Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 5
Nr. 51 • 1997 5 GRØNLANDSPOSTEN Killeqarfiup sumi inissinneqamissaa islandimiunut isumaqatigiisutaasoq Naak aatsaat ukiaru atsiorneqartussaagaluartoq taamaattoq maannakkut atorneqalereerpoq (JB) - Kalaallit Nunaata/Dan- mark-ip aamma Island-ip Kalaallit Nunaata Islandillu akomanni immap killeqarfis- saa pillugu isumaqatigiinniar- nerat ukiumik ataatsimik sivisussuseqareersullu isum- aqatigiittoqarpoq. Killeqarflssaq tunngaviat- igut sinerissat atuarlugit kil- leqartussaavoq, killeqarfissal- li ilaata sukkoomissaa isum- aqatigiinngissutaasimalluni. Kalaallit Nunaat/Danmark aamma Island tamarmik immikkut isumaqarsimapput Island-ip qeqertaata Grimsey- p aamma ikkarluup Kolbein- sey-p killeqarfissamut sunni- uteqarsinnaanerat pillugu. Pingaartumik ikkarluup islandimiunit »uumatinniar- neqarsimasup« cementimik immertarlugu akerleriissuta- angaatsiarsimavoq. Pinngor- titaq nammineq aalajangiis- sappat ikkarluk ukiut arlaqan- ngitsut qaanngiuppatå kivisussaavoq, taassumallu Island-imut pingarutituaraa killeqarfissap sukkut ingerla- nissaa. Tamanna pissutigalugu Kalaallit Nunaat Islandilu »killeqarfinnik qaangiisunik piumasaqarput«. Ikkarluup Kolbeinsey-p nunatut akue- rineqarneratigut Island annertuumik iluaqutissaqalis- saaq, taamalu killeqarfik Kalaallit Nunaata nalingin- naasumik imartaani killeqa- lisslaluni. Inernera Killeqarfiup sukkoomissaa- nik isumaqatigiissut kingu- neqarpoq Kalaallit Nunaata pigilissammagu imaq isum- aqatigiinngissutaasup 70 pro- centia, Islandip 30 procenti pissagaa. Taamaalilluni ikkarluup kivitsaaliomeqar- nera Island-ip iluaqutigaa. Ikkarluk immineemeqarsima- suuppat Kalaallit Nunaata imaq akerleriissutigineqartoq tamaat pigilissagaluarpaa. Pisoq tamanna eqqumiitsoq pillugu maannakkut isum- aqatigiittoqarpoq, nunat pin- eqartut marluullutik akuersa- arsinnaasaannik. Isumaqatigi- issummi tunngavigineqarput pissutsit tamarmik nalilemi- arneqarnerat, killeqarfiup sukkoornissaanut sunniut- eqartut - assersuutigalugit basisliniat, basispunktit, aali- sarfiusinnaasunik pisariaqar- titsinerit, sinerissap takissus- aa aamma sanileriinnermi pissutsit ajunngitsut. Pinga- artumik kingulleq taan- eqartoq isumaqatigiissutip imaqameranut annertuumik sunniuteqarpoq. Ukiuni kingullemi imaani tamaani Kalaallit Nunaata Islandillu ammassanniartar- nerat pillugu apeqqut pinga- aruteqalersimavoq. Aamma siomagut killeqarfiup killin- gata qaangerneqarnissaanik piumasaqartoqartarsimavoq, kisiannili sioma ammassanni- amermut atatillugu apeqqut akissutissarsineqanngitsoq ajornartorsiutaalerpoq, kalaallit pisassinneqarsimasut islandimiullu sinerissami nakkutiliissutaat akerleriis- suteqalermata. Isumaqatigiissutikkut nuta- akkut ajomartorsiutit tamar- mik aaqqiivigineqarput. Isumaqatigiissutip oqaa- sertassai suli iluamik oqaaser- talersornreqanngillat atsior- neqaratillu, taamaattumik illua’tungeriinnut inatsisitigut qilersuisuunatik. Isumaqatigi- issummik atsiomissaq ukiaru pissaaq, kisiannili ammassar- niarnissami ajornartorsiut- eqartoqamissaa ersissutigin- eqassanngilaq. Isumaqatigiin- niamermimi isumaqatigiissu- tigineqarmat killeqarfinngor- toq ammassarniarnerup nalaani akuersaameqassasoq (juli-septemberimi). Savalimmiut Islandillu akomanni aalisarfissap kil- leqarfissaa pillugu isumaqati- giinniameq suli naammassin- eqanngilaq, oqaatigineqartulli malillugit ingerlateqqin- neqassallui akaareqatigiilluni, Kalaallit Nunaata Islandillu akomanni killeqarflssaq pil- lugu isumaqatigiinniameran- ni pisutut. Qallunaat tungaannit isum- aqatigiinniarneq ingerlan- neqarsimavoq nunanut alla- nut ministereqarfimmit, qal- lunaallu isumaqatigiinniartit- aannut ilaasimapput kalaallit savalimmiormiullu sinniisaat. Siomagut kalaallit ammas- sanniartarnerat Islandimik akerleriissutaasimanngilaq. Tassami kalaallit sissami ammassanniartarmata, kisian- nili maannakkut angallatit arl- allit Kalaallit Nunaannit pis- assinneqarsimasut tamaani ammassanniartarlerput. Ilaga- at kalaallit angallataat noters- uut Tasiilameersoq. Motoriartut ujaarineqartut Issimasut marluk PAAMIUT(PM) - Junip 30-ani Arsummi kommu- nefoged umiatsiamit 20 fodsiusumit radiokkut na- lunaarfigineqarpoq Ar- summit Paamiunut inger- laartillutik motoriminnik aserortoorsimallutik. Ma- qaasineqartut pillugit Paa- miuni politiit unnuap qeq- qa sioqqutilaarlugu nalu- naarfigineqaiput. Issimasut marluk erseq- qissumik oqaatigisinnaan- ngilaat sumerpiamiinner- lutik, tamatuma nalaani pujormat silarlulluni