Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Síða 2

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Síða 2
2 Nr. 40 • 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi (unngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqitarisltslaoq Udgiver^yL Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Gron landsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, teknik: ag.teknik@greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse __j Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration m* Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqlssuisuuneqarfik I Chefredaktion J Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissulsoqarflk Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Moller Vivi Møller-Olsen (as$./foto) Aleqa Klelnschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversaetter) Utertok Nielsen (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter J Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Manlitsoq: Kangaatslaq: Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Taslllaq: Simon Jørgensen Ittoqqormlit: Jonas Brønlund Annoncet Annoncer i Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299)2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunniusslfflssaq klngulleq: Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement J Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarlnnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri aJ Nissik Reklame Atuagaaallvik/Esklmo Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN KNR UNAMMILLERLUGU KNR naalakkersuisunut ilaasortap Konrad Steen- holdtip tusagassiutitigut nalunaarummi uparua- ngaarpaa. Allappoq KNR-ip naatsorsuutaanut ajor- luinnartunut siulersuisut akisussaatinneqassasut. Tusagassiutitigut nalunaarummi iliuusissat allassi- manngillat, aaqqissuinerulli naanerani nalunaaruti- gineqarpoq siulersuisut akisussaasut soraarsinne- qartut, aamma Jens Lyberth KNR-imi direktøritut taamaatittoq. Sorpiaalliuku siulersuisut kukkussutigisimagaat. Imaappoq, suliniuteqanngivillutik KNR-ip aningaa- saqarnera sussaajunnaartippaat. Ajortoqarnerani malussartoqanngilaq, iluarsiissutissanillu suliniute- qartoqamani. Tamakku nassataraat 5 millioner kro- ningajannik amigartoomeq, 2,4 millionit sinne- qartoorutissatut missingersuutigigaluarlugit. Taa- maattumik namminersomerullutik oqartussat aki- leeqqissapput-aasiit, KNR tapiissutinik aningaasa- lemeratigut, tamatumuuna 7,3 millioner kroner. Pia- reersimaffigineqarpoq, piumasaqaateqanngitsoor- nanili. Naalakkersuisut »suliniutit arlallit« aallartis- savai, soorlu Konrad Steenholdt allattoq, aningaa- saqamerup aqunneqamera ilorraap tungaanut aallar- niassammat. Aallamiutigineqassapput siulersuisut soraarsillugit aamma Jens Lyberth tunuartillugu. Aningaasaqamermut aqutseriaaseq akomuteqan- ngilaq. Suleriaaseq pitsak atomeqalereerpoq, ilaati- gut nalunaaquttap akuneranut sulinerit aqullugit aal- laavigineqarlutik, suliffiit suliaminnik aqutsilluartut tamarmik suleriaasiisa assingi. Suleriaaseq nalunaa- rummi akisoorsuarmi inassutigineqarpoq, nalunaa- rut siunnersuisoqarfiup Price Waterhouse-imit qangarsuarli million kroninik arlalinnik akilertillu- tik suliarereersimasaat. Aningaasaqamermik aqutsi- nissamut KNR atortunik pisariaqartunik peqareer- poq, piginnaasaqarfigisimanngikkunikkuli piumas- suseqarsimassanngillat. Maannali