Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 40 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi (unngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqitarisltslaoq
Udgiver^yL
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gron landsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, teknik:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
__j
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
m*
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarfik I
Chefredaktion J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissulsoqarflk
Redaktion

Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Olsen (as$./foto)
Aleqa Klelnschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversaetter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

J
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Taslllaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer

i
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniusslfflssaq klngulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
aJ
Nissik Reklame
Atuagaaallvik/Esklmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KNR UNAMMILLERLUGU
KNR naalakkersuisunut ilaasortap Konrad Steen-
holdtip tusagassiutitigut nalunaarummi uparua-
ngaarpaa. Allappoq KNR-ip naatsorsuutaanut ajor-
luinnartunut siulersuisut akisussaatinneqassasut.
Tusagassiutitigut nalunaarummi iliuusissat allassi-
manngillat, aaqqissuinerulli naanerani nalunaaruti-
gineqarpoq siulersuisut akisussaasut soraarsinne-
qartut, aamma Jens Lyberth KNR-imi direktøritut
taamaatittoq.
Sorpiaalliuku siulersuisut kukkussutigisimagaat.
Imaappoq, suliniuteqanngivillutik KNR-ip aningaa-
saqarnera sussaajunnaartippaat. Ajortoqarnerani
malussartoqanngilaq, iluarsiissutissanillu suliniute-
qartoqamani. Tamakku nassataraat 5 millioner kro-
ningajannik amigartoomeq, 2,4 millionit sinne-
qartoorutissatut missingersuutigigaluarlugit. Taa-
maattumik namminersomerullutik oqartussat aki-
leeqqissapput-aasiit, KNR tapiissutinik aningaasa-
lemeratigut, tamatumuuna 7,3 millioner kroner. Pia-
reersimaffigineqarpoq, piumasaqaateqanngitsoor-
nanili. Naalakkersuisut »suliniutit arlallit« aallartis-
savai, soorlu Konrad Steenholdt allattoq, aningaa-
saqamerup aqunneqamera ilorraap tungaanut aallar-
niassammat. Aallamiutigineqassapput siulersuisut
soraarsillugit aamma Jens Lyberth tunuartillugu.
Aningaasaqamermut aqutseriaaseq akomuteqan-
ngilaq. Suleriaaseq pitsak atomeqalereerpoq, ilaati-
gut nalunaaquttap akuneranut sulinerit aqullugit aal-
laavigineqarlutik, suliffiit suliaminnik aqutsilluartut
tamarmik suleriaasiisa assingi. Suleriaaseq nalunaa-
rummi akisoorsuarmi inassutigineqarpoq, nalunaa-
rut siunnersuisoqarfiup Price Waterhouse-imit
qangarsuarli million kroninik arlalinnik akilertillu-
tik suliarereersimasaat. Aningaasaqamermik aqutsi-
nissamut KNR atortunik pisariaqartunik peqareer-
poq, piginnaasaqarfigisimanngikkunikkuli piumas-
suseqarsimassanngillat.
Maannali aningaasaqameq allanit aqunneqalis-
saaq. Inuit allat KNR-imut akisussaasut. Siulersui-
suni inuit allat. Taamaallaat siulittaasoq Daniel
Thorleifsen aamma siulersuisunut ilaasortaq Isaq
Trolle, ima ikkuteqqammertigigami 1996-imut attu-
umassuteqannginnamik ataannassallutik. Allat ta-
marmik takutereerpaat suliassatik suliakkiunneqar-
tut saperlugit.
SAKKORTUUMIK uparuartinneq ataasiuvoq. Siu-
nertalimmik allatut aaqqissuussineq aaqqissuusseq-
qinnerlu allaapput. Taannali soqutiginartortaraa. Pi-
tsanngorsaaneq piariillisaanerlu KNR-imi piviusun-
ngortinneqareertussaagaluit taarsiullugu nuutsitsis-
aqattaamertut ingerlanneqarput. Inuppassuit nussor-
neqarput. Imaassinnaavoq ukiut marluk matuma si-
omanut naleqqiullugu ikinnemik pisortaqartoq, ta-
marmilli suli sulipput. Atorfiisa taaguutaat allan-
ngortinneqaannarput, ilaasalu akissarsiaat amerlillu-
tik.
