Atuagagdliutit - 29.05.1997, Qupperneq 8

8
Nr. 40 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Første skridt mod en genåbning af Maarmorilik
der blev lukket i 1990, rummer stadig store mængder bly, zink og sølv
llloqarfik Maarmorilik, illua’tungaaniipporlu qaqqarsuaq »Inngili Qernertoq«. Svenskit
aatsitassarsiorfiat Boliden A/B aatsitassarsiorneq 1990-imi unitsinneqarmat saliinermut
75 millioner koruuninik aningaasartuuteqarpoq.
Minebyen Maarmorilik med Den sorte Engel på den anden side af fjorden Affarlikassaa.
Det svenske selskab Boliden A/B brugte 75 millioner kroner til at rømme området,
da produktionen stoppede i 1990.
»Den sorte Engel«
NUUK(KK) - Det grøn-
landsk/canadiske efterforsk-
ningsselskab Platinova A/S
har taget det første skridt mod
en genåbning af minen »Den
sorte Engel« i Maarmorilik.
Platinova fik i sidste uge en
efterforskningstilladelse, ud-
stedt af det danske miljømini-
sterium, men også godkendt
af Grønlands Hjemmestyre.
Nu er Platinovas planer for
Maarmorilik lidt ud over det
sædvanlige; også i grøn-
landsk sammenhæng. Første
skridt på vej mod den endeli-
ge minedrift er en efterforsk-
ningstilladelse, men i tilfæl-
det med Maarmorilik er der
ikke behov for de store efter-
forskningsaktiviteter:Det er
allerede kendt, at minen fort-
sat indeholder store mængder
bly, zink og sølv.
Forarbejdet
Miljøministeriet opstillede i
sidste uge en lang række krav
til Platinova, inden selskabet
senere på året kan søge om
selve udvindingskoncessio-
nen.
I løbet af 1997 skal Platino-
va sammenstille alle rappor-
ter om strukturen af fjeldet i
minegangene i »Den sorte
Engel«, herunder ikke mindst
støttepillernes bæreevne. Der-
efter skal Platinova fremkom-
me med et forslag til en
egentlig udnyttelse af disse
bærepiller.
Den endelige tilladelse til at
genåbne minen vil også være
betinget af en række andre
krav til Platinova, blandt
andet er der stor opmærksom-
hed omkring de miljømæssi-
ge forhold i fjordene omkring
Maarmorilik.
Derfor vil Platinovas arbej-
de i den kommende tid bestå
af en grundig undersøgelse de
tekniske og økonomiske be-
tingelser, der skal være til ste-
de for at udnytte de mulighe-
der, som »Den sorte Engel«
stadig rummer.
Hvis det videre arbejde
ender med et projekt, som
både teknisk og økonomisk er
realistisk, håber direktør Finn
K. Mortensen fra Platinova, at
det praktiske arbejde med
etableringen af en ny produk-
tion kan foregå i løbet af den
kommende vintersæson.
Derefter kan selve brydnin-
gen af fjeldet begynde i for-
året 1998, og det første skib
kan gå ind til Maarmorilik i
løbet af juni 1998, når isen i
Uummannaq-ijorden er gået.
Det er næppe tilfældigt, at
netop Platinova arbejder med
planerne om at genåbne mi-
nen i Maarmorilik.
En række af Platinovas
ledende medarbejdere, blandt
andet formanden for selska-
bets bestyrelse Robert A.
Gannicot og direktøren for
selskabets aktiviteter i Grøn-
land Finn K. Mortensen har
en fortid i Maarmorilik.
Minen lukket
Det bliver dog et Maarmori-
lik, der på en række væsentli-
ge områder adskiller sig fra
det bjergværk, som først det
canadiske Cominco Ldt. og
senere det svenske Boliden
A/B drev fra 1973 til 1990.
I de 17 år, hvor Maarmoril-
ik var i drift, blev det brudte
fjeld i en tovbane transporte-
ret fra mineudgangen 600
meter over havet til et opbe-
redningsanlæg på den anden
side af fjorden Affarlikassaa.
Alene af den grund, at
svenskerne ved lukningen af
minen blev pålagt at rømme
området for ikke at efterlade
en spøgelsesby, vil det ikke
være muligt efter selve bryd-
ningen af malmen i »Den sor-
te Engel« på stedet at foretage
den første forarbejdning.
