Atuagagdliutit - 17.07.1997, Qupperneq 6

6
Nr. 54 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Mangel på socialhjælp
giver søvnløse nætter
Med trussel om lukning af el og udsmidning fra lejligheden hængende over
hovedet, spørger Bent Sand og hans familie, hvor den sociale sikkerhed
bliver af
NARSAQ(LRH) - Ifølge
landsstyreformand Lars Emil
Johansen lever vi i Grønland i
et velfærdssamfund, hvor den
sociale sikkerhed er fremher-
skende, når mennesker kom-
mer i en situation, hvor de
ikke kan klare sig selv. Det er
desværre ikke noget vi mær-
ker noget til, siger en temme-
lig frustreret Bent Sand fra
Narsaq.
Bent Sand og hans hustru
blev begge i 1995 selvstændi-
ge erhvervsdrivende i Narsaq.
Bent med et regnskabskontor,
hans hustru med en grill-bar.
Uheldige omstændigheder,
for store investeringer og
startvanskeligheder førte des-
værre for ægteparret til en
konkurs for regskabskontoret
i midten af marts i år. Da de
begge hæftede for hinanden
gik denne konkurs ud over
grill-baren, som også måtte
lukke i april måned.
En situation de begge kun-
ne leve med, hvis ikke det var
fordi de ikke havde penge at
leve for. Herefter begyndte
den lille families problemer
for alvor. For et par dage
siden stod Bent med 75 øre på
lommen og ingen mad til
hverken sig selv, sin kone
eller deres to drenge på hen-
holdsvis et og syv år, Nukissi-
orfiit havde lukket for elektri-
citeten, og hver dag kunne
familien vente brev fra KN1,
som ejer lejligheden, med
meddelelse om, at familien
skulle være uden inden 14
dage fra dags dato.
Ingen hjælp
- Efter konkurserne var vi
nødt til at tage kontakt med
socialforvaltningen på kom-
munen for at bede om hjælp.
Vi havde ganske enkelt ingen
penge at leve for, og ingen
penge til at betale husleje
eller el. Af en eller anden, for
os, uforståelig grund har soci-
alforvaltningen givet os
afslag på hjælp til betaling af
huslejerestance eller offentlig
hjælp, fortæller Bent Sand.
- Da vi gik konkurs havde
vi 2.779,33 kroner på lom-
men. Til dags dato har kom-
munen ydet os 2 X 1.600 kro-
ner i hjælp. De 1.600 kroner
bliver udbetalt for 14 dage ad
gangen. Det giver vores fami-
lie 28,57 kroner pr. person pr.
dag til samtlige udgifter, for
vi har ikke fået hjælp til
husleje eller el.
- I sidste uge lukkede
Nukissiorfiit for elektricite-
ten. Jeg havde på det tids-
punkt ikke set hverken reg-
ning eller rykker, så jeg talte
med nogle ansatte, som nu
har givet os frist indtil den 27.
juli. Da kommunen ikke vil
hjælpe med at betale el-reg-
ningen, kan vi selvfølgelig
håbe på, at en af os har fået
job inden da. Ellers kan vi
ikke lave mad til børnene.
- Vi har allerede fået et brev
fra KNI, som vi bor til leje
hos. De har skrevet, at de er
ved at være trætte af denne
situation. Derfor kan vi hver
dag det skal være vente få et
brev om, at vi skal være ude
af lejligheden i løbet af 14
dage.
Hvad skal vi gøre
- Min svigerfar er så rar at
komme med mad til os
engang imellem. Alligevel
stod jeg forleden dag med 75
øre på lommen, og vi havde
ingen mad til børnene. Derfor
var jeg nødt til at låne 500
kroner fra nogle af vores ven-
ner. Jeg ved ikke hvornår, jeg
kan betale dem tilbage, men
de skal nok blive tilbagebe-
talt, det er helt sikkert.
Bent Sand står fuldstændig
uforstående overfor den situa-
tion han og hans familie er
havnet i.
