Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 32

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 32
Fransk marinemaler på kongelig rejse (JB) - På kongefamiliens rej- se i Grønland gik en frem- med mand rundt og tegnede. Han havde blok og pen og blev lukket ind alle steder, hvor kun honorartiores og pressefolkene måtte være. Lænet op ad en søjle i kultur- huset Katuaq stod han med krum arm for at støtte papiret og kradsede med sin sorte tusch-pen. Og kiggede man ham over skulderen så man en masse rids og skitser på samme side, ikke nogen hel- hed, men en helt masse for- skellige situationer, portræt- ter, skikkelser, ting - alt sam- men noget fra det miljø, der omgiver kongefamilien på den store grønlandsrejse, og som skal danne grundlag for de videre arbejder efter hjemkomsten. Han hedder Pierre Huzias og er marinemaler. Han er franskmand, men dansk gift og bosiddende i Danmark, og han taler dansk med en umi- skendelig og charmerende accent, der afslører, hvor mange ord, danskere og franskmænd har tilfældes. En marinemaler maler ski- be. Sådan opfatter de fleste af os den profession, men Pierre Huzias er anderledes. Han synes ikke, skibspor- trætter er nok, så han skildrer det miljø og den kultur, som skibene møder på deres rej- ser rundt om i verden. Derfor er der mange mennesker på hans billeder, der er natur, lys og farver, og for det me- ste slet ingen skibe. Pierre Huzias fik sin inter- esse for skibe og skibsrejser gennem stolte familietraditi- oner, der går helt tilbage til en oldefar med seks tip’er foran. Denne forfader mod- tog engang en medalje af kej- ser Napoleon, blandt andet fordi han hjalp kejseren med at flygte fra øen Elba, da han sad der som fange. Medaljen er gået i arv fra ældste søn til ældste søn. For tiden er den Pierre’s, og han har endnu ingen sønner. I mange generationer har der været skibs- og sejlinter- esserede i familien, og selv- om Pierre Huzias’ far ikke var særlig meget for søen, så blev han selv så fascineret af den, at hans kunstneriske vej måtte blive banet i skum- sprøjt fra skibsbove rundt om i verden. I Frankrig er der en solid tradition for marinemaleri. Det har der også været i Dan- mark, men efter Pierres me- ning er der et alvorligt hul i den illustrerede marinehisto- rie fra starten af århundredet, da de berømte marinemalere Eckersberg og Manuel Lar- sen sluttede. I den mellem- liggende tid har det mest være krigskibsportrættører, der har præget det danske marinemaleri, og det er Pier- re Huzias nu i fuld gang med at råde bod på. Han blev »opdaget« af ad- miral Arvid Sørensen, der i oktober 1993 så Pierre’s re- trospektive udstilling af hans arbejder i forbindelse med fregatten »Jyllands« restau- rering. - Den mand kan tegne ski- be, sagde admiralen. - Ham må vi have fat i. Den første tur med den dan- ske marine var et fiskeriin- spektionstogt i Nordatlanten med besøg i Tromsø, Fær- øerne, Island og Grønland. Ved turens afslutning i Øst- grønland var prinsesse Bene- dikte med, og det skabte en ekstra stemning både om- bord og i forbindelse med besøgene i land. En marinemaler er ikke ansat af det pågældende re- deri. Han får simpelthen et »lift«, fordi rederierne er in- teresseret i den spændende tradition og i det arbejde, der kommer ud af det. Derefter er det op til den enkelte kunstner at skabe et produkt, der kan afsættes (Pierre si- ger, han ikke er kunstner, men snarere reporter). Først og fremmest er det dog interessen, der driver værket. Udover marinemaleriet har Pierre Huzias fået en ny stor interesse. Den hedder Grøn- land, og den er blevet styrket for hver gang, han har været her. Han har arbejdet sam- men med blandt andet Sila- miut og har mange grønland- ske kontakter. Nu overvejer, om han en dag skulle flytte. - Det er ikke hjemve, der rykker i mig, siger han til AG. - Efterhånden som jeg bliver ældre, får jeg lyst til at bo længere nordpå. Så måske en dag... Franskeq imarsiomermik qalipaasoq angalaqataasoq (JB) - Kunngikkormiut Nu- natsinni angalanerini angut takornartaq