Atuagagdliutit - 29.05.1997, Side 7

Nr. 40 • 1997
7
a^a^c/é/'a
GRØNLANDSPOSTEN
Nunarput tamaat tusaaneqarsinnaasoq
radiu Sisimiuni allartmniameqartoq
Kalaallit Tusaataat radiujussaaq aallakaatitsiititagaluni tigooraasinnaasoq, ullumikkut
ilisimasatsinnit allarluinnarmik Kalaallit Nunaannik ataqatigiissitsisussaq
(JB) - KNR-ip naatsorsuuti-
tigut ajomartoorujussuamera-
ta - aningaasaqamerup sak-
kortuumik aqunneqamissaa-
nik aningaasallu atomeqar-
tartut pitsaanerusumik atome-
qartarnissaat pillugu politi-
kerinik aalassatitsisup - nalaa-
ni aallartitsiniaqatigiit neqe-
rooruteqarput KNR-ip aalla-
kaatitsisamermini aningaa-
sartuutigisartagaanit 20 pro-
centimik akikinnerusumik
radioqarfimmik aallartitsinis-
samik. Tassaavoq Sisimiut
Tusaataat, pilersaarut taasaq
Kalaallit Tusaataat aqqutiga-
lugu aningaasatigut missi-
ngersuusiarpassuit immikkul-
lu aningaasaliissuteqamissa-
mik piumasaqaaterpassuit u-
kiut tamaasa KNR-imit piu-
masaqaatigineqartartut aki-
morlugit.
Pilersaarusioqatigiit maan-
nakkut Nuummiittut tassaap-
put Sisimiut Tusaataata siu-
lersuisuini siulittaasoq Samo
Kleinschmidt, direktøri Jens
Claus Lennert aamma siun-
nersuisartoq Kim Høegh.
AG-mut oqaluttuarput isu-
massarsiaq politikerinit soqu-
tigineqarlualereersoq. Unam-
millemeq radioqarfmnut mar-
luusunut iluaqutaassaaq, nag-
gataanilu tusamaartartut pis-
sarsinersaassapput.
Sisimiut Tusaataata nuan-
narineqarluartup nuna tamak-
kerlugu radioqarfeqalemissaq
ajomartorsiutitut isiginngilaa,
pilersaarummillu uppemarlu-
innartumik suliaqarsimalluni,
tamannalu aqqutigalugu ukiut
marlussuit ingerlaneranni Ka-
laallit Nunaat ataqatigiissin-
neqarsinnaalissalluni radio-
qarfik aallakaatitsiitigaluni
tigooraasinnaasoq atorlugu,
pisortanit taamaallaat 5 milli-
oner koruuninik tapiiffigine-
qamissamik pisariaqartitsisoq.
Nutaarsiassat amerlanerit
Pilersaarut arlalissuartigut
pissanganaateqarpoq, aalla-
kaatitsisamissarlu KNR as-
sigalugu kalaallit qallunaallu
oqaasii 80/20-mut avillugit
tunngavissaqartoq, imaqar-
poq ullumikkut Radiuavisip
nutaarsiassanik aallakaatitsi-
sameranit amerlanerusunik,
paasissutissiisamemik, aliik-
kusersuinernik kulturimullu
tunngassuteqartunik allanik,
unammisitsinemik, eqqomia-
asitsisamernik allarpassuar-
nillu.
Pilersaarummi pissanga-
nartumi tunngaviupput piu-
massuseqameq, akissaatit
minnerusut, piffissamik ator-
luaaneq aamma radiu aalla-
kaatitsiitigaluni tigooraasin-
naasoq. Aningaasanik isertit-
siviusassapput ilaasortat, us-
sassaarutit, unammisitsinerit,
nipilersukkanik saqqummer-
sitsisamerit, suliaqarumalluni
neqerooruteqartamerit, taper-
sersuisunit aningaasaliissu-
teqarnerit allatigullu isertin-
neqarsinnaasut.
Sisimiut Tusaataata illoqar-
Pisortaq/Direktør Jens
Claus Lennert.
finnilu allani radioqarfiit piu-
massuseqarluamerat Kalaallit
Tusaataanni ingerlateqqinne-
qassaaq, ukiumilu misiliiviu-
sumi siullermi suleqatigiis-
sapput Sisimiut, Maniitsoq
aamma Nuuk. Ukiumilu pivi-
usunngortitsiniarfimmi tul-
lermi ilanngunneqassapput
Uummannaq, Qeqertarsuaq,
Ilulissat, Qasigiannguit, Aasi-
aat, Paamiut, Qaqortoq, Nar-
saq aamma Nanortalik, ukiul-
lu pingajussaanni radioqarfik
Kalaallit Nunaat tamakkerlu-
gu tusaaneqarsinnaalissaaq.
- KNR radiukkut aallakaa-
titsisarnermini ukiumut 23
millioner koruuninik atuisar-
poq, aallartitsiniaqatigiit o-
qallisissiaminni allapput. -
Tassani ukiumut nal. akunne-
ri 3.600-t atorneqartarput.
Kalaallit Tusaataata nal. a-
kunneri 3.000-it ukiut tamaa-
sa aallakaatitsivigisinnaavai,
taamaallaat 5 millioner ko-
ruunit atorlugit.
Eqeersimaartoq
Sisimiut Tusaataat aallakaati-
tassiortamermini periaatsinik,
ilusilersuinemik isummertar-
nernillu atorluaalereersima-
voq. Oqallisissiami oqaatigi-
neqarpoq Inatsisartut ataatsi-
miinnerata aallartinnerani
qaartartumeerinissamik sioo-
rasaarisoqarnera minutsinik
arfineq-marluinnarnik qaa-
ngiuttorlu Sisimiut Tusaataat
pisimasoq pillugu aallakaatit-
sisimasoq, tamatumani aper-
someqarlutik politikerit tusa-
gassiortullu najuuttut. Tassalu
radioqarfik toqqaannartumik
aallakaatitsisimavoq. Pisut i-
ngerlaannaq aallakaatinne-
qarmata tusamaartartut pisi-
masumik paasitilluameqarsi-
mapput.
- Ajuusaamartumilli nuna
tamaat aallakaatitsisinnaan-
ngilagut, oqallisissiami allas-
simavoq, assersuutissaq taan-
na atorlugu radioqarfissap qa-
noq ingerlanissaa eqeersima-
artumillu suleriaaseqamissaa.
Sisimiuni pigineqareerpoq
radioqarfissaq pisariaqartin-
neqartoq nuna tamakkerlugu
aallakaatitsisalernissamut,
aallartitsiniaqatigiillu isuma-
qarput radioqarfik nuna ta-
makkerlugu aallakaatitsisin-
naasoq ukioq manna aallar-
tinneqarsinnaasoq. Tamatu-
mani namminersomemllutik
oqartussat 2,5 millioner ko-
muninik aningaasaliissute-
qamissaat pisariaqarpoq, taa-
maalillunilu pilersaarut aal-
lartinneqarsinnaassalluni, ra-
dioqarfimmillu aallartitsinia-
qatigiit eqeersimaartut tama-
tuma kingoma unitsinneqar-
sinnaajunnaassapput.
Unammillemeq
Sisimiut Tusaataanni sulisut
uppemarsareersimavaat niu-
ernermik ingerlatsilluarsin-
naanertik, naak ilaatigut ajor-
nakusoortaraluartoq sorsuffi-
gissallugit KNR-imi usassa-
arutit unammillemermik equ-
ngasumik pilersitsisartut. TV-
kut ussassaamtit neqerooruti-
gineqartarput radioqarfimmi
namminersortumi neqerooru-
tigineqartunit affaannarmik
akilersillugit. Akit taamatut
piviusuunngitsumik appasit-
sigitinneqarsinnaapput, KNR
aningaasanut inatsimmut i-
lanngunneqarnermigut aki-
kitsuaqqanik ussassaarusior-
sinnaammat.
Taamaattumik Sisimiuni
radioqarfiup suliniutigilersi-
mavaa tusagassiuutit tamar-
mik - aamma tusagassiuutit
naqinneqartartut - namminer-
sornerullutik oqartussanut
saaffiginninnissaat, KNR-ip
equngasumik unammillertar-
nera tusagassiuutit allat ani-
ngaasarsiomerannut akomu-
taasoq pillugu.
Kisiannili Sisimiut Tusaa-
taat naammagittaalliorluni u-
taqqiinnarumanngilaq. KNR-
ip nuna tamakkerlugu kultu-
rikkut tusagassiisamikkullu
kisermaassineranut illua’tu-
ngiliunnissaq sakkortuumik
sulissutigineqarpoq. Ulluni
makkunani aallartitsiniaqati-
giit Sisimiuneersut nammi-
nersomerullutik oqartussat al-
laffeqarfianni paasisitsiniaa-
nermik ingerlatsipput, piler-
saarullu pissanganartoq paa-
silluameqarlunilu soqutigine-
qarluarsimavoq.
- Assigiimmik unammilli-
lemissaq uagutsinnuinnaan-
ngitsoq aammali KNR-imut i-
luaqutaassaaq, direktør Jens
Sisimiut Tusaataata siuler-
suisuini siulittaasoq Samo
Kleinschmidt.
Formanden for Sisimiut Tus-
aataat, Samo Kleinschmidt.
Claus Lennert AG-mut oqar-
poq. - Kingomagut radiu pit-
saanerusoq atugaalissaaq,
pinngitsoomatalu marluulluta
angunialissavarput pitsaaner-
paanik aallakaatitsisalemis-
saq. Tamannalu tassa tunulia-
qutaavoq radioqarfimmik aal-
lartitsinissamik eqqarsaateqa-
lersimanitsinnut, tamannalu
isumarput malilluinnarlugu
politikerinit inuinnamillu so-
qutigineqamerussaaq.
Ny landsdækkende radio
spirer frem i Sisimiut
Kalaallit Tusaataat skal bygge på to-vejs radio, der binder Grønland
sammen på en helt anden måde, end vi kender det i dag
(JB) - Midt i tumulterne
omkring KNR’s katastrofe-
regnskab, der har fået politi-
kerne op af stolen og forlangt
stram styring af økonomien
og mere valuta for pengene,
melder en initiativgruppe sig
med et tilbud om en ekstra
radiokanal til 20 procent af
den pris, KNR’s radiokanal
koster. Det er Sisimiut Tusaa-
taat, der med projektet
Kalaallit Tusaataat vender op
og ned på alle argumenter for
de tårnhøje budgetter og
bevillingsansøgninger, KNR
hvert år møder op med.
Projektgruppen, der i øje-
blikket er i Nuuk består af
formanden for Sisimiut Tusa-
ataat Samo Kleinschmidt,
direktøren Jens Claus Lennert
og konsulent Kim Høegh. De
fortæller til AG, at der allere-
de er betydelig politisk inter-
esse for ideen. Konkurrencen
vil være sund for begge stati-
oner, og i sidste ende er det
lytterne, der høster udbyttet.
Den populære radiostation
har ikke problemer med at
overskue en landsdækkende
radio og har udarbejdet et
meget overbevisende projekt,
der i løbet af et par år vil kun-
ne binde Grønland sammen
med en to-vejs radiodistribu-
tion, der kun har behov for 5
millioner kroner i offentligt
tilskud.
Flere nyheder
Projektet er spændende på
mange måder, og programfla-
den, der som KNR bygger på
en sprogfordeling mellem
grønlandske og dansk på
80/20, indeholder flere
Siunnersorti/Konsulent Kim
Høegh.
nyhedsudsendelser, end Radi-
oavisen i dag præsterer,
oplysning, underholdning og
andre kulturelle programmer,
spil, quiz og meget andet.
