Atuagagdliutit - 17.07.1997, Page 2

2
Nr. 54 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion ____|
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (assJfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
^JKorresgondenter^^^^
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqcrtarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
miii ni
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut:Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
mJ
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfla
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
J

Nissik Reklame
^tuagassijvIk/Eaklmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
OALERALLIT E00ISSISILLUGU
KALAALLIT NUNAANNI aalisakkat pisarine-
qartartut pillugit uumasunik ilisimatuut siunner-
suutaat saqqummiunneqaqqammersut qiimmat-
taatissaanngillat. Siunissami aalisamikkut ani-
ngaasarsiornissaq kissaatigigutsigu aalisakkat
Kalaallit Nunaata imartaaniittut paarinerusari-
aqarpavut. Kalaallit Nunaanni aalisakkat pillugit
uumasunik ilisimatuut 1998-imut siunersuutaat
1997-imi siunnersuutit assigaat. Kisiannili uuma-
sunik ilisimatuut erseqqissaatigaat takussutissa-
qartoq qalerallit aalisameqarpallaartut; pingaartu-
mik Qeqertarsuup Tunuani Uummannallu eqqaa-
ni.
Uumasunik ilisimatuut inassutigaat politikerit
naliliiniamerminni mianersomerusariaqartut, Ki-
taata Avannaani nunap iluani qaleralittassanik
pisassiigaaangamik.
Uumasunik ilisimatuut ilanngullugu erseqqis-
saatigaat imminut akilersinnaasoq qaleralinniar-
nerup killilersimaameqamissaa. Qalerallit ukiuni
marlussunni aalisameqanngitsuuppata, taamalu
alliartortillugit, taava qalerallit ikinnerit kisianni
annerit aalisameqarsinnaassapput, taamaattorli
tulaanneqartartut tonsit taamaaginnassallutik.
UUMASUNIK ILISIMATUUT tusaaniameqas-
sanerlutik? Aap, Kalaallit Nunaannimi tamatigut
pingaartinneqartarsimavoq paasissutissiissutigis-
sallugu - pingaartumik avatitsinniittunut - pin-
ngortitamik illersuinerput, pisuussutillu taamaal-
laat atorfissaqartitavut piniartarivut. Aamma
immitsinnut nittarsaanniartarpugut nunatut isu-
maginninniartutut meeqqavut emuttavullu pis-
suussutitsinnik inuussuteqartitsisinnaasutut. Ta-
manna piviusumit takorluuinerunerugunarpoq.
Aalisakkami aningaasaapput, aalisakkallu poli-
tikimut ilaalluinnarput. Taamaattumik ilaannik-
kut politikerit anguniakkaminnik kusanartunik
sanioqqutsiinnartarput, tamannalu aalisakkanut
sunniuttarpoq. Aalisakkat taasisinnaanngillat,
taasinemilli katersiffiusinnaallutik.
Uumasunik ilisimatuut siunnersuutigisartagaat
sumut atussavavut siunnersuutaat tusaanianngik-
kutsigit? Siunnersuineq sumut atorneqassava
politikerivut nammineerlutik isummertassappata
»uanga kisima nalunngilara«-mik oqalullutik,
uumasunik ilisimattut ilinniarsimasaat tunulliuti-
innarlugit? Ilaannikkut isumaqartoqarsinnaavoq
politikerit uumasunik ilisimatuut isigisaraat inut-
tut namminerminnik akomusersuisussatut.
INUIT ILISIMASAMINNIK OQALUTTUT tu-
samaamissaat sianiilliomerunngilaq. Inuit ta-
manna ilisimanngippassuk manna atorlugu erseq-
qissaatigissavarput uumasunik ilisimatuut pit-
saalluinnartumik ilinniartinneqarsimasut. Uuma-
sunik ilisimatuut ilinniartinneqarsimapput pitsaa-
nerpaamik ilitsersuutigissallugu siunnersuutigis-
sallugulu aalisakkat qanoq amerlatigisut aalisar-
neqarsinnaanersut, aalisakkat nungukkiartomis-
saat pinaveersaamiarlugu. Uumasunik ilisimatuut
ilinniartinneqarsimanngillat pilersaarusiussallugu
politikerinut imaluunniit aalisartunut sapinngis-
samik annertunerpaamik akomusersuinissamut.
Naallu soorunami uumasunik ilisimatuut ilisima-
samikkut assigiinngissuteqartaraluartut, maani
AG-mi upperiumanngilarput tamanna uumasunik
ilisimatuunut Kalaallit Nunaanni siunnersuisartu-
nut ajomartorsiutaasoq.
Pissutissaqarmallu erseqqissaatigissavarput
Kalaallit Nunaanni uumasunik ilisimatuut siun-
nersuisartut siunnersuisarmata uumasunik ilisi-
matuut nunanit assigiinngitsuneersut ilisimatu-
samikkut suleqatigalugit. Imaassimanerluni uum-
asunik ilisimatuut tamakku ima kukkutigisimas-
sasut, allaat Kalaallit Nunaanni politikerit ilisi-
masaqamerullutik, taamalu ilisimasaqarluartut
saqqummiussaat atortussaanngitsutut isumaqar-
figalugit.
Uumasunik ilisimatuut tusaaniamiarsigik, taa-
maalilluni siunissami meerartavut qaleralinnik,
saarullinnik, suluppaakkanik, tupissutinik, am-
massannik, kapisilinnik aalisakkanillu allanik
inuussuteqarsinnaaqqullugit.
GIV HELLEFISKENE RO
DEN BIOLOGISKE RÅDGIVNING for de vig-
tigste fiskebestande ved Grønland er netop blevet
præsenteret og giver ikke anledning til stor jubel.
Hvis vi i fremtiden fortsat ønsker at have indtæg-
ter på fisk, skal vi passe på de fisk, der findes i de
grønlandske farvande. Rådgivningen for fiskebe-
standene ved Grønland for 1998 er stort set den
samme som i 1997. Dog fremhæver biologerne,
at der er tegn på, at der fiskes for mange hellefisk;
specielt indenskærs i Diskobugten og Uumman-
naq.
Biologerne anbefaler ganske enkelt, at politi-
kerne er forsigtige i deres vurdering, når de fast-
lægger kvoterne for indenskærsfiskeriet efter hel-
lefisk ved Nordvstgrønland.
Biologerne gør desuden opmærksom på, at det
godt kan betale sig at holde igen med hellefiske-
fiskeriet. Hvis vi giver hellefiskene ro i et par år
og lader dem vokse sig større, vil vi kunne fiske
færre, men større fisk, og dermed alligevel få
samme antal tons ud af fiskeriet.
ER DET VÆRD at lytte til biologerne? Ja, for
Grønland har altid, specielt udadtil, gjort et stort
nummer ud af, at vi værner om naturen, og at vi
kun høster de ressourcer, vi skal bruge. Vi vil
også gerne fremstå som et land, der tager hensyn
til, at vore børn og børnebørn skal kunne leve af
de ressourcer, der findes i landet. Det er nok mere
drømme end virkelighed. For fisk er penge og
fisk er politik. Der er mange ting, der skal gå op i
en højere enhed, når der tales politik og penge.
Derfor kommer politikere ofte i en situation, hvor
de må tilsidesætte de flotte hensigtserklæringer,
og det går ofte ud over fiskene. Fisk kan ikke
stemme, men de giver stemmer.
Hvad skal vi egentlig med den biologiske råd-
givning, hvis vi ikke ønsker at lytte til den? Hvil-
ken funktion har rådgivningen, hvis vore politi-
kere alligevel har en enerådene og »jeg-ved-bed-
re«-holdning til det fag, som biologerne er uddan-
net i? Ind imellem skulle man tro, at politikerne
betragter biologer som mennesker, der er ansat
udelukkende til at genere dem.
AT LYTTE TIL folk, som ved hvad de taler om,
er ikke uklogt. Hvis der er folk, som ikke skulle
være opmærksomme på det, vil vi gerne her på
pladsen gøre opmærksomme på, at biologer fak-
tisk har en flot fagligt uddannelse. Biologerne er
uddannet til på bedst mulig måde at vejlede og
rådgive i, hvor store mænger fisk, der kan fiskes,
uden at det går ud over bestanden. Biologerne er
ikke mennesker, der er uddannet i at planlægge,
hvordan man på bedst mulig måde kan genere
politikere eller fiskere. Og selvom der selvfølge-
lig også er forskelle i »kvaliteten« blandt biolo-
ger, nægter vi her på AG at tro på, at det er et
generelt problem for alle biologer, der rådgiver
for Grønland.
Og lad os for en god ordens skyld gøre op-
mærskom pa, at den biologiske rådgivning for
Grønland foregår i et samarbejde mellem grøn-
landske og internationale biologer i videnskabeli-
ge arbejdsgrupper. Mon dog at disse biologer kan
tage så grueligt fejl, at vore hjemlige politikere
har større viden om forholdene, så de kan tilside-
sætte den ekspertise, der bliver fremlagt.
Lyt til biologerne, så der også er hellefisk,
torsk, rødfisk, skolæst, lodde, laks og andre
fiskearter til fremtidens bøm.
ASS7 FOTO: AG