Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 61 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Isumaqarnarpoq ukiuni aggersuni raajarniarneq kisimi Kun rejefiskeriet synes sikret i de kommende år.
qularnaarneqarsinnaasoq.
Imaq aalisagaarulluinnarsinnaavoq
- Uumasunik ilisimatuut siunnersuisarnerat politikerillu aalajangiisarnerat
pitsaasumik oqimaaqatigiissittariaqarparput, aalisarneq pillugu Qaqortumi
ataatsimeersuarnerup ammarneqarnerani inatsisartut siulittaasuat oqarpoq
(JB) - Ukiup matuma aallar-
tinnerani uumasunik ilisima-
tuut nalunaarmata Kalaallit
Nunaata eqqaani raajat ajun-
nginnerulersimasut nuannaar-
nissamut pissutissaqarpoq.
Tamanna aamma erserpoq
uumasunik ilisimatuup Nunat
Killiit Avannarliit Isumalio-
qatigiissitaasa sap. akunnera-
ni kingullermi Qaqortumi aa-
lisameq pillugu ataatsimeer-
suarneranni oqallisissiaani.
Tamaanngalu isumalluameq
killeqarpoq. Kalaallit Nunaa-
ta eqqaani aalisakkat aalisar-
neqartartut allat pitsaaval-
laanngitsunik atugaqarput,
uumasunillu ilisimatuut mia-
nersoqqusipput.
Inatsisartut siulittaasuat
aamma Nunat Avannarliit
Killiit Isumalioqatigiissitaan-
ni siulittaasoq Jonathan
Motzfeldt ataatsimeersuar-
nermik ammaanermini isu-
malluarpalukkaluarpoq. Isu-
malluamerli sammitinneqar-
neruvoq nunat avannarliit kil-
liit pingasut ataatsimeersuar-
nermi peqataatitaqartut sule-
qatigiinnerannut.
- Nunat pingasut pineqartut
imaani pisuussutit qanoq a-
merlatiginerannik aalisakkal-
lu assigiinngitsut qanoq a-
merlatiginerannik saqqummi-
ussinissaat pingaaruteqarluin-
narput ataatsimut atugarisat-
sinnut siunissatsinnullu, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq. - Ul-
loq taanna - qanortoq taama
pisoqanngisaannarili - aali-
sakkat, arferit, puisit timmi-
sallu imartatsinit avatangii-
sitsinnillu tammarpata, taava
ilisimalissavarput Atlantikup
Avannaani inuuinnarnissat-
sinni tunngavissavut annikil-
leriarujussuassasut.
- Taamaattumik ataatsime-
ersuarnerup uumatut ittup iki-
ussavaatigut pisuussutinik a-
torluaaniarnitsinni eqqortu-
mik aqqutissatsinnik nassaar-
nissatsinni, aammalu uuma-
sunik ilisimatuut ilisimasaasa
politikikkullu aalajangertar-
nerit eqqortumik oqimaaqati-
giissinnissaannut. Takusar-
neqamerput ilisimanngikkut-
sigu imaassinnaavoq imaq aa-
lisagaarulluinnartoq, taamalu
tamatta inuuniamitsinni tun-
ngavissaarulluta.
Mianersomeq
Uumasunik ilisimatuup
Helle Siegstad-ip Pinngortita-
leriffimmeersup naatsumik
eqqartorpai nunat assigiin-
ngitsut imaani misissuisamer-
mut siunnersuisarfiata (ICES)
aamma nunat avannerliit kil-
liit aalisamermut kattuffiata
(NAFO) siunnersuutigisima-
saat, taakkunanngalu erser-
poq uumasunik ilisimatuut
inassutigigaat aalisartut poli-
tikerillu isumaqatigiittaria-
qartut. Aalisarneq annertusi-
neqassanngilaq, aalisakkallu
ilaat aalisameqartariaqanngil-
lat. Ilaatigut tassani pineqar-
put saarulliit, suluppaakkat
(Tunu eqqaassanngikkaanni,
suluppaagamiameq annikilli-
sariaqarmat), imminnguit, ka-
pisillit, oquuttat qeeqqallu.
Qalerallit ajunnginnerusu-
mik atugaqarput, kisiannili
pisarineqartartut milliartor-
put. Taamaattumik uumasu-
nik ilisimatuut mianersoq-qu-
sipput.
Raajat eqqarsaatigalugit
ikiliartorunnaarsimapput, a-
kerlianilli amerlassusaat taa-
maaginnarluni. Kisiannili
1970-ikkunnut 1980-ikkun-
nullu naleqqiullugu ikileriar-
simapput, inassutigineqarpor-
lu Kitaani Canadallu imartaa-
ni pisarineqartartut 67.000
tonsit qaangissanngikkaat.
Taamaakkaluartoq uuma-
sunik ilisimatuut oqarput, taa-
matut amerlatigisut pisarine-
qartamerat annikillisaataassa-
soq 1990-ikkut aallartinnis-
saat sioqqullugu amerlassusi-
gisimasaasa angoqqinnis-
saannut.
Pinngortitaleriffik nunat as-
sigiinngitsut kattuffiini mar-
lunni pineqartuni sinniisuutit-
aqarpoq, Kalaallit Nunaanni
nunanilu assigiinngitsuni mi-
sissuisamemi inememik isu-
maginnittartuni.
Havet kan blive en våd ørken uden liv
- Vi må have en have en god balance mellem biologerne rådgivning af
politikerne beslutninger, sagde landstingsformanden ved åbningen af
fiskerikonferencen i Qaqortoq
(JB) - Der var begrundet glæ-
de, da biologerne tidligere på
året kunne meddele, at de
grønlandske rejebestande har
det bedre. Det fremgik også
af biolog Helle Siegstads ind-
læg på Vestnordisk Råds
fiskerikonference i Qaqortoq
i sidste uge. Men her hører
optimismen op. Stort set alle
andre arter i grønlandsfiskeri-
et har det mere eller mindre
dårligt, og biologerne maner
til forsigtighed.
Det var ellers en optimi-
stisk landstingsformand og
formand for Vestnordisk Råd
Jonathan Motzfeldt, der holdt
åbningstalen. Men optimis-
men gik mere på .samarbejdet
mellem de tre nordatlantiske
lande, som alle var repræsen-
teret ved konferencen.
- De tre landes positive
holdning til at afdække res-
sourcernes og de enkelte
fiskearters størrelse er alfa og
omega for vor fælles skæbne
og vor fælles fremtid, sagde
Jonathan Motzfeldt. - Den
dag - og gid den aldrig oprin-
der - hvor fisken, hvalen,
sælen og fuglen forsvinder fra
vore farvande og omgivelser,
da ved vi også, at vore betin-
gelser for at overleve i Nor-
datlanten er minimeret.
- Derfor skal en konference
som denne hjælpe os til at fin-
de den rette udnyttelsesgrad
og en rigtig balance mellem
den biologiske viden og de
politiske beslutninger. Hvis
ikke vi kender vor besøgel-
sestid, risikerer vi, at havet
bliver en våd ørken, der
dræber os på liv og sjæl.
Forsigtighed
Biolog Helle Siegstad fra
Naturinstituttet gennemgik i
korte træk den internationale
rådgivning fra rådet for
havundesøgelser (ICES) og
den nordvestatlantiske fiske-
riorganisation (NAFO), og
heraf fremgik, at biologerne
anbefaler, at fiskere og politi-
kere »klapper hesten«. Fisket-
rykket bør ikke øges, og
adskillige arter bør overhove-
det ikke fiskes. Det gælder
foreksempel torsk, rødfisk
(undtaget Østgrønland, hvor
fiskeriet bør reduceres), sko-
læst, laks, håising og stribet
havkat.
For hellefiskene går det
nogenlunde, men individerne
i fangsten bliver mindre. Der-
for maner biologerne til for-
sigtighed.
For rejemes vedkommende
er det ikke mere tale om en
fortsat faldende tendens i
bestanden, men derimod om
stabilitet. Bestanden har dog
lagt sig fast på et mindre
niveau end i 1970’eme og
1980’eme, og det anbefales,
at fiskeriet ikke overstiger
67.000 tons ved Vestgrønland
og tilstødende canadiske
farvande.
Alligevel siger biologerne,
at et fiskeri i denne størrelses-
orden vil mindske mulighe-
derne for at genopbygge be-
standene til niveauet før
1990’eme.
Grønlands Naturinstitut er
repræsenteret i de to intemati-
oanle organisationer, som be-
arbejder resultaterne af både
grønlandske og internationale
undersøgelser.
Inuussutissarsiutitta
pingaamersaat
oqallisaavoq
Nunatta imartaani pisuussutit
uumassusillit amerlassusii
suunerilu nassuiarneqassapput
QAQORTOQ(KKL) -
Vestnordisk Råd, Nunal
Avannarliit Killiit Siun-
nersoqatigiiffiat, Qaqortu-
mi augustip arfernganit
arfineq-pingajuata tu-
ngaanut aalisamermik a-
taatsimeersuartitsissaaq.
