Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 61 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Isumaqarnarpoq ukiuni aggersuni raajarniarneq kisimi Kun rejefiskeriet synes sikret i de kommende år. qularnaarneqarsinnaasoq. Imaq aalisagaarulluinnarsinnaavoq - Uumasunik ilisimatuut siunnersuisarnerat politikerillu aalajangiisarnerat pitsaasumik oqimaaqatigiissittariaqarparput, aalisarneq pillugu Qaqortumi ataatsimeersuarnerup ammarneqarnerani inatsisartut siulittaasuat oqarpoq (JB) - Ukiup matuma aallar- tinnerani uumasunik ilisima- tuut nalunaarmata Kalaallit Nunaata eqqaani raajat ajun- nginnerulersimasut nuannaar- nissamut pissutissaqarpoq. Tamanna aamma erserpoq uumasunik ilisimatuup Nunat Killiit Avannarliit Isumalio- qatigiissitaasa sap. akunnera- ni kingullermi Qaqortumi aa- lisameq pillugu ataatsimeer- suarneranni oqallisissiaani. Tamaanngalu isumalluameq killeqarpoq. Kalaallit Nunaa- ta eqqaani aalisakkat aalisar- neqartartut allat pitsaaval- laanngitsunik atugaqarput, uumasunillu ilisimatuut mia- nersoqqusipput. Inatsisartut siulittaasuat aamma Nunat Avannarliit Killiit Isumalioqatigiissitaan- ni siulittaasoq Jonathan Motzfeldt ataatsimeersuar- nermik ammaanermini isu- malluarpalukkaluarpoq. Isu- malluamerli sammitinneqar- neruvoq nunat avannarliit kil- liit pingasut ataatsimeersuar- nermi peqataatitaqartut sule- qatigiinnerannut. - Nunat pingasut pineqartut imaani pisuussutit qanoq a- merlatiginerannik aalisakkal- lu assigiinngitsut qanoq a- merlatiginerannik saqqummi- ussinissaat pingaaruteqarluin- narput ataatsimut atugarisat- sinnut siunissatsinnullu, Jona- than Motzfeldt oqarpoq. - Ul- loq taanna - qanortoq taama pisoqanngisaannarili - aali- sakkat, arferit, puisit timmi- sallu imartatsinit avatangii- sitsinnillu tammarpata, taava ilisimalissavarput Atlantikup Avannaani inuuinnarnissat- sinni tunngavissavut annikil- leriarujussuassasut. - Taamaattumik ataatsime- ersuarnerup uumatut ittup iki- ussavaatigut pisuussutinik a- torluaaniarnitsinni eqqortu- mik aqqutissatsinnik nassaar- nissatsinni, aammalu uuma- sunik ilisimatuut ilisimasaasa politikikkullu aalajangertar- nerit eqqortumik oqimaaqati- giissinnissaannut. Takusar- neqamerput ilisimanngikkut- sigu imaassinnaavoq imaq aa- lisagaarulluinnartoq, taamalu tamatta inuuniamitsinni tun- ngavissaarulluta. Mianersomeq Uumasunik ilisimatuup Helle Siegstad-ip Pinngortita- leriffimmeersup naatsumik eqqartorpai nunat assigiin- ngitsut imaani misissuisamer- mut siunnersuisarfiata (ICES) aamma nunat avannerliit kil- liit aalisamermut kattuffiata (NAFO) siunnersuutigisima- saat, taakkunanngalu erser- poq uumasunik ilisimatuut inassutigigaat aalisartut poli- tikerillu isumaqatigiittaria- qartut. Aalisarneq annertusi- neqassanngilaq, aalisakkallu ilaat aalisameqartariaqanngil- lat. Ilaatigut tassani pineqar- put saarulliit, suluppaakkat (Tunu eqqaassanngikkaanni, suluppaagamiameq annikilli- sariaqarmat), imminnguit, ka- pisillit, oquuttat qeeqqallu. Qalerallit ajunnginnerusu- mik atugaqarput, kisiannili pisarineqartartut milliartor- put. Taamaattumik uumasu- nik ilisimatuut mianersoq-qu- sipput. Raajat eqqarsaatigalugit ikiliartorunnaarsimapput, a- kerlianilli amerlassusaat taa- maaginnarluni. Kisiannili 1970-ikkunnut 1980-ikkun- nullu naleqqiullugu ikileriar- simapput, inassutigineqarpor- lu Kitaani Canadallu imartaa- ni pisarineqartartut 67.000 tonsit qaangissanngikkaat. Taamaakkaluartoq uuma- sunik ilisimatuut oqarput, taa- matut amerlatigisut pisarine- qartamerat annikillisaataassa- soq 1990-ikkut aallartinnis- saat sioqqullugu amerlassusi- gisimasaasa angoqqinnis- saannut. Pinngortitaleriffik nunat as- sigiinngitsut kattuffiini mar- lunni pineqartuni sinniisuutit- aqarpoq, Kalaallit Nunaanni nunanilu assigiinngitsuni mi- sissuisamemi inememik isu- maginnittartuni. Havet kan blive en våd ørken uden liv - Vi må have en have en god balance mellem biologerne rådgivning af politikerne beslutninger, sagde landstingsformanden ved åbningen af fiskerikonferencen i Qaqortoq (JB) - Der var begrundet glæ- de, da biologerne tidligere på året kunne meddele, at de grønlandske rejebestande har det bedre. Det fremgik også af biolog Helle Siegstads ind- læg på Vestnordisk Råds fiskerikonference i Qaqortoq i sidste uge. Men her hører optimismen op. Stort set alle andre arter i grønlandsfiskeri- et har det mere eller mindre dårligt, og biologerne maner til forsigtighed. Det var ellers en optimi- stisk landstingsformand og formand for Vestnordisk Råd Jonathan Motzfeldt, der holdt åbningstalen. Men optimis- men gik mere på .samarbejdet mellem de tre nordatlantiske lande, som alle var repræsen- teret ved konferencen. - De tre landes positive holdning til at afdække res- sourcernes og de enkelte fiskearters størrelse er alfa og omega for vor fælles skæbne og vor fælles fremtid, sagde Jonathan Motzfeldt. - Den dag - og gid den aldrig oprin- der - hvor fisken, hvalen, sælen og fuglen forsvinder fra vore farvande og omgivelser, da ved vi også, at vore betin- gelser for at overleve i Nor- datlanten er minimeret. - Derfor skal en konference som denne hjælpe os til at fin- de den rette udnyttelsesgrad og en rigtig balance mellem den biologiske viden og de politiske beslutninger. Hvis ikke vi kender vor besøgel- sestid, risikerer vi, at havet bliver en våd ørken, der dræber os på liv og sjæl. Forsigtighed Biolog Helle Siegstad fra Naturinstituttet gennemgik i korte træk den internationale rådgivning fra rådet for havundesøgelser (ICES) og den nordvestatlantiske fiske- riorganisation (NAFO), og heraf fremgik, at biologerne anbefaler, at fiskere og politi- kere »klapper hesten«. Fisket- rykket bør ikke øges, og adskillige arter bør overhove- det ikke fiskes. Det gælder foreksempel torsk, rødfisk (undtaget Østgrønland, hvor fiskeriet bør reduceres), sko- læst, laks, håising og stribet havkat. For hellefiskene går det nogenlunde, men individerne i fangsten bliver mindre. Der- for maner biologerne til for- sigtighed. For rejemes vedkommende er det ikke mere tale om en fortsat faldende tendens i bestanden, men derimod om stabilitet. Bestanden har dog lagt sig fast på et mindre niveau end i 1970’eme og 1980’eme, og det anbefales, at fiskeriet ikke overstiger 67.000 tons ved Vestgrønland og tilstødende canadiske farvande. Alligevel siger biologerne, at et fiskeri i denne størrelses- orden vil mindske mulighe- derne for at genopbygge be- standene til niveauet før 1990’eme. Grønlands Naturinstitut er repræsenteret i de to intemati- oanle organisationer, som be- arbejder resultaterne af både grønlandske og internationale undersøgelser. Inuussutissarsiutitta pingaamersaat oqallisaavoq Nunatta imartaani pisuussutit uumassusillit amerlassusii suunerilu nassuiarneqassapput QAQORTOQ(KKL) - Vestnordisk Råd, Nunal Avannarliit Killiit Siun- nersoqatigiiffiat, Qaqortu- mi augustip arfernganit arfineq-pingajuata tu- ngaanut