aningaasaqameq allanit aqunneqalis- saaq. Inuit allat KNR-imut akisussaasut. Siulersui- suni inuit allat. Taamaallaat siulittaasoq Daniel Thorleifsen aamma siulersuisunut ilaasortaq Isaq Trolle, ima ikkuteqqammertigigami 1996-imut attu- umassuteqannginnamik ataannassallutik. Allat ta- marmik takutereerpaat suliassatik suliakkiunneqar- tut saperlugit. SAKKORTUUMIK uparuartinneq ataasiuvoq. Siu- nertalimmik allatut aaqqissuussineq aaqqissuusseq- qinnerlu allaapput. Taannali soqutiginartortaraa. Pi- tsanngorsaaneq piariillisaanerlu KNR-imi piviusun- ngortinneqareertussaagaluit taarsiullugu nuutsitsis- aqattaamertut ingerlanneqarput. Inuppassuit nussor- neqarput. Imaassinnaavoq ukiut marluk matuma si- omanut naleqqiullugu ikinnemik pisortaqartoq, ta- marmilli suli sulipput. Atorfiisa taaguutaat allan- ngortinneqaannarput, ilaasalu akissarsiaat amerlillu- tik. Pitsanngorsaanertut taaneqarsinnaanngilaq, pasi- narporlu KNR-imi aaqqissuussineq pitsaanermik suleriaaseqalernertut taaneqarsinnanngitsoq. Ani- ngaasaqamikkut iluaqutaasimanngilaq - paarlattua- nilli pisoqarluni. Takorlooruminaappoq politikerit aamma qanoq iliorsimasinnaagaluartut KNR iluamik ingerlatiler- niarlugu. KNR-ip aningaasalliomera arlaleriarluni uparuameqartarpoq, misissuinerit misissueqqissaar- nerillu sukumiisut ingerlanneqartarput, Inatsisartul- lu suliffeqarfik arlaleriarlugu periarfissittarpaat. Ilu- aqutaasanngillalli. Maannalu allanik siulersuisoqa- lissaaq pisortaqalerlunilu. Tamannali suli qulakkeerissutaanngilaq iluamik ingerlalemissamut. KNR suliffiuvoq pisoqaq ileq- qutoqaqarluarluni isummertarlunilu, tamarmik pit- saassuseqarlutillu akomuteqartut. Ileqqut pissuseri- liinnakkallu allanngortittariaqarput, ilisimasat sulia- nullu pikkorissutsit, tupinnanngitsumik KNR-ip pi- gilluagai, saqqummerluarsinnaassallutik. Siunissamulli isumalluamartoqarpoq. Sisimior- miut iluaqusiissapput. UNAMMILLERt^EQASSAAQ, taamaalineqaruni- lu KNR suliffittut aatsaat pitsanngoriarsinnaavoq. Tamatuminngalu periarfissiivoq Sisimiut Tusaataat, illoqarfinni radiot allat suleqatigalugit KNR-ip aal- lakaatitsinerata saniatigut nuna tamakkerlugu aalla- kaatitsisalerusuttoq (takuuk qupp. 7). Aallakaatitsis- sut alla atorusuppaat, KNR-ip aallakaatittagaasa as- singani saniatigut aallakaatitsisassalluni, kisiannili aningaasartuutit ima ikitsigissapput landskarsip KNR-imut akiliutigisartagaasa 20 procenteriinnas- sallugu. Sisimiut Tusaataani sinniisut ulluni makkunani Nuummiipput isumassarsiartik namminersomerul- lutik oqartussanut »tuniniarlugu«, AG-llu paasisai naapertorlugit suliniut nutaaq tamanna politikkikkut soqutigineqarluarpoq. Kalaallit Tusaataat ukioq mannangaaq aallakaatitsileriaannaavoq, aallamiu- tissatut namminersomerullutik oqartussat 2,5 milli- onit aningaasaliissutigisinnaappatigik. Ukiut pinga- sut ingerlanerini Kalaallit Nunaat tamarmi kanali- mut nutaamut atassusereersinnaavoq, aallakaatitat tamatigoortut, nutaarsiassaqarluartoq, aliikkusersui- nerit, inuiaqatigiinnut paasissutissiissutit, nipiler- sukkat, kulturi, iluanaamiartitsinerit allarpassuillu. Suliniutip saqqummiunnera piffissamik eqquillu- amemvoq, KNR aningaasalliomini aaqqissuunner- lugaaninilu peqqutigalugit ajortilluamerata nalaani. Qulamtissaanngilaq KNR-imi sulisut aningaasat tunniuttakkat atorlugit pitsaanermik sivisunermillu radiokkut