Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 38 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Palasimut ilinniartitaaneq
iliuuseqarfigmeqarusuttoq
Nunatsinni palasissaaleqineq iliuuseqarfiginiarlugu Inatsisartuni
isumaqatigiipput
Nunatsinni oqaluffiit arlallit iluarsaattariaqarput. Oqalujfit
arlallit ima ussiitsigaat naalagissat qaatiguulersorlutik
naalagiartarlutik.
Mange kirker i landet trænger til en kærlig hånd. Flere
kirker er så utætte, at kirkegængerne må sidde med overtøj
på under krikegangen.
(LRH) - Nunatsinni palasit
ima utoqqaatigilerput allanik
pissarsisoqartariaqalerluni.
Ukiunili arlalinni palasin-
ngorniarneq soqutigineqar-
pallaanngilaq, ullumikkullu
palasit amigaataaqalutik. Nu-
natsinni palasit 29-usussaap-
put, taakkunannga 25-t inutta-
qarlutik - tallimat soraamerit.
Imaappoq palasit qulingiluat
amigaatigineqarlutik, arlallit
soraaminngungajalivissut.
Palasissaaleqineq ikiorser-
niarlugu inatsisartut ileqqo-
reqqusaannut siunnersuut
Inatsisartut siullermeerpaat.
Kultureqamermut, Ilinniarti-
taanermut Ilageeqamermullu
naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt immikkut palasis-
sanik ilinniartitsinermik piler-
sitsinissamut siunnersuutimi-
nik taperserneqarluarpoq,
taanna ukiut marluk affarlu
ingerlanneqartussaalluni, kii-
salu Ilinniarfissuarmi qaffa-
sinnerusumik palasimut ilin-
niarfiliomissamut.
Ajomartorsiut
nutaajunngilaq
Palasissaaleqilluni ajomar-
torsiut nutaajunngilaq. 1983-
imi palasinngomiat tallimat
qaffasinnerusumik Ilisimatu-
sarfimmi ilinnialerput, vicebi-
skoppip aqutaanik, taamani-
milli ilinniartut akomanni pa-
lasinngomiameq soqutigine-
qarsimanngilaq. Teologin-
ngomiameq kingoma Ilinniar-
fimmit aqunneqalersoq 1990-
imi taamaatiinnameqarpoq.
1990-ip ingerlanerani pala-
sissaaleqineq eqqartoqqinne-
qalerpoq, 1991-illu aallartin-
nerani immikkut ittumik illo-
qarfimmiiginnarluni palasin-
ngomiarneq aallarnerneqar-
poq, ajoqit ilinniartitsisullu
14-it aallartittut 11-t 1993-imi
ilinniarnerminnik nammas-
sinnillutik. Taamanili palasi-
nik kalaallinik ilinniartoqarsi-
manngilaq.
Maanna Inatsisartut iliu-
useqarfigemsuppaat.
Immikkut
ilinniartitsineq
Palasissaaleqineq ikiorsemi-
arlugut Inatsisartut immikkut
ilinniartitsiniarlutik eqqar-
saatigisaat tunngavigalugu
14-it soqutiginnillutik nalu-
naareersimapput. Ilinniartitsi-
neq piviusunngortinniarlugu
Inatsisartut aalajangerpata,
taakku 14-it ukiap ingerlane-
rani ukiut marluk affarlu ilin-
niamissartik aallartissinnaas-
savaat.
Piffissaq siusinnemsoq eq-
qarsaatigalugu Ilisimatusarfik
aqqutigalugu qaffasinnerusu-
mik palasimut ilinniarfik aal-
lartinniarneqarpoq. Palasin-
ngomiameq nutaaq ukiuni pi-
ngasuni sivisussuseqassaaq.
Maanna sisamat qinnuteqa-
reerput, siunnersuullu siuller-
meemeqamermisut isumaqa-
taaffigineqassappat ilinniar-
titaaneq septembarimi aallar-
tinneqarsinnaavoq.
- Inatsisartut siusinnerusuk-
kut aalajangereerput ilinniar-
nerit nunatsinni ingerlanne-
qarsinnaasut assersuutigalugu
Danmarkimi ilinniarnernut
assingusunut tulluussagaassa-
sut. Erseqqissassavara ilinni-
artitaaneq manna nunatsin-
niinnaq atorneqarsinnaam-
mat, naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Konrad Steenholdt
Inatsisartunut oqarpoq.
