Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 2
2
Nr. 51 • 1997
/T
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
iiniiiM,,«
i
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaftissorneq
Administration
---I
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
1
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
J
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Jtorrasgondenteiv
måiå
Klaus Jakobsen
Pauius Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
mmm
Ukiup affaariut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjorn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
wmm
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
»noPggsJ
Nissik Reklame
^tuagassiivik/Eakfi
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
/tfa^'Op'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
EQQARSAATERS0RTARTUUT1T
EQQARSAQATIGIITTOQARNERIT ajunngil-
lat. Apeqqutaasarporli qanoq atomeqassanersut.
Lars Emil eqqarsaatersortoqarpoq »namminer-
suutigisaminik«, soorlu issaq TV-avisimi oqaati-
gigaa, taamaaliomermigut siunissami politikki-
mut tunngavissanut isumassarsiomissaminut ilu-
aqutigisarpaa. Suleriaasissanut pilersaarusiomer-
tut taavaa, eqqarsaatillu annertuut pilersinneq-
qartarput, naalakkersuisut siulittaasuata nammi-
neq pigiliuttagai.
Ajunngilaq pitsaallunilu isumassarsisinnaa-
gaanni inunnit inuiaqatigiinnik ilisimasalinnit,
aningaasarsiomermik paasisimasalinnit, inuussu-
tissarsiomermik politikkimillu ilisimasalinnit,
inuillu taamaattut oqallitsitsinermik pilersitsisori-
sariaqarput eqqarsaatersuutinik annertuunik pi-
lersitsisoqartarluni. Tamatumalu atomissaa akor-
nutissaqanngilaq, Lars Emililu soorunami eq-qar-
saatersortussat iluarisaminik pitsaanerusorisani
inuttalersorsinnaavai.
Maanngaannit sinngasumik oqaaseqaateqar-
toqassanngilaq immikkut ilisimasallit tassaam-
mata danskit isummersuisut. Soqutaanngilarlumi,
Lars Emilip aalajangertuartillugu suut inger-
lateqqissanerlugit.
Soqutaanngitsuunngilarli, eqqarsaatersortut
illersuisussamaasiullugit Nunatsinni demokratis-
kimik suleriaatsit qatangiinnarlugit saqqummius-
sisoqassappat. Naalakkersuisut siulittaasuat taa-
maaliorpoq qaartartut qaartitsissutissaat Nunat-
sinnut inissitsinniarlugit amerikamiut toqqaan-
nartumik saaffigigamigit.
Saqqummiussineq eqqarsaatigilluagaanngitsoq
piareersarnerlutarlu, qisuariartoqanngitsuunngi-
larlu. Nunatsinni aalassattoqaqaaq. Ullaap tungaa
tamaat Sisimiut Tusaataat tusamaartartunik isu-
masiuimmat silarsuarmi sakkut sananeqarsimasut
amiilaamarnersaat toqqortarineqamissaat pillugu
inuit amiilaarsimaqalutik isummaminnik saq-
qummiussipput. Nunatsinni politikkikkut malin-
naasut radiokkut akerliupput, naalakkersuisullu
siulittaasut tusagassiortunik katersuutsitiniarluni
Nunatsinnut tikillatuarmat Siumut sinnerlugu qi-
nigassanngortinnikut ilaata tusagassiutini aaqqis-
suisoqarfiit kaammattorpai tusagassiortunik ka-
tersuutsitsineq peqataaffigeqqunagu.
NUNA TAMAKKERLUGU politikkimik inger-
latsisut misigipput politikkinut pingaamtilinnut
peqataatinneqamatik. Apeqqummi tamatumani
ukiup ingerlanerani siusinnerusukkut naalakker-
suisunut siulittaasoq tusarpaat qaartartut qaartit-
sissutaat Nunatsinnut inissinnissaat pillugu oqal-
linnissat tamaasa itigartikkai, tamannalumi Inat-
sisartuni eqqartomeqanngilaq. Siumut itigarte-
reerlugu maani nunami eqqartorumaneqanngilaq.
Amerlasuunik peqquteqarluni.
Naalakkersuisooqataasuttaaq pasisaqanngillat
Lars Emilip politikkiminik allanngortitsissaner-
soq, nunatsinnilu politikkikkut suliallit arlaata-
luunniit apeqqutip taassuma eqqarsaatigineqaq-
qinnissaa eqqartunngilaat.
Kalaallit politikkiat erseqqarippoq. Qaartartut
qaartitsissutaat Nunatsinnut toqqomeqassanngil-
lat.
Tassanngaannarli Nunatsinni killormorluinnaq
isummertoqarpoq. Imaanngitsoq politikerit isum-
mertut apeqqut eqqarsaatigeqqeqqullugu. Naag-
ga, maanna isumaqatigiinninniartoqassaaq, allaat
Danmark avaqqutiinnarlugu, toqqaannartumik
USA-mik, danskit naalakkersuisuisa mamiatsaa-
tigeqisaannik.
Kalaallimut politikerimut misigisaassaaq eqqu-
miitsoq nunatsinni nunanut allanut politikkimut
soriarsinnaajunnaartitaalluni, Lars Emilip nam-
minerisaminik eqqarsaatersortartuinit - qallunaa-
nit - pilersinneqartoq aallaavigalugu.
Erloqinarsimassaqaaq.
NAALAKKERSUISUT tassaapput demokratiip
qullersai. Nunatsinni naalakkersuisut tassaapput
landsstyre. Inatsisartut ilaasortaannit qinigaapput,
suliassaraallu Inatsisartut suliakkiissutaat. Naa-
lakkersuisut siulittaasuat Nunatsinni avammullu
kiinnertartuuvoq. Taanna naalakekrsuisut siulit-
taasuattut Nunarput sinnerlugu oqalussinnaatitaa-
voq. Politikkikkut isummat annikkaangagit tas-
saapput Kalaallit Nunaat sinnerlugu oqaaseqar-
tamera, naak oqalukkaluartoq allatulli oqaaseqar-
sinnaatitaalluni.
Naalakkersuisut siulittaasuata pisinnaatitaanini
sinnerlugu iliorpoq. Namminerisaminik eqqar-
saatersortuni politikkikkut aqutsivittut isumma-
nillu tunuliaqutitut atorpai. Kukkuneq annertooq,
kalaallit politikeriisa narrutsaatissaraluat akerli-
ligassaraluallu. Lars Emilip suusupagai politikki-
millu ingerlatsivoq kalaallit politikeriisa ilisima-
saannut akerliulluinnartumik.
Naalakkersuisut siulittaasuata politikkikkt
ingerlatsisuunngitsunik tunuliaquteqarluni - nam-
minersuutigisaminik eqqarsaatersortartuutini -
demokratiskiusumik ingerlatseriaaseq unioqqu-
tippaa, kalaallillu inatsisartunut naalakkersuisu-
nullu ilaasortat pakasarneqarujussuamermik
misigisimassapput. Sulinngiffeqameq qaangiup-
pat, sakkussiallu atomitortut pillugit politikkeqar-
nermik pisimasut qaangiuteriarpata, neriuutigine-
qartariaqarpoq kinguneqamissaa.
PRIVAT TÆNKETANK
EN TÆNKETANK ER en god ting. Men det
kommer alligevel an på, hvordan man bruger den.
Lars Emil Johansen har en »privat« tænketank,
som han kom til at udtrykke det i den danske TV-
avis for nylig, og den hjælper ham med gode ide-
er, som kan danne grundlag for fremtidens poli-
tik. Han kalder den selv en strategigruppe, og den
barsler med store tanker, som landsstyreforman-
den tager til sig som sine egne.
Det er godt og rigtigt, at man henter inspiration
fra mennesker med forstand på samfundet, folk
med begreb om økonomi, om erhverv og om po-
litik, og et debatforum med sådanne mennesker
er naturligvis stedet, hvor store tanker fødes. Det
er der ikke noget forgjort i at benytte sig af, og
Lars Emil kan naturligvis sammensætte denne
tænketank, som han synes er bedst.
Herfra skal der heller ikke lyde smålige kom-
mentarer om, at det udelukkende er danske eks-
perter, der støber kuglerne. Det er nemlig lige-
gyldigt, så længe det er Lars Emil, der bestem-
mer, hvad han skal gå videre med.
Men det er ikke ligegyldigt, hvis han med sin
tænketank som bach-up-gruppe skyder genvej
hen over hovedet på den demokratiske proces i
Grønland. Det er det, der skete i forbindelse med
landsstyreformandens impulsive invitation til den
amerikanske regering om forhandling om opbe-
varing af atomsprænghoveder i Grønland.
Det var en ugennemtænkt og dårligt forberedt
udmelding, og reaktionen udeblev heller ikke.
Der rejste sig et ramaskrig i Grønland. Igennem
en hel formiddag ringede lyttere ind til det lands-
dækkende formiddagsprogram fra Sisimiut Tu-
saataat og skreg i angst over udsigten til at skulle
huse de mest forfærdelige våben, verden nogen-
sinde har set. Protester fra mennesker af alle poli-
tiske observanser i Grønland gik på radioens ta-
lerstol, og da landsstyreformanden endelig kom
til Grønland for at holde pressemøde, sendte en
tidligere Siumut-kandidat en opfordring til redak-
tionerne om at boykotte pressemødet.
IKKE alle landspolitikere føler, at de er med i de
store liniers politik. I dette spørgsmål har de tid-
ligere på året hørt deres landsstyreformand afvise
enhver drøftelse af deponering af atomsprængho-
veder i Grønland, og emnet har ikke været be-
handlet i Landstinget. Det var simpelthen en død
sild, som vi ikke ville beskæftige os med her i
landet. Af mange gode grunde.
Heller ikke landsstyrekollegeme har haft mis-
tanke om, at Lars Emil ville skifte politik, og på
intet grønlandsk politisk niveau havde der været
talt om at tage spørgsmålet op til fornyet overve-
jelse.
Den grønlandske politik var helt klar. Der skal
ikke deponeres atomsprænghoveder i Grønland.
Men pludselig gik Grønland ud med den stik
modsatte holdning. Og ikke bare sådan, at politi-
kerne vil overveje at tage spørgsmålet op til for-
nyet overvejelse. Nej, nu skulle der forhandles,
oven i købet udenom Danmark, direkte med
USA, til stor fortrydelse for den danske regering.
Det må have været en besynderlig fornemmel-
se for en grønlandsk landspolitiker at blive taget
som gidsel i en grønlandsk storpolitik, der tager
sit udspring i Lars Emils private - og altså danske
- tænketank.
De må have været en bitter pille at sluge.
EN REGERING er demokratiets top. I Grønland
er regeringen landsstyret. Det er valgt af Lands-
tingets medlemmer, og dets opgave er at udføre
det arbejde, som Landstingets beordrer det til.
Regeringschefen, altså landsstyreformanden, teg-
ner Grønland indadtil og udadtil. Det er nemlig
ham, der som formand for »regeringen« har fået
mandatet til at tale med Grønlands stemme. Hver
gang, han åbner munden for at give udtryk for
politiske holdninger, så er det for Grønland, han
udtaler sig, selvom han hævder, at han har
ytringsfrihed som enhver anden.
Landsstyreformanden er altså gået langt ud
over det mandat, han har. Han bruger sin private
tænketank som politisk organisation og menings-
mæssigt bagland. Det er en alvorlig fejl, som bur-
de have udløst harme og protest fra de grønland-
ske politikere. Lars Emil har nemlig tilsidesat
dem og ført en politik, som er stik imod den, de
grønlandske politikere har haft kendskab til.
Landsstyreformanden har med sit upolitiske
bagland - den private tænketank - sat den demo-
kratiske proces over styr, og hans grønlandske
landstings- og landsstyrekolleger må have følt sig
alvorligt snigløbet. Det kommer der forhåbentlig
et efterspil til, når ferien er ovre, og de atom-
våben-politiske begivenheder har sat sig.