Nøgleordene i det spænd-
ende koncept er entusiasme,
lavere lønomkostninger,
effektivitet og to-vejs radio.
Indtægterne kommer fra med-
lemmer, reklamer, spil,
musikudgivelser, entreprise-
opgaver, sponsorater og andre
indtægter.
Gejsten fra Sisimiut Tusaa-
taat og de andre lokalradioer
skal videreføres i Kalaallit
Tusaataat, som det første for-
søgsår kommer til at bygge på
et samarbejde mellem Sisimi-
ut, Maniitsoq og Nuuk. I
andet implimenteringsår
tilføjes Uummannaq, Qeqer-
tarsuaq. Ilulissat, Qasigian-
nguit, Aasiaat, Paamiut,
Qaqortoq, Narsaq og Nanor-
talik, og efter tre år vil radio-
en være ude overalt i landet.
- KNR bruger hvert år 23
millioner kroner til radiovirk-
somheden, skriver projekt-
gruppen i sit oplæg. - Det
leveres der 3.600 timer for
om året. Kalaallit Tusaataat
vil være i stand til at udsende
3.000 sendetimer hvert år for
kun fem millioner.
Frisk radio
Sisimiut har allerede indar-
bejdet gode traditioner for
stil, form og holdninger til
opgaven. I oplægget nævnes
det, at Sisimiut Tusaataat kun
syv minutter efter bombe-
mandens telefon-trussel ved
Landstingets start udsendte
en nyhedsudsendelse om
begivenheden med bag-
grundsinterviews med politi-
kere og journalister på stedet.
Det var direkte radio. Det var
her og nu, det skete, og lytter-
ne følte sig velorienteret om
begivenheden.
- Desværre var vi ikke
landsdækkende, hedder det i
oplægget, der bruger eksem-
plet som dokumentation for
den nye radios holdning og
friske arbejdsmetode.
I Sisimiut er det nødvendi-
ge radiohus med kapacitet til
en landsdækkende station
etableret, og initiativtagerne
mener, at der kan sendes
landsdækkende allerede i år.
Det kræver bare en bevilling
på 2,5 million kroner fra
hjemmestyret, men så er pro-
jektet i gang, og intet ville
kunne stoppe de initiativrige
radiofolk.
Konkurrenceforvridning
Sisimiut Tusaataat har bevist,
at de er gode forretningsfolk,
selvom det undertiden kniber
med at klare sig i kampen om
annoncekunderne med den
konkurrenceforvridende
KNR-reklame. Her tilbydes
TV-reklamer for det halve af
den pris, en privat radiostati-
on kan tilbyde. Det er kun-
stigt lave priser, som kun kan
lade sig gøre, fordi KNR med
finansloven i ryggen kan pro-
ducere til spotpris.
Derfor har lokalradioen i
Sisimiut taget initiativ til, at
samtlige medier - også den
trykte presse - retter henven-
delse til hjemmestyret om
KNR’s konkurrenceforvri-
dende virksomhed, som
undergraver de øvrige medi-
ers økonomi.
Men Sisimiut Tusaataat
sætter sig ikke med hænderne
i skødet og piber. Der er fort-
sat fuld kraft frem i forsøget
på at skabe et alternativ til
KNR’s enevælde som lands-
dækkende kultur- og nyheds-
formidler. I disse dage arbej-
der Sisimiut-gruppen på kor-
ridorplan i hjemmestyret, og
allerede nu har den mødt stor
forståelse og interesse for sit
spændende projekt.
- Det vil ikke bare være
godt for os, men også for
KNR, at der kommer god og
lige konkurrence, siger direk-
tør Jens Claus Lennert til AG.
- Det giver i sidste ende bedre
radio, og vi vil begge uund-
gåeligt være nødt til at satse
på kvalitet. Det er det, der er
baggrunden for vore tanker,
og det, der efter vor bedste
overbevisning må tiltale poli-
tikere og befolkning.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN