Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 9
Nr. 61 • 1997 9 £a ajpapsc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Iigaq una atuarlugu ikuallajasunik kueraasoqarsimassaaq, kisiannili isigin- nittut nassuiaataat nutaat malillugit neriniartarfiup igalaavisigut innermik takusoqarsinnaasimanngilaq. Det er langs denne væg, der angiveligt skulle have været hældt brændbare væsker, men heller ikke de nye vidner har set flammer gennem vinduerne til restauranten. Unnerluussisut oqaaseqamissamut periarfissinneqartussanngorput Qooqquni akunnittarfiup ikuallannerani suliamut tunngasut nutaat pillugit eqqartuussinerup nangeqqinneqarnissaanut unnerluussisut oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissinneqassasut NUUK (JB) - Inger aamma Rudolf Burghardt-ip eqqaar- tuussaasimanerata nangeq- qinneqarnissaa pillugu qin- nuteqaat suli aalajangiiffigi- neqanngilaq. 1992-imi eqqar- NUUK(JB) - Der er endnu ingen afgørelse af begærin- gen om genoptagelse af rets- sagen mod Inger og Rudolf Burghardt. De blev i 1992 idømt anstaltsanbringélse for at have brændt hotellet i Qooqqut i Godthåbfj orden ned til grunden. De hævder imidlertid, at de er uskyldige og har gennem deres advokat endnu engang forsøgt at få sagen genoptaget, denne gang blandt andet med den begrun- delse, at der foreligger en række nye oplysninger, som dokumenterer parrets uskyld. Begæringen bliver da heller ikke syltet. Den blev frem- sendt i begyndelsen af ferie- perioden, men nu er lands- dommer Søren Søndergaard Hansen hjemme fra ferie, og han sender det nye sagsmate- riale til udtalelse hos anklage- myndigheden. Først derefter vil han i et retsmøde træffe afgørelse om et eventuelt videre forløb. Nye vidner Begæringen om genoptagelse indeholder en række nye aspekter. Det oplyses blandt tuunneqarput Nuup kangerlu- ani Qooqquni akunnittarfik nungullugu ikuallatsitsisima- sutut. Kisiannili taakku oqar- niarput pinngitsuullutik, eq- qartuussisuserisortillu aqqu- andet, at der er øjenvidner, som aldrig er blevet afhørt, hverken i retten eller af politi- et. Vidnernes udsagn, hvoraf ét er vedlagt i skriftlig form med skitser af brandforløbet, støtter Inger og Rudolf Burg- hardts påstand om justits- mord. En række nye besvarelser fra Dansk Brandteknisk Insti- tut bekræfter, at branden kun- ne være opstået ved selvan- tændelse i nogle affaldssæk- ke, der var anbragt i køkken- regionen. Et fotografi af bran- den og vidners forklaringer er med til at begrunde denne for- modning. Intet bevis Parrets advokat påpeger en række fejl under efterforsk- ningen og kritiserer samtidig den omstændighed, at tidlige- re brandinspektør Poul Kur- dahl’s brandtekniske teorier har haft afgørende indflydelse på bedømmelsen af sagen. De bygger på gisninger og har ingen dokumentation. Der foreligger intet bevis for, at Inger og Rudolf Burghardt har påsat branden, mens de tigalugu aammaloorlutik mi- silinniarpaat eqqartuussine- rup nangeqqinneqarnissaa, ilaatigut maannakkut pissuti- galugu paasissutissat nutaat arlallit saqqummiunneqarsi- nye aspekter i sagen under- bygger de tidligere bisidderes påstand om frifindelse. De nye vidner udtaler sig på linie med tidligere vidne- udsagn om brandens forløb. Selvom brandinspektørens erklæring gik ud på, at bran- den var påsat i restaurations- lokalet med brændbare væsker, var der ikke synlig ild gennem vinduerne længe efter brandens start. En ilds- påsættelse som den angivne ville have ført til en eksplosi- onagtig brand, hvis forløb øjenvidner uundgåeligt havde bemærket. Det er imidlertid ikke tilfældet, og tidligere bis- iddere i sagen har argumente- ret for dette synspunkt. Fun- det af de nye vidner har givet den hidtidige argumentation betydelig større vægt. Der går nogen tid endnu Landsdommer Søren Søn- dergaard Hansen siger til AG, at man må forvente, at der går endnu nogen tid, inden der berammes et retsmøde om genoptagelse af sagen mod parret Burghardt. mammata, uppemarsaasut aappariit pinngitsuunerannut. Eqqartuussinerullu nangeq- qinneqarnissaanik qinnute- qaat kinguarsameqanngilaq. Aasaanerani sulinngiffeqar- neq aallartittorlu nassiunne- qarpoq, maannakkullu lands- dommer Søren Søndergaard Hansen sulinngiffeqamermi- nit utersimalerpoq, suliamullu tunngassuteqartut nutaat un- nerluussisunut oqaaseqaa-te- qarfissanngorlugit nassiutis- sallugit. Aatsaat tamatuma kingoma eqqartuussivimmi ataatsi- miinnikkut aalajangiissaaq suliaq qanoq ingerlaqqissa- nersoq. Ilisimannittut nutaat Eqqartuussinerup nangeqqin- neqamissaanut qinnuteqameq suliamut tunngasunik nutaa- nik arlalinnik imaqarpoq. Ilaatigut nalunaarutigineqar- poq ilisimannittoqartoq killi- siomeqarsimanngitsunik, eq- qartuussivimmit imaluunniit politiinit. Ilisimannittut oqaa- sii, ilaatigut ataaseq allagan- ngorlugu ikuallannerup qa- noq ingerlasimaneranik nas- suiaatitalik, Inger aamma Ru- dolf Burghardt-ip eqqunngit- sumik eqqartuunneqarsima- nerminnik oqamiamerannut tapersiisoq. Dansk Brandteknisk Insti- tut-imit akissutit nutaat arlal- lit uppemarsarpaat ikuallan- neq nammineerluni pilersi- masinnaasoq puussiarsuarni eqqaavinni igaffimmut inis- sinneqarsimasuni. Asseq isi- ginnittullu nassuiaataat taa- matut isumaqamermut tun- ngavileeqataapput. Uppemarsaatissaqanngilaq Aappariit eqqartuussissuse- risuata pisumik paasiniaa- nermi kukkussutit arlallit tik- kuarpai, tamatumunngalu ata- tillugu isornartorsiorlugu siomagut brandinspektør-ius- imasup Poul Kurdahl-ip ikuallanneq pillugu isumaa eqqartuussinerup isummerfi- gineqameranut sunniuteqarsi- masoq. Taanna eqqoriaaner- nik imaqarpoq uppemarsaa- tissaqanngitsunik. Uppemars- aatissaqanngilaq Inger aam- ma Rudolf Burghardt ikual- latsitsisuusimasut, suliamullu tunngasut nutaat eqqartuussi- nermi illersuisup unnerluun- neqartut pinngit- suutinneqamissaannik piuma- saanut tunngaviliipput. Ikuallannerup qanoq inger- lasimaneranik ilisimannittut nutaat siomagut nassuiaataa- simasut assinginik aamma nassuiaapput. Naak siomagut brandinspektør-iusimasoq nassuiaasoq ikuallanneq neri- niartarfimmi aallartissimasoq, taamaattoq sivisuumik ikual- lanneq ingerlareersoq inner- mik igalaatigut takussaaso- qanngilaq. Taamatut piaaralu- ni ikuallatsitsinermi ikuallan- neq qaartoornertut sukkati- galuni siaruarsimassagaluar- poq, tamannalu isiginnittut maluginngitsoornavianngi- laat. Kisiannili taamatut piso- qarsimanngilaq, eqqartuussi- nermilu illersuisuusimasut ta- manna oqaatigisarsimagalu- arpaat. Isiginnittut