Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 40 • 1997
a^a^'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Peqqiimissaqarfiup nutartemera
qarfiup aaqqissuunneqarnera nutartertariaqarpoq, nakorsat peqatigiiffianni
Thomas Steensgaard isumaqarpoq
innissac
Peqq
siulittaasoq
(LRH) - Peqqinnissaqarfiup
siunissami aaqqissuunneqar-
nissaata oqallisiginissaanut
piffissanngorpoq, nakorsat
peqatigiiffianni siulittaasoq
Thomas Steensgaard isuma-
qarpoq.
- Nakorsat ullumikkut ilin-
niartitaanermikkut immikkut
ilinniagaqarneruleraluttuin-
narput. Taamaattumik eqqu-
miiginanngilaq nakorsaqati-
gut maanga suliffissarsiomis-
sartik annilaangatigisarmas-
suk. Nakorsat maani katsor-
saanermi suut tamaasa ilisi-
masaqarfigisariaqarpaat. Suut
tamaasa sapinngittariaqarpa-
gut:misissuinerit, ilisimajun-
naartitsinerit pilattaanerillu,
uffali nakorsanngorniarneq
ullumikkut immikkuutitaarlu-
gu agguameqartalersoq.
- Taamaattumik pisariaqar-
poq oqaloqatigiissutigissallu-
gu peqqinnissaqarfiup aaqqis-
suunneqamera 1925-imi suli-
aasimasoq taamaatsiinnassa-
nerlutigu. Thomas Steens-
gaard oqarpoq.
- Illoqarfinni ikittunik ima-
luunniit ataasiinnarmik na-
korsaqarfiusuni attaveqaatiti-
gut nakorsiartitsisameq sooru-
nami suliaannut tapertaavoq,
Thomas Steensgaard oqarpoq,
isumaqarporli peqqinnissa-
qarfik siunissami napparsim-
maveqalertariaqartoq immik-
kut ilisimasaqarfiit immik-
koortitaarlugit, nakorsaqarfiit
suliassat immikkoortut inner-
suussiffigisinnaasaannik.
Mittarfiit
- Siunissami illoqarfinni arla-
linni mittarfeqartitilemeratigut
napparsimmaviit immikkut
sammisaqarfiutinnissaat ajor-
naanninngussaaq, Thomas
Steensgaard isumaqarpoq.
Thomas Steensgaard-ip as-
sersuutigalugu taavaa mee-
rassaajaaneq, illoqarfinni nu-
taaliaanerusunik atortoris-
saaruteqanngitsuni pilattaa-
nikkut ingernneqartartoq,
Nuummi atortorissaaruteqar-
luni, taamaalilluni qalatsip
eqqaani putuaranngualiorlu-
ni, allakkullu ajomaatsumik
kimillalaaginnarlugu, taa-
maalilluni piaartumik anger-
lartitsisoqarsinnaalluni.
- Sinerissami sungarmik
pilattaaneq annertusarpoq,
qaamatillu ataatsip missaani
napparsimmavimmi uninnga-
soqartariaqarluni, uffa qin-
nguserluni taamatut pilattaa-
neq ulluni quliinnami unin-
ngaffiusinnaasoq. Uninnga-
nermut aningaasanik sipaarfi-
uinnarnani, annikinnermik
pilattaaneq pitsaanerusumik
inemeqartarpoq, aamma eq-
qarsaatigigaanni pilattaaneq
sungarmik pilattaanermut mi-
silittagaqarnerusunit inger-
lanneqarsinnaalluni, imaagin-
narami amerlanerit pilattarta-
ramikkit, Thomas Steens-
gaard oqarpoq.
Ilisimasaqarfiit
- Illoqqortorrmiuni kisimiil-
lunga nakorsaagallarama as-
sersuutigalugu nakkartoomi-
kunik pilattaasinnaagaluarlu-
nga taamaaliunngisaannarpu-
nga. Ukiumut marluukkajup-
put. Isumaqarama isuman-
naannerussasoq tamakkunin-
nga ilisimasaqamerusunit pi-
lattameqarpata.
- Suut tamaasa eqqarsaati-
gigaanni isumaqarpunga peq-
qinnissaqarfiup aaqqissuun-
nera immikkut ilisimasalik-
kuutaarlugit agguaraanni pit-
saanerusunik angusa-qar-to-
qartassasoq, aningaasanik si-
paartoqaatigaluni.
- Oqarusunngilangali inaa-
rutaasumik aaqqiissutissaa-
teqartunga. Isumaqaannarpu-
ngali oqallisigissallugu pin-
gaaruteqartoq siunissami peq-
qinnissaqarfik qanoq pineqar-
niamersoq, Thomas Steens-
gaard isumaqarpoq.
Peqqinnissaqarfiup aaqqissuunnera oqallisigineqartariaqarpoq, nakorsat
peqatigiijfianni siulittaasoq Thomas Steensgaard isumaqarpoq.
Sundhedsvæsenets struktur skal debatteres, siger lægekredsforeningens
formand Thomas Steensgaard
Modernisering af sundhedsvæsenet
Strukturen i sundhedsvæsenet trænger til fornyelse, mener formand for
lægekredsforeningen, Thomas Steensgaard
(LRH) - Det er på tide vi
diskuterer sundhedsvæsenets
fremtidig struktur, mener for-
mand for lægekredsforenin-
gen, Thomas Steensgaard.
