Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Blaðsíða 7
Nr. 40 • 1997 7 a^a^c/é/'a GRØNLANDSPOSTEN Nunarput tamaat tusaaneqarsinnaasoq radiu Sisimiuni allartmniameqartoq Kalaallit Tusaataat radiujussaaq aallakaatitsiititagaluni tigooraasinnaasoq, ullumikkut ilisimasatsinnit allarluinnarmik Kalaallit Nunaannik ataqatigiissitsisussaq (JB) - KNR-ip naatsorsuuti- tigut ajomartoorujussuamera- ta - aningaasaqamerup sak- kortuumik aqunneqamissaa- nik aningaasallu atomeqar- tartut pitsaanerusumik atome- qartarnissaat pillugu politi- kerinik aalassatitsisup - nalaa- ni aallartitsiniaqatigiit neqe- rooruteqarput KNR-ip aalla- kaatitsisamermini aningaa- sartuutigisartagaanit 20 pro- centimik akikinnerusumik radioqarfimmik aallartitsinis- samik. Tassaavoq Sisimiut Tusaataat, pilersaarut taasaq Kalaallit Tusaataat aqqutiga- lugu aningaasatigut missi- ngersuusiarpassuit immikkul- lu aningaasaliissuteqamissa- mik piumasaqaaterpassuit u- kiut tamaasa KNR-imit piu- masaqaatigineqartartut aki- morlugit. Pilersaarusioqatigiit maan- nakkut Nuummiittut tassaap- put Sisimiut Tusaataata siu- lersuisuini siulittaasoq Samo Kleinschmidt, direktøri Jens Claus Lennert aamma siun- nersuisartoq Kim Høegh. AG-mut oqaluttuarput isu- massarsiaq politikerinit soqu- tigineqarlualereersoq. Unam- millemeq radioqarfmnut mar- luusunut iluaqutaassaaq, nag- gataanilu tusamaartartut pis- sarsinersaassapput. Sisimiut Tusaataata nuan- narineqarluartup nuna tamak- kerlugu radioqarfeqalemissaq ajomartorsiutitut isiginngilaa, pilersaarummillu uppemarlu- innartumik suliaqarsimalluni, tamannalu aqqutigalugu ukiut marlussuit ingerlaneranni Ka- laallit Nunaat ataqatigiissin- neqarsinnaalissalluni radio- qarfik aallakaatitsiitigaluni tigooraasinnaasoq atorlugu, pisortanit taamaallaat 5 milli- oner koruuninik tapiiffigine- qamissamik pisariaqartitsisoq. Nutaarsiassat amerlanerit Pilersaarut arlalissuartigut pissanganaateqarpoq, aalla- kaatitsisamissarlu KNR as- sigalugu kalaallit qallunaallu oqaasii 80/20-mut avillugit tunngavissaqartoq, imaqar- poq ullumikkut Radiuavisip nutaarsiassanik aallakaatitsi- sameranit amerlanerusunik, paasissutissiisamemik, aliik- kusersuinernik kulturimullu tunngassuteqartunik allanik, unammisitsinemik, eqqomia- asitsisamernik allarpassuar- nillu. Pilersaarummi pissanga- nartumi tunngaviupput piu- massuseqameq, akissaatit minnerusut, piffissamik ator- luaaneq aamma radiu aalla- kaatitsiitigaluni tigooraasin- naasoq. Aningaasanik isertit- siviusassapput ilaasortat, us- sassaarutit, unammisitsinerit, nipilersukkanik saqqummer- sitsisamerit, suliaqarumalluni neqerooruteqartamerit, taper- sersuisunit aningaasaliissu- teqarnerit allatigullu isertin- neqarsinnaasut. Sisimiut Tusaataata illoqar- Pisortaq/Direktør Jens Claus Lennert. finnilu allani radioqarfiit piu- massuseqarluamerat Kalaallit Tusaataanni ingerlateqqinne- qassaaq, ukiumilu misiliiviu- sumi siullermi suleqatigiis- sapput Sisimiut, Maniitsoq aamma Nuuk. Ukiumilu pivi- usunngortitsiniarfimmi tul- lermi ilanngunneqassapput Uummannaq, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Qasigiannguit, Aasi- aat, Paamiut, Qaqortoq, Nar- saq aamma Nanortalik, ukiul- lu pingajussaanni radioqarfik Kalaallit Nunaat tamakkerlu- gu tusaaneqarsinnaalissaaq. - KNR radiukkut aallakaa- titsisarnermini ukiumut 23 millioner koruuninik atuisar- poq, aallartitsiniaqatigiit o- qallisissiaminni allapput. - Tassani ukiumut nal. akunne- ri 3.600-t atorneqartarput. Kalaallit Tusaataata nal. a- kunneri 3.000-it ukiut tamaa- sa aallakaatitsivigisinnaavai, taamaallaat 5 millioner ko- ruunit atorlugit. Eqeersimaartoq Sisimiut Tusaataat aallakaati- tassiortamermini periaatsinik, ilusilersuinemik isummertar- nernillu atorluaalereersima- voq. Oqallisissiami oqaatigi- neqarpoq Inatsisartut ataatsi- miinnerata aallartinnerani qaartartumeerinissamik sioo- rasaarisoqarnera minutsinik arfineq-marluinnarnik qaa- ngiuttorlu Sisimiut