Atuagagdliutit - 12.08.1997, Side 9

Nr. 61 • 1997
9
£a ajpapsc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Iigaq una atuarlugu ikuallajasunik kueraasoqarsimassaaq, kisiannili isigin-
nittut nassuiaataat nutaat malillugit neriniartarfiup igalaavisigut innermik
takusoqarsinnaasimanngilaq.
Det er langs denne væg, der angiveligt skulle have været hældt brændbare
væsker, men heller ikke de nye vidner har set flammer gennem vinduerne til
restauranten.
Unnerluussisut oqaaseqamissamut
periarfissinneqartussanngorput
Qooqquni akunnittarfiup ikuallannerani suliamut tunngasut nutaat pillugit eqqartuussinerup
nangeqqinneqarnissaanut unnerluussisut oqaaseqaateqarnissaminnut periarfissinneqassasut
NUUK (JB) - Inger aamma
Rudolf Burghardt-ip eqqaar-
tuussaasimanerata nangeq-
qinneqarnissaa pillugu qin-
nuteqaat suli aalajangiiffigi-
neqanngilaq. 1992-imi eqqar-
NUUK(JB) - Der er endnu
ingen afgørelse af begærin-
gen om genoptagelse af rets-
sagen mod Inger og Rudolf
Burghardt. De blev i 1992
idømt anstaltsanbringélse for
at have brændt hotellet i
Qooqqut i Godthåbfj orden
ned til grunden. De hævder
imidlertid, at de er uskyldige
og har gennem deres advokat
endnu engang forsøgt at få
sagen genoptaget, denne gang
blandt andet med den begrun-
delse, at der foreligger en
række nye oplysninger, som
dokumenterer parrets uskyld.
Begæringen bliver da heller
ikke syltet. Den blev frem-
sendt i begyndelsen af ferie-
perioden, men nu er lands-
dommer Søren Søndergaard
Hansen hjemme fra ferie, og
han sender det nye sagsmate-
riale til udtalelse hos anklage-
myndigheden.
Først derefter vil han i et
retsmøde træffe afgørelse om
et eventuelt videre forløb.
Nye vidner
Begæringen om genoptagelse
indeholder en række nye
aspekter. Det oplyses blandt
tuunneqarput Nuup kangerlu-
ani Qooqquni akunnittarfik
nungullugu ikuallatsitsisima-
sutut. Kisiannili taakku oqar-
niarput pinngitsuullutik, eq-
qartuussisuserisortillu aqqu-
andet, at der er øjenvidner,
som aldrig er blevet afhørt,
hverken i retten eller af politi-
et. Vidnernes udsagn, hvoraf
ét er vedlagt i skriftlig form
med skitser af brandforløbet,
støtter Inger og Rudolf Burg-
hardts påstand om justits-
mord.
En række nye besvarelser
fra Dansk Brandteknisk Insti-
tut bekræfter, at branden kun-
ne være opstået ved selvan-
tændelse i nogle affaldssæk-
ke, der var anbragt i køkken-
regionen. Et fotografi af bran-
den og vidners forklaringer er
med til at begrunde denne for-
modning.
Intet bevis
Parrets advokat påpeger en
række fejl under efterforsk-
ningen og kritiserer samtidig
den omstændighed, at tidlige-
re brandinspektør Poul Kur-
dahl’s brandtekniske teorier
har haft afgørende indflydelse
på bedømmelsen af sagen. De
bygger på gisninger og har
ingen dokumentation. Der
foreligger intet bevis for, at
Inger og Rudolf Burghardt
har påsat branden, mens de
tigalugu aammaloorlutik mi-
silinniarpaat eqqartuussine-
rup nangeqqinneqarnissaa,
ilaatigut maannakkut pissuti-
galugu paasissutissat nutaat
arlallit saqqummiunneqarsi-
nye aspekter i sagen under-
bygger de tidligere bisidderes
påstand om frifindelse.
De nye vidner udtaler sig
på linie med tidligere vidne-
udsagn om brandens forløb.