aallakaatitsisinnaasut. Ukiut ingerlanerini suliffik ilisimasaqarlualemikuuvoq, suliaminnullu pikkorissuseqartut amigaatigineqamatik. Kisianni aaqqissuussinemp ileqquliussimasalli pitsaanngitsut aallakaatitassiomemik sulilluarusunnemillu akor- nusiipput. Unammillemeqamikkut taamaallaat ilungersorto- qarsinnaavoq. Suliffiit kisermaassisut qanga aam- malumi suli pitsaasumik ingerlasinnaanngillat. Soorlu kisimiilluni timersomikkut angusat assigiin- naraat, allat unammillugit ilungersomermik pilersit- siviunngitsut. Kalaallit Tusaataat KNR-ip annassutigisinnaavaa. Piumasarineqartariaqarporli suliffiup sulisuminut eqaatsumik qiimmattamartunillu atugassaqartinnis- sai, taamaaligunik ilungersorlutik sapinngisartik ta- maat sulilluarsinnaassallutik. Namminersomerullu- tik oqartussat, pitsaanermik sulineqalemerani ani- ngaasanik sipaartussat, kisimik ajugaassanngillat, aammali tusamaartartut, akileraamtitigut akiliutigi- r sartakkatik pinngitsoomatik pitsaanerusumik radi- oqalemeratigut iluaqusemeqartussat. Radiomi suliaqartut Sisimiuneersut nuna tamak- kerlugu aallakaatitsisalemissaannut akuerinissaat peqqutissaqarluaipoq. Isertuutinngilaallu TV-uti- leqatigiit Radiuutileqatigiillu Kattuffiat - FTV & R - suliniuteqalersaartut nuna tamakkerlugu unammil- lerlutik TV-kanalikkut allakkut aallakaatitsisale- msullutik. KONKURRENCE TIL KNR KNR FÅR på puklen i en pressemeddelelse fra landsstyremedlem Konrad Steenholdt. Han skriver direkte, at bestyrelsen vil blive draget til ansvar for det elendige KNR-regnskab. Pressemeddelelsen fortæller ikke noget om hvordan, men ved redaktio- nens slutning blev det meddelt, at den ansvarlige bestyrelse er fyret, og at Jens Lyberth er ude som direktør for KNR. Men hvad er det egentlig, bestyrelsen har gjort galt. Jo, den har ladet KNR’s økonomi kuldsejle uden at røre en finger. Der er ikke tændt advarselslamper, og der er ikke taget skridt til at få skuden på ret køl. Det har ført til et underskud på næsten fem millioner kro- ner mod et budgetteret overskud på 2,4. Derfor skal hjemmestyret nu punge ud med endnu en tillægsbe- villing til KNR, denne gang på 7,3 millioner kroner. Det er man indstillet på, men ikke uden betingelser. Landsstyret vil iværksætte en »række tiltag«, som det hedder i Konrad Steenholdts pressemeddelelse, for at økonomistyringen kommer til at fungere. Det første er fyringen af bestyrelsen og Jens Lyberths fratrædelse. Men det var ikke økonomistyringssystemet, det var galt med. Der er allerede indført et godt system, som blandt andet bygger på timesagsstyring, og som svarer til, hvad enhver virksomhed med orden i sagerne har. Det blev anbefalet i en dyr rapport, som konsulentvirksomheden Price Waterhouse for længst har udarbejdet for flere millioner kroner. KNR har altså haft det nødvendige værktøj til at styre økonomien, men har enten ikke evnet det eller haft viljen. Nu kommer der nye folk til at styre økonomien. Nye folk med ansvar for KNR. Nye folk i bestyrel- sen. Kun formanden, Daniel Thorleifsen og besty- relsesmedlemmet Isaq Trolle, der er så nye, at de ikke har noget med 1996 at gøre, går fri. Alle andre har vist, at de ikke kan magte den opgave, de er sat til at varetage. SKRAP kritik er én ting. Konstruktiv omorganise- ring og reorganisering er en anden. Men det er dog den, der er interessant. Den rationalisering og effek- tivisering, der