Tusaataat pisimasoq pillugu aallakaatit- sisimasoq, tamatumani aper- someqarlutik politikerit tusa- gassiortullu najuuttut. Tassalu radioqarfik toqqaannartumik aallakaatitsisimavoq. Pisut i- ngerlaannaq aallakaatinne- qarmata tusamaartartut pisi- masumik paasitilluameqarsi- mapput. - Ajuusaamartumilli nuna tamaat aallakaatitsisinnaan- ngilagut, oqallisissiami allas- simavoq, assersuutissaq taan- na atorlugu radioqarfissap qa- noq ingerlanissaa eqeersima- artumillu suleriaaseqamissaa. Sisimiuni pigineqareerpoq radioqarfissaq pisariaqartin- neqartoq nuna tamakkerlugu aallakaatitsisalernissamut, aallartitsiniaqatigiillu isuma- qarput radioqarfik nuna ta- makkerlugu aallakaatitsisin- naasoq ukioq manna aallar- tinneqarsinnaasoq. Tamatu- mani namminersomemllutik oqartussat 2,5 millioner ko- muninik aningaasaliissute- qamissaat pisariaqarpoq, taa- maalillunilu pilersaarut aal- lartinneqarsinnaassalluni, ra- dioqarfimmillu aallartitsinia- qatigiit eqeersimaartut tama- tuma kingoma unitsinneqar- sinnaajunnaassapput. Unammillemeq Sisimiut Tusaataanni sulisut uppemarsareersimavaat niu- ernermik ingerlatsilluarsin- naanertik, naak ilaatigut ajor- nakusoortaraluartoq sorsuffi- gissallugit KNR-imi usassa- arutit unammillemermik equ- ngasumik pilersitsisartut. TV- kut ussassaamtit neqerooruti- gineqartarput radioqarfimmi namminersortumi neqerooru- tigineqartunit affaannarmik akilersillugit. Akit taamatut piviusuunngitsumik appasit- sigitinneqarsinnaapput, KNR aningaasanut inatsimmut i- lanngunneqarnermigut aki- kitsuaqqanik ussassaarusior- sinnaammat. Taamaattumik Sisimiuni radioqarfiup suliniutigilersi- mavaa tusagassiuutit tamar- mik - aamma tusagassiuutit naqinneqartartut - namminer- sornerullutik oqartussanut saaffiginninnissaat, KNR-ip equngasumik unammillertar- nera tusagassiuutit allat ani- ngaasarsiomerannut akomu- taasoq pillugu. Kisiannili Sisimiut Tusaa- taat naammagittaalliorluni u- taqqiinnarumanngilaq. KNR- ip nuna tamakkerlugu kultu- rikkut tusagassiisamikkullu kisermaassineranut illua’tu- ngiliunnissaq sakkortuumik sulissutigineqarpoq. Ulluni makkunani aallartitsiniaqati- giit Sisimiuneersut nammi- nersomerullutik oqartussat al- laffeqarfianni paasisitsiniaa- nermik ingerlatsipput, piler- saarullu pissanganartoq paa- silluameqarlunilu soqutigine- qarluarsimavoq. - Assigiimmik unammilli- lemissaq uagutsinnuinnaan- ngitsoq aammali KNR-imut i- luaqutaassaaq, direktør Jens Sisimiut Tusaataata siuler- suisuini siulittaasoq Samo Kleinschmidt. Formanden for Sisimiut Tus- aataat, Samo Kleinschmidt. Claus Lennert AG-mut oqar- poq. - Kingomagut radiu pit- saanerusoq atugaalissaaq, pinngitsoomatalu marluulluta angunialissavarput pitsaaner- paanik aallakaatitsisalemis- saq. Tamannalu tassa tunulia- qutaavoq radioqarfimmik aal- lartitsinissamik eqqarsaateqa- lersimanitsinnut, tamannalu isumarput malilluinnarlugu politikerinit inuinnamillu so- qutigineqamerussaaq. Ny landsdækkende radio spirer frem i Sisimiut Kalaallit Tusaataat skal bygge på to-vejs radio, der binder Grønland sammen på en helt anden måde, end vi kender det i dag (JB) - Midt i tumulterne omkring KNR’s katastrofe- regnskab, der har fået politi- kerne op af stolen og forlangt stram styring af økonomien og mere valuta for pengene, melder en initiativgruppe sig med et tilbud om en ekstra radiokanal til 20 procent af den pris, KNR’s radiokanal koster. Det er Sisimiut Tusaa- taat, der med projektet Kalaallit Tusaataat vender op og ned på alle argumenter for de tårnhøje budgetter og bevillingsansøgninger, KNR hvert år møder op med. Projektgruppen, der i øje- blikket er i Nuuk består af formanden for Sisimiut Tusa- ataat Samo Kleinschmidt, direktøren Jens Claus Lennert og konsulent Kim Høegh. De fortæller til AG, at der allere- de er betydelig politisk inter- esse for ideen. Konkurrencen vil være sund for begge stati- oner, og i sidste ende er det lytterne, der høster udbyttet. Den populære radiostation har ikke problemer med at overskue en landsdækkende radio og har udarbejdet et meget overbevisende projekt, der i løbet af et par år vil kun- ne binde Grønland sammen med en to-vejs radiodistribu- tion, der kun har behov for 5 millioner kroner i offentligt tilskud. Flere nyheder Projektet er spændende på mange måder, og programfla- den, der som KNR bygger på en sprogfordeling mellem grønlandske og dansk på 80/20, indeholder flere Siunnersorti/Konsulent Kim Høegh. nyhedsudsendelser, end Radi- oavisen i dag præsterer, oplysning, underholdning og andre kulturelle programmer, spil, quiz og meget andet. Nøgleordene i det spænd- ende koncept er entusiasme, lavere lønomkostninger, effektivitet og to-vejs radio. Indtægterne kommer fra med- lemmer, reklamer, spil, musikudgivelser, entreprise- opgaver, sponsorater og andre indtægter. Gejsten fra Sisimiut Tusaa- taat og de andre lokalradioer skal videreføres i Kalaallit Tusaataat, som det første for- søgsår kommer til at bygge på et samarbejde mellem Sisimi- ut, Maniitsoq og Nuuk. I andet implimenteringsår tilføjes Uummannaq, Qeqer- tarsuaq. Ilulissat, Qasigian- nguit, Aasiaat, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq og Nanor- talik, og efter tre år vil radio- en være ude overalt i landet. - KNR bruger hvert år 23 millioner kroner til radiovirk- somheden, skriver projekt- gruppen i sit oplæg. - Det leveres der 3.600 timer for om året. Kalaallit Tusaataat vil være i stand til at udsende 3.000 sendetimer hvert år for kun fem millioner. Frisk radio Sisimiut har allerede indar- bejdet gode traditioner for stil, form og holdninger til opgaven. I oplægget nævnes det, at Sisimiut Tusaataat kun syv minutter efter bombe- mandens telefon-trussel ved Landstingets start udsendte en nyhedsudsendelse om begivenheden med bag- grundsinterviews med politi- kere og journalister på stedet. Det var direkte radio. Det var her og nu, det skete, og lytter- ne følte sig velorienteret om begivenheden. - Desværre var vi ikke landsdækkende, hedder det i oplægget, der bruger eksem- plet som dokumentation for den nye radios holdning og friske arbejdsmetode. I Sisimiut er det nødvendi- ge radiohus med kapacitet til en landsdækkende station etableret, og initiativtagerne mener, at der kan sendes landsdækkende allerede i år. Det kræver bare en bevilling på 2,5 million kroner fra hjemmestyret, men så er pro- jektet i gang, og intet ville kunne stoppe de initiativrige radiofolk. Konkurrenceforvridning Sisimiut Tusaataat har bevist, at de er gode forretningsfolk, selvom det undertiden kniber med at klare sig i kampen om annoncekunderne med den konkurrenceforvridende KNR-reklame. Her tilbydes TV-reklamer for det halve af den pris, en privat radiostati- on kan tilbyde. Det er kun- stigt lave priser, som kun kan lade sig gøre, fordi KNR med finansloven i ryggen kan pro- ducere til spotpris. Derfor har lokalradioen i Sisimiut taget initiativ til, at samtlige medier - også den trykte presse - retter henven- delse til hjemmestyret om KNR’s konkurrenceforvri- dende virksomhed, som undergraver de øvrige medi- ers økonomi. Men Sisimiut Tusaataat sætter sig ikke med hænderne i skødet og piber. Der er fort- sat fuld kraft frem i forsøget på at skabe et alternativ til KNR’s enevælde som lands- dækkende kultur- og nyheds- formidler. I disse dage arbej- der Sisimiut-gruppen på kor- ridorplan i hjemmestyret, og allerede nu har den mødt stor forståelse og interesse for sit spændende projekt. - Det vil ikke bare være godt for os, men også for KNR, at der kommer god og lige konkurrence, siger direk- tør Jens Claus Lennert til AG. - Det giver i sidste ende bedre radio, og vi vil begge uund- gåeligt være nødt til at satse på kvalitet. Det er det, der er baggrunden for vore tanker, og det, der efter vor bedste overbevisning må tiltale poli- tikere og befolkning. ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.