Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 11

Nr. 51 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
Ikuallatsitsinissaminnut
pissutissaqarpianngitsut
Inger aamma Rudolf Burghardt-ikkut aningaasat sillimmasiussat
iluaqutigisimanavianngikkaat
NUUK (JB) - 29. maj 1992-
lmi Qooqqum akunmttarfiup
piaaraluni ikuallatsinneqarsi-
maneranik pasinninnermut
pissutissamik takusassaqarpi-
anngilaq. Inger aamma Ru-
dolf Burghardt-ikkut eqqar-
tuussaapput Inger Burghardt-
ip akunnittarfiutaanik ikualla-
jasut atorlugit ikuallatsitsisi-
masutut. Ikuallajasunik ikual-
latsitsisimanermut takussutis-
saqanngilaq, ikuallattumillu
isiginnittut oqaluttuarput init
allersaanni »benzinamik iku-
allattumik« takusassaqanngit-
soq. Tamatumani erseqqissu-
•mik takussutissaqanngilaq,
ikuallatsitsinermullu pissu-
taasumik ersitsoqarani.
Aappariit sillimmasiinerup
aningaasartaanik peqquser-
luuteqartutut eqqartuunne-
qanngillat, eqqartuunneqaati-.
galuguli akunnittarfimmik
ikuallatsitsisimaneq. Piaara-
lunilu ikuallatsitsisimanermut
pissutissamik takussutissa-
qanngilaq, eqqartuunneqar-
tullu taamanikkut ilisimasaat
malillugit ikuallatsitsineq ani-
ngaasatigut iluaqutaasimana-
vianngikkaluarpoq. Kingul-
lermik AG-p paasisai malillu-
git Inger aamma Rudolf
Burghardt-ikkut ilisimasi-
manngilaat sillimmasiinermut
akiliisimanerlutik.
Taamaalilluni ikuallatsit-
sisimanermut erseqqissumik
uppernarsaatissaqanngilaq,
eqqartuussinerullu nalaani a-
taasiarluniluunniit oqaatigi-
neqarsimanngilaq ikuallatsit-
serusunnermik piumassuse-
qarsimanersut.
Aningaasaqameq
Ikuallanneq sioqqullugu
Qooqquni akunnittarfik ani-
ngaasatigut ingerlalluarpal-
laarsimanngilaq. Piffissap
ingerlanerani akunnittarfik
iluamik ingerlasinnaasiman-
ngilaq, eqqartuunneqartullu
sioqqullugit piginnittuusima-
sut aamma iluatsitsivallaar-
tarsimanngillat. Inger Burg-
hardt »annikitsuinnarmik«
ingerlatsisinnaasimavoq. A-
kunnittarfik »akimasuutut«
ingerlanneqanngilaq, najuga-
qartartut siomagut nalunngi-
saattut, pitsaassusialu ajorne-
rusutut misigisimanarluni.
Akunnittarfik akimasuutut
ingerlanneqarsinnaanngilaq,
piffissap qanoq ilineraniluun-
niit iseraanni nerisassat assi-
giinngitsorpassuit piniarne-
qarsinnaanatik.
Pissutsit tassa taamaapput,
aningaasaqamikkullu inger-
laneq ajortumik ingerlavoq.
Aningaasakilliomeq pissu-
tigalugu akunnittarfiup ikual-
lannera sioqqullugu sillimma-
siinermut akiliut pifftssaq eq-
qorlugu akilerneqarsimanngi-
laq, taamaattumik Inger
Burghardt-ip eqqartuussissu-
serisuata aningaaserivik isu-
maqatigiissuteqarfigalugu ta-
manna iluarsiniarsimavaat.
Aningaasanik tigoriaannamik
pissaaleqisoqarmat uulia aki-
lemeqarsinnaanngilaq. Taan-
nami Nuummiit piniameqar-
tarmat.
Uuliamik aggiussisoqan-
ngilaq, immaqalu sillimma-
siissutip akilemissaanut akis-
saqartoqanngilaq. Inger Burg-
hardt AG-mit oqaloqatigine-
qarluni oqaluttuarpoq, paasi-
tinneqarsimanani sillimma-
siineq akilemeqarsimanersoq.
Uppernarsaatissanik atsior-
neqarsimasunik peqartoqan-
ngilaq, oqaasiinnartigullu o-
qaatigineqanngilaq sillimma-
siineq akilemeqarsimanersoq.
Qulartut
- Akunnittarfik ikuallalermat
tassanngaannaq eqqaavara
sillimmasiinermut akiliiso-
qarsimanersoq, ikuallanner-
milu akornusemeqartut ma-
tussusemeqarsinnaannginner-
sut. Emumaqaanga, akileme-
qarsimaneranik paasitinne-
qamissama tungaanut.