aalisamermik a- taatsimeersuartitsissaaq. Savalimmiut, Kalaallit Nunaat Island-ilu Siun- nersoqatigiiffimmut ilaa- sortaasut naalakkersui- nermik suliaqartunik ataa- tsimeersuamermut peqa- taatilaqassapput. Ataatsimeersuarnermi peqataasut ilaatigut niuer- nermi aalisamermi ajor- nartorsiutit oqallisigissa- vaat, nunallu tamarmik a- jornartorsiutit ersersinne- qarnissaat anguniarlugu ilanngussissallutik. - Ataatsimeersuarnis- samut aalisamermi inuus- sutissarsiuteqartut akor- nanni inuit nuimasut arlal- lit qaaqquneqarput, ataat- simeersuarnerullu siuner- tarissavaa imartatsinni pi- suussutit uumassusillit a- merlassusii suunerilu nas- suiarneqarnissaat. Nalu- neqan-ngitsutummi taak- ku nunani Atlantikup a- vannaani inuussutissarsiu- tit pingaarnersarigaat, Si- unnersoqatigiiffimmi siu- littaasoq Jonathan Motz- feldt oqarpoq. Aalisamermut, Piniar- nermut Nunalerinermullu naalakkersuisoq Paaviaa- raq Heilmann-ip ilanngus- samini eqqartussavai »Nunami aalisarfiulersi- masumi Politikkikkut isu- maliutit«. Peder Munk Pedersen, Aalisamermut, Piniamer- mut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfimmi pisortap Kalaallit Nunaata aalisamermik avammut attaveqarnera ilannguta- mini eqqartussavaa, Kjar- tan Hoydal-illu, Nordisk Atlantsamarbejde-mi, NORA-mi allaffimmi pi- sortap ilanngutamini »Aa- lisamermik inuussutissar- siomermi tamatigut aki- lersinnaalernissaat qanoq ililluni anguneqarsinnaa- nersut« qulequtarissavaa. Aammattaaq uumasu- nik ilisimatooq Helle Siegstad, Pinngortitalerif- fimmi immikkoortumi pi- sortaq, kiisalu Einar Hjor- leifsson, Islands Hav- forskningsinstitut-imi im- mikkoortumi pisortaq saqqummiussaqassapput. Kiisalu Royal Green- land, APK aamma SIK aalisamermik ataatsime- ersuarnermi saqqummii- nissaminut periarfissaqas- sapput. Livsnerve til debat Omfanget og arten af havets levende ressourcer omkring Grønland skal klarlægges QAQORTOQ(KKL) - Vestnordisk Råd holder fiskerikonference i Qaqor- toq fra den 6. til den 8. august. Konferencen har delta- gelse af parlamentarikere fra Færøerne, Grønland og Island, der er medlem- mer af Vestnordisk Råd. Konferencedeltagerne skal blandt andet drøfte kommercielle fiskeripro- blemer, hvor alle tre lande bidrager med indlæg til belysning af problemerne. - Der er inviteret en række fremtrædende per- soner inden for fiskerier- hvervet, og konferencens mål er at søge at klar- lægge omfanget og arten af havets levende ressour- cer omkring Grønland, der som bekendt er livsnerven i de tre nordat- lantiske lande, siger for- mand for Vestnordisk Råd, Jonathan Motzfeldt. Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Paaviaaraq Heilmann vil i sit indlæg snakke om »Politiske overvejelser i en ung fiskerination«. Direktør Peder Munk Pedersen, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Land- brug skal fortælle om Grønlands internationale fiskerirelationer, og Kjar- tan Hoydal, der er sekreta- riatsleder i Nordisk At- lantsamarbejde, NORA, vil i sit indlæg have »Hvad skal der til for at skaffe lønsomhed til alle led i fiskerierhvervet«, som tema. Desuden vil biolog Hel- le Siegstad, der er afde- lingschef i Grønlands Naturinstitut og Einar Hjorleifsson, afdelings- chef i Islands Havforsk- ningsinstilut begge kom- me med et indlæg til kon- ferencen. Ligeledes vil repræsen- tanter fra Royal Green- land, APK og SIK frem- lægge dets indlæg ved fiskerikonferencen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.