Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 32

Fransk marinemaler på kongelig rejse
(JB) - På kongefamiliens rej-
se i Grønland gik en frem-
med mand rundt og tegnede.
Han havde blok og pen og
blev lukket ind alle steder,
hvor kun honorartiores og
pressefolkene måtte være.
Lænet op ad en søjle i kultur-
huset Katuaq stod han med
krum arm for at støtte papiret
og kradsede med sin sorte
tusch-pen. Og kiggede man
ham over skulderen så man
en masse rids og skitser på
samme side, ikke nogen hel-
hed, men en helt masse for-
skellige situationer, portræt-
ter, skikkelser, ting - alt sam-
men noget fra det miljø, der
omgiver kongefamilien på
den store grønlandsrejse, og
som skal danne grundlag for
de videre arbejder efter
hjemkomsten.
Han hedder Pierre Huzias
og er marinemaler. Han er
franskmand, men dansk gift
og bosiddende i Danmark, og
han taler dansk med en umi-
skendelig og charmerende
accent, der afslører, hvor
mange ord, danskere og
franskmænd har tilfældes.
En marinemaler maler ski-
be. Sådan opfatter de fleste
af os den profession, men
Pierre Huzias er anderledes.
Han synes ikke, skibspor-
trætter er nok, så han skildrer
det miljø og den kultur, som
skibene møder på deres rej-
ser rundt om i verden. Derfor
er der mange mennesker på
hans billeder, der er natur,
lys og farver, og for det me-
ste slet ingen skibe.
Pierre Huzias fik sin inter-
esse for skibe og skibsrejser
gennem stolte familietraditi-
oner, der går helt tilbage til
en oldefar med seks tip’er
foran. Denne forfader mod-
tog engang en medalje af kej-
ser Napoleon, blandt andet
fordi han hjalp kejseren med
at flygte fra øen Elba, da han
sad der som fange. Medaljen
er gået i arv fra ældste søn til
ældste søn. For tiden er den
Pierre’s, og han har endnu
ingen sønner.
I mange generationer har
der været skibs- og sejlinter-
esserede i familien, og selv-
om Pierre Huzias’ far ikke
var særlig meget for søen, så
blev han selv så fascineret af
den, at hans kunstneriske vej
måtte blive banet i skum-
sprøjt fra skibsbove rundt om
i verden.
I Frankrig er der en solid
tradition for marinemaleri.
Det har der også været i Dan-
mark, men efter Pierres me-
ning er der et alvorligt hul i
den illustrerede marinehisto-
rie fra starten af århundredet,
da de berømte marinemalere
Eckersberg og Manuel Lar-
sen sluttede. I den mellem-
liggende tid har det mest
være krigskibsportrættører,
der har præget det danske
marinemaleri, og det er Pier-
re Huzias nu i fuld gang med
at råde bod på.
Han blev »opdaget« af ad-
miral Arvid Sørensen, der i
oktober 1993 så Pierre’s re-
trospektive udstilling af hans
arbejder i forbindelse med
fregatten »Jyllands« restau-
rering.
- Den mand kan tegne ski-
be, sagde admiralen. - Ham
må vi have fat i.
Den første tur med den dan-
ske marine var et fiskeriin-
spektionstogt i Nordatlanten
med besøg i Tromsø, Fær-
øerne, Island og Grønland.
Ved turens afslutning i Øst-
grønland var prinsesse Bene-
dikte med, og det skabte en
ekstra stemning både om-
bord og i forbindelse med
besøgene i land.
En marinemaler er ikke
ansat af det pågældende re-
deri. Han får simpelthen et
»lift«, fordi rederierne er in-
teresseret i den spændende
tradition og i det arbejde, der
kommer ud af det. Derefter
er det op til den enkelte
kunstner at skabe et produkt,
der kan afsættes (Pierre si-
ger, han ikke er kunstner,
men snarere reporter).
Først og fremmest er det
dog interessen, der driver
værket.
Udover marinemaleriet har
Pierre Huzias fået en ny stor
interesse. Den hedder Grøn-
land, og den er blevet styrket
for hver gang, han har været
her. Han har arbejdet sam-
men med blandt andet Sila-
miut og har mange grønland-
ske kontakter. Nu overvejer,
om han en dag skulle flytte.
- Det er ikke hjemve, der
rykker i mig, siger han til
AG. - Efterhånden som jeg
bliver ældre, får jeg lyst til at
bo længere nordpå. Så måske
en dag...
Franskeq imarsiomermik qalipaasoq angalaqataasoq
(JB) - Kunngikkormiut Nu-
natsinni angalanerini angut
takornartaq angalaarpoq ti-
tartaasarluni. Titartaaffiit a-
qerluusarlu nassarlugit sunut
tamanut isertitaasarpoq, im-
mikkut qaaqqusat tusagassi-
ortullu tikisimik iserfigisin-
naasaannut. Katuami sukar-
mut iigarluni pappilissamut
titartuivoq. Pappilissamiip-
put titartarnerit titartakkallu
quppernermi ataatsimiittut,
ataatsimoortitaanngitsut, pi-
sulli assigiinngitsorpassuit,
kiinnat, timit, allallu - tamar-
mik kunngikkormiut nunat-
sinni angalaneranni avata-
ngiisaasut, angerlaruni sulia-
reqqitassaanut tunngaviusus-
sat.