Ilagiinni ajornartorsiutit
Oqaluuserisami ilagiit ataatsi-
mut eqqartomeqanngikkalu-
artut, palasinik ilinniartitaa-
neq kisiat pinnagu oqaluuse-
risaq tamatigoortumik oqal-
lisiginissaanut Inatsisartut a-
kuerineqarput.
Ajoqit pattattullu atugari-
saat Inatsisartunit eqqartome-
qarput, oqaluffiit aserfallat-
saalineri, eqqiaaneq kiisalu
palasit allaffissomeri sukumi-
isumik eqqartomeqarlutik.
Taamaattumik inatsisartut
aalaj angerput kultureqamer-
mut, ilinniartitaanermut ila-
geeqamermullu ataatsimiita-
liap pissutsit tamakku aamma
misissussagaat, palasissaa-
leqineq pillugu siunersuutip
Inatsisartut aappassaaniin-
nginneranni.
- Ajoqi ullumikkut suliner-
minut qaammammut 6.000
kronisisarpoq. Ajoqit marluu-
gunik aningaasat taakku avis-
savaat. Taama atorfeqartuul-
luni ilaqutariinnik pilersuiso-
qarsinnaanngilaq, Konrad
Steenholdt oqarpoq. - Apeq-
qutaavoq siunissami taamaat-
tuassanersoq. Isumaqarpunga
ullumikkut pissutsinut tulluu-
tinngitsoq.
(LRH) - Den grønlandske
præstestand er efterhånden
kommet så højt op i årene, at
der skal nye til. Interessen for
præsteuddannelsen har dog i
flere år nærmest ikke været til
stede, så der i dag er stor man-
gel på præster. Grønlands stift
er normeret til 29 præster,
hvoraf 25 er besat - oveni-
købet med fem pensionerede
præster. Der mangler dermed
reelt ni præster i landet, mens
flere præster hastigt nærmer
sig pensionsalderen.
Det problem drøftede
Landstinget ved en 1. behand-
ling af et forslag til lands-
tingsforordning om afhjælp-
ning af præstemanglen.
Landsstyremedlem for Kul-
tur, Uddannelse og Kirke,
Konrad Steenholdt, fik fuld
tilslutning til sit forslag om at
oprette en nødpræsteuddan-
nelse, som skal vare to et
Isumaqatigiilluameq
Anthon Frederiksen, Kattus-
seqatigiit, uparuarpaa oqaluf-
finnik eqqiaanermi nalunaa-
quttat akunneri ikilisinneqar-
tut, ullumikkut sapaatit akun-
nerannut nalunaaquttap akun-
nerini sisamani eqqiameqar-
tarlutik.
- Namminersornerullutik
oqartussani ullut tamaasa eq-
qiaasoqartarpoq natit qillari-
innanngorlugit. Palasit atu-
gaat pitsanngorsamiarutsigit
ilageeqameq ukiumut 30 mil-
lioner kronit sinnerlugit ani-
ngaasaliiffigisariaqarpagut.
halvt år og til oprettelse af en
akademisk præsteuddannelse
på Ilisimatusarfik.
Ikke nyt problem
Problemet med præstemang-
len er ikke nyt. I 1983 be-
gyndte fem studerende på en
akademisk præsteuddannelse
under vicebiskoppens regi i
samarbejde med Ilisimatusar-
fik, men siden har præsteger-
ningen stort set ikke haft
interesse blandt de uddannel-
sessøgende. Teologistudiet,
som senere blev lagt ind
under Ilisimatusarfik, afgik
ved en stille død i 1990.
Problemet med præstem-
anglen blev taget op i løbet af
1990 og resulterede i begyn-
delsen af 1991 i en ekstraordi-
nær decentral præsteuddannel-
se, hvoraf 11 af de 14 kateke-
ter og lærere, som begyndte på
uddannelsen blev færdige i
50 millionit tulluunnerupput,
oqarpoq.
Aralallit partiimut arlaan-
nut attuumanertik apeqqutaa-
tinnagu isumaqatigiipput ila-
geeqameq amerlanemik ani-
ngaasalersortariaqartoq, ajo-
qit aalajangersimasumik ator-
feqartariaqartut, kiisalu ataat-
1993. Siden er der ikke uddan-
net grønlandske præster.
