Atuagagdliutit - 08.07.1997, Blaðsíða 5

Nr. 51 • 1997
5

GRØNLANDSPOSTEN
Killeqarfiup sumi
inissinneqamissaa
islandimiunut
isumaqatigiisutaasoq
Naak aatsaat ukiaru atsiorneqartussaagaluartoq
taamaattoq maannakkut atorneqalereerpoq
(JB) - Kalaallit Nunaata/Dan-
mark-ip aamma Island-ip
Kalaallit Nunaata Islandillu
akomanni immap killeqarfis-
saa pillugu isumaqatigiinniar-
nerat ukiumik ataatsimik
sivisussuseqareersullu isum-
aqatigiittoqarpoq.
Killeqarflssaq tunngaviat-
igut sinerissat atuarlugit kil-
leqartussaavoq, killeqarfissal-
li ilaata sukkoomissaa isum-
aqatigiinngissutaasimalluni.
Kalaallit Nunaat/Danmark
aamma Island tamarmik
immikkut isumaqarsimapput
Island-ip qeqertaata Grimsey-
p aamma ikkarluup Kolbein-
sey-p killeqarfissamut sunni-
uteqarsinnaanerat pillugu.
Pingaartumik ikkarluup
islandimiunit »uumatinniar-
neqarsimasup« cementimik
immertarlugu akerleriissuta-
angaatsiarsimavoq. Pinngor-
titaq nammineq aalajangiis-
sappat ikkarluk ukiut arlaqan-
ngitsut qaanngiuppatå
kivisussaavoq, taassumallu
Island-imut pingarutituaraa
killeqarfissap sukkut ingerla-
nissaa.
Tamanna pissutigalugu
Kalaallit Nunaat Islandilu
»killeqarfinnik qaangiisunik
piumasaqarput«. Ikkarluup
Kolbeinsey-p nunatut akue-
rineqarneratigut Island
annertuumik iluaqutissaqalis-
saaq, taamalu killeqarfik
Kalaallit Nunaata nalingin-
naasumik imartaani killeqa-
lisslaluni.
Inernera
Killeqarfiup sukkoomissaa-
nik isumaqatigiissut kingu-
neqarpoq Kalaallit Nunaata
pigilissammagu imaq isum-
aqatigiinngissutaasup 70 pro-
centia, Islandip 30 procenti
pissagaa. Taamaalilluni
ikkarluup kivitsaaliomeqar-
nera Island-ip iluaqutigaa.
Ikkarluk immineemeqarsima-
suuppat Kalaallit Nunaata
imaq akerleriissutigineqartoq
tamaat pigilissagaluarpaa.
Pisoq tamanna eqqumiitsoq
pillugu maannakkut isum-
aqatigiittoqarpoq, nunat pin-
eqartut marluullutik akuersa-
arsinnaasaannik. Isumaqatigi-
issummi tunngavigineqarput
pissutsit tamarmik nalilemi-
arneqarnerat, killeqarfiup
sukkoornissaanut sunniut-
eqartut - assersuutigalugit
basisliniat, basispunktit, aali-
sarfiusinnaasunik pisariaqar-
titsinerit, sinerissap takissus-
aa aamma sanileriinnermi
pissutsit ajunngitsut. Pinga-
artumik kingulleq taan-
eqartoq isumaqatigiissutip
imaqameranut annertuumik
sunniuteqarpoq.
Ukiuni kingullemi imaani
tamaani Kalaallit Nunaata
Islandillu ammassanniartar-
nerat pillugu apeqqut pinga-
aruteqalersimavoq. Aamma
siomagut killeqarfiup killin-
gata qaangerneqarnissaanik
piumasaqartoqartarsimavoq,
kisiannili sioma ammassanni-
amermut atatillugu apeqqut
akissutissarsineqanngitsoq
ajornartorsiutaalerpoq,
kalaallit pisassinneqarsimasut
islandimiullu sinerissami
nakkutiliissutaat akerleriis-
suteqalermata.
Isumaqatigiissutikkut nuta-
akkut ajomartorsiutit tamar-
mik aaqqiivigineqarput.
Isumaqatigiissutip oqaa-
sertassai suli iluamik oqaaser-
talersornreqanngillat atsior-
neqaratillu, taamaattumik
illua’tungeriinnut inatsisitigut
qilersuisuunatik. Isumaqatigi-
issummik atsiomissaq ukiaru
pissaaq, kisiannili ammassar-
niarnissami ajornartorsiut-
eqartoqamissaa ersissutigin-
eqassanngilaq. Isumaqatigiin-
niamermimi isumaqatigiissu-
tigineqarmat killeqarfinngor-
toq ammassarniarnerup
nalaani akuersaameqassasoq
(juli-septemberimi).
Savalimmiut Islandillu
akomanni aalisarfissap kil-
leqarfissaa pillugu isumaqati-
giinniameq suli naammassin-
eqanngilaq, oqaatigineqartulli
malillugit ingerlateqqin-
neqassallui akaareqatigiilluni,
Kalaallit Nunaata Islandillu
akomanni killeqarflssaq pil-
lugu isumaqatigiinniameran-
ni pisutut.
Qallunaat tungaannit isum-
aqatigiinniarneq ingerlan-
neqarsimavoq nunanut alla-
nut ministereqarfimmit, qal-
lunaallu isumaqatigiinniartit-
aannut ilaasimapput kalaallit
savalimmiormiullu sinniisaat.
Siomagut kalaallit ammas-
sanniartarnerat Islandimik
akerleriissutaasimanngilaq.
Tassami kalaallit sissami
ammassanniartarmata, kisian-
nili maannakkut angallatit arl-
allit Kalaallit Nunaannit pis-
assinneqarsimasut tamaani
ammassanniartarlerput. Ilaga-
at kalaallit angallataat noters-
uut Tasiilameersoq.
Motoriartut
ujaarineqartut
Issimasut marluk
PAAMIUT(PM) - Junip
30-ani Arsummi kommu-
nefoged umiatsiamit 20
fodsiusumit radiokkut na-
lunaarfigineqarpoq Ar-
summit Paamiunut inger-
laartillutik motoriminnik
aserortoorsimallutik. Ma-
qaasineqartut pillugit Paa-
miuni politiit unnuap qeq-
qa sioqqutilaarlugu nalu-
naarfigineqaiput.
Issimasut marluk erseq-
qissumik oqaatigisinnaan-
ngilaat sumerpiamiinner-
lutik, tamatuma nalaani
pujormat silarlulluni isik-
kivilullunilu.
Kommunefoged ujaasi-
titsilerpoq, kinguneqan-
ngimmalli politiit angalla-
taat »Sulisoq« ujaasilinne-
qalerpoq, aammalu aali-
ajugnnillat
samermut nakkutilliissut
»Agdleq« kiisalu sakku-
tuut imarsiortut helikopte-
riat marlunngomermi ju-
lip aallaqqaataani ujaasi-
tinneqalerluni.
Umiatsiap 20 fodsiusup
issimasullu marluk ujaa-
rineqameri silarluup ajor-
nakusoortippaa. Kujasis-
sumik sakkortuumik anor-
lerpoq, ujarlerfiusumilu
pujorluni.
Malunngornermi julip
aallaqqaataani ujaarine-
qartut marluk avataaniittut
helikopterimit nassaarine-
qarput, Sannerutit kitaa-
niittut. Tamarmik ajun-
ngillat, politiillu angalla-
taanik Arsummukaanne-
qarput.
Ammassanniartarneq siomagut ajomartorsiutaasimanngilaq. Kalaallit sissamiit
ammassanniartartut islandimiut ammassanniartuinut akoniutaanngimmata. Maannakkulli
angallatit Kalaallit Nunaannit pisassinneqartartut tamaani ammassanniartalerput, ilaatigut
ilagalugu notersuut Tasiilameersoq.
Før i tiden var der ikke vrøvl under loddefiskeriet. Fra kysten kunne man ikke genere de
islandske notfiskere. Nu er der fartøjer, der fisker på grønlandsk licens, og i Tasiilaq er der
en enkelt notbåd
Ny grænseaftale med
de islandske fiskere
Selv den først underskrives tile fteråret, gælder den
allerede fra denne sæson
(JB) - Efter knap et års for-
handlinger er Grønland/Dan-
mark og Island nået til enig-
hed om, hvor havgrænsen
mellem Grønland og Island
skal gå.
Afgrænsningen følger i
princippet midterlinnien mel-
lem kystlinierne, men der har
været en del uenighed om et
enkelt område.
Grønland/Danmark og Island
havde hver sin opfattelse af,
hvilken indflydelse den
islandske ø Grimsey og klip-
peskære Kolbeinsey skulle
have på grænsetrækningen.
Specielt det lille klip-
peskær, som islændingene har
søgt at »holde liv i« med
cement har været anledning
til megen uenighed. Hvis
naturen fik lov at bestemme,
ville klippeskæret i løbet af få
år forsvinde i havet, og dets
eneste betydning for Island
gjaldt netop grænsetræknin-
gen i havområdet mellem de
to lande.
Som følge heraf var der
»overlappende krav« fra
Island og Grønland. En aner-
kendelse af skæret Kolbein-
sey som landområde ville
nemlig give Island en betyde-
lig fordel og forrykke
grænserne ind på naturligt
grønlandsk fiskeriterritorium.
Resulktatet
Den aftalte grænsedragning
betyder, at Grønland får 70
procent af det omstridte
område og Island 30. Island
har altså haft fordel af at ved-
ligeholde skæret. Havde det
været overladt til sig selv,
havde Grønland fået hele det
omstridte område.
Den besynderlige situation
er nu endt med en klar aftale,
som begge lande mener at
kunne leve med. Aftalen byg-
ger på en samlet vurdering af
alle de faktorer, der har haft
indflydelse på grænsedrag-
ningen - for eksempel basisli-
nier, basispunkter, fiskeriaf-
hængighed, kystlængde og
det gode naboforhold. Ikke
mindst det sidste hensyn har
haft afgørende indflydelse på
aftalens indhold.
Det er de senere års fiskeri
af lodde i området mellem
Grønland og Island, der har
gjort spørgsmålet aktuelt.
Også tidligere har der været
overlappende krav på en del
af det pågældende havområ-
de, men først under loddefi-
skeriet sidste år blev det uaf-
klarede spørgsmål et pro-
blem, da det førte til sam-
menstød mellem fiskefartøjer
med grønlandsk licens og den
islandske fiskeriinspektion.
Den nye aftale har nu løst
problemerne én gang for alle.
Aftalen er endnu ikke for-
melt udformet og undertegnet
og er derfor endnu ikke juri-
disk bindende for parterne.
Det bliver den i løbet af efte-
råret, men man skal alligevel
ikke frygte konflikter i den
forestående loddesæson. En
del af forhandlingsresultatet
går nemlig ud på, at den nye
grænse respekteres allerede i
indeværende sæson (juli-sep-
tember).
Forhandlingerne om afg-
rænsning af fiskeriområderne
mellem Færøerne og Island er
endnu ikke færdige, men skal
efter sigende fortsætte i den
samme venskabelige ånd,
som har kendetegnet drøftel-
serne forud for aftalen om
grænsedragningen mellem
Island og Grønland.
Fra dansk side har forhand-
lingerne været ført af uden-
rigsministeriet, og der har
været deltagere fra både
Grønland og Færøerne i den
danske forhandlingsdelegati-
on.
Tidligere kunne det grøn-
landske loddefiskeri ikke føre
til konflikt med Island. Det
foregik nemlig fra stranden,
men nu er der flere fartøjer,
der fisker med grønlandsk
licens. Et enkelt af dem er
grønlandske. Det er en notbåd
fra Tasiilaq.
ASS./ FOTO: BENT OLSEN