En del af de mange bygnin-
ger blev flyttet til Buksefjor-
den, hvor de tjente som ind-
kvartering for de håndværke-
re, som byggede vandkraft-
værket. Tilbage på »bysiden«
i Maarmorilik står i dag en
heliport, en hangar og det
gamle Greenex-hotel, som
desværre er blevet slemt med-
taget af at stå tomt i de sene-
ste syv år.
Oprydningen kostede Boli-
den A/B 75 millioner kroner.
Malmen forladt
Men mindre end en tilbage-
venden til aktiviteterne i åre-
ne 1973-1990 kan også gøre
det.
Platinovas planer går netop
i retning af en skrabet, men
dermed også rentabel udvin-
ding af de reserver af bly,
zink og sølv, som det karakte-
ristiske fjeld ved Ukkusissat i
Uummannaq kommune fort-
sat rummer.
Fra åbningen i 1973 til luk-
ningen i 1990 blev der brudt
11,2 millioner tons malm med
en lødighed på 12,6 procent
zink og 4,1 procent bly samt
30 gram sølv pr. tons malm.
Boliden A/B fandt i 1990
det ikke længere rentabelt at
drive minen, selv om der var
kendte reserver på to millio-
ner tons malm af en tilsvaren-
de kvalitet som den allerede
brudte malm.
Disse malmreserver står af
sikkerhedsgrunde som bæren-
de støttepiller inde i selve
minen »Den sorte Engel«, og
denne malm indeholder
252.000 tons zink, 82.000
tons bly og 60 tons sølv.
Da Boliden A/B stoppede
driften af Maarmorilik i 1990
blev en del af disse malm-
søljer udnyttet, men altså
langt fra alle. Boliden indstil-
lede brydningen af de reste-
rende malmsøjler af flere
grunde.
Dels på grund af en række
produktionstekniske be-
grænsninger, herunder hensy-
net til sikkerhedsforhold ved
driften af kabelbanen fra
mineskakten ned til forar-
bejdsningsanlægget.
Dels på grund af behovet
for en kontinuerlig tilførsel af
malm til opberedningsan-
lægget.
Og endelig viste det sig, at
en fortsat udvinding ville
have betydet en uacceptabelt
højt blyudledning i bifjorden
Affarlikassaa.
Helt anden type mine
I de katedral-store minegange
står de 10 X 10 meter brede
støttepiller med 18 meters
afstand, dels for at undgå
sammenstyrtninger og dels
for at mindske spændingerne
i fjeldet.
Platinovas plan er at bryde
den malm, der står tilbage i
minegangene som bærende
søjler. Selskabet har derfor
igangsat en detaljeret ingen-
iørstudie for at finde frem til
den mest rentable form for ny
minedrift i Maarmorilik.
Kabelbanen tværs over
Affarlikassaa er fjernet. I ste-
det vil Platinova anlægge en
adgangsvej fra fjorden op til
mineindgangen 600 meter
over havets overflade. Det
sker i form af to skakte, hvor
den ene skal rumme en eleva-
tor til mandskab og udstyr, og
den anden skal rumme en stor
sliske.
Der står også et knusean-
læg tilbage i Maarmorilik, og
fjeldet skal knuses i selve
minen. Ved hjælp af slisken
og tyngdekraften bliver det
knuste fjeld styrtet fra mine-
udgangen ned på et platou
150 meter over havoverfla-
den, hvorefter en vej vil føre
ned til fjorden på den samme
side som minen.
Derefter satser Platinova på
at sejle det rå fjeld til forar-
bejdsningsanlæg andre steder,
først og fremmest Canada.
Der er flere miner i det østlige
Canada, som har en overka-
pacitet på udvindingen af
mineralerne, og de har allere-
de vist stor interesse for de
nye planer med Maarmorilik.
Skåner miljøet
Det er naturligvis meget dyre-
re at sende fjeld end metal-
koncentrater med skib, men
til gengæld undgår Platinova
de problemer, som i 1990 fik
Boliden A/B til at opgivere
videre brydning af de kendte
malmreserver.
Ikke mindst miljøet vil bli-
ve skånet ved at lægge den
første forarbejdning udenfor
Grønland. Tilbage bliver en
støvforurening, som et knuse-
værk altid vil forårssage, men
den alvorlige belastning med
tungmetaller af miljøet, som
den oprindelige minedrift
forårsagede, vil ikke finde
sted.