Pitsanngorsaanertut taaneqarsinnaanngilaq, pasi-
narporlu KNR-imi aaqqissuussineq pitsaanermik
suleriaaseqalernertut taaneqarsinnanngitsoq. Ani-
ngaasaqamikkut iluaqutaasimanngilaq - paarlattua-
nilli pisoqarluni.
Takorlooruminaappoq politikerit aamma qanoq
iliorsimasinnaagaluartut KNR iluamik ingerlatiler-
niarlugu. KNR-ip aningaasalliomera arlaleriarluni
uparuameqartarpoq, misissuinerit misissueqqissaar-
nerillu sukumiisut ingerlanneqartarput, Inatsisartul-
lu suliffeqarfik arlaleriarlugu periarfissittarpaat. Ilu-
aqutaasanngillalli. Maannalu allanik siulersuisoqa-
lissaaq pisortaqalerlunilu.
Tamannali suli qulakkeerissutaanngilaq iluamik
ingerlalemissamut. KNR suliffiuvoq pisoqaq ileq-
qutoqaqarluarluni isummertarlunilu, tamarmik pit-
saassuseqarlutillu akomuteqartut. Ileqqut pissuseri-
liinnakkallu allanngortittariaqarput, ilisimasat sulia-
nullu pikkorissutsit, tupinnanngitsumik KNR-ip pi-
gilluagai, saqqummerluarsinnaassallutik.
Siunissamulli isumalluamartoqarpoq. Sisimior-
miut iluaqusiissapput.
UNAMMILLERt^EQASSAAQ, taamaalineqaruni-
lu KNR suliffittut aatsaat pitsanngoriarsinnaavoq.
Tamatuminngalu periarfissiivoq Sisimiut Tusaataat,
illoqarfinni radiot allat suleqatigalugit KNR-ip aal-
lakaatitsinerata saniatigut nuna tamakkerlugu aalla-
kaatitsisalerusuttoq (takuuk qupp. 7). Aallakaatitsis-
sut alla atorusuppaat, KNR-ip aallakaatittagaasa as-
singani saniatigut aallakaatitsisassalluni, kisiannili
aningaasartuutit ima ikitsigissapput landskarsip
KNR-imut akiliutigisartagaasa 20 procenteriinnas-
sallugu.
Sisimiut Tusaataani sinniisut ulluni makkunani
Nuummiipput isumassarsiartik namminersomerul-
lutik oqartussanut »tuniniarlugu«, AG-llu paasisai
naapertorlugit suliniut nutaaq tamanna politikkikkut
soqutigineqarluarpoq. Kalaallit Tusaataat ukioq
mannangaaq aallakaatitsileriaannaavoq, aallamiu-
tissatut namminersomerullutik oqartussat 2,5 milli-
onit aningaasaliissutigisinnaappatigik. Ukiut pinga-
sut ingerlanerini Kalaallit Nunaat tamarmi kanali-
mut nutaamut atassusereersinnaavoq, aallakaatitat
tamatigoortut, nutaarsiassaqarluartoq, aliikkusersui-
nerit, inuiaqatigiinnut paasissutissiissutit, nipiler-
sukkat, kulturi, iluanaamiartitsinerit allarpassuillu.
Suliniutip saqqummiunnera piffissamik eqquillu-
amemvoq, KNR aningaasalliomini aaqqissuunner-
lugaaninilu peqqutigalugit ajortilluamerata nalaani.
Qulamtissaanngilaq KNR-imi sulisut aningaasat
tunniuttakkat atorlugit pitsaanermik sivisunermillu
radiokkut aallakaatitsisinnaasut. Ukiut ingerlanerini
suliffik ilisimasaqarlualemikuuvoq, suliaminnullu
pikkorissuseqartut amigaatigineqamatik. Kisianni
aaqqissuussinemp ileqquliussimasalli pitsaanngitsut
aallakaatitassiomemik sulilluarusunnemillu akor-
nusiipput.
