Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 22.05.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 38 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Palasimut ilinniartitaaneq iliuuseqarfigmeqarusuttoq Nunatsinni palasissaaleqineq iliuuseqarfiginiarlugu Inatsisartuni isumaqatigiipput Nunatsinni oqaluffiit arlallit iluarsaattariaqarput. Oqalujfit arlallit ima ussiitsigaat naalagissat qaatiguulersorlutik naalagiartarlutik. Mange kirker i landet trænger til en kærlig hånd. Flere kirker er så utætte, at kirkegængerne må sidde med overtøj på under krikegangen. (LRH) - Nunatsinni palasit ima utoqqaatigilerput allanik pissarsisoqartariaqalerluni. Ukiunili arlalinni palasin- ngorniarneq soqutigineqar- pallaanngilaq, ullumikkullu palasit amigaataaqalutik. Nu- natsinni palasit 29-usussaap- put, taakkunannga 25-t inutta- qarlutik - tallimat soraamerit. Imaappoq palasit qulingiluat amigaatigineqarlutik, arlallit soraaminngungajalivissut. Palasissaaleqineq ikiorser- niarlugu inatsisartut ileqqo- reqqusaannut siunnersuut Inatsisartut siullermeerpaat. Kultureqamermut, Ilinniarti- taanermut Ilageeqamermullu naalakkersuisoq Konrad Steenholdt immikkut palasis- sanik ilinniartitsinermik piler- sitsinissamut siunnersuutimi- nik taperserneqarluarpoq, taanna ukiut marluk affarlu ingerlanneqartussaalluni, kii- salu Ilinniarfissuarmi qaffa- sinnerusumik palasimut ilin- niarfiliomissamut. Ajomartorsiut nutaajunngilaq Palasissaaleqilluni ajomar- torsiut nutaajunngilaq. 1983- imi palasinngomiat tallimat qaffasinnerusumik Ilisimatu- sarfimmi ilinnialerput, vicebi- skoppip aqutaanik, taamani- milli ilinniartut akomanni pa- lasinngomiameq soqutigine- qarsimanngilaq. Teologin- ngomiameq kingoma Ilinniar- fimmit aqunneqalersoq 1990- imi taamaatiinnameqarpoq. 1990-ip ingerlanerani pala- sissaaleqineq eqqartoqqinne- qalerpoq, 1991-illu aallartin- nerani immikkut ittumik illo- qarfimmiiginnarluni palasin- ngomiarneq aallarnerneqar- poq, ajoqit ilinniartitsisullu 14-it aallartittut 11-t 1993-imi ilinniarnerminnik nammas- sinnillutik. Taamanili palasi- nik kalaallinik ilinniartoqarsi- manngilaq. Maanna Inatsisartut iliu- useqarfigemsuppaat. Immikkut ilinniartitsineq Palasissaaleqineq ikiorsemi- arlugut Inatsisartut immikkut ilinniartitsiniarlutik eqqar- saatigisaat tunngavigalugu 14-it soqutiginnillutik nalu- naareersimapput. Ilinniartitsi- neq piviusunngortinniarlugu Inatsisartut aalajangerpata, taakku 14-it ukiap ingerlane- rani ukiut marluk affarlu ilin- niamissartik aallartissinnaas- savaat. Piffissaq siusinnemsoq eq- qarsaatigalugu Ilisimatusarfik aqqutigalugu qaffasinnerusu- mik palasimut ilinniarfik aal- lartinniarneqarpoq. Palasin- ngomiameq nutaaq ukiuni pi- ngasuni sivisussuseqassaaq. Maanna sisamat qinnuteqa- reerput, siunnersuullu siuller- meemeqamermisut isumaqa- taaffigineqassappat ilinniar- titaaneq septembarimi aallar- tinneqarsinnaavoq. - Inatsisartut siusinnerusuk- kut aalajangereerput ilinniar- nerit nunatsinni ingerlanne- qarsinnaasut assersuutigalugu Danmarkimi ilinniarnernut assingusunut tulluussagaassa- sut. Erseqqissassavara ilinni- artitaaneq manna nunatsin- niinnaq atorneqarsinnaam- mat, naalakkersuisunut ilaa- sortaq Konrad Steenholdt Inatsisartunut oqarpoq. Ilagiinni ajornartorsiutit Oqaluuserisami