angalaarpoq ti- tartaasarluni. Titartaaffiit a- qerluusarlu nassarlugit sunut tamanut isertitaasarpoq, im- mikkut qaaqqusat tusagassi- ortullu tikisimik iserfigisin- naasaannut. Katuami sukar- mut iigarluni pappilissamut titartuivoq. Pappilissamiip- put titartarnerit titartakkallu quppernermi ataatsimiittut, ataatsimoortitaanngitsut, pi- sulli assigiinngitsorpassuit, kiinnat, timit, allallu - tamar- mik kunngikkormiut nunat- sinni angalaneranni avata- ngiisaasut, angerlaruni sulia- reqqitassaanut tunngaviusus- sat. Angut taanna tassaavoq Pierre Huzias, imarsiomer- millu qalipaasuulluni. Fran- skiuvoq, qallunaamik nulia- qarluni Danmarkimi nunasi- simasoq, qallunaatut oqalut- tarpoq, malunnalaartumik tu- sarnersumillu sumiorpalus- suseqarpoq, ersiutaalluni qal- lunnaat franskillu oqatsimik- kut qanoq amerlatigisunik ataatsimoorussaqartut. Imarsiomermik qalipaasoq umiarsuit assilillugit qalipat- tarpai. Amerlanerusugut taa- ma isumaqarpugut, Pierre Huzias-ili allaavoq. Umiar- suit assilillugit qalipattameri naammaginngilai, taamaattu- mik umiarsuit ingerlaner- minni avatangiisit kulturillu aqqusaartagaat assilisarpai. Taamaattumik qalipagaani i- laapput inuit, pinngortitaq, qaamaneq qalipaatillu, amer- lanertigullu umiarsuartaqar- tamatik. Pierre Huzias umiarsuit a- ngalanerilu ilaqutariinni i- leqquusut aallaavigalugit so- qutigilerpai, arfinileriaam- mik aataqqiutaanit aallartit- tut. Taanna siulia taamaallu- ni kejser Napoleon-ip saq- qarmiulerpaa, ilaatigut kejse- ri qeqetami Elbami pamaa- russaasup qimaanissaanik i- kiorsimagamiuk. Saqqarmi- oq taanna emerit angajulliit kingornuttarpaat. Maanna Pierre-p pigisaraa, sulilu er- neqamani. Ilaqutariit kinguaariippas- suit umiarsuarnik imarsior- nermillu soqutigisaqarput, Pierre Huzias-illu angutaa imarsiomermik soqutigisa- qarpallaartorsuunngikkaluar- toq nammineq soqutigilerpai, eqqumiitsuliornikkut umiar- suit pinngitsoorsinnaanagit. Frankrigimi imarsiorner- mik qalipaaneq ileqqooqaaq. Danmarkimissaaq taamaassi- magaluarpoq, Pierre-li isu- maqarpoq ukiut hundredik- kaat aallartinneranit imarsi- ornerup oqaluttuassartaani qalipakkat amigaateqaqisut, imarsiortunik qalipaasut tu- saamasat Eckersberg aamma Manuel Larsen taamaatinne- rannit. Piffissap ingerlanera- ni sammineqamerusimapput umiarsuit sorsuutit assilillu- git qalipanneri, tamannalu Pierre Huzias-ip iliuuseqarfi- gilereerpaa. Pierre Huzias Admiral Arvis Sørensenip »nassaaraa«, oktober 1993- imi umiarsuup sorsuutip ti- ngerlaataannarsortup »Jyl- land«-ip nutarterneqarnera- nut atatillugu suliai saqqum- mersinneqarmata. - Umiarsuarnik titartaa- sinnaavoq, admiral oqarpoq. - Pissarsiarisariaqarparput. Qallunaat sakkutuui imarsi- ortut angalaqatigerngaarpai Atlantikup avannaani aali- sarnermik nakkutilliiartortu- nut ilaagami, tikippaalu Tromsø, Savalimmiut, Island aamma Kalaallit Nunaat. A- ngalaneq Tunumut naggaser- neqarmat prinsesse Benedik- te ilaavoq, tamannalu umiar- suarmi nunamullu niunermi nuanneminngortitsivoq. Imarsiomermik qalipaasut umiarsuaatileqatigiinnit ator- feqartitaasanngilaq. Umiar- suarnut »kullorsortitaasar- poq«, umiarsuaatileqatigiit i- leqqoq soqutiginartoq sulial- lu naammassineqartut soqu- tigisarigamikkit. Kingorna eqqumiitsuliortup nammineq aalagangissavaa sulianik naammassisaqassalluni tuni- niarneqarsinnaasunik (Pierre oqarpoq nammineq eqqu- miitsuliortuunani, tusagassi- ortuunerullunili). Soqutiginninneq kaam- mattuutaavoq pingaameq. Imarsiomermik qalipaane- rup saniatigut Pierre Huzias nutaamik soqutigisaqarlua- lersimavoq. Tassaavoq Ka- laallit Nunaat, maaniinninilu tamaasa sakkortusiartortiin- narpaa. Ilaatigut Silamiut su- leqatigisimavai, kalaalerpas- suarnillu attaveqalemikuul- luni. Maanna eqqarsaatigiler- paa taamaalluni nuussanerlu- ni. - Angerlarserfeqanngila- nga, AG-mut oqarpoq. - U- toqqaliartornera ilutigalugu avannarpasinnermut nuuk- kusileraluttuinnarpunga. I- maassinnaavorlu ullut ilaan- ni... Allakkerivimmi immereugassaq - Reserveret postvæsenet

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.