skulle have været gennemført i KNR, blev i stedet omrokeringer. Der er flyttet rundt på en masse mennesker. Det kan godt være, der er færre chefer nu end for to år siden, men de er der alle sam- men endnu. Deres stillingsbetegnelse er bare ænd- ret, og nogle af dem har endda fået mere i løn. Det har ikke noget med rationalisering at gøre, og noget tyder på, at den nye struktur i KNR heller ikke er mere effektiv. Økonomisk har den i alt fald ikke virket - snarere tvært imod. Det er svært at forestille sig, hvad politikerne yderligere kunne have gjort for at få KNR på rette vej. KNR’s urimelige økonomi har ofte været påtalt, der er gennemført omfattende undersøgelser og ana- lyser, og Landstinget har sat virksomheden stolen for døren flere gange. Men lige meget har det hjul- pet. Nu sættes så en ny bestyrelse og en ny ledelse ind. Men heri ligger stadig ingen garanti for, at strøm- men ændrer retning. KNR er en gammel virksom- hed med solide traditioner og holdninger, som både har godt og skidt i sig. Vaner og rutiner skal ændres, så det know-how og den faglige dygtighed, der naturligvis er masser af i KNR, kommer til udfol- delse. Men der er lys forude. Hjælpen kommer fra Sisi- miut. KONKURRENCE kan blive nøgleordet for en effektivisering af KNR’s virksomhed. Og den tilby- der Sisimiut Tusaataat, der sammen med de øvrige lokalradioer vil lave landsdækkende radio side om side med KNR (læs side 7). Der er tale om en regu- lær kanal 2 med stort set samme sendeflade som KNR, men for en pris på kun 20 procent af, hvad landskassen betaler KNR. Repræsentanter fra Sisimiut Tusaataat er i disse dage i Nuuk for at »sælge« ideen til hjemmestyret, og efter hvad AG erfarer, er der allerede betydelig politisk interesse for det nye initiativ. Kalaallit Tus- aataat kan gå i luften allerede i år, hvis hjemmesty- ret kan bevilge 2,5 millioner til starten. I løbet af tre år vil hele Grønland være tilkoblet den nye kanal med en alsidig programflade, der indeholder nyhedsudsendelser, underholdning, samfundsorien- tering, musik, kultur, spil og meget andet. Initiativet præsenteres mildt sagt på et gunstigt tidspunkt, hvor KNR er gået i knæ af dårlig økono- mi og skidt organisation. Men der er ingen tvivl om, at medarbejderne i KNR kan lave bedre og mere radio for pengene. Der er i virksomheden gennem årene opbygget et bety- deligt know-how, og fagkundskaberne er i orden. Men struktur og dårlige traditioner har spændt ben for produktion og entusiasme. Kun i konkurrence yder man sit bedste. Mono- polevirksomhed er og bliver ineffektiv. Det er det samme som ved enkelt-mands idrætspræstationer, som slet ikke har massestartens pace i sig. Kalaallit Tusaataat kan blive redningen for KNR. Men det forudsætter, at virksomheden skaber smidi- ge og inspirerende rammer for medarbejderne, som så må smøge ærmerne op og yde deres ypperste. Vinderne bliver ikke bare hjemmestyret, der sparer penge gennem større effektivitet, men også lytterne, som uundgåeligt vil få bedre radio for skattekroner- ne. Der er al mulig grund til at slippe de »vilde« radi- ofolk fra Sisimiut løs på en landsdækkende kanal. De lægger i øvrigt ikke skjul på, at FTV & R - Fæl- lesforeningen af TV- og Radiostationer - som det næste skridt vil overveje en alternativ landsdækken- de TV-kanal.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.