nutaat nas- saarineqameratigut taamatut oqamiameq suli sakkortune- rulersimavoq. Piffissaq Landsdommer Søren Sønder- gaard Hansen AG-mut oqar- poq, naatsorsuutigisariaqar- toq piffissaq suli ingerlaju- maartoq aappariit Burghardt- ikkut eqqartuunneqarnerata nangeqqinnissaata qaqugu pi- nissaanut aalajangemissamut. Imminomeq, persut- taaneq imigassarlu NUUK - Namminersomerul- lutik Oqartussat aamma Dansk Institut for Klinisk Epi- demiologi 1992-imi mi- sissuisitsipput innuttaasut peqqissusiannik, inooriaasian- nik inuunerminnilu atugaan- nik. Taamatut misissuisima- nerup kingunerisaanik nalu- naarusiaq imatut imaqartoq saqqummersinneqarpoq: »Kalaallit Nunaanni ilaquta- riit, meeqqat peqqinnerlu«. Nalunaamsiami eqqartor- neqarput ilaqutariit inooqa- tigiinnermullu tunngassute- qartut al lat, emisameq, mi- lutsitsisameq, meeqqat alli- artomerat, ulluinnami atuk- kat peqqissuserlu. Nalunaa- rusiami erserpoq misissui- nermi peqataasut affaat 1960-illu kingorna inun- ngorsimasut meeraanermin- ni angerlarsimaffimminni imigassamik ajomartorsiu- teqameq nalaattarsimagaat, aammalu inersimasunngor- nermi imminomissamik eq- qarsaateqartameq imigassa- millu ajomartorsiuteqameq meeraanerullu nalaani ki- nguaassiuutitigut atorner- lunneqartameq imminnut attuumassuteqartut. Nalunaamsiami aammat- taaq erseipoq meeqqat af- fangajaat ullut 14-it ingerla- neranni anniaateqartarsima- sut allatullu nappaateqartar- simasut, kisiannili taakku taamaallaat 15 procentii atu- anngitsoorlutik uninngasar- simasut imaluunniit paaq- qinnittarfinnut omiguttarsi- manngitsut. Nalunaarasiamilu ilan- ngullugu paasineqarpoq amat inuusuttut meeqqatik nam- mineerlutik sivisunerusumik milutsittalersimagaat. Taa- maakkaluartoq meeraaqqat taamaallaat sisamararterutaat inassutit malillugit sivikinne- rusumik nainmineerluni mi- lutsinneqatartut. Selvmord, vold og alkohol NUUK -1 1992 lavede hjem- mestyret og Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi en un- dersøgelse af befolkningens helbred, livsstil og levevilkår. I forbindelse hermed er der netop udkommet en rapport med temaet: »Familie, børn og sundhed i Grønland«. Rapporten handler om familier og menneskers andre sociale relationer, om fødsler, amning, om børns opvækst, hverdag og helbred. Det fremgår af rapporten, at halv- delen af de, der deltog i undersøgelsen, og som er født efter 1960, har oplevet problemer med alkohol i barndomshjemmet, og at der er en tæt sammenhæng mel- lem forekomsten af selv- mordstanker i voksenlivet og alkoholproblemer og seksuel vold i barndommen. Det fremgår ligeledes af rapporten, at næsten halvde- len af alle børn i en 14-dages periode har været generet af smerter eller symptomer, men at kun 15 procent har ligget i sengen eller været hjemme fra skole eller bør- nehave på grund af sygdom. Rapporten konkluderer og- så, at unge kvinder de seneste år er begyndt at amme deres børn i længere tid. Alligevel bliver 1/4 af alle spædbørn stadig ammet i meget kortere tid end det anbefales. Qooqqut-branden skal til udtalelse hos anklageren Skal have mulighed for at udtale sig om sagens nye aspekter inden retsmøde om genoptagelse

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.