- Jeg troede at loven var
lige for alle. At der ikke var
forskel på om man havde
været arbejdsgiver eller
arbejdstager, når man står på
socialkontoret. Faktisk troede
jeg der var social sikring i lan-
det, og at socialkontoret skul-
le rådgive og vejlede og ikke
afvise mennesker i nød. Alle
bør værne om hinanden, og
det offentlige bør også værne
om de svage. Jeg ved godt, at
det er min skyld, at min fami-
lie står i den situation, den
står i i dag, men jeg havde
ikke regnet med at blive så
dårligt behandlet af det
offentlige. Og så er det børne-
ne det går allermest ud over.
Det er altid børnene, der kom-
mer til at lide mest.
Børnene lider
- Den yngste er stadig så lille,
at vi ikke kan se om vores
situation har indvirkning på
ham psykisk. Men det er helt
klart gået ud over vores søn
på syv år. Han kan ikke læn-
gere de samme ting, som hans
kammerater kan. Tidligere fik
han 50 kroner om ugen i lom-
mepenge. Dem har vi måttet
fjerne, for vi har ganske
enkelt ikke råd til det mere.
- For os andre betyder det
NUUK
Kabelmester/
el-installatør
GENOPSLAG
Ansvarsområde
Kabelmesteren, der rapporterer til
Energitjenestens liniemester, har
ansvaret for drift, tilsyn og vedlige-
holdelse af byens el-distributions-
net, projektgodkendelseog installa-
tionseftersyn,samt vedligeholdelse
og udvidelse af EGT-Nuuks egne
elinstallationer.
Kvalifikationer
Kabelmesteren skal være uddannet
el-installatør og skal have eller være
berettiget til at få autorisation.
Kendskab til elværksinstallationer
og fejlfinding på tavleanlæg er
ønskeligt og projekterfaring samt
kendskab til elmålere vil være et
yderligere plus.
Ansættelsesvilkår
Fastsættes i henhold til overens-
komst mellem Grønlands Landssty-
re og Teknisk Landsforbund for
ansatte i Grønland.
Bolig
Anvises under hensyntagen til fami-
liestørrelse; husleje og depositum
betales af medarbejderen efter gæl-
dende regler. Boligsituationen kan
medføre en periode med midlertidig
indkvartering i en passende, møble-
ret bolig.
Flytning
Til- og fratrædelsesrejse samt
bohaveflytning betales i henhold til
overenskomst.
Nærmere oplysninger
Ring til liniemester Lars Henrik Han-
sen, tlf. 2 3344 , eller afdelingsleder
Lise Egede, personaleafdelingen,
tlf. 2 88 00 for nærmere oplysninger
om stillingens indhold og ansættel-
sesvilkår.
Ansøgning
Mærkes »kabelmester« og skal
være personaleafdelingen i hænde
senest mandag den 18. august pr.
post eller fax. 2 77 90
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq
NUKISSIORFIIT- Gronlands Energiforsyning, er en nettostyret virksomhed under
Gronlands Hjemmestyre, er ansvarlig produktion og distribution af el, vand og fjernvarme i
alle Gronlands 17 byer. Omsætningen var i 1996 kr. 550 mio. Alle funktioner med i alt ca. 400
medarbejdere er placeret i Gronland med hovedkontor i Nuuk og med decentrale energi-
tjenester i 17 byer. Energiproduktionen er oliebaseret i alle byer bortset fra Nuuk,
hvor et vandkraftværk til ca. 1 mia. kr., forsyner byen med lys, kraft og elvarme.
NUUK
Bent Sand ilaquttanilu isumaqaleriartorput Narsami inunnik
isumaginniffik inunnik »malersuilluni« ilaqutariinnut
ikiuukkumanngitsoq.
Bent Sand og hans familie er efterhånden begyndt at tro, at
socialforvaltningen i Narsaq nægter familien økonomisk
støtte af personlige årsager.
selvfølgelig, at vi skal spare.
