Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 61 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
i
Suliffeqarfik imminut plgisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
mml
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/tormand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allafflssorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
mmJ
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
mmm
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Lone Madsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniusslffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
—
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqitemeqarfia
JT , iinii.iÉÉiiiaÉ
Nunatta naqiterivia/
! Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
S Al
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
PINIAGASSAT MALILLUGIT
PINIAGASSAT qangatut malittariaqarpagut,
ukiup silallu allanngorameri malillugit piniariar-
fiit nuuttarlugit. Ileqqoq taanna ullumikkut isu-
maliutaannaavoq. Tunngvilli taannaavoq: Inuus-
sutissarsiutitigut tunngaviit allanngorpata naleq-
qussartariaqarpugut, oqarsinnaavugut nutaanik
piniariarfissarsilluta.
Qaqortumik aalisameq pillugu isumasioqati-
giinnermi (qupp. 8 - aaqq.) erseqqissameqarpoq
immami pisuussutit killeqanngitsuunngitsut.
Isumalluarnalaartoqaraluarpoq, Kitaani raajat
qangamut naleqqiullugit annikinnerugaluartumik
ikiliartorsorinanngimmata. Aalisakkalli allat ulo-
rianartorsiortinneqarput, aalisakkanillu misissui-
sartut mianersoqqusipput.
Taamaattumik aalisagartat amerlisinnerisigut
siunissami aningaasarsiussanngilagut, kisiannili
ullumimut naleqqiullugu aalisakkat annertuneru-
sumik pissarsissutigissavagut. Tamanna Royal
Greenlandimi ilungersuutigineqarpoq, aalisamer-
mik inuussutissarsiornerup atugassarititaanut
ingerlaavartumik naleqqussartuartariaqartoq.
Inuussutissarsiomikkulli periarfissat allat ujar-
tortariaqarpagut. Qangali politikkikkut siunerta-
rineqarpoq Nunatsinni inuussutissarsiomeq pi-
ngasunik tunngaveqassasoq:aalisameq, takoma-
riartitsineq aamma aatsitassat.
Aatsitassat suli ilisimavallaanngilagut, neriu-
nartoqarsoraarpulli. Aalisamerulli kinguariamera
suli taartissaqartinngilarput.
Takornariartitsinertaaq isumalluamartoqarpoq,
naatsorsuutigisalli eqquutsikkuminaapput. Ilaati-
gut peqqutaalluni piniagassat malinnissaat paasi-
vallaarsimannginnatsigu.
Takomariartitsineq Nunatsinni qangali ileq-
quunngilaq. Manna tikillugu sammisarsimasatsi-
nit ungasinneroqaaq. Kalaallit eqqarsariartaasian-
nut tulluutinngilaq, naak qanilaameq pingaartin-
neqartuartoq. Matumanili ileqquuvoq tikittartutta
qanoq issusigut malillugit akuerisariaqartarpaa-
tigut. Nalliuttorsioqatigisinnaavaatigut uagut piu-
masagut malillugit. Nerisassanik sassaalliisarpu-
gut, inissaqartinniarlugit illermi illikaamisarpu-
gut, siniffimmilli peqittakkamik nutaaliamik
innanngavissittanngilarput.
INUUSSUTISSARSIUTITOQQAT eqqaallugit
isummertamigut iliuuseqarfigisariaqarpagut. Pi-
niagatoqqagut peerukkaangata allat ujartariaqar-
pagut.
Takomarissat tassaapput piniagassat nutaat.
Soorunami imaanngilaq aallaaniassagigut, taak-
kuuppulli siunissami inuussutissatta ilarujussui.
Arlaatigut pisassatulli allatut pissarsiariniassa-
vagut. Neqitserluanngikkuttali pisarinavianngi-
lagut.
Aalisakkat pisariniakkagut amikutorusunne-
ruppata amikut neqitarissavagut. Taava pisaqar-
luassaagut. Tamanna tupinnartuliaanngilaq.
Takomarissat aamma taamaapput. Amikuto-
rusuppata amikunik tunissavagut. Allatulluunniit
oqaatigalugu. Pitsaanerpaanik neqitserluta Nu-
natsinnukartinniassavagut - Nunatsinni pingorti-
taq inuttaalu - nuannersunik misigisaqartariaqar-
put, angerlarunik alutorsarlutik oqaluttuamias-
sammata.
Nuannersunik misigisaqassappata pitsaasumik
iliorfigisariaqarpagut. Pitsassuarmik kiffartuun-
neqassapput, alutomartuutitta takutinnissaannut
periarfississavagut, misigisassaallu pilersaarusi-
ussavagut. Maaninnerini soqutigisinnaasaat ta-
maasa paasissutissiissutigissavagut. Assersuuti-
galugu timmisartut aallartameri angallannermilu
allannguutit. Manna tikillugu tamakku pikkoriffi-
givallaarsimanngilagut. Paasinngilarput »pinnia-
gassanut nutaanut« suut neqitsiutissallugit.
Nunatsinni angalagaangatta pissusissamisuun-
ngitsut misigiuarpagut, kiisalu amigartumik paa-
sissutissiisamerit. Uagut nammineq tamakku su-
ngiutiinnarpagut, sungiutingajappagut, takoma-
rissalli sungiussinnaanngilaat. Unammillertitsin-
nit pitsaanerusumik pineqartarput.
ILISIMASAQARFIGAAGUT piniagassat. Inoo-
riaaserilersimasatsinnut amerlassutsimikkut na-
leqqukkunnaarsimapput, taamaattumik periarfis-
sat nutaat taamatut pikkoriffigalugit torersumillu
atorluartariaqarpagut.
Saamlleemppoq, aalisakkallu allarpassuit siu-
nissami ukiorpassuami aalisartariaqanngilagut.