Atsiukkamik uppemarsaa-
tissaqaratik sillimmasiinerul-
lu oqaasiinnartigut akileme-
qarsimaneranik ilisimatinne-
qaratik aappariit Burghardt-
ikkut sianiilliussaqaat akun-
nittarfik piaaralutik ikuallat-
sissagunikku.
Akunnittarfiup ikuallanne-
rata nalaani Inger Burghardt-
ip ilisimasimanngilaa ikual-
lanneq aningaasatigut iluaqu-
tigisinnaanerlugu, taamaattu-
mik suna pillugu ikuallatsit-
sisoqarsimanera nassuiaatis-
saqanngilaq.
Nuup Kommunea akunnit-
tarfimmik pisinissamik isu-
maqatigiissuteqarfigineqarsi-
mavoq. Kisiannili akerleriis-
sutigineqarpoq Rudolf Burg-
hardt-ip illuutaa qorsuk akun-
nittarfiup eqqaanniittoq akun-
nittarfimmik pisinermut ilan-
ngunneqassanersoq, unam-
millersinnaanermullu sillima-
nissaq isumaqatigiissutigine-
qarpoq, tamatumani kommu-
nep qulamaarlugu Inger ima-
luunniit Rudolf Burghardt
illumi qorsummi unammiller-
lutik ingerlatsissanngitsut.
Unammillersinnaanermut
sillimaneq taanna aamma
atsiomeqarsimavoq. Akunnit-
tarfik 1,75 mili. koruuninerlu-
gu pisiarineqassaaq. Sillim-
masiunneqarput 2 millioner
koruunit, taakkunannga
200.000-300.000 koruunit
iluarsaassinermut atorneqas-
sallutik. Tassalu aningaasat
taama amerlatigisut sillimma-
siinermi matussutissaasin-
naallutik.
Amigartumik
Kisiannili akunnittarfiup sil-
limmaserneqarnera anniki-
naagaasimavoq, taamaattu-
mik sillimmasiinermi matus-
sutissaasussat aamma annikil-
lineqassapput. Taamaattumik
sillimmasiinermi akiliutigine-
qartussat Nuup Kommuneata
akiliutiginiagaanit annikinne-
russallutik.
Kingornagulli paasinarsi-
voq sillimmasiineq akit ilu-
arsiissutaannut iluarsineqarsi-
masoq, taamaalillunilu ani-
ngaasat annikillissutaat iluar-
sineqarsinnaassallutik.
Akunnittarfimmik taama
angitigisumik nutaamik sana-
nissaq 20-25 millioner koruu-
nit missaannik akeqartussaas-
Akunnittarfiup ikuallanneranit sinnikut. Oqarniamerillu
imaaginnavikkaluartut sillimmasiinermi akiliutit
utertinnissaat iluanaarutaasinnaanngilaq.
De sørgelige rester efter hotelbranden, men trods vedhol-
dende rygter var der ikke penge at tjene på forsikringen.
saaq.
Ikuallattoqamerani allattu-
gaatit tamaasa misissomeran-
ni pinngitsoorani naammat-
tuugassaapput uppernarsaa-
teqarnermi kukkussutit ami-
gaatillu arlalippassuit. Inger
aamma Rudolf Burghardt-
ikkut eqqartuussissuserisuata
eqqartuussinerup nangeqqin-
nissaanut tunngavissalersui-
nermini amigaataasut arlallit
taaneqartut eqqaasimavai.
Aviisimi maani isumaqarluin-
narpugut eqqartuussinermi
kukkusoqarsimasoq, erseqqil-
luinnarporlu unnerluussisut
oqarniarnerattut aappariit
akunnittarfimmik ikuallatsit-
sisimanngitsut.
Tamanna tunngavigalugu
suliap nangeqqinnissaanut
qinnuteqarneq tunngavissa-
qarluarpoq, eqqartuunneqar-
tut inuillu eqqortumik ilior-
nissamik misigissusaat eq-
qarsaatigalugit. Tassami ki-
naluunniit eqqartuunneqarsi-
masutut pineqarluarsinnaam-
mat.
Utilstrækkeligt motiv til at brænde hotellet
Inger og Rudolf Burghardt ville ikke have fået fordel af forsikringen
NUUK(JB) - Det er vanske-
ligt at få øje på motivet for
den påstående ildspåsættelse
på Hotel Qooqqut 29. maj
1992. Inger og Rudolf Burg-
hardt blev kollektivt dømt for
at have sat ild på Inger Burg-
hardts hotel ved hjælp af
brændbare væsker. Men der
har ikke været påvist spor
efter brændbare væsker, og
øjenvidner har fortalt, at der
ikke var nogen »benzin-
brand« at se i underetagen.
Der er ingen reelle beviser og
ej heller noget motiv.
Parret blev ikke dømt for
forsøg på forsikringssvig,
men alene for at have brændt
hotellet ned. Det er imidlertid
ikke noget motiv i sig selv, og
brandforsikringen ville ikke
efter hvad de dømte vidste på
tidspunktet for branden have
givet nogen økonomisk ge-
vinst. Sidst har AG erfaret, at
hverken Inger og Rudolf
Burghardt vidste, om brand-
forsikringen overhovedet var
betalt.