Ligeledes vil den kommen-
de minedrift ikke være under-
lagt et pres for hele tiden at
skulle at forsyne knuseværket
eller møllen, hvor der tidlige-
re var 25 medarbejdere ansat,
med råfjeld.
Det var ved minedriften fra
1973 til 1990 dyrt at holde
møllen i drift. Gik processen
med udvindingen af bly, zink
og sølv i stå på grund af
manglende råfjeld fra selve
minen, var en ny opstart både
kostbar og forurenende af det
omkringliggende miljø.
Færre medarbejdere
Boliden havde 350 ansatte i
minen i dens sidste leveår fra
1986 til 1990.
Maarmorilik var et selvs-
tændigt samfund, som på en
række områder havde et langt
højere service- og lønniveau
end de omkringliggende byg-
der i Uummannaq kommune.
På grund af den helt ander-
ledes udvinding regner Pla-
tinova med at skulle ansætte
omkring 50 medarbejdere,
som bliver indkvarteret på et
hotelskib.
Platinova har allerede fået
henvendelser fra folk i Uum-
mannaq, som arbejdede i
Maarmorilik, og som er inter-
esseret i at få arbejde påny i
minen.
Platinova regner med at
kunne bryde 200.000 til
300.000 tons af malmreser-
veme om året. Støttepillerne
rummer som nævnt to millio-
ner tons malmreserver, men
det vil af praktiske grunde
næppe være muligt at bryde al
ijeldet.
- Platinova anser derfor en
produktion i fem år for at
være realistisk, siger Finn K.
Mortensen.
- Rentabiliteten? Det af-
hænger selvfølgelig af priser-
ne på verdensmarkedet på
zink, bly og sølv. Zinkpriser-
ne ligger i dag på 1300 dollars
pr. tons, og det er væsentlige
mere end blot for et par år
siden, så på det område går
tendensen i den rigtige ret-
ning.
Aqerloq, zinki sølvilu
»Inngili Qernertoq«-mit
piiameqartut aserorter-
neqartarput, aatsitassallu
pullartarsuarnut kater-
suuttarput. Igitassat
kangerlummut Ajfarlikas-
saanut iginneqartarput,
immallu naqqanut
kivisarlutik.
Bly, zink og sølv blev
trukket ud af det knuste
fjeld fra »Den sorte
Engel« ved en såkaldt
flotationsproces, hvor
metallerne samlede sig
på de store luftbobler.
Affaldet blev hældt ud i
fjorden Affarlikassaa,
hvor det blev bundfceldet.
»Den sorte Engel«
på vingerne igen
NUUK(KK) - Mange i
Grønland var bekymrede,
da minen blev anlagt.
Næsten alle beklagede luk-’-.
ningen, som kostede landetr
både penge og arbejdsplad-
ser.
Det skriver Poul Bo
Christensen om minen
»Den sorte Engel« i Maar-
morilik i sin bog »Mine-
drift i Grønland - i går, i
dag i morgen«. Dermed
rammer han de forskellig-
artede følelser, som fulgte
med den vigtigste minedrift
i vor del af-det 20. århun-
drede.
I løbet af de 20 år, hvor
det canadiske selskab
Cominco Ltd. hennem sit
datterselskab Greenex A/S
og det svenske selskab
Boliden A/B brød malmen i
Maarmorilik, tjente den
danske stat, det grønland-
ske hjemmestyre og Uum-
mannaq kommune 788 mil-
lioner kroner på minedrif-
tet:540 millioner kroner
stammede fra mineselska-
beme og 248 millioner kro-
ner fra de ansattes skat.
Siden lukningen af »Den
sorte Engel« i 1990 har der
ikke været udnyttet minera-
ler i Grønland, men Grøn-
lands Hjemmestyre arbej-
der ihærdigt på at skabe
grobund for en genoptagel-
se af olie- og mineraludnyt-
telsen.
Der foregår i disse år en
lang række efterforsknings-
aktiviteter, både til havs og
på land. Alle implicerede
parter mener, at det kun er
et spørgsmål om tid, inden
den grønlandske under-
grund igen bliver fravristet
sine rigdomme.
ASS./ FOTO: AG-ARKIV