Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 12.08.1997, Blaðsíða 5
Nr. 61 • 1997 5 GRØNLANDSPOSTEN Atomimik ilisimasallit suli Pituffilianngillat Amerikamiut isertuussiniarsimanerannik pasinartoqanngilaq (PM) - »Nappartat ulorianar- nersaraat naqitat allassimasut, Kangilinnguani Orlogskaptajn O.G. Eiberg, nappartaq Pituf- fimmi sakkutooqarfimmi julip naanerani saliisut nassaavat pillugu AG-mut oqarpoq. Nassuiaavoq nappartaq ra- dioaktiviusut nunat tamat na- lunaaqutsiuttagaannik nalu- naaqutsemeqarsimanngitsoq. Aappaluttumik qalipanneqar- poq, naqinnemillu sungaartu- nik allassimavoq radioaktivi- mik imaqartoq. - Paasinarpoq sakkutooqar- ftup atulernerani ukiuni siul- lemeersoq. Arlaleriarluni uut- tuereemikkut radioaktiveqar- neranik malunnaateqanngi- laq, O.G. Eiberg oqarpoq. Oqarportaaq uuttuutit assi- giinngitsut marluk atorlugit uuttuisoqarsimasoq, uuttuine- rillu tamarmik assigiimmik angusaqarfiusut. Nappartap radioaktiveqarnera uuttome- qarpoq 21 mikro-røntgen na- ligigaa. Seqilaneq taama na- lilik Nunarsuarmi sumiikka- luaraanniluunniit nappartami seqilanerup naleqatigiinna- ngajappaa. - Ajoqusiisinnaannginnera erserpoq, orlogskaptajn eq- qissisaavoq. Oqarportaaq nappartaq nassaarineqarsimatsiartoq tu- sagassiortoq Danmarkimeer- soq uuttuinerit ilaanni najuut- tarsimasoq. Immikkut ilisimasallit Nappartaq suli nikisinneqan- ngilaq, immikkut ilisimasallit amerikamiut sapaatit akunne- rani matumani USA-mit tikit- tussaammata. Sakkutooqar- fimmit 16 kilometerisut unga- sinnerutigisumiippoq, sumiif-, fimmi BMEWS-imik taane- qartartumi. Amerikamiut immikkut ili- simasallit tikinngippara oqaa- tigineqarsinnaanngilaq nap- partaq sumik imaqamersoq, eqqoriameqarporli nappartaq atomeqarsimasoq radioaktivi- nik sumiiffissiniarluni sungi- usarnerni atomeqarsinnaasi- massasoq. Ukiuni kingullemi ameri- kamiut sakkutooqarfik 1950- ikkunnili sanammassulli sam- misarsimasaannik saliisoqar- poq. Nappartat ilaatigut aqqu- semgit sinaanni nalunaaqut- sersuutitut atorneqartarput, ukiullu ingerlanerini nappar- tat amerlangaatsiartukasin- ngorsimapput. Ukiut tamaasa aasaanerani saliisoqartarpoq, aaqqissuul- luakkamik ingerlanneqartar- tunik, piffissamilu saliiffis- sami sumi saliisoqarnissaa siumut aalajangersarlugu pi- lersaarutigineqareertarpoq. Orlogskaptajn O.G Eiberg AG-mut oqarpoq naatsorsuu- tigigini amerikamiut immik- kut ilisimasallit nappartaq USA-mut nassassagaat. Er- seqqissarpaa pasinartoqan- ngitsoq amerikamiut sakku- tooqarfeqarfimmi radioaktivi- nik peqartoqarneranik iser- tuussaqarniarsimanerinik. Amerikamiut Pituffimmi sakkutooqarfilioramik nappartat ilaatigut aqqusinniaminnut nalunaarsuutigalugit atortarpaat. Da basen i Pituffik blev anlagt, brugte man blandt andet tønder til at afmærke de forskellige veje i baseområdet. Endnu ingen atomeksperter ankommet til Thulebasen Ingen tegn på, at amerikanerne har forsøgt at skjule noget (PM) - »Det farligste ved tønden, er de bogstaver der står på den«, siger Orlogs- kaptajn O.G. Eiberg ved Grønlands Kommando til AG om den tønde, der blev fundet af et oprydningshold på Thu- le basen i slutningen af juli. Orlogskaptajnen forklarer, at tønden ikke er mærket med det internationale tegn for radioaktive effekter. Den er malet rød, og med gule bog- staver er der skrevet, at den indeholder radioaktivt materi- ale. - Det tyder på, at tønden stammer fra de første år, hvor basen blev anlagt. Efter adskillige målinger er der intet der tyder på, at den inde- holder radioaktivt materiale siger O.G. Eiberg. Orlogskaptajnen siger vide- re, at målingerne er foretaget med to forskellige apparater, og alle målinger har givet samme resultat. Radioaktivi- teten, der er målt ved tønden, svarer til 21 mikro-røntgen. Den baggrundsstråling der findes overalt uanset hvor i Verden man befinder sig, sva- rer nogenlunde til den stråling, der er målt ved tønd- en. - Den viser sig, at være fuldkommen harmløs, forsik- rer orlogskaptajnen. Han siger også, at der har været en journalist fra Dan- mark med til nogle af de målinger der blev foretaget kort efter fundet. Eksperter kommer i denne uge Tønden ligger stadig og ven- ter på de amerikanske eksper- ter, der skal komme fra USA i denne uge. Den ligger omkring 16 kilometer væk fra basen i et område der bliver kaldt BMEWS. Før de amerikanske eksper- ter kommer, er der ingen der kan sige, hvad tønden inde- holder, men der har været gis- net om, at den har været brugt til øvelser i at opspore radio- aktivitet. Der er igennem de sidste år blevet foretaget oprydning efter amerikanernes aktiviter siden basens anlæggelse i begyndelsen af 1950’erne. Tønderne har blandt andet været brugt til afmærkning af veje i området, og det er ble- vet til et betydeligt antal tøn- der i årenes løb. Der foretages oprydning hvert år i sommerperioden, hvor man går systematisk til værks, og udvælger sig de områder der skal ryddes op i denne sæson. Orlogskaptajn O.G Eiberg siger til AG, at han regner med, at de amerikanske eks- perter tager tønden med til USA. Han understreger, at intet tyder på, at de amerikan- ske myndigheder har prøvet at skjule radioaktive effekter på baseområdet. Atuartut 1.100-t missaat. ulluni makkunani nunatsinni tamarmi atuarfinni ininut atuartitsiviusunut siullermeerlutik qilanaarlutik iser- tassapput, siunissami inissatik nas- saariniarlugit. Sisamanngormat Nuummi seqinnarissuugaa atuar- finnut arfineq-marluusunut atua- lerlaat 247-t siullermeerlutik atua- riartorput. Ulloq taanna atuartut ta- marmik inissaqarput. Taamatut inigissaartiginissaq ilimagissan- ngilaat »ulluinnaat« atuutilerpata. Init atuartitsiviusartut paarlagaal- lutik atortassavaat, ullaap’tungaa ualikkullu. Siornamut naleqqiullu- gu ilinniartitsisussaqarniameq uki- oq manna nunarput tamaat eqqar- saatigalugu pitsaanerugunanngi- laq, sioma ilinniartitsisutut atorfin- nit inuttassarsiuunneqartunit 823- usunit 63-it pissarsiarineqanngit- soormata. Omkring 1.100 elever, vil i denne tid med store forvent- ninger tage deres første skridt i den grønlandske fol- keskole. 1 torsdags skinnede solen på 247 elever i Nuuk, da de mødte op til deres første skoledag i kommu- nens syv skoler. Denne dag var der klasselokaler til alle, en luksus de små ikke kan regne med, når »dagligda- gen« sætter ind. Mange klasser må dele lokaler og gå i skole delt op i formid- dags- og eftermiddagshold, og lærersituationen for hele landet ser ikke ud til at være bedre end sidste år, hvor der af 823 normerede lærerstil- linger manglede 63.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.