Det ønsker Landstinget nu
at gøre noget ved.
Nøduddannelse
14 interesserede har allerede
meldt sig på banen til den
nøduddannelse Landstinget i
øjeblikket overvejer at ind-
føre for at afhjælpe den akut-
te præstemangel. Tilslutter
Landstinget sig uddannelsens
gennemførelse, vil de 14 i
løbet af efteråret begynde på
den en to et halvt år lange
uddannelse.
Mere langsigtede er planer-
ne om oprettelse af en egent-
lig akademisk præsteuddan-
nelse fra Ilisimatusarfik. Den
nye præsteuddannelse kom-
mer til at vare tre år og vil
svare til en bachelorgrad. Ud-
dannelsen har allerede fire an-
søgere, og hvis hvis forslaget
går lige så glat igennem, som
det gjorde ved 1. behandlin-
gen, vil uddannelsen kunne
begynde til september.
- Landstinget har tidligere
besluttet, at de uddannelser,
der kan tages her i landet, skal
svare til andre lignende ud-
dannelser i for eksempel Dan-
mark. Her må jeg gøre op-
mærksom på, at netop denne
uddannelse kun vil kunne
bruges her i landet, sagde
landsstyremedlem Konrad
| Steenholdt til Landstinget.
Kirkens problemer
Selvom punktet på dagsorde-
1 nen ikke handlede om kirken
§ som helhed, fik Landstinget
2 lov til at diskutere emnet me-
< re bredt en blot uddannelse af
præster.
Dermed inddrog Landstin-
get kateketernes og organi-
sternes forhold, ligesom kir-
simiititaliap misissortariaqar-
aa qanoq ilinikkut oqaluffiit
aserfallannikut nutartemeqar-
sinnaanersut, taakku ilaat 20-
kkomisaasut, kiisalu allaffis-
someq palasinut ilungersua-
titseqisoq nalilerneqartaria-
qartoq.
kernes vedligeholdelse, ren-
gøring og kontorarbejde for
præsterne blev drøftet intenst.
Landstinget besluttede der-
for, at udvalget for kultur, ud-
dannelse og kirke også skulle
se på disse forhold, inden for-
slaget om præstmanglen bli-
ver taget op til 2. behandling i
Landstinget.
- En kateket får i dag 6.000
kroner om måneden for sit
virke. Er der to kateketer, de-
ler de beløbet. Det er derfor
ikke et job, man kan forsørge
sin familie med, sagde Kon-
rad Steenholdt. - Spørgsmålet
er, om det skal fortsætte så-
dan i fremtiden. Efter min
mening, passer det ikke til
forholdene i dag.
Stor enighed
Anthon Frederiksen fra Kat-
tusseqatigiit kunne ikke lade
være med at bemærke, at kir-
kerne har fået skåret timerne
for rengøring ned, så de i dag
har fire timer ugentligt.
-1 hjemmestyret bliver der
hver dag gjort rent, så gulve-
ne skinner. Hvis vi skal gøre
forholdene for præsterne bed-
re, må vi give kirken mere
end de 30 millioner kroner vi
giver om året. 50 millioner er
mere passende, sagde han.
Flere var på tværs af partig-
rænseme enige om, at kirken
bør have flere midler, at kate-
keterne bør have fast stilling i
kirken, og at udvalget også
skal se på, hvad man kan gøre
for at renovere de nedslidte
kirker, hvoraf nogle er fra 20-
eme, ligesom kontorarbejdet,
som overbebyrder præsterne,
skal vurderes.
Palasissaaleqineq ajomartorsiutaanngilaq nutaajusoq. Præstemanglen er ikke et nyt problem. 11993 afsluttede 11
1993-imi aqqanillit illoqarfimminniiginharlutik studerende en decentral præsteuddannelse i Sisimiut. Siden
palasinngomiartut Sisimiuni naammassipput. Taamanili er der ikke uddannet grønlandske præster,
kalaallinik palasinik ilinniartitsisoqaqqinngilaq.
Stor enighed om at gøre
noget ved præstemanglen
Landstinget er enig om at gøre noget ved den akutte mangel på præster i landet
ASS7 FOTO: AG