Selvom brandinspektørens
erklæring gik ud på, at bran-
den var påsat i restaurations-
lokalet med brændbare
væsker, var der ikke synlig ild
gennem vinduerne længe
efter brandens start. En ilds-
påsættelse som den angivne
ville have ført til en eksplosi-
onagtig brand, hvis forløb
øjenvidner uundgåeligt havde
bemærket. Det er imidlertid
ikke tilfældet, og tidligere bis-
iddere i sagen har argumente-
ret for dette synspunkt. Fun-
det af de nye vidner har givet
den hidtidige argumentation
betydelig større vægt.
Der går nogen tid endnu
Landsdommer Søren Søn-
dergaard Hansen siger til AG,
at man må forvente, at der går
endnu nogen tid, inden der
berammes et retsmøde om
genoptagelse af sagen mod
parret Burghardt.
mammata, uppemarsaasut
aappariit pinngitsuunerannut.
Eqqartuussinerullu nangeq-
qinneqarnissaanik qinnute-
qaat kinguarsameqanngilaq.
Aasaanerani sulinngiffeqar-
neq aallartittorlu nassiunne-
qarpoq, maannakkullu lands-
dommer Søren Søndergaard
Hansen sulinngiffeqamermi-
nit utersimalerpoq, suliamullu
tunngassuteqartut nutaat un-
nerluussisunut oqaaseqaa-te-
qarfissanngorlugit nassiutis-
sallugit.
Aatsaat tamatuma kingoma
eqqartuussivimmi ataatsi-
miinnikkut aalajangiissaaq
suliaq qanoq ingerlaqqissa-
nersoq.
Ilisimannittut nutaat
Eqqartuussinerup nangeqqin-
neqamissaanut qinnuteqameq
suliamut tunngasunik nutaa-
nik arlalinnik imaqarpoq.
Ilaatigut nalunaarutigineqar-
poq ilisimannittoqartoq killi-
siomeqarsimanngitsunik, eq-
qartuussivimmit imaluunniit
politiinit. Ilisimannittut oqaa-
sii, ilaatigut ataaseq allagan-
ngorlugu ikuallannerup qa-
noq ingerlasimaneranik nas-
suiaatitalik, Inger aamma Ru-
dolf Burghardt-ip eqqunngit-
sumik eqqartuunneqarsima-
nerminnik oqamiamerannut
tapersiisoq.
Dansk Brandteknisk Insti-
tut-imit akissutit nutaat arlal-
lit uppemarsarpaat ikuallan-
neq nammineerluni pilersi-
masinnaasoq puussiarsuarni
eqqaavinni igaffimmut inis-
sinneqarsimasuni. Asseq isi-
ginnittullu nassuiaataat taa-
matut isumaqamermut tun-
ngavileeqataapput.
Uppemarsaatissaqanngilaq
Aappariit eqqartuussissuse-
risuata pisumik paasiniaa-
nermi kukkussutit arlallit tik-
kuarpai, tamatumunngalu ata-
tillugu isornartorsiorlugu
siomagut brandinspektør-ius-
imasup Poul Kurdahl-ip
ikuallanneq pillugu isumaa
eqqartuussinerup isummerfi-
gineqameranut sunniuteqarsi-
masoq. Taanna eqqoriaaner-
nik imaqarpoq uppemarsaa-
tissaqanngitsunik. Uppemars-
aatissaqanngilaq Inger aam-
ma Rudolf Burghardt ikual-
latsitsisuusimasut, suliamullu
tunngasut nutaat eqqartuussi-
nermi illersuisup unnerluun-
neqartut pinngit-
suutinneqamissaannik piuma-
saanut tunngaviliipput.
Ikuallannerup qanoq inger-
lasimaneranik ilisimannittut
nutaat siomagut nassuiaataa-
simasut assinginik aamma
nassuiaapput. Naak siomagut
brandinspektør-iusimasoq
nassuiaasoq ikuallanneq neri-
niartarfimmi aallartissimasoq,
taamaattoq sivisuumik ikual-
lanneq ingerlareersoq inner-
mik igalaatigut takussaaso-
qanngilaq. Taamatut piaaralu-
ni ikuallatsitsinermi ikuallan-
neq qaartoornertut sukkati-
galuni siaruarsimassagaluar-
poq, tamannalu isiginnittut
maluginngitsoornavianngi-
laat. Kisiannili taamatut piso-
qarsimanngilaq, eqqartuussi-
nermilu illersuisuusimasut ta-
manna oqaatigisarsimagalu-
arpaat. Isiginnittut nutaat nas-
saarineqameratigut taamatut
oqamiameq suli sakkortune-
rulersimavoq.
