Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 40 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Første skridt mod en genåbning af Maarmorilik der blev lukket i 1990, rummer stadig store mængder bly, zink og sølv llloqarfik Maarmorilik, illua’tungaaniipporlu qaqqarsuaq »Inngili Qernertoq«. Svenskit aatsitassarsiorfiat Boliden A/B aatsitassarsiorneq 1990-imi unitsinneqarmat saliinermut 75 millioner koruuninik aningaasartuuteqarpoq. Minebyen Maarmorilik med Den sorte Engel på den anden side af fjorden Affarlikassaa. Det svenske selskab Boliden A/B brugte 75 millioner kroner til at rømme området, da produktionen stoppede i 1990. »Den sorte Engel« NUUK(KK) - Det grøn- landsk/canadiske efterforsk- ningsselskab Platinova A/S har taget det første skridt mod en genåbning af minen »Den sorte Engel« i Maarmorilik. Platinova fik i sidste uge en efterforskningstilladelse, ud- stedt af det danske miljømini- sterium, men også godkendt af Grønlands Hjemmestyre. Nu er Platinovas planer for Maarmorilik lidt ud over det sædvanlige; også i grøn- landsk sammenhæng. Første skridt på vej mod den endeli- ge minedrift er en efterforsk- ningstilladelse, men i tilfæl- det med Maarmorilik er der ikke behov for de store efter- forskningsaktiviteter:Det er allerede kendt, at minen fort- sat indeholder store mængder bly, zink og sølv. Forarbejdet Miljøministeriet opstillede i sidste uge en lang række krav til Platinova, inden selskabet senere på året kan søge om selve udvindingskoncessio- nen. I løbet af 1997 skal Platino- va sammenstille alle rappor- ter om strukturen af fjeldet i minegangene i »Den sorte Engel«, herunder ikke mindst støttepillernes bæreevne. Der- efter skal Platinova fremkom- me med et forslag til en egentlig udnyttelse af disse bærepiller. Den endelige tilladelse til at genåbne minen vil også være betinget af en række andre krav til Platinova, blandt andet er der stor opmærksom- hed omkring de miljømæssi- ge forhold i fjordene omkring Maarmorilik. Derfor vil Platinovas arbej- de i den kommende tid bestå af en grundig undersøgelse de tekniske og økonomiske be- tingelser, der skal være til ste- de for at udnytte de mulighe- der, som »Den sorte Engel« stadig rummer. Hvis det videre arbejde ender med et projekt, som både teknisk og økonomisk er realistisk, håber direktør Finn K. Mortensen fra Platinova, at det praktiske arbejde med etableringen af en ny produk- tion kan foregå i løbet af den kommende vintersæson. Derefter kan selve brydnin- gen af fjeldet begynde i for- året 1998, og det første skib kan gå ind til Maarmorilik i løbet af juni 1998, når isen i Uummannaq-ijorden er gået. Det er næppe tilfældigt, at netop Platinova arbejder med planerne om at genåbne mi- nen i Maarmorilik. En række af Platinovas ledende medarbejdere, blandt andet formanden for selska- bets bestyrelse Robert A. Gannicot og direktøren for selskabets aktiviteter i Grøn- land Finn K. Mortensen har en fortid i Maarmorilik. Minen lukket Det bliver dog et Maarmori- lik, der på en række væsentli- ge områder adskiller sig fra det bjergværk, som først det canadiske Cominco Ldt. og senere det svenske Boliden A/B drev fra 1973 til 1990. I de 17 år, hvor Maarmoril- ik var i drift, blev det brudte fjeld i en tovbane transporte- ret fra mineudgangen 600 meter over havet til et opbe- redningsanlæg på den anden side af fjorden Affarlikassaa. Alene af den grund, at svenskerne ved lukningen af minen blev pålagt at rømme området for ikke at efterlade en spøgelsesby, vil det ikke være muligt efter selve bryd- ningen af malmen i »Den sor- te Engel« på stedet at foretage den første forarbejdning. En del af de mange bygnin- ger blev flyttet til Buksefjor- den, hvor de tjente som ind- kvartering for de håndværke- re, som byggede vandkraft- værket. Tilbage på »bysiden« i Maarmorilik står i dag en heliport, en hangar og det gamle Greenex-hotel, som desværre er blevet slemt med- taget af at stå tomt i de sene- ste syv år. Oprydningen kostede Boli- den A/B 75 millioner kroner. Malmen forladt Men mindre end en tilbage- venden til aktiviteterne i åre- ne 1973-1990 kan også gøre det. Platinovas planer går netop i retning af en skrabet, men dermed også rentabel udvin- ding af de reserver af bly, zink og sølv, som det karakte- ristiske fjeld ved Ukkusissat i Uummannaq kommune fort- sat rummer. Fra åbningen i 1973 til luk- ningen i 1990 blev der brudt 11,2 millioner tons malm med en lødighed på 12,6 procent zink og 4,1 procent bly samt 30 gram sølv pr. tons malm. Boliden A/B fandt i 1990 det ikke længere rentabelt at drive minen, selv om der var kendte reserver på to millio- ner tons malm af en tilsvaren- de kvalitet som den allerede brudte malm. Disse malmreserver står af sikkerhedsgrunde som bæren- de støttepiller inde i selve minen »Den sorte Engel«, og denne malm indeholder 252.000 tons zink, 82.000 tons bly og 60 tons sølv. Da Boliden A/B stoppede driften af Maarmorilik i 1990 blev en del af disse malm- søljer udnyttet, men altså langt fra alle. Boliden indstil- lede brydningen af de reste- rende malmsøjler af flere grunde. Dels på grund af en række produktionstekniske be- grænsninger, herunder hensy- net til sikkerhedsforhold ved driften af kabelbanen fra mineskakten ned til forar- bejdsningsanlægget. Dels på grund af behovet for en kontinuerlig tilførsel af malm til opberedningsan- lægget. Og endelig viste det sig, at en fortsat udvinding ville have betydet en uacceptabelt højt blyudledning i bifjorden Affarlikassaa. Helt anden type mine I de katedral-store minegange står de 10 X 10 meter brede støttepiller med 18 meters afstand, dels for at undgå sammenstyrtninger og dels for at mindske spændingerne i fjeldet. Platinovas plan er at bryde den malm, der står tilbage i minegangene som bærende søjler. Selskabet har derfor igangsat en detaljeret ingen- iørstudie for at finde frem til den mest rentable form for ny minedrift i Maarmorilik. Kabelbanen tværs over Affarlikassaa er fjernet. I ste- det vil Platinova anlægge en adgangsvej fra fjorden op til mineindgangen 600 meter over havets overflade. Det sker i form af to skakte, hvor den ene skal rumme en eleva- tor til mandskab og udstyr, og den anden skal rumme en stor sliske. Der står også et knusean- læg tilbage i Maarmorilik, og fjeldet skal knuses i selve minen. Ved hjælp af slisken og tyngdekraften bliver det knuste fjeld styrtet fra mine- udgangen ned på et platou 150 meter over havoverfla- den, hvorefter en vej vil føre ned til fjorden på den samme side som minen. Derefter satser Platinova på at sejle det rå fjeld til forar- bejdsningsanlæg andre steder, først og fremmest Canada. Der er flere miner i det østlige Canada, som har en overka- pacitet på udvindingen af mineralerne, og de har allere- de vist stor interesse for de nye planer med Maarmorilik. Skåner miljøet Det er naturligvis meget dyre- re at sende fjeld end metal- koncentrater med skib, men til gengæld undgår Platinova de problemer, som i 1990 fik Boliden A/B til at opgivere videre brydning af de kendte malmreserver. Ikke mindst miljøet vil bli- ve skånet ved at lægge den første forarbejdning udenfor Grønland. Tilbage bliver en