Unammillemeqamikkut taamaallaat ilungersorto-
qarsinnaavoq. Suliffiit kisermaassisut qanga aam-
malumi suli pitsaasumik ingerlasinnaanngillat.
Soorlu kisimiilluni timersomikkut angusat assigiin-
naraat, allat unammillugit ilungersomermik pilersit-
siviunngitsut.
Kalaallit Tusaataat KNR-ip annassutigisinnaavaa.
Piumasarineqartariaqarporli suliffiup sulisuminut
eqaatsumik qiimmattamartunillu atugassaqartinnis-
sai, taamaaligunik ilungersorlutik sapinngisartik ta-
maat sulilluarsinnaassallutik. Namminersomerullu-
tik oqartussat, pitsaanermik sulineqalemerani ani-
ngaasanik sipaartussat, kisimik ajugaassanngillat,
aammali tusamaartartut, akileraamtitigut akiliutigi- r
sartakkatik pinngitsoomatik pitsaanerusumik radi-
oqalemeratigut iluaqusemeqartussat.
Radiomi suliaqartut Sisimiuneersut nuna tamak-
kerlugu aallakaatitsisalemissaannut akuerinissaat
peqqutissaqarluaipoq. Isertuutinngilaallu TV-uti-
leqatigiit Radiuutileqatigiillu Kattuffiat - FTV & R
- suliniuteqalersaartut nuna tamakkerlugu unammil-
lerlutik TV-kanalikkut allakkut aallakaatitsisale-
msullutik.
KONKURRENCE TIL KNR
KNR FÅR på puklen i en pressemeddelelse fra
landsstyremedlem Konrad Steenholdt. Han skriver
direkte, at bestyrelsen vil blive draget til ansvar for
det elendige KNR-regnskab. Pressemeddelelsen
fortæller ikke noget om hvordan, men ved redaktio-
nens slutning blev det meddelt, at den ansvarlige
bestyrelse er fyret, og at Jens Lyberth er ude som
direktør for KNR.
Men hvad er det egentlig, bestyrelsen har gjort galt.
Jo, den har ladet KNR’s økonomi kuldsejle uden at
røre en finger. Der er ikke tændt advarselslamper, og
der er ikke taget skridt til at få skuden på ret køl. Det
har ført til et underskud på næsten fem millioner kro-
ner mod et budgetteret overskud på 2,4. Derfor skal
hjemmestyret nu punge ud med endnu en tillægsbe-
villing til KNR, denne gang på 7,3 millioner kroner.
Det er man indstillet på, men ikke uden betingelser.
Landsstyret vil iværksætte en »række tiltag«, som det
hedder i Konrad Steenholdts pressemeddelelse, for at
økonomistyringen kommer til at fungere. Det første er
fyringen af bestyrelsen og Jens Lyberths fratrædelse.
Men det var ikke økonomistyringssystemet, det
var galt med. Der er allerede indført et godt system,
som blandt andet bygger på timesagsstyring, og som
svarer til, hvad enhver virksomhed med orden i
sagerne har. Det blev anbefalet i en dyr rapport, som
konsulentvirksomheden Price Waterhouse for
længst har udarbejdet for flere millioner kroner.
KNR har altså haft det nødvendige værktøj til at
styre økonomien, men har enten ikke evnet det eller
haft viljen.
Nu kommer der nye folk til at styre økonomien.
Nye folk med ansvar for KNR. Nye folk i bestyrel-
sen. Kun formanden, Daniel Thorleifsen og besty-
relsesmedlemmet Isaq Trolle, der er så nye, at de
ikke har noget med 1996 at gøre, går fri. Alle andre
har vist, at de ikke kan magte den opgave, de er sat
til at varetage.