- Læger bliver i dag mere
og mere specialiserede i deres
uddannelse. Det er derfor
ikke mærkeligt, at vore kolle-
ger er nervøse over at søge
stillinger her i landet. Læger
her skal spænde over hele det
medicinske spekter. Vi skal
kunne det hele: undersøge,
bedøve og operere, mens den
lægelige uddannelse bliver
mere og mere specialiseret.
- Det er derfor nødvendigt
at tale om, hvorvidt vi skal
bibeholde sundhedsvæsenets
struktur, som er en model
lavet i 1925, siger Thomas
Steensgaard.
- Telemedicin er selvfølge-
lig en støtte for det arbejde
der bliver udført de steder,
hvor der kun er få eller en
enkelt læge, siger Thomas
Steensgaard, som dog mener,
at fremtiden i sundhedsvæse-
net bør drejes hen imod speci-
aliserede hospitaler, hvorfra
lægestationer kan henvise
specifikke opgaver.
Lufthavne
- Med den fremtidige infra-
struktur med lufthavne i flere
byer, bliver det lettere at spe-
cialisere hospitalerne, mener
Thomas Steensgaard.
Som eksempel nævner
Thomas Steensgaard en steili-
sation, som i byer med min-
dre moderne apparatur må
lave en decideret operation,
mens man i Nuuk har udstyr,
som gør, at man mere simpelt
laver et lille hul ved navlen og
et lille snit et andet sted, så
man med en kikkert og en sty-
repind kan foretage en mindre
operation, som ikke er så
kompliceret, og hvor recon-
valiscenttiden er kortere.
- En galdeoperation er en
større operation på et kystho-
spital og giver et sygeleje på
omkring en måned, med en
kikkertoperation vil den sam-
me operation give et sygeleje
på ti dage. Samtidig med at
der spares penge på sygeleje,
giver den mindre operation en
bedre kvalitet, også set i lyset
af, at operationen vil blive
foretaget af personale, som
har større erfaring med galde-
operationer, ganske enkelt,
fordi de laver flere af dem,
siger Thomas Steensgaard.
Ekspertise
- Selvom jeg kunne operere
for brok, gjorde jeg det for
eksempel aldrig, da jeg var
ene læge i Illoqqortoormiut.
Der var traditionelt to om
året. Jeg mente det var mest
forsvarligt at operationen blev
foretaget af de, som har eks-
pertisen på området.
- Hvis man tager alle ting i
* betragtning, mener jeg en
§ mere specialiseret struktur
| inden for sundhedsvæsenet
| vil give bedre resultater, sam-
| tidig med, at man kommer til
g at spare penge.
- Jeg vil dog ikke påstå, jeg
har den endelige løsning. Jeg
K mener blot, det er nødvendigt
at diskutere, hvad man vil med
det fremtidig sundhedsvæsen,
siger Thomas Steensgaard.
Sulisut immikkut ilisimqsallit pilattaanerisigut napparsimmavimmi uninnganeq
sivikinnerussaaq, inuiaqatigiinnullu sipaarutaassalluni.
Operationer udført af personale med ekspertise giver kortere sygeleje, og det giver i sidste
ende besparelse for samfundet.
SULIARIUMANNITTUSSARSIU-
USSINEQ
Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit Aa-
sianni inissiat marluk iluarsaanneqarnissaat matu-
muunakkut suliariumannittussarsiuunneqarptat.
Iluarsaanneqartussaapput blok 1-imi aamma 2^fni
inissiat 25-t - B-730-mi aamma B-732-mi- Aasian-
ni Niels Egedep aqqutaani inissisimasut.
Iluarsaassinermi pingaarnertut suliarineqassapput
nutaanik igaffiiiornerit uffarfiliornerillu.
Suliassaq 1: Assaaneq/qaartiterineq/nunamik na-
limmassaaneq/WS-ilerisut suliassaat.
Suliassaq 2: Ingitserineq/sanasul pequtsiortullu
suliassaat/nutaanik natiliorneq.
Suliassaq 3: Qarmaasut suliassaat.
Suliassaq 4: Innaallagisserisut suliassaat.
Suliassaq 5: Qalipaasut suliassaat. .
Suliassat aallartinneqarsinnaapput 1. august 1997,
naammassineqassallutillu 1. december 1998.
Suliariumanninnermi atortussat uannga piniarne-
qarsinnaapput:
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
Aasianni immikkoortortaqarfik
Postboks 224
3950 Aasiaat
kingusinnerpaamik 13. juni 1997, akiliutaagallartoq
kr. 1000,- crossed checkinngorlugu A/S Inissiaati-
leqatigiiffik INI-mut tunniullugu.
Suliariumanninnermi atortussat immikkoortor-
taqarfimmit aaneqarsinnaalissapput 30. maj 1997.
Atortussat allakkatigut nassiunneqarnissaat kissaa-
tigineqarpat tamanna piniarnermi nalunaarutigeq-
quneqarpoq, sumiiffik erseqqissumik nalunaarlugu.
Tamatuma kingorna atortussat allakkerivimmut
tunniunneqassapput akiliutaagallartut akilerneqar-
nerata aqaguani.
Suliariumannittussarsiuussineq pissaaq 1. juli
1997 nal. 10.00 Aasianni immikkoortortaqarfimmi.
A/S Inissiaatileqatigiiffik INI *
Aasianni immikkoortortaqarfik I 1^ I
Postboks 224 • 3950 Aasiaat |
TOQQORSIVIMMIT/ARKIVFOTO:KNUD JOSEFSEN