meldt til politiet, men det kom årerne ikke til- bage af. Da jeg et stykke tid efter så en mand gå op ad Ringsvej med årerne på nak- ken, kontaktede jeg politiet, som straks kørte ud og spurg- te manden, hvor han havde årerne fra. Svaret, jeg fik at politiet, var, at manden havde en »fornuftig forklaring«, så min mand fik aldrig årerne til- bage. - Jeg vil jo mene, at manden både havde stjålet og løjet, men det kaldes måske noget andet i Grønland! Det kunne jo også tænkes, at han »kun« var hæler! Så har der også gennem tiderne været en del »kassebedrøvere« eller kaldes det »selvregulerende løntillæg? - Det, mener jeg, er kommet helt af sig selv uden hjælp fra danskerne. Efter cirka tre år fandt jeg ud af, at man heller ikke kun- ne stole på borgmesteren (kommunalbestyrelsesfor- manden), men så langt be- høver vi ikke gå tilbage. Jeg har gennem årene fået et gan- ske godt kendskab til den grønlandske befolkning. Der- med ikke sagt, at alle er ens, men der er mange, der både lyver og stjæler, og hvis de bliver opdaget, så griner de bare. Ødelægges døre eller vinduer for at komme ind i et beboet hus, ja, så var man bare nysgerrig, hvis det blev opdaget! - Når den afgående landsdommer Raffnsøe siger, at grønlændere altid tilstår en forbrydelse (som giver »ad- gang« til anstalt for domfæld- te), så kan han nok ikke fore- stille sig, at nogle forbrydel- ser bliver begået, fordi de på- gældende ingen bolig har, og at det derfor er attraktivt at få fast logi og mad serveret for- uden, at der bliver anvist fast arbejde... Goder, som mange ærlige grønlændere ikke er i stand til at få. Når Agnethe Davidsen nu udtaler, at danskerne nægter alt og aldrig vil tilstå, så er hun forudindtaget i danskerne (nogle ville måske kalde det race-diskrimination), og hun har i hele sin periode som kredsdommer været inhabil som dommer i sager, hvor danskere er involveret. Føler hun sig så svigtet af sine danske aner, at alle dan- skere skal skæres over én kam, eller er det ud fra devi- sen:»Tyv tror, hver man stjæ- ler«? - Jeg er bange for, at hun er ensidig og ikke aner, hvad hun taler om. Denne opfattel- se er jeg ikke ene om, hvilket stemmetallet jo også tydeligt viser. 1003 stemmer ud af en befolkning på cirka 10.000 stemmeberettigede er ikke imponerende. Godt 40 pro- cent har jo også vist deres utilfredshed og ligegyldighed ved ikke at stemme. Det er muligt, at Agnethe Davidsen ingen fjender har fået i sin tid som kredsdom- mer, men sidste år blev det skønnet, at cirka 30 procent af de indsatte i anstalten ikke anede, hvad de var indsat for. Men så er der også dem, som ved, hvad de er indsat for, men ikke forstår strafud- målingen, og endelig er der dem, der er uskyldige, og som har fået en dom for noget, som andre måske skulle have været dømt for... Den slags fejltagelser iver i hvert fald ikke venner. Venlig hilsen, Inger Burghardt. Grønlands Hjemmestyre søger Udviklings- og Planlægningschef til Den Grønlandske Fiskerilicenskontrol I den Grønlandske Fiskerilicenskontrol er der en nyoprettet stilling som Udviklings- og Planlægningschef ledig. GFLK er en afdeling under Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. GFLK er en kon- trolmyndighed, hvis hovedopgave det er at føre kontrol med større fartøjers overhol- delse af regler om fiskeriregulering. GFLK er normeret med 7 administrative medar- bejdere og en fiskerilicensinspektør som leder. Tillige er der i GFLK normeret 50 stillinger som fiskerilicenskontrollører, der hovedsageligt udøver tjeneste om bord i grønlandske og udenlandske fartøjer, som driver fiskeri i Grønlands fiskeriterritorium eller i internationale farvande. Jobbet både fordrer og udvikler styringsmæssige, plan- lægningsmæssige og ikke mindst kreative evner. Stillingen rummer følgende hoved- opgaver: - Medvirke til udvikling/planlægning af databehandlingssystemer til fangstrap- portering. - Regeludvikling. - Personaleuddannelse i samarbejde med Souschef. - Driftsmæssige opgaver. - Ad hoc planlægnings- og udviklingsori- enterede opgaver. Stillingen medfører ikke personalemæssige opgaver, idet personaleledelsen bliver vare- taget af fiskerilicensinspektøren og sous- chefen. Vores kommende Udviklings- og plan- lægningschef: - Har en akademisk samfundsfaglig eller tilsvarende videregående uddannelse. - Gerne kendskab til søfartslovgivning, fiskerierhvervet, evt. fiskerikontrol. - Er god til at formulere sig skriftligt. - Har analytisk og organisatorisk