SKRAP kritik er én ting. Konstruktiv omorganise-
ring og reorganisering er en anden. Men det er dog
den, der er interessant. Den rationalisering og effek-
tivisering, der skulle have været gennemført i KNR,
blev i stedet omrokeringer. Der er flyttet rundt på en
masse mennesker. Det kan godt være, der er færre
chefer nu end for to år siden, men de er der alle sam-
men endnu. Deres stillingsbetegnelse er bare ænd-
ret, og nogle af dem har endda fået mere i løn.
Det har ikke noget med rationalisering at gøre, og
noget tyder på, at den nye struktur i KNR heller ikke
er mere effektiv. Økonomisk har den i alt fald ikke
virket - snarere tvært imod.
Det er svært at forestille sig, hvad politikerne
yderligere kunne have gjort for at få KNR på rette
vej. KNR’s urimelige økonomi har ofte været påtalt,
der er gennemført omfattende undersøgelser og ana-
lyser, og Landstinget har sat virksomheden stolen
for døren flere gange. Men lige meget har det hjul-
pet. Nu sættes så en ny bestyrelse og en ny ledelse
ind.
Men heri ligger stadig ingen garanti for, at strøm-
men ændrer retning. KNR er en gammel virksom-
hed med solide traditioner og holdninger, som både
har godt og skidt i sig. Vaner og rutiner skal ændres,
så det know-how og den faglige dygtighed, der
naturligvis er masser af i KNR, kommer til udfol-
delse.
Men der er lys forude. Hjælpen kommer fra Sisi-
miut.
KONKURRENCE kan blive nøgleordet for en
effektivisering af KNR’s virksomhed. Og den tilby-
der Sisimiut Tusaataat, der sammen med de øvrige
lokalradioer vil lave landsdækkende radio side om
side med KNR (læs side 7). Der er tale om en regu-
lær kanal 2 med stort set samme sendeflade som
KNR, men for en pris på kun 20 procent af, hvad
landskassen betaler KNR.
Repræsentanter fra Sisimiut Tusaataat er i disse
dage i Nuuk for at »sælge« ideen til hjemmestyret,
og efter hvad AG erfarer, er der allerede betydelig
politisk interesse for det nye initiativ. Kalaallit Tus-
aataat kan gå i luften allerede i år, hvis hjemmesty-
ret kan bevilge 2,5 millioner til starten. I løbet af tre
år vil hele Grønland være tilkoblet den nye kanal
med en alsidig programflade, der indeholder
nyhedsudsendelser, underholdning, samfundsorien-
tering, musik, kultur, spil og meget andet.
Initiativet præsenteres mildt sagt på et gunstigt
tidspunkt, hvor KNR er gået i knæ af dårlig økono-
mi og skidt organisation.
Men der er ingen tvivl om, at medarbejderne i
KNR kan lave bedre og mere radio for pengene. Der
er i virksomheden gennem årene opbygget et bety-
deligt know-how, og fagkundskaberne er i orden.
Men struktur og dårlige traditioner har spændt ben
for produktion og entusiasme.
Kun i konkurrence yder man sit bedste. Mono-
polevirksomhed er og bliver ineffektiv. Det er det
samme som ved enkelt-mands idrætspræstationer,
som slet ikke har massestartens pace i sig.
Kalaallit Tusaataat kan blive redningen for KNR.
Men det forudsætter, at virksomheden skaber smidi-
ge og inspirerende rammer for medarbejderne, som
så må smøge ærmerne op og yde deres ypperste.
Vinderne bliver ikke bare hjemmestyret, der sparer
penge gennem større effektivitet, men også lytterne,
som uundgåeligt vil få bedre radio for skattekroner-
ne.
Der er al mulig grund til at slippe de »vilde« radi-
ofolk fra Sisimiut løs på en landsdækkende kanal.
De lægger i øvrigt ikke skjul på, at FTV & R - Fæl-
lesforeningen af TV- og Radiostationer - som det
næste skridt vil overveje en alternativ landsdækken-
de TV-kanal.