ilagiit ataatsi- mut eqqartomeqanngikkalu- artut, palasinik ilinniartitaa- neq kisiat pinnagu oqaluuse- risaq tamatigoortumik oqal- lisiginissaanut Inatsisartut a- kuerineqarput. Ajoqit pattattullu atugari- saat Inatsisartunit eqqartome- qarput, oqaluffiit aserfallat- saalineri, eqqiaaneq kiisalu palasit allaffissomeri sukumi- isumik eqqartomeqarlutik. Taamaattumik inatsisartut aalaj angerput kultureqamer- mut, ilinniartitaanermut ila- geeqamermullu ataatsimiita- liap pissutsit tamakku aamma misissussagaat, palasissaa- leqineq pillugu siunersuutip Inatsisartut aappassaaniin- nginneranni. - Ajoqi ullumikkut suliner- minut qaammammut 6.000 kronisisarpoq. Ajoqit marluu- gunik aningaasat taakku avis- savaat. Taama atorfeqartuul- luni ilaqutariinnik pilersuiso- qarsinnaanngilaq, Konrad Steenholdt oqarpoq. - Apeq- qutaavoq siunissami taamaat- tuassanersoq. Isumaqarpunga ullumikkut pissutsinut tulluu- tinngitsoq. (LRH) - Den grønlandske præstestand er efterhånden kommet så højt op i årene, at der skal nye til. Interessen for præsteuddannelsen har dog i flere år nærmest ikke været til stede, så der i dag er stor man- gel på præster. Grønlands stift er normeret til 29 præster, hvoraf 25 er besat - oveni- købet med fem pensionerede præster. Der mangler dermed reelt ni præster i landet, mens flere præster hastigt nærmer sig pensionsalderen. Det problem drøftede Landstinget ved en 1. behand- ling af et forslag til lands- tingsforordning om afhjælp- ning af præstemanglen. Landsstyremedlem for Kul- tur, Uddannelse og Kirke, Konrad Steenholdt, fik fuld tilslutning til sit forslag om at oprette en nødpræsteuddan- nelse, som skal vare to et Isumaqatigiilluameq Anthon Frederiksen, Kattus- seqatigiit, uparuarpaa oqaluf- finnik eqqiaanermi nalunaa- quttat akunneri ikilisinneqar- tut, ullumikkut sapaatit akun- nerannut nalunaaquttap akun- nerini sisamani eqqiameqar- tarlutik. - Namminersornerullutik oqartussani ullut tamaasa eq- qiaasoqartarpoq natit qillari- innanngorlugit. Palasit atu- gaat pitsanngorsamiarutsigit ilageeqameq ukiumut 30 mil- lioner kronit sinnerlugit ani- ngaasaliiffigisariaqarpagut. halvt år og til oprettelse af en akademisk præsteuddannelse på Ilisimatusarfik. Ikke nyt problem Problemet med præstemang- len er ikke nyt. I 1983 be- gyndte fem studerende på en akademisk præsteuddannelse under vicebiskoppens regi i samarbejde med Ilisimatusar- fik, men siden har præsteger- ningen stort set ikke haft interesse blandt de uddannel- sessøgende. Teologistudiet, som senere blev lagt ind under Ilisimatusarfik, afgik ved en stille død i 1990. Problemet med præstem- anglen blev taget op i løbet af 1990 og resulterede i begyn- delsen af 1991 i en ekstraordi- nær decentral præsteuddannel- se, hvoraf 11 af de 14 kateke- ter og lærere, som begyndte på uddannelsen blev færdige i 50 millionit tulluunnerupput, oqarpoq. Aralallit partiimut arlaan- nut attuumanertik apeqqutaa- tinnagu isumaqatigiipput ila- geeqameq amerlanemik ani- ngaasalersortariaqartoq, ajo- qit aalajangersimasumik ator- feqartariaqartut, kiisalu ataat- 1993. Siden er der ikke uddan- net grønlandske præster. Det ønsker Landstinget nu at gøre noget ved. Nøduddannelse 14 interesserede har allerede meldt sig på banen til den nøduddannelse Landstinget i