Savalimmiut, Kalaallit
Nunaat Island-ilu Siun-
nersoqatigiiffimmut ilaa-
sortaasut naalakkersui-
nermik suliaqartunik ataa-
tsimeersuamermut peqa-
taatilaqassapput.
Ataatsimeersuarnermi
peqataasut ilaatigut niuer-
nermi aalisamermi ajor-
nartorsiutit oqallisigissa-
vaat, nunallu tamarmik a-
jornartorsiutit ersersinne-
qarnissaat anguniarlugu
ilanngussissallutik.
- Ataatsimeersuarnis-
samut aalisamermi inuus-
sutissarsiuteqartut akor-
nanni inuit nuimasut arlal-
lit qaaqquneqarput, ataat-
simeersuarnerullu siuner-
tarissavaa imartatsinni pi-
suussutit uumassusillit a-
merlassusii suunerilu nas-
suiarneqarnissaat. Nalu-
neqan-ngitsutummi taak-
ku nunani Atlantikup a-
vannaani inuussutissarsiu-
tit pingaarnersarigaat, Si-
unnersoqatigiiffimmi siu-
littaasoq Jonathan Motz-
feldt oqarpoq.
Aalisamermut, Piniar-
nermut Nunalerinermullu
naalakkersuisoq Paaviaa-
raq Heilmann-ip ilanngus-
samini eqqartussavai
»Nunami aalisarfiulersi-
masumi Politikkikkut isu-
maliutit«.
Peder Munk Pedersen,
Aalisamermut, Piniamer-
mut Nunalerinermullu
Naalakkersuisoqarfimmi
pisortap Kalaallit Nunaata
aalisamermik avammut
attaveqarnera ilannguta-
mini eqqartussavaa, Kjar-
tan Hoydal-illu, Nordisk
Atlantsamarbejde-mi,
NORA-mi allaffimmi pi-
sortap ilanngutamini »Aa-
lisamermik inuussutissar-
siomermi tamatigut aki-
lersinnaalernissaat qanoq
ililluni anguneqarsinnaa-
nersut« qulequtarissavaa.
Aammattaaq uumasu-
nik ilisimatooq Helle
Siegstad, Pinngortitalerif-
fimmi immikkoortumi pi-
sortaq, kiisalu Einar Hjor-
leifsson, Islands Hav-
forskningsinstitut-imi im-
mikkoortumi pisortaq
saqqummiussaqassapput.
Kiisalu Royal Green-
land, APK aamma SIK
aalisamermik ataatsime-
ersuarnermi saqqummii-
nissaminut periarfissaqas-
sapput.
Livsnerve til debat
Omfanget og arten af havets
levende ressourcer omkring
Grønland skal klarlægges
QAQORTOQ(KKL) -
Vestnordisk Råd holder
fiskerikonference i Qaqor-
toq fra den 6. til den 8.
august.
Konferencen har delta-
gelse af parlamentarikere
fra Færøerne, Grønland
og Island, der er medlem-
mer af Vestnordisk Råd.
Konferencedeltagerne
skal blandt andet drøfte
kommercielle fiskeripro-
blemer, hvor alle tre lande
bidrager med indlæg til
belysning af problemerne.
- Der er inviteret en
række fremtrædende per-
soner inden for fiskerier-
hvervet, og konferencens
mål er at søge at klar-
lægge omfanget og arten
af havets levende ressour-
cer omkring Grønland,
der som bekendt er
livsnerven i de tre nordat-
lantiske lande, siger for-
mand for Vestnordisk
Råd, Jonathan Motzfeldt.
Landsstyremedlemmet
for Fiskeri, Fangst og
Landbrug Paaviaaraq
Heilmann vil i sit indlæg
snakke om »Politiske
overvejelser i en ung
fiskerination«.
Direktør Peder Munk
Pedersen, Direktoratet for
Fiskeri, Fangst og Land-
brug skal fortælle om
Grønlands internationale
fiskerirelationer, og Kjar-
tan Hoydal, der er sekreta-
riatsleder i Nordisk At-
lantsamarbejde, NORA,
vil i sit indlæg have
»Hvad skal der til for at
skaffe lønsomhed til alle
led i fiskerierhvervet«,
som tema.
Desuden vil biolog Hel-
le Siegstad, der er afde-
lingschef i Grønlands
Naturinstitut og Einar
Hjorleifsson, afdelings-
chef i Islands Havforsk-
ningsinstilut begge kom-
me med et indlæg til kon-
ferencen.
Ligeledes vil repræsen-
tanter fra Royal Green-
land, APK og SIK frem-
lægge dets indlæg ved
fiskerikonferencen.