Atuagagdliutit - 12.08.1997, Page 5

Nr. 61 • 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Atomimik ilisimasallit
suli Pituffilianngillat
Amerikamiut isertuussiniarsimanerannik
pasinartoqanngilaq
(PM) - »Nappartat ulorianar-
nersaraat naqitat allassimasut,
Kangilinnguani Orlogskaptajn
O.G. Eiberg, nappartaq Pituf-
fimmi sakkutooqarfimmi julip
naanerani saliisut nassaavat
pillugu AG-mut oqarpoq.
Nassuiaavoq nappartaq ra-
dioaktiviusut nunat tamat na-
lunaaqutsiuttagaannik nalu-
naaqutsemeqarsimanngitsoq.
Aappaluttumik qalipanneqar-
poq, naqinnemillu sungaartu-
nik allassimavoq radioaktivi-
mik imaqartoq.
- Paasinarpoq sakkutooqar-
ftup atulernerani ukiuni siul-
lemeersoq. Arlaleriarluni uut-
tuereemikkut radioaktiveqar-
neranik malunnaateqanngi-
laq, O.G. Eiberg oqarpoq.
Oqarportaaq uuttuutit assi-
giinngitsut marluk atorlugit
uuttuisoqarsimasoq, uuttuine-
rillu tamarmik assigiimmik
angusaqarfiusut. Nappartap
radioaktiveqarnera uuttome-
qarpoq 21 mikro-røntgen na-
ligigaa. Seqilaneq taama na-
lilik Nunarsuarmi sumiikka-
luaraanniluunniit nappartami
seqilanerup naleqatigiinna-
ngajappaa.
- Ajoqusiisinnaannginnera
erserpoq, orlogskaptajn eq-
qissisaavoq.
Oqarportaaq nappartaq
nassaarineqarsimatsiartoq tu-
sagassiortoq Danmarkimeer-
soq uuttuinerit ilaanni najuut-
tarsimasoq.
Immikkut ilisimasallit
Nappartaq suli nikisinneqan-
ngilaq, immikkut ilisimasallit
amerikamiut sapaatit akunne-
rani matumani USA-mit tikit-
tussaammata. Sakkutooqar-
fimmit 16 kilometerisut unga-
sinnerutigisumiippoq, sumiif-,
fimmi BMEWS-imik taane-
qartartumi.
Amerikamiut immikkut ili-
simasallit tikinngippara oqaa-
tigineqarsinnaanngilaq nap-
partaq sumik imaqamersoq,
eqqoriameqarporli nappartaq
atomeqarsimasoq radioaktivi-
nik sumiiffissiniarluni sungi-
usarnerni atomeqarsinnaasi-
massasoq.
Ukiuni kingullemi ameri-
kamiut sakkutooqarfik 1950-
ikkunnili sanammassulli sam-
misarsimasaannik saliisoqar-
poq. Nappartat ilaatigut aqqu-
semgit sinaanni nalunaaqut-
sersuutitut atorneqartarput,
ukiullu ingerlanerini nappar-
tat amerlangaatsiartukasin-
ngorsimapput.
Ukiut tamaasa aasaanerani
saliisoqartarpoq, aaqqissuul-
luakkamik ingerlanneqartar-
tunik, piffissamilu saliiffis-
sami sumi saliisoqarnissaa
siumut aalajangersarlugu pi-
lersaarutigineqareertarpoq.
Orlogskaptajn O.G Eiberg
AG-mut oqarpoq naatsorsuu-
tigigini amerikamiut immik-
kut ilisimasallit nappartaq
USA-mut nassassagaat. Er-
seqqissarpaa pasinartoqan-
ngitsoq amerikamiut sakku-
tooqarfeqarfimmi radioaktivi-
nik peqartoqarneranik iser-
tuussaqarniarsimanerinik.
Amerikamiut Pituffimmi sakkutooqarfilioramik nappartat
ilaatigut aqqusinniaminnut nalunaarsuutigalugit
atortarpaat.
Da basen i Pituffik blev anlagt, brugte man blandt andet
tønder til at afmærke de forskellige veje i baseområdet.
Endnu ingen atomeksperter
ankommet til Thulebasen
Ingen tegn på, at amerikanerne har forsøgt at skjule noget
(PM) - »Det farligste ved
tønden, er de bogstaver der
står på den«, siger Orlogs-
kaptajn O.G. Eiberg ved
Grønlands Kommando til AG
om den tønde, der blev fundet
af et oprydningshold på Thu-
le basen i slutningen af juli.
Orlogskaptajnen forklarer,
at tønden ikke er mærket med
det internationale tegn for
radioaktive effekter. Den er
malet rød, og med gule bog-
staver er der skrevet, at den
indeholder radioaktivt materi-
ale.
- Det tyder på, at tønden
stammer fra de første år, hvor
basen blev anlagt. Efter
adskillige målinger er der
intet der tyder på, at den inde-
holder radioaktivt materiale
siger O.G. Eiberg.
Orlogskaptajnen siger vide-
re, at målingerne er foretaget
med to forskellige apparater,
og alle målinger har givet
samme resultat. Radioaktivi-
teten, der er målt ved tønden,
svarer til 21 mikro-røntgen.
Den baggrundsstråling der
findes overalt uanset hvor i
Verden man befinder sig, sva-
rer nogenlunde til den
stråling, der er målt ved tønd-
en.
- Den viser sig, at være
fuldkommen harmløs, forsik-
rer orlogskaptajnen.
Han siger også, at der har
været en journalist fra Dan-
mark med til nogle af de
målinger der blev foretaget
kort efter fundet.
Eksperter kommer i
denne uge
Tønden ligger stadig og ven-
ter på de amerikanske eksper-
ter, der skal komme fra USA i
denne uge. Den ligger
omkring 16 kilometer væk fra
basen i et område der bliver
kaldt BMEWS.
Før de amerikanske eksper-
ter kommer, er der ingen der
kan sige, hvad tønden inde-
holder, men der har været gis-
net om, at den har været brugt
til øvelser i at opspore radio-
aktivitet.
Der er igennem de sidste år
blevet foretaget oprydning
efter amerikanernes aktiviter
siden basens anlæggelse i
begyndelsen af 1950’erne.
Tønderne har blandt andet
været brugt til afmærkning af
veje i området, og det er ble-
vet til et betydeligt antal tøn-
der i årenes løb.
Der foretages oprydning
hvert år i sommerperioden,
hvor man går systematisk til
værks, og udvælger sig de
områder der skal ryddes op i
denne sæson.
Orlogskaptajn O.G Eiberg
siger til AG, at han regner
med, at de amerikanske eks-
perter tager tønden med til
USA. Han understreger, at
intet tyder på, at de amerikan-
ske myndigheder har prøvet
at skjule radioaktive effekter
på baseområdet.
Atuartut 1.100-t missaat. ulluni
makkunani nunatsinni tamarmi
atuarfinni ininut atuartitsiviusunut
siullermeerlutik qilanaarlutik iser-
tassapput, siunissami inissatik nas-
saariniarlugit. Sisamanngormat
Nuummi seqinnarissuugaa atuar-
finnut arfineq-marluusunut atua-
lerlaat 247-t siullermeerlutik atua-
riartorput. Ulloq taanna atuartut ta-
marmik inissaqarput. Taamatut
inigissaartiginissaq ilimagissan-
ngilaat »ulluinnaat« atuutilerpata.
Init atuartitsiviusartut paarlagaal-
lutik atortassavaat, ullaap’tungaa
ualikkullu. Siornamut naleqqiullu-
gu ilinniartitsisussaqarniameq uki-
oq manna nunarput tamaat eqqar-
saatigalugu pitsaanerugunanngi-
laq, sioma ilinniartitsisutut atorfin-
nit inuttassarsiuunneqartunit 823-
usunit 63-it pissarsiarineqanngit-
soormata.
Omkring 1.100 elever, vil i
denne tid med store forvent-
ninger tage deres første
skridt i den grønlandske fol-
keskole. 1 torsdags skinnede
solen på 247 elever i Nuuk,
da de mødte op til deres
første skoledag i kommu-
nens syv skoler. Denne dag
var der klasselokaler til alle,
en luksus de små ikke kan
regne med, når »dagligda-
gen« sætter ind. Mange
klasser må dele lokaler og
gå i skole delt op i formid-
dags- og eftermiddagshold,
og lærersituationen for hele
landet ser ikke ud til at være
bedre end sidste år, hvor der
af 823 normerede lærerstil-
linger manglede 63.