øjeblikket overvejer at ind- føre for at afhjælpe den akut- te præstemangel. Tilslutter Landstinget sig uddannelsens gennemførelse, vil de 14 i løbet af efteråret begynde på den en to et halvt år lange uddannelse. Mere langsigtede er planer- ne om oprettelse af en egent- lig akademisk præsteuddan- nelse fra Ilisimatusarfik. Den nye præsteuddannelse kom- mer til at vare tre år og vil svare til en bachelorgrad. Ud- dannelsen har allerede fire an- søgere, og hvis hvis forslaget går lige så glat igennem, som det gjorde ved 1. behandlin- gen, vil uddannelsen kunne begynde til september. - Landstinget har tidligere besluttet, at de uddannelser, der kan tages her i landet, skal svare til andre lignende ud- dannelser i for eksempel Dan- mark. Her må jeg gøre op- mærksom på, at netop denne uddannelse kun vil kunne bruges her i landet, sagde landsstyremedlem Konrad | Steenholdt til Landstinget. Kirkens problemer Selvom punktet på dagsorde- 1 nen ikke handlede om kirken § som helhed, fik Landstinget 2 lov til at diskutere emnet me- < re bredt en blot uddannelse af præster. Dermed inddrog Landstin- get kateketernes og organi- sternes forhold, ligesom kir- simiititaliap misissortariaqar- aa qanoq ilinikkut oqaluffiit aserfallannikut nutartemeqar- sinnaanersut, taakku ilaat 20- kkomisaasut, kiisalu allaffis- someq palasinut ilungersua- titseqisoq nalilerneqartaria- qartoq. kernes vedligeholdelse, ren- gøring og kontorarbejde for præsterne blev drøftet intenst. Landstinget besluttede der- for, at udvalget for kultur, ud- dannelse og kirke også skulle se på disse forhold, inden for- slaget om præstmanglen bli- ver taget op til 2. behandling i Landstinget. - En kateket får i dag 6.000 kroner om måneden for sit virke. Er der to kateketer, de- ler de beløbet. Det er derfor ikke et job, man kan forsørge sin familie med, sagde Kon- rad Steenholdt. - Spørgsmålet er, om det skal fortsætte så- dan i fremtiden. Efter min mening, passer det ikke til forholdene i dag. Stor enighed Anthon Frederiksen fra Kat- tusseqatigiit kunne ikke lade være med at bemærke, at kir- kerne har fået skåret timerne for rengøring ned, så de i dag har fire timer ugentligt. -1 hjemmestyret bliver der hver dag gjort rent, så gulve- ne skinner. Hvis vi skal gøre forholdene for præsterne bed- re, må vi give kirken mere end de 30 millioner kroner vi giver om året. 50 millioner er mere passende, sagde han. Flere var på tværs af partig- rænseme enige om, at kirken bør have flere midler, at kate- keterne bør have fast stilling i kirken, og at udvalget også skal se på, hvad man kan gøre for at renovere de nedslidte kirker, hvoraf nogle er fra 20- eme, ligesom kontorarbejdet, som overbebyrder præsterne, skal vurderes. Palasissaaleqineq ajomartorsiutaanngilaq nutaajusoq. Præstemanglen er ikke et nyt problem. 11993 afsluttede 11 1993-imi aqqanillit illoqarfimminniiginharlutik studerende en decentral præsteuddannelse i Sisimiut. Siden palasinngomiartut Sisimiuni naammassipput. Taamanili er der ikke uddannet grønlandske præster, kalaallinik palasinik ilinniartitsisoqaqqinngilaq. Stor enighed om at gøre noget ved præstemanglen Landstinget er enig om at gøre noget ved den akutte mangel på præster i landet ASS7 FOTO: AG

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.