Atuagagdliutit - 30.09.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 75 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqlterisitsisoq
jiver
JJdgivj
....i
Suliffeqarfik imminul pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allafflssorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Paomånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
——i
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormilt:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Henriette Trant
(annoncekonsulent DK)
TIf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

j
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnlttut
Produktjon
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame |
^tuagassiivjk/Eakimo^PrMjtJ
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47 ,
GRØNLANDSPOSTEN
Tjenestemænd er
en uddøende race
Nunatsinni tjenestemandit 1.900-t affangajaat kommunit namminersomerusullu aqutsis-
oqatfiini allaffimmiutut sulisuupput.
Næsten halvdelen af de 1.900 tjenestemænd i Grønland er administrativt personale i kom-
munerne og hjemmestyrets centraladministration.
Tjenestemandit
nungukkiartorput
Maannakkulli Inatsisartut suli piareersimanngillat
tjenestemandeqarnerup atorunnaarsinnissaanut
Landstinget er dog
afskaffe systemet Y
NUUK(KK) - Politikkere
kommer og går, mens tjene-
stemænd består!
Det sagde landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt,
Siumut, da Landsting forle-
den drøftede hans gamle for-
slag fra foråret 1996 om at
kulegrave hele tjenestem-
andssystemet i Grønland.
Spørgsmålet er dog, om
Jonathan Motzfeldt på længe-
re sigt får ret i sin påstand om
tjenestemændenes uforander-
lighed.
Der er i dagens Grønland
ansat 1.900 tjenestemænd.
Den almindelige opfattelse
er vel, at tjenestemænd har
solgt deres strejkeret til fordel
for tryghed i ansættelsen og
ret til pension.
Så enkelt er det nok ikke,
men alligevel...
Godt halvdelen af tjeneste-
mændene i Grønland er ansat
i folkeskolen og erhvervsud-
dannelsen, mens næsten hele
den anden halvdel er admini-
strativt personale i kommu-
nerne og centraladministrati-
onen. Resten er sundhedsper-
sonale i ledende stillinger.
Nye selskaber
Tjenestemændene er allerede
under pres fra flere sider.
Hjemmestyret har lagt
mange af sine aktiviteter over
i aktieselskaber som KNI og
Tele Greenland, der traditio-
nelt har haft mange tjeneste-
mænd, men som i den nye
struktur er gået helt bort fra
tjenestemandsansættelser.
Det samme gælder de
nettostyrede virksomheder
som de grønlandske værfter
Amutsiviit og Grønlands
Lufthavnsvæsen.
Tjenestemandsansættelser
er i disse virksomheder blevet
afløst af individuelle kontrak-
ter og åremålsansættelser ved
siden af overenskomstsansæt-
telser for de enkelte faggrup-
per.
Derved er der også inden-
for de enkelte dele af hjem-
mestyret sket en lønglidning,
som har hægtet mange tjene-
stemænd af.
Flere uddanede
Samtidig går udviklingen i
det grønlandske samfund i
retning af, at flere og flere
gennemfører en uddannelse,
som allerede er dækket ind af
en gældende overenskomst.
Derved mindskes behovet
for tjenestemandsansættelser,
der på en række områder især
henvender sig til folk, der har
erhvervet sig de fornødne
kundskaber, men ikke har
»papir« på det.
Denne gruppe består især
af hjemmehørende, som uden
tjenestemandsansættelse får
svært ved at kvalificere sig til
de komende stillinger.
Debatten udskudt
Men tjenestemænd eller ej.
Landstinget er i hvert fald
parat til endnu engang at
kulegrave tjenestemandssy-
stemet i Grønland.
Derfor blev debatten i
landstingssalen udskudt til
næste år, så der bliver tid til
en grundigt afvejning af for-
dele og ulemper af tjenestem-
ikke parat til at
er og nu
andssystemet i Grønland.
Om der så til den tid kan
opnåes enighed i Landstinget,
er en anden sag.
- Det er naturligt i fremti-
den at gå fuldstændigt væk fra
tjenestemandssystemet og i
stedet focusere på individuel-
le kontrakter og åremålsan-
sættelser, siger Siumuts ord-
fører Laannguaq Lynge.
- Tjenestemandssystemet
kan helt klart ikke skrottes
uden videre, fordi den har en
gennemgribende betydning
for det grønlandske samfund,
siger på den anden side Atas-
suts ordfører Knud Sørensen.
Inuit Ataqatigiit ser også
ulemper og fordele ved tjene-
stemandssystemet. Partiets
ordfører Lars Sørensen mener
derfor, at det er vigtigst at
komme i dialog med organi-
sationerne for at finde frem til
et system, der skabe mere ret-
færdige forhold på det grøn-
landske arbejdsmarked.
Inuit Ataqatigiit peger
blandt andet på tjeneste-
mændenes pension, som bør
gælde for alle lønmodtagere i
Grønland.
Stift system
Men uanset hvad partierne i
Landstinget beslutter sig for,
kan tjenestemandssystemet
kun nedlægges fra den ene
dag til den anden med meget
alvorlige økonomiske konse-
kvenser til følge. Og det vil
der næppe være politisk fler-
tal for at kaste sig ud i.
I henhold til lovgivningen
kan de 1.900 tjenestemænd
ved et ophør af deres ansæt-
telse kræve sig afskediget
med rådighedsløn i en perio-
de på tre år og dernæst med
pension. Så de 1.900 tjeneste-
mænd er altså ikke sådan at
komme af med igen.
Men netop dette stive
system gør, at hjemmestyrets
aktieselskaber og nettodrevne
virksomheder viger bort fra
tjenestemandsansættelserne.
Resultatet kan blive, at der i
fremtiden ikke bliver ansat
nye tjenestemænd, og at de
gamle tjenestemænd lige så
- Politikerit taarseraattar-
put, tjenestemandiunerli
taamaaginnassaaq, naalake-
krsuisut siulittaasuat
Jonathan Motzfeldt oqar-
poq.
- Politikkere kommer og
går, men tjenestemænd bes-
tår, siger landsstyreformand
Jonathan Motzfeldt.
NUUK (KK) - Politikerit
paarlagaattuartut tjeneste-
mandit suliffimminni atajua-
annarput.
Taama oqarpoq naalakker-
suisut siulittaasuat Jonathan
Motzfeldt Siumumeersoq,
upernaakkut 1996-imi Ka-
laallit Nunaanni tjenesteman-
deqamerup misissuiffigeqqis-
saarneqarnissaanik siunner-
suutini Inatsisartuni oqallisi-
gineq armat.
Apeqqutaalerporli Jo-na-
than Motzfeldt-ip siunissaq
ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu tjenestemandit allan-
ngorsinnaannginnerannik o-
qamiamini ilumoomerarsin-
naaneraa.
Kalaallit Nunaanni ullu-
mikkut 1,900-nik tjeneste-
mandeqarpoq.
Nalinginnaasumik isuma-
qartoqarunarpoq tjeneste-
mandit suliumajunnaarsinna-
anertik tunisimagaat atorfinit-
sitaanerminni toqqissisimaju-
mallutik soraarnerussutisia-
qarsinnaajumallutillu.
Pissutsilli taamatut ajornaa-
tsigigunanngillat, kisiannili...
Kalaallit Nunaanni tjene-
stemandit affaat sinneqalaar-
tut meeqqat atuarfianni inuus-
sutissarsiutinullu ilinniartitaa-
nermi atorfeqarput, sinnerilu
tamangajammik kommuneni
qitiusumillu ingerlatsivinni
allaffeqarfinni sulisuullutik.
Sinneri tassaapput peqqinnis-
saqarfinni qullersat.
Ingerlatsiviit nutaat
Maannakkut tjenestemandit
arlalinnit tatineqalereersi-
mapput.
Namminersomerullutik O-
qartussat suliassarpassuamik
ilaat aktietigut ingerlatsivin-
nut soorlu KNI-tut Tele
Greenland-itullu ittunut nuus-
simavaat, siomagut amerla-
soorpassuamik tjenesteman-
deqarfiusartunut, nutaamilli
aaqqissuussineq pissutigalu-
gu tjenestemandinik atorfinit-
sitsisameq atomeqarunnaarsi-
mavoq.
Aamma taamatut pisoqar-
poq suliffinni nammineq i-
ngerlatani, soorlu Amutsivin-
ni aamma Mittarfeqarfinni.
Suliffinni taakkunani tjene-
stemandinik atorfinitsitsisar-
neq taarsemeqarsimavoq
immikkut isumaqatigiissute-
qarluni atorfmitsitsinemik u-
kiunilu aalajangersimasunik
sivisussusilinni sulinissamik
isumaqatigiissutinik, ilan-
ngullugit assigiinngitsunik
suliaqartut kattuffii aqqutiga-
lugit isumaqatigiissuteqar-to-
qartarluni.
Taamaalilluni namminer-
somerullutik oqartussani suli-
aqarfiit ilaanni akissaateqar-
neq allanngorsimavoq, taa-
malu tjenestemandit katataa-
simallutik.
Ilinniagaqarsimasut
Tamatumunnga atatillugu ka-
laallini inuiaqatigiinni ineriar-
tornerup nassatarisaanik a-
merligaluttuinnartut ilinnia-
gaqartalerput kattuffinnik isu-
maqatigiissuteqarluni akis-
saateqarfiusartunik.
Taamaalilluni tjeneste-
mandinik atorfinitsitsisamis-
samik pisariaqartitsineq an-
nikilliartorpoq, suliaqarfinni
assigiinngitsuni pingaartumik
inunnut saaffiginnittunut pi-
sariaqartumik sulinermik ilik-
kagaqarsimasunut, kisiannili
»pappiaraqanngitsunut«.
Atorfillit taamaattut tassaa-
nerupput nunaqavissut, tjene-
stemanditut atorfinitsinne-
qanngikkunik suliffissanut
aggersunut piginnaaneqarsin-
naanngitsut.
Kinguartikkaat
Inatsisartullu piareersimaffi-
gaat Kalaallit Nunaanni tjene-
stemandeqarnerup aamma-
loorlugu misissuiffigeqqis-
saamissaa.
Taamaattumik Inatsisartuni
oqallinneq aappaagumut kin-
guartinneqarpoq, taamaalillu-
ni Kalaallit Nunaanni tjene-
stemandeqarnerup iluaqutis-
sartai akomutissartaalu peq-
qissaartumik misissomeqar-
sinnaaqqullugit.
Taamanikkussamullu Inat-
sisartut isumaqatigiissinnaa-
nersut paasinarsiumaarpoq.
- Siunissami pissusissami-
suussaaq tjenestemandeqar-
nerup qimanneqamissaa, taar-
siullugulu immikkut isuma-
qatigiissuteqarluni ukiunilu
aalajangersimasunik amerlas-
susilinni atorfinitsitsisarluni,
Siumup oqaaseqartua Laan-
nguaq Lynge oqarpoq.
- Tjenestemandeqameq i-
maaliallaannaq atorunnaar-
sinneqarsinnaanngilaq, ka-
laallinut inuiaqatigiinnut an-
nertuumik sunniuteqarnini
pissutigalugu, Atassutip o-
qaaseqartua Knud Sørensen
oqarpoq.
Tjenestemandeqarnerup i-
luaqutai akornutaalu Inuit
Ataqatigiit aamma takusin-
naavaat. Partiip oqaaseqartua
Lars Sørensen taamaattumik
isumaqarpoq kattuffiit oqalo-
qatigineqarnissaat pingaaru-
teqartoq, tamatumani nassaa-
riniarlugu periaaseqamissaq
nunatsinni sulisoqamerup ilu-
ani pissutsit pissusissami-
soomeruleqqullugit.
Inuit Ataqatigiit ilaatigut
tikkuarpaat tjenestemandit
soraarnerussutisiaqarnerat,
Kalaallit Nunaanni sulinikkut
inuussutissarsiutilinnut tama-
nut atuuttariaqaