Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 15

Nr. 51 • 1997
15
GRØNLANDSPOSTEN
Qimmiaqqat uku sisamat tulliani angalanissami ilaassapput, Amos oqarpoq, taamaattumik
nerilluartassapput paarilluarneqarlutillu, angisoorsuanngorlutik nukittoorsuanngorlutillu.
De fire hvalpe her skal med på næste tur, erklærer Amos, så de skal have en masse mad og
pasning, så de kan vokse sig store og stærke.
i form. Så dén vinter gik med
lange rejser rundt i kommu-
nen. Træning i holde varmen,
i at finde det bedste udstyr og
i at sove i telt i kulden.
Det sidste var ikke det store
problem, for det meste af vin-
teren havde børnene akklima-
tiseret sig kulden ved at sove i
telt på Børnehjemmets teras-
se.
Tredie forsøg
Tredie gang er som bekendt
lykkens gang. Ni slæder for-
lod i kortege Uummannaq d.
20 marts 1997. Nogen fortsat-
te helt til Qaanaaq, andre
stoppede i Kullorsuaq og kør-
te tilbage til Uummannaq.
Der var et varierende antal
slæder med på rejsen.- Fra
Uummannaq startede turen
med slæder fra Uummannaq,
som kørte med pædagoger og
de bøm, der ikke selv havde
hundespand.
I Upernavik Kujalleq kom
der lokalkendte fangere med
på turen. Ved ankomsten til
Kullorsuaq blev alle fangere
skiftet ud med folk fra Nuus-
suaq og Kullorsuaq. Dels for
at få folk med på turen, som
var kendt i Melville bugten,
men også for at de sydlige
slæder kunne nå at komme
hjem, før isen gik.
Tre af de, der var med på
den første og anden trænings-
tur, kom slet ikke med på sel-
ve turen. Miki, Rassi og Anne
Marie havde i mellemtiden
vokset sig ud af skolen i
Uummannaq og måtte nøjes
med at følge slædeturen fra en
efterskole i Danmark.
Hvilken oplevelse!
- At køre gennem landet, be-
søge de mange bygder, møde
nye mennesker, sove på slæ-
den. Det var helt fantastisk, at
få mulighed for at få den op-
levelse, siger 15-årige Jako-
bine.
Bliver der mulighed for at
komme afsted igen, så er Ja-
kobine parat. I år har hun kørt
sammen med en fanger. Men
hun kan godt fristes af tanken
om at få sine egne hunde og
træne dem. Men det er jo ikke
så almindeligt, at piger gør
sådan noget.
På turen har Jakobine lært,
hvor vigtigt godt skindtøj er,
så til efteråret vil hun gå på
aftenskole og lære at ordne
skind og sy skindtøj.
Brækkede kravebenet
At lange slæderrejser giver
fred og ro i sindet, kan 14-åri-
ge Petra bevidne. Den store
natur virkede så søvndyssen-
de på hende, at hun faldt i
søvn på slæden og faldt af -
og brækkede kragebenet. Det
var heldigvis på den sidste
dagsrejse til Qaanaaq, hvor
hun kunne komme på sygehu-
set. Alligevel er Petra frisk på
at tage afsted igen:
- Turen har givet mig mod
på livet. Før vi rejste var jeg i
perioder ret deprimeret og
tænkte meget på døden. På
turen har jeg tænkt meget på
min barndom og har skrevet
meget dagbog. Men turen har
gjort mig godt, og jeg synes
igen, at livet er værd at leve.
Ind imellem har jeg savnet
kammeraterne og diskoteker-
ne, men ikke mere end, at jeg
Angalaqataareeminni inuuneq nuannareqqilerpara, Petra oqaluttuarpoq, uani Savissivim-
miilluni assilitittoq.
Jeg har fået meget mere mod på livet efter denne tur, fortæller Petra, der her er fotografe-
ret i Savissivik.