Takomarissat tassaapput Kalaallit Nunaata saa-
mlliisut taasinnaasagut, taagueriaaseq utoqqat-
sersutigaarput.
Tunngavissaqarluarpoq isumaqassalluni sila-
annakkut angallassinermi unammilleqatigiinneq
(qupp. 7 - aaqq.) kiffartuussinermik pitsanngor-
saaqataasinnaasoq. Periarfissinneqartut amerline-
risigut ilungersomemsoqartariaqarpoq, neqitallu
pitsaasut nassaarisariaqarlutik.
Takomariartitsinermi tunngaviusut naluneqan-
ngitsutut tassaapput periarfissat tamanit atortori-
neqartut alutomartullu. »Piniagassat nutaat« am-
maatereerpagut, puallarsinnaangillalli iluanaaru-
taasinnaanatillu maaniinnermik nalaani missuku-
taaginnamnik sarfarsiataartiinneqaannarlutillu.
MED FANGSTDYRENE
VI MÅ FØLGE med fangstdyrene, ligesom i de
gode gamle dage, hvor man flyttede fangstplad-
serne efter årstider og klimaskifte. Betydningen
af den lære er mere symbolsk i vore dage. Men
princippet er det samme: Hvis de erhvervsmæssi-
ge forudsætninger ændres, så må vi tilpasse os,
finde nye fangstpladser så at sige.
På fiskerkonferencen i Qaqortoq (side 8 - red.)
stod det klart, at havets ressourcer langt fra er
ubegrænsede. Ganske vist har der været grund til
en vis optimisme, fordi rejebestandene i Vest-
grønland tilsyneladende har stabiliseret sig
omend på et lavere niveau end tidligere. Men de
fleste andre fiskearter har det knap så godt, og
biologerne maner til forsigtighed.
Derfor er det ikke øgede fangstmængder, vi
skal tjene penge på i fremtiden, men en større
udbytte af det fiskeri, vi har i øjeblikket. Det
arbejdes der hårdt på i Royal Greenland, som
konstant må tilpasse sig fiskerierhvervets givne
betingelser.
Men vi skal også se os om efter andre er-
hvervsmuligheder. Det er en gammel historie, og
politisk arbejdes der efter den model, at Grøn-
lands økonomi skal bygge på tre søjler: fiskeri,
turisme og råstoffer.
Råstofferne ved vi endnu for lidt om udover -
naturligvis - at det ser lovende ud. Men nogen
virkelig erstatning for fiskeriets tilbagegang har
vi ikke endnu.
Turismen lover også godt, men det kniber med
at leve op til forventningerne. Blandt andet fordi
vi ikke helt har forstået at flytte med fangstdyre-
ne.
Turisme er ikke grønlandsk tradition. Det lig-
ger himmelvidt langt fra det, vi hidtil har beskæf-
tiget os med. Det har ikke appelleret til den grøn-
landske mentalitet, selvom gæstefriheden altid
har været i højsædet. Men traditionen her går
mere på, at gæsterne må tage os som vi er. Det er
velkomne til at deltage i festen på vore betingel-
ser. Vi stiller mad på bordet, og vi rykker sam-
men på briksen, men vi slår ikke en moderne
klapseng op til ham.
MED den gamle erhvervstradition in mente må vi
imidlertid gøre noget ved vores holdning. Når de
traditionelle fangstdyr svigter, må vi opsøge nog-
le andre.
Turisterne er de nye fangstdyr. Ikke i bogstave-
lig forstand, naturligvis, men det er alligevel dem,
vi for en stor del skal leve af i fremtiden. Og på
en måde skal de fanges, ganske som alt andet byt-
te. Men de hopper ikke på krogen uden madding.
Hvis de fisk, vi vil fange, helst vil have blæk-
sprutter, så bruger vi blæksprutter som agn. Så får
vi god fangst. Det er der ikke noget hokus-pokus
i.
Det samme gælder for turister. Hvis de vil have
blæksprutter, så må vi give dem det. Eller sagt på
en anden måde. De skal lokkes til Grønland med
den bedste agn - Grønlands natur og befolkning -
og de skal have en god oplevelse, som de fortæl-
ler begejstret om, når de kommer hjem.
For at give dem den oplevelse skal de behand-
les godt. De skal serviceres på et højt niveau, det
skal være muligt at nå ud til de attraktioner, vi har
at byde på, og vi skal tilrettelægge deres oplevel-
se. Vi skal informere om alt, hvad der vedkom-
mer deres ophold. For eksempel om flyafgange
og trafikændringer. Alt dette er vi ikke helt gode
til endnu. Vi har ikke forstået, at vi skal bruge den
bedste agn til det nye »fangstobjekt«.
På rejser i landet oplever vi alle uregelmæssig-
hederne og den mangelfulde information. Selv
har vi lært at leve med det, sådan da, men det kan
turisterne ikke. De er bedre vant fra vore konkur-
renter.
FANGSTDYRENE har vi forstand på. De er bare
ikke mere mange nok til det liv, vi har skabt, og
derfor skal vi udnytte de nye muligheder med
samme professionalisme og omhu.
Torsken er væk, og mange andre fiskearter bør
vi også lade være i fred i mange år fremover.
Turisterne er billedligt talt Grønlands nye torsk,
undskyld udtrykket.
Der er grund til at tro, at konkurrencen inden
for luftfartsområdet (side 7 - red.) kan være med
til at øge servicen. Når der er flere om biddet, må
man oppe sig og finde den rigtige madding frem.
Fundamentet indenfor turismen er som bekendt
infrastruktur og attraktion. Vi har bare lukket en
sluse op for de nye »fangstdyr«, men de bliver
ikke fede og giver ikke noget afkast, hvis de er
henvist til at bruge tiden på at kede sig.