Jeg kan ikke længere ryge de
40-50 cigaretter, som jeg røg
før. Det er ikke spor nemt, og
rent psykisk har jeg det meget
dårligt.
- Det mest ærgerlige er, at
vi begge er sikre på, at vi vil-
le have klaret os ud af proble-
merne med vores firmaer,
hvis vi havde fået lidt tid til
det. Vi er begge overbeviste
om, at vi havde startvanske-
ligheder, som vi kunne have
arbejdet os ud af.
Personlig forfølgelse
- Jeg er efterhånden nået der-
til, hvor jeg er begyndt at tro,
at der er tale om personforføl-
gelse. Jeg kan ikke forstå,
hvorfor vi ikke kan få hjælp
fra kommunen. Jeg har ad fle-
re omgange kunnet dokumen-
tere, at vores familie ikke har
penge. Alligevel kan vi ikke
få hjælp.
- Jeg fik også karantæne på
et tidspunkt, hvor jeg fik til-
budt et job i Royal Greenland.
Jeg kontaktede Royal Green-
land og spurgte, hvad jobbet
gik ud på. Jeg fik at vide, jeg
skulle vaske fiskekasser af.
Det sker i et koldt og vådt
rum. Jeg er tidligere blevet
skadet, da en truck kørte hen
over begge mine ben. Det er
faktisk derfor jeg senere blev
kontormand. Jeg forklarede
Royal Greenland, at jeg med
garanti måtte melde mig syg
efter et par dage med sådan et
arbejde, så jeg blev anbefalet
ikke at møde op. Det forklare-
de jeg på socialforvaltningen,
som alligevel gav mig karan-
tæne, så jeg kun kunne mod-
tage en rekvisition på 400
kroner for en uge.
- Ja, hvad skal man sige
eller gøre? Gad vide, om ikke
der er mange andre i samme
situation som vores her i lan-
det, og hvis der er, hvorfor er
det så sådan? Lars Emil
Johansen siger vi lever i et
velfærdssamfund, men det er
ikke sådan vi føler det lige i
øjeblikket.
Det var det eventyr
- Min kone sagde forleden til
mig:- Det var så det eventyr!
Hvis ikke jeg havde haft min
kone og mine børn, ved jeg
ikke hvad jeg skulle have
gjort. Jeg sover ikke om nat-
ten, og jeg sidder ofte og græ-
der over vores situation. På
sygehuset siger de jeg ikke
må få sovepiller, fordi jeg har
en depression, og de er bange
for, at jeg vil tage for mange
piller.
- Det bedste, der er sket for
mig, er at min kone har taget
om mig og sagt, at dette her
løser vi sammen. Det er det
bedste jeg nogensinde har
oplevet. Det viser vi har sam-
menhold og nok skal komme
ud af dette. Men det undrer
mig virkelig, at socialkontoret
ikke yder hjælp, men i stedet
sparker folk, der ligger ned.
Det er virkelig en psykisk
hård tid vi er igennem. Mine
kone er heldigvis stærk. Hun
er ked af det. Hun siger:Jeg er
nødt til at være en stærk mor
for hele familien. Hun har
taget det stille og roligt, men
det har heller ikke været nemt
for hende.
- Den nye borgmester har
ellers været flink, mCn han
siger, at han ikke kan gøre
noget. Jeg stiller mig selv
spørgmålet om sociaforvalt-
ningen er til for os eller om
det er os, der er til for dem.
Jeg håber virkelig, at der er
nogen, der vil vågne op, når
de hører vores historie. Men
allermest håber jeg, at en af os
får et arbejde, så vi ikke skal
tigge om hver femører, vi har
behov for. Det er ikke til at
holde ud.
- Til socialforvaltningen vil
jeg sige, at de kan sparke os,
når vi står op. Når vi ligger
ned, skal de forsøge at hjælpe
os op at stå, siger Bent Sand.
ASS./ FOTO: LONE MADSEN