Kullorsuarmi piniartut Uummannameersut piniartunik Kullorsuarmiunik Nuussuarmiunillu
paarlanneqarput. Nunaqarfimmi illumi kiffartuussivimmi kaffisortitsinermik
malunnartinneqarpoq. Peter Villadsen aamma Nathaniel Jensen Kullorsuarmeersut Amos
Qimusseriarsuakkoornissaani iluatsitsilluamissaanik kissaappaat.
1 Kullorsuaq blev fangerne fra Uummannaq skiftet ud med fangere fra Kullorsuaq og
Nuussuaq. Det blev markeret med et offentlig kaffemik i bygdens servicehus. Her ønsker
Peter Villadsen og Nathaniel Jensen fra Kullorsuaq Amos held og lykke med turen over
Melville bugten
gerne vil på sådan en lang tur
igen. Jeg har ikke mod på at
starte med at træne mine egne
hunde, men turen i år har
givet mig meget, og jeg vil
gerne gentage succesen.
Flag på slæden
15-årige Brian var holdets
erfarne hundekusk. Som han
kan svinge en pisk, siger alle
beundrende. Brian har smug-
trænet i sin hjemby Ilulissat
og havde overblik og styr på
sit hundespand på rejsen. Han
opleve også at være dagens
mand, da han den 3. april
fyldte år og kørte med et stort
flag på slæden. Brian valgte
at vende om i Kullorsuaq:
- Jeg var træt af køre slæde
på det tidspunkt, fortæller
han. Og jeg tænkte ikke så
meget over, at der i virkelig-
heden var længere tilbage til
Uummannaq end op til Qaa-
naaq. Men det har været en
dejlig tur, og det er en god
følelse at have sit eget hunde-
spand og kunne styre det og
sørge for det helt alene. Det
giver selvtillid. Det er som
om, man tør noget mere her
bagefter. Mest udfordrende
på turen var at køre på land.
Der er mere at lave, og man
skal bruge alle sanser. Turen
tilbage var nu også ret udfor-
drende. Der var meget tåge.
Isen var i stykker flere steder,
og føret var tungt og vådt, for-
di der var vand under sneen.
Fri fra skole
At rejse på slæde i flere uger,
betyder også at svigte skolen i
lang tid. Dét synes børnene
ikke har været det store pro-
blem, selvom de medbragte
bøger ikke blev bmgt så flit-
tigt som planlagt:
Det var lidt svært at følge
med i skolen efter 7 ugers fra-
vær er de fem enige om. Men
kun i starten og kun i en
enkelt af de afsluttende karak-
terbøger kan turen aflæses
med lavere karakterer.
- Min lærer har sagt, at han
kan mærke på mig, hvor godt
jeg har haft af turen, fortæller
Karl Jørgen.
Selv er børnene ikke i tvivl.
Det var værd at tage fri for
skole, selvom der skal arbej-
des ekstra bagefter. Turen har
givet så meget andet lærdom
og oplevelser. De fem ynder
at snakke om de mest udfor-
drende og spændende ople-
velser på turen:
- Nyisen i Melvillebugten,
siger Amos. Den var så tynd,
at jeg var lidt bange for, om
den ville gå i stykker. Om den
kunne bære.
- Isskruningeme fremhæ-
ver Karl Jørgen. Og han
beskriver, hvordan slæden
snoede sig ud og ind og op og
ned af de høje skruninger. Og
det at køre på isfoden, hvor
der var land på den ene side
og vand på den anden. Det
var spændende om slæden
ville glide i vandet.
Så det er ikke de strabadser,
som børnene har oplevet i år,
der afgør om der bliver en ny
rejse. Men om det igen kan
lykkes at finde penge på bud-
gettet. Finde fonde og andre
sponsorer, der kan se, hvilken
udbytte børnene i Uumman-
naq får af sådan en rejse.
Avanersualiartillutik Amos uuttumik perngarpoq. Tulliani nannukkusuppunga, qilanaarluni
oqarpoq.
Amos skød sin første sæl på isen på rejsen til Thule. Næste gang vil jeg gerne skyde en
isbjørn, siger han forventningsfuldt.
ASS7 FOTO: LONE MADSEN