Der foreligger således ikke
noget overbevisende motiv
for ildspåsættelse, og det har
under sagens forløb end ikke
været antydet, at det skulle
være pyromane tilbøjelighe-
der, der har drevet dem.
Stram økonomi
Økonomisk havde Hotel
Qooqqut det ikke særlig godt
forud for branden. Det har det
ikke på noget tidspunkt haft,
og ingen tidligere ejere har
haft overbevisende succes.
Inger Burghardt var tvunget
til at køre på »lavt blus«.
Hotellet blev ikke drevet med
de store armsving, som
gæsterne havde kendt fra tid-
ligere, og standarden virkede
af samme grund noget skra-
bet. Den lille virksomhed
kunne ikke drives som et luk-
sushotel, hvor man når som
helst kunne komme på uan-
meldt besøg og bestille alver-
dens eksotiske a la carte ret-
ter.
Sådan var det engang, men
det hang ikke sammen økono-
misk.
På grund af den knappe
økonomi var forsikringen i en
periode forud for branden
ikke betalt rettidigt, og Inger
Burghardts advokat havde i
samarbejde med banken aftalt
at bringe forholdet i orden.
Men der var også andre ting,
der skulle gøres. Kassekredit-
ten var hårdt trængt, og der
var ikke penge til olie. Også
den blev rekvireret fra Nuuk.
Men olien kom ikke, og
måske var det også galt med
betalingen af forsikringspræ-
mien. AG har talt med Inger
Burghardt, som forklarer, at
hun ikke havde nogen be-
kræftelse på, om forsikrings-
præmien var betalt. Hun hav-
de ingen kvittering, og der var
heller ingen mundtlig besked
om, at præmien var betalt.
Vi var usikre
- Da hotellet brændte, slog det
mig omgående, at forsikrin-
gen måske ikke var betalt, og
at brandskaderne måske ikke
kunne dækkes. Og jeg var
rystende nervøs, indtil jeg fik
bekræftet, at den var betalt.
Uden kvittering og uden
mundtligt dokumentation for,
at forsikringen var betalt, vil-
le det være meget letsindigt
for parret Burghardt at futte
hotellet af.
Noget andet er, at forsikrin-
gen ifølge den viden Inger
Burghardt havde på tidspunk-
tet for hotelbranden ikke ville
give hende økonomiske for-
dele, som bare tilnærmelses-
vist kunne forklare i ildspå-
sættelse.
Der var tegnet kontrakt
med Nuup Kommunea om
køb af hotellet. Ganske vist
havde der været nogen uenig-
hed om, hvorvidt Rudolf
Burghardts grønne hus tæt
ved hotellet skulle gå med i
købet, og i stedet blev der
færdigforhandlet en konkur-
renceklausul, som sikrede
kommunen, at hverken Inger
eller Rudolf Burghardt ville
drive konkurrerende virksom-
hed med hotellet fra det grøn-
ne hus.
Også denne konkurrence-
klausul var underskrevet. Pri-
sen for hotellet skulle være
1,75 millioner kroner. Forsik-
ringssummen var to millio-
ner, hvoraf ville fragå
200.000-300.000 kroner til
oprydning. Der var altså
præcis det samme beløb til
udbetaling som ved handelen,
hvis forsikringen altså dæk-
kede.
Underforsikret
Men hotellet var underforsik-
ret, og udbetalingen reduceres
derfor proportionalt med for-
sikringssummens andel af
den reelle værdi. Derfor var
der kommet et mindre beløb
til udbetaling, end kontrakten
med Nuup Kommunea ville
indbringe.
Senere viste det sig dog, at
forsikringen var indeksregu-
leret, og at det formentlig vil-
le udligne reduktionen.
Nyprisen på et hotel i sam-
me klasse ville formentlig lig-
ge på 20-25 millioner kroner.
Når man går alle brandsa-
gens akter igennem, støder
man uundgåeligt på en lang
række fejl og mangler i bevis-
førelsen. Inger og Rudolf
Burghardts advokat har peget
på en række af dem i sin be-
grundelse for nu at få sagen
genoptaget. Her på avisen er
vi af den helt klare opfattelse,
at der er begået rettergangs-
fejl, og at der har været en
række mangler i både opkla-
ringsarbejdet og i retssagens
forløb, ligesom det synes
åbenbart, at parret ikke har sat
ild på hotellet som påstået af
anklagemyndigheden.
På den baggrund forekom-
mer ansøgning om genopta-
gelse af sagen særdeles velbe-
grundet, både af hensyn til de
dømte og af hensyn til den
enkelte borgers retssikkerhed.
Det kunne i princippet være
hvem som helst, der kom i
samme situation.
ASS J FOTO: KNUD JOSEFSEN