sans. - Kan skabe resultater og udvikling i sam- arbejde med andre. - Kan lide at arbejde med EDB-værktøjer, især databaser. - Desuden vil gode sprogkundskaber i engelsk være en fordel - men ingen betin- gelse. - Administrativ erfaring fra offentlig eller privat virksomhed en fordel. Vi kan tilbyde: - et travlt og udviklende arbejde. - engagerede og motiverede kolleger - en arbejdsplads med god kommunikation mellem ledelse og medarbejdere. - et rart kontormiljø. - flekstid. Ansættelsesvilkår: Stillingen ønskes besat snarest muligt. Stillingen er en tjenestemandslignende stil- ling, aflønnet svarende til den grønlandske lønramme 34, hvortil er knyttet et særligt tillæg på 31.930 kr., i årligt grundbeløb (1. april 1991-niveau). Stillingen kan eventuelt besættes på over- enskomstvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til de/n på tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler/overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og pågældende for- handlingberettigede organisation. Der kan anvises bolig, for hvilken der beta- les efter gældende regler. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fiskerilicensinspek- tør Mads Trolle Nedergaard, tlf. 2 32 99. Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere relevant beskæftigelse, bilagt kopi af eksamensbeviser m.v. fremsendes tydeligt mærket STILLINGSOPSLAG NR. 505 til: Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Postboks 269,3900 Nuuk Ansøgningsfrist: Ansøgninger skal være direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i hænde senest den 3. juni 1997. ISUMAGINNINNERMUT SULIFFEQARNERMULLU PlSORTAQARFIK PISSARSIORPOQ Pisortap allatsissaanik Isumaginninnermut Suliffeqar- nermullu Pisortaqarfimmi pi- sortamut allatsitut atorfik 1. juli 1997 erseqqinnerusumilluunniit isumaqatigiissutigalugu inutta- lemiameqarpoq. lunaatullu oqalussinnaaneq, torersaamissamut misikkaris- suuneq, paasinnissinnaassuse- qameq, isumaqatiginninniar- sinnaassuseqarneq suleqati- ginnissinnaassuseqamerlu. Pisortamut allatsitut atorfik as- sigiinngitsorpassuarnik sulias- saqarfiuvoq: - pisortamut suliffeqarfimmiit al- laniillu taamatullu oqarasuaa- tikkut allakkatigullu saaffigin- nissutinik ataqatigiissaarineq - pisortat ataatsimiinnerinut il.il. atatillugu imaqamiliomeq ag- guaassisarnerlu - pisortap angalanerisa piareer- sameqamerat - naalakkersuisut inatsisartullu ataatsimiinnerinut atatillugu atortussanik amerlasuunngortit- sineq agguaassinerlu - inatsisartut ataatsimiinnerinut atatillugu pisortaqarfiup oqa- luuserisassanut ilanngussassaa- nik aqutsineq naleqqussaanerlu - pisortaqarfimmi ataatsimiinner- nut atatillugu ataatsimiittunik sullissineq - nunat avannarliit suleqatigiin- nerat pillugu atorfillit allagaate- qarfiannik aqutsineq - oqinnerusunik sulianik inger- latsineq kiisalu Kalaallit Nu- naanni Eqqartuussiveqamermut Ataatsimiititaliarsuarmut atatil- lugu suliassat. Piginnaassutsit: - allaffimmiuttut ilinniarsima- neq kiisalu sivikinnerpaamik ukiuni marlunni inuussutis- sarsiutigalugu sulisimaneq, qarasaasianik atuisutut misi- littagaqameq, kalaallisut qal- Nalinginnaasumik sulinermi naalakkersuisunut ilaasortap al- lattaa qanittumik suleqatigine- qartassaaq aamma ineriartortit- sinermut aallartinneqareersu- mut atatillugu ukiut ingerlaneri- ni suliassat allanngortamissaat naatsorsuutigineqarsinnaavoq. Atorfik Namminersomerullutik Oqartussat qinnuteqaateqartullu suliaminut tunngatillugu kattuf- fiata akomanni isumaqatigiissu- tit atuuttut naapertorlugit over- assistentitut akissaateqartinne- qarpoq. Inissamik innersuussisoqarsin- naavoq maleruagassat atuuttut malillugit akilersomeqartussa- mik. Taamaammat qinnuteqaa- teqartut qinnuigineqarput inis- samik pisariaqartitaasinnaasut ilaqutariillu qassiunerat paasis- sutissiissutigeqqullugit. Atorfik pillugu paasissutissat annertunerusut pissarsiarineqar- sinnaapput pisortaq Kjeld Stig- sen imaluunniit allatsi Nete Stenstrup oqarasuaat 2 3000- ikkut saaffigalugit. Qinnuteqaat ilinniagarisimasat inuussutissarsiornikkullu misi- littakkat pillugit paasissutissar- talik soraarummeersimanermut uppemarsaatinik, innersuussuti- nik oqaaseqaataajunnartunillu ilanngussivigalugu uunga nassi- uteqquneqarpoq Isumaginninnermut Suliffeqamermullu Pisortaqarfik Postboks 260 3900 Nuuk Qinnuteqaatit pisortaqarfimmit tiguneqareersimassapput kingusin- nerpaamik 2. juni 1997.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.