Piffissaq
Landsdommer Søren Sønder-
gaard Hansen AG-mut oqar-
poq, naatsorsuutigisariaqar-
toq piffissaq suli ingerlaju-
maartoq aappariit Burghardt-
ikkut eqqartuunneqarnerata
nangeqqinnissaata qaqugu pi-
nissaanut aalajangemissamut.
Imminomeq, persut-
taaneq imigassarlu
NUUK - Namminersomerul-
lutik Oqartussat aamma
Dansk Institut for Klinisk Epi-
demiologi 1992-imi mi-
sissuisitsipput innuttaasut
peqqissusiannik, inooriaasian-
nik inuunerminnilu atugaan-
nik. Taamatut misissuisima-
nerup kingunerisaanik nalu-
naarusiaq imatut imaqartoq
saqqummersinneqarpoq:
»Kalaallit Nunaanni ilaquta-
riit, meeqqat peqqinnerlu«.
Nalunaamsiami eqqartor-
neqarput ilaqutariit inooqa-
tigiinnermullu tunngassute-
qartut al lat, emisameq, mi-
lutsitsisameq, meeqqat alli-
artomerat, ulluinnami atuk-
kat peqqissuserlu. Nalunaa-
rusiami erserpoq misissui-
nermi peqataasut affaat
1960-illu kingorna inun-
ngorsimasut meeraanermin-
ni angerlarsimaffimminni
imigassamik ajomartorsiu-
teqameq nalaattarsimagaat,
aammalu inersimasunngor-
nermi imminomissamik eq-
qarsaateqartameq imigassa-
millu ajomartorsiuteqameq
meeraanerullu nalaani ki-
nguaassiuutitigut atorner-
lunneqartameq imminnut
attuumassuteqartut.
Nalunaamsiami aammat-
taaq erseipoq meeqqat af-
fangajaat ullut 14-it ingerla-
neranni anniaateqartarsima-
sut allatullu nappaateqartar-
simasut, kisiannili taakku
taamaallaat 15 procentii atu-
anngitsoorlutik uninngasar-
simasut imaluunniit paaq-
qinnittarfinnut omiguttarsi-
manngitsut.
Nalunaarasiamilu ilan-
ngullugu paasineqarpoq amat
inuusuttut meeqqatik nam-
mineerlutik sivisunerusumik
milutsittalersimagaat. Taa-
maakkaluartoq meeraaqqat
taamaallaat sisamararterutaat
inassutit malillugit sivikinne-
rusumik nainmineerluni mi-
lutsinneqatartut.
Selvmord, vold
og alkohol
NUUK -1 1992 lavede hjem-
mestyret og Dansk Institut for
Klinisk Epidemiologi en un-
dersøgelse af befolkningens
helbred, livsstil og levevilkår.
I forbindelse hermed er der
netop udkommet en rapport
med temaet: »Familie, børn
og sundhed i Grønland«.
Rapporten handler om
familier og menneskers andre
sociale relationer, om fødsler,
amning, om børns opvækst,
hverdag og helbred. Det
fremgår af rapporten, at halv-
delen af de, der deltog i
undersøgelsen, og som er
født efter 1960, har oplevet
problemer med alkohol i
barndomshjemmet, og at der
er en tæt sammenhæng mel-
lem forekomsten af selv-
mordstanker i voksenlivet og
alkoholproblemer og seksuel
vold i barndommen.
Det fremgår ligeledes af
rapporten, at næsten halvde-
len af alle børn i en 14-dages
periode har været generet af
smerter eller symptomer,
men at kun 15 procent har
ligget i sengen eller været
hjemme fra skole eller bør-
nehave på grund af sygdom.
Rapporten konkluderer og-
så, at unge kvinder de seneste
år er begyndt at amme deres
børn i længere tid. Alligevel
bliver 1/4 af alle spædbørn
stadig ammet i meget kortere
tid end det anbefales.
Qooqqut-branden skal til
udtalelse hos anklageren
Skal have mulighed for at udtale sig om sagens nye
aspekter inden retsmøde om genoptagelse