Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 14
14 Nr. 51 • 1997 7^f£a aj?'aj2'(/é/'a C/É GRØNLANDSPOSTEN Thulep qaqqaa nuigaanni Avanersuup Kommunianut pineq malunnarsilluartarpoq. Når Thulefjeldet viser sig i horisonten, er man for alvor kommet til Avanersuaq Kommune. Tre års ekspeditionen til Thule Fem unge fra børnehjemmet i Uummannaq voksede tre meter på en seks ugers slædetur til Thule UUMMANNAQ(LM) - Det er ikke bare fordi de er brune, Amos, Brian, Karl Jørgen Jakobine og Petra. De ser for- andrede ud, efter at de i vinter tilbragte 6 uger af vinteren på hundeslæde. En 1200 km. lang tur fra Uummannaq til Qaanaaq. En tur i temperatu- rer ned til minus 30 grader, snestorm, revner i isen, dyb sne, iskantkørsel, tynd nyis og sælfangst. Sådan en tur gør noget ved folk. Også ved ungerne fra Uummannaq. Lidt generte og meget be- skedne indrømmer de, hvor stolte de er over bedriften, og at det ranker ryggen at have gennemført sådan en tur, vid- ner deres drømme også om. 16-årige Karl Jørgen, der i virkeligheden slet ikke skulle have været med, fordi alle anså ham for værende for svag på grund af sukkersyge, fik i sidste øjeblik sneget sig til en plads som passager på en slæde. Næste gang vil han have sit eget hundespand - eller gøre turen i kajak. For som han konstaterer: Det er meget sjovere og mere udfordrende at være på sådan en lang rejse end det er at lave ballade i Uummannaq. Han er blevet et helt nyt men- neske, siger Karl Jørgens om- givelser. Næste år... Næste gang, næste år, siger de alle fem. Så overbevisende har de lydt i drømme og pla- ner, at medarbejderne på bør- nehjemmet var begyndt at bebrejde deres leder, at de ik- ke var blevet orienteret om den forestående hundeslæde- tur - til Canada - over indlandsisen - rundt om Grønland - og hvad børnene ellers gik og snakkede så overbevisen- de om. Men pt. er der altså heller ikke nogen konkrete turpla- ner. Men det skal der nok blive, hvis det står til de unge. Sydgrønlandsk slædekusk Nuuk-drengen Amos på bare 14 år har på mange måder været årets helt, fordi han efter blot et år i nordgrønland, drev sit eget hundespand hele vejen til Qaanaaq. Han kom til Uummannaq i april 1996, og tabte straks sit hjerte til hundene og livet på isen. Så efter et års intens træning og pasning af hundene, kunne han stille op med egen slæde og hundespand og køre til Qaanaaq. Nu drømmer han om, at næste års tur skal gå til Cana- da. - Til Grisefjord, siger han med overbevisning i stem- men. Han er godt i gang med for- beredelserne. Een af hans tævehunde har nemlig fået 4 hvalpe. Hvalpe der bliver puslet og plejet, så de kan være klar til næste år. Ynglingshvalpen hedder Juulut, opkaldt efter Jørgen Jansen, fanger i Nuussuaq, som var med på turen i år, og som Amos delte telt med. Min papfar, kalder Amos, Juulut. Skød sæl på isen Den dygtige fanger fra det nordlige Upemavik er blevet Amos’ forbillede: - Han har lært mig så meget. At styre hundene or- dentligt, at lave hundepisk, hvor vigtigt det er passe ordentlig på sit tøj og så var det ham, der hjalp mig, da jeg skulle skyde min første uuttoq - og jeg fik den. Med de sidste ord lyser Amos op i et stort stolt smil og tænker helt klart tilbage på triumfen på isen vest for Savissivik. - Nogen gange drømmer jeg om at blive en rigtig dyg- tig storfanger, men folk plejer at sige til mig, at jeg skal sat- se på turistbranchen. At jeg skal lære flere sprog - udover dansk og grønlandsk, som jeg kan - og så satse på at køre med turister på slædeekspedi- tioner, og det lyder også spændende. Amos rejste direkte fra Thule til Nuuk for at blive konfirmeret. Det mørkebrune ansigt stod flot til den hvide anorak, og i konfirmationsta- leme blev turen også nævnt og fremhævet: - Selvfølgelig var jeg stolt, når turen blev nævnt. Også når jeg mødte mine gamle kammerater. Jeg synes, at jeg har fået mere selvtillid efter at jeg har været på den tur. Det er i hver tilfælde den bedste tur, jeg nogen sinde har været på. Tre års forberedelser Årets store slæderejse har været planlagt gennem flere år og forberedelserne har ikke været uden strabadser, men børnene er ikke vant til, at livet er let, så det har de taget med knusende ro. Vinteren 94/95 blev der taget VHF certifikater, 1. hjælpskurser og der blev kørt træningsture. Den største af dem var en tur over Nuus- suaq, som i Uummannaq be- tragtes som lidt af en mand- domsprøve. Vinteren 95/96 skulle turen have været gået til Thule, men ak, da var naturen usam- arbejdsvillig. Isen ville ikke rigtig lægge sig og blev i vir- keligheden ikke stabil, før det var tid til afgang, og så var hundene hverken kørt til eller Qimusseriarsuakkoornissami inunnut amerlasuunut ulluni amerlasuuni taquassat. Perorsaa- sup Rebbi Jørgensenip, angalanermi pisortaasup, taqussat Kullorsuarmi naammatsinniar- sarai. Ullut arfineq marluk Qimusseriarsuakkooreersimalluni Cola-mit mamarnerusoqanngilaq. Mad til mange mennesker mange dage i Melvillebugten. Pædagog Rebi Jørgensen, som var Man kan ikke få noget bedre end en Cola efter syv dage i Melville bugten. leder af turen, prøver at få styr på provianten i Kullorsuaq. ASSJ FOTO: BØRNEHJEMMET UUMMANNAQ ASS./ FOTO: BØRNEHJEMMET UUMMANNAQ

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.