Angut taanna tassaavoq
Pierre Huzias, imarsiomer-
millu qalipaasuulluni. Fran-
skiuvoq, qallunaamik nulia-
qarluni Danmarkimi nunasi-
simasoq, qallunaatut oqalut-
tarpoq, malunnalaartumik tu-
sarnersumillu sumiorpalus-
suseqarpoq, ersiutaalluni qal-
lunnaat franskillu oqatsimik-
kut qanoq amerlatigisunik
ataatsimoorussaqartut.
Imarsiomermik qalipaasoq
umiarsuit assilillugit qalipat-
tarpai. Amerlanerusugut taa-
ma isumaqarpugut, Pierre
Huzias-ili allaavoq. Umiar-
suit assilillugit qalipattameri
naammaginngilai, taamaattu-
mik umiarsuit ingerlaner-
minni avatangiisit kulturillu
aqqusaartagaat assilisarpai.
Taamaattumik qalipagaani i-
laapput inuit, pinngortitaq,
qaamaneq qalipaatillu, amer-
lanertigullu umiarsuartaqar-
tamatik.
Pierre Huzias umiarsuit a-
ngalanerilu ilaqutariinni i-
leqquusut aallaavigalugit so-
qutigilerpai, arfinileriaam-
mik aataqqiutaanit aallartit-
tut. Taanna siulia taamaallu-
ni kejser Napoleon-ip saq-
qarmiulerpaa, ilaatigut kejse-
ri qeqetami Elbami pamaa-
russaasup qimaanissaanik i-
kiorsimagamiuk. Saqqarmi-
oq taanna emerit angajulliit
kingornuttarpaat. Maanna
Pierre-p pigisaraa, sulilu er-
neqamani.
Ilaqutariit kinguaariippas-
suit umiarsuarnik imarsior-
nermillu soqutigisaqarput,
Pierre Huzias-illu angutaa
imarsiomermik soqutigisa-
qarpallaartorsuunngikkaluar-
toq nammineq soqutigilerpai,
eqqumiitsuliornikkut umiar-
suit pinngitsoorsinnaanagit.
Frankrigimi imarsiorner-
mik qalipaaneq ileqqooqaaq.
Danmarkimissaaq taamaassi-
magaluarpoq, Pierre-li isu-
maqarpoq ukiut hundredik-
kaat aallartinneranit imarsi-
ornerup oqaluttuassartaani
qalipakkat amigaateqaqisut,
imarsiortunik qalipaasut tu-
saamasat Eckersberg aamma
Manuel Larsen taamaatinne-
rannit. Piffissap ingerlanera-
ni sammineqamerusimapput
umiarsuit sorsuutit assilillu-
git qalipanneri, tamannalu
Pierre Huzias-ip iliuuseqarfi-
gilereerpaa.
Pierre Huzias
Admiral Arvis Sørensenip
»nassaaraa«, oktober 1993-
imi umiarsuup sorsuutip ti-
ngerlaataannarsortup »Jyl-
land«-ip nutarterneqarnera-
nut atatillugu suliai saqqum-
mersinneqarmata.
- Umiarsuarnik titartaa-
sinnaavoq, admiral oqarpoq.
- Pissarsiarisariaqarparput.
Qallunaat sakkutuui imarsi-
ortut angalaqatigerngaarpai
Atlantikup avannaani aali-
sarnermik nakkutilliiartortu-
nut ilaagami, tikippaalu
Tromsø, Savalimmiut, Island
aamma Kalaallit Nunaat. A-
ngalaneq Tunumut naggaser-
neqarmat prinsesse Benedik-
te ilaavoq, tamannalu umiar-
suarmi nunamullu niunermi
nuanneminngortitsivoq.
Imarsiomermik qalipaasut
umiarsuaatileqatigiinnit ator-
feqartitaasanngilaq. Umiar-
suarnut »kullorsortitaasar-
poq«, umiarsuaatileqatigiit i-
leqqoq soqutiginartoq sulial-
lu naammassineqartut soqu-
tigisarigamikkit. Kingorna
eqqumiitsuliortup nammineq
aalagangissavaa sulianik
naammassisaqassalluni tuni-
niarneqarsinnaasunik (Pierre
oqarpoq nammineq eqqu-
miitsuliortuunani, tusagassi-
ortuunerullunili).
Soqutiginninneq kaam-
mattuutaavoq pingaameq.
Imarsiomermik qalipaane-
rup saniatigut Pierre Huzias
nutaamik soqutigisaqarlua-
lersimavoq. Tassaavoq Ka-
laallit Nunaat, maaniinninilu
tamaasa sakkortusiartortiin-
narpaa. Ilaatigut Silamiut su-
leqatigisimavai, kalaalerpas-
suarnillu attaveqalemikuul-
luni. Maanna eqqarsaatigiler-
paa taamaalluni nuussanerlu-
ni.
- Angerlarserfeqanngila-
nga, AG-mut oqarpoq. - U-
toqqaliartornera ilutigalugu
avannarpasinnermut nuuk-
kusileraluttuinnarpunga. I-
maassinnaavorlu ullut ilaan-
ni...
Allakkerivimmi immereugassaq - Reserveret postvæsenet