isik- kivilullunilu. Kommunefoged ujaasi- titsilerpoq, kinguneqan- ngimmalli politiit angalla- taat »Sulisoq« ujaasilinne- qalerpoq, aammalu aali- ajugnnillat samermut nakkutilliissut »Agdleq« kiisalu sakku- tuut imarsiortut helikopte- riat marlunngomermi ju- lip aallaqqaataani ujaasi- tinneqalerluni. Umiatsiap 20 fodsiusup issimasullu marluk ujaa- rineqameri silarluup ajor- nakusoortippaa. Kujasis- sumik sakkortuumik anor- lerpoq, ujarlerfiusumilu pujorluni. Malunngornermi julip aallaqqaataani ujaarine- qartut marluk avataaniittut helikopterimit nassaarine- qarput, Sannerutit kitaa- niittut. Tamarmik ajun- ngillat, politiillu angalla- taanik Arsummukaanne- qarput. Ammassanniartarneq siomagut ajomartorsiutaasimanngilaq. Kalaallit sissamiit ammassanniartartut islandimiut ammassanniartuinut akoniutaanngimmata. Maannakkulli angallatit Kalaallit Nunaannit pisassinneqartartut tamaani ammassanniartalerput, ilaatigut ilagalugu notersuut Tasiilameersoq. Før i tiden var der ikke vrøvl under loddefiskeriet. Fra kysten kunne man ikke genere de islandske notfiskere. Nu er der fartøjer, der fisker på grønlandsk licens, og i Tasiilaq er der en enkelt notbåd Ny grænseaftale med de islandske fiskere Selv den først underskrives tile fteråret, gælder den allerede fra denne sæson (JB) - Efter knap et års for- handlinger er Grønland/Dan- mark og Island nået til enig- hed om, hvor havgrænsen mellem Grønland og Island skal gå. Afgrænsningen følger i princippet midterlinnien mel- lem kystlinierne, men der har været en del uenighed om et enkelt område. Grønland/Danmark og Island havde hver sin opfattelse af, hvilken indflydelse den islandske ø Grimsey og klip- peskære Kolbeinsey skulle have på grænsetrækningen. Specielt det lille klip- peskær, som islændingene har søgt at »holde liv i« med cement har været anledning til megen uenighed. Hvis naturen fik lov at bestemme, ville klippeskæret i løbet af få år forsvinde i havet, og dets eneste betydning for Island gjaldt netop grænsetræknin- gen i havområdet mellem de to lande. Som følge heraf var der »overlappende krav« fra Island og Grønland. En aner- kendelse af skæret Kolbein- sey som landområde ville nemlig give Island en betyde- lig fordel og forrykke grænserne ind på naturligt grønlandsk fiskeriterritorium. Resulktatet Den aftalte grænsedragning betyder, at Grønland får 70 procent af det omstridte område og Island 30. Island har altså haft fordel af at ved- ligeholde skæret. Havde det været overladt til sig selv, havde Grønland fået hele det omstridte område. Den besynderlige situation er nu endt med en klar aftale, som begge lande mener at kunne leve med. Aftalen byg- ger på en samlet vurdering af alle de faktorer, der har haft indflydelse på grænsedrag- ningen - for eksempel basisli- nier, basispunkter, fiskeriaf- hængighed, kystlængde og det gode naboforhold. Ikke mindst det sidste hensyn har haft afgørende indflydelse på aftalens indhold. Det er de senere års fiskeri af lodde i området mellem Grønland og Island, der har gjort spørgsmålet aktuelt. Også tidligere har der været overlappende krav på en del af det pågældende havområ- de, men først under loddefi- skeriet sidste år blev det uaf- klarede spørgsmål et pro- blem, da det førte til sam- menstød mellem fiskefartøjer med grønlandsk licens og den islandske fiskeriinspektion. Den nye aftale har nu løst problemerne én gang for alle. Aftalen er endnu ikke for- melt udformet og undertegnet og er derfor endnu ikke juri- disk bindende for parterne. Det bliver den i løbet af efte- råret, men man skal alligevel ikke frygte konflikter i den forestående loddesæson. En del af forhandlingsresultatet går nemlig ud på, at den nye grænse respekteres allerede i indeværende sæson (juli-sep- tember). Forhandlingerne om afg- rænsning af fiskeriområderne mellem Færøerne og Island er endnu ikke færdige, men skal efter sigende fortsætte i den samme venskabelige ånd, som har kendetegnet drøftel- serne forud for aftalen om grænsedragningen mellem Island og Grønland. Fra dansk side har forhand- lingerne været ført af uden- rigsministeriet, og der har været deltagere fra både Grønland og Færøerne i den danske forhandlingsdelegati- on. Tidligere kunne det grøn- landske loddefiskeri ikke føre til konflikt med Island. Det foregik nemlig fra stranden, men nu er der flere fartøjer, der fisker med grønlandsk licens. Et enkelt af dem er grønlandske. Det er en notbåd fra Tasiilaq. ASS./ FOTO: BENT OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.