støvforurening, som et knuse- værk altid vil forårssage, men den alvorlige belastning med tungmetaller af miljøet, som den oprindelige minedrift forårsagede, vil ikke finde sted. Ligeledes vil den kommen- de minedrift ikke være under- lagt et pres for hele tiden at skulle at forsyne knuseværket eller møllen, hvor der tidlige- re var 25 medarbejdere ansat, med råfjeld. Det var ved minedriften fra 1973 til 1990 dyrt at holde møllen i drift. Gik processen med udvindingen af bly, zink og sølv i stå på grund af manglende råfjeld fra selve minen, var en ny opstart både kostbar og forurenende af det omkringliggende miljø. Færre medarbejdere Boliden havde 350 ansatte i minen i dens sidste leveår fra 1986 til 1990. Maarmorilik var et selvs- tændigt samfund, som på en række områder havde et langt højere service- og lønniveau end de omkringliggende byg- der i Uummannaq kommune. På grund af den helt ander- ledes udvinding regner Pla- tinova med at skulle ansætte omkring 50 medarbejdere, som bliver indkvarteret på et hotelskib. Platinova har allerede fået henvendelser fra folk i Uum- mannaq, som arbejdede i Maarmorilik, og som er inter- esseret i at få arbejde påny i minen. Platinova regner med at kunne bryde 200.000 til 300.000 tons af malmreser- veme om året. Støttepillerne rummer som nævnt to millio- ner tons malmreserver, men det vil af praktiske grunde næppe være muligt at bryde al ijeldet. - Platinova anser derfor en produktion i fem år for at være realistisk, siger Finn K. Mortensen. - Rentabiliteten? Det af- hænger selvfølgelig af priser- ne på verdensmarkedet på zink, bly og sølv. Zinkpriser- ne ligger i dag på 1300 dollars pr. tons, og det er væsentlige mere end blot for et par år siden, så på det område går tendensen i den rigtige ret- ning. Aqerloq, zinki sølvilu »Inngili Qernertoq«-mit piiameqartut aserorter- neqartarput, aatsitassallu pullartarsuarnut kater- suuttarput. Igitassat kangerlummut Ajfarlikas- saanut iginneqartarput, immallu naqqanut kivisarlutik. Bly, zink og sølv blev trukket ud af det knuste fjeld fra »Den sorte Engel« ved en såkaldt flotationsproces, hvor metallerne samlede sig på de store luftbobler. Affaldet blev hældt ud i fjorden Affarlikassaa, hvor det blev bundfceldet. »Den sorte Engel« på vingerne igen NUUK(KK) - Mange i Grønland var bekymrede, da minen blev anlagt. Næsten alle beklagede luk-’-. ningen, som kostede landetr både penge og arbejdsplad- ser. Det skriver Poul Bo Christensen om minen »Den sorte Engel« i Maar- morilik i sin bog »Mine- drift i Grønland - i går, i dag i morgen«. Dermed rammer han de forskellig- artede følelser, som fulgte med den vigtigste minedrift i vor del af-det 20. århun- drede. I løbet af de 20 år, hvor det canadiske selskab Cominco Ltd. hennem sit datterselskab Greenex A/S og det svenske selskab Boliden A/B brød malmen i Maarmorilik, tjente den danske stat, det grønland- ske hjemmestyre og Uum- mannaq kommune 788 mil- lioner kroner på minedrif- tet:540 millioner kroner stammede fra mineselska- beme og 248 millioner kro- ner fra de ansattes skat. Siden lukningen af »Den sorte Engel« i 1990 har der ikke været udnyttet minera- ler i Grønland, men Grøn- lands Hjemmestyre arbej- der ihærdigt på at skabe grobund for en genoptagel- se af olie- og mineraludnyt- telsen. Der foregår i disse år en lang række efterforsknings- aktiviteter, både til havs og på land. Alle implicerede parter mener, at det kun er et spørgsmål om tid, inden den grønlandske under- grund igen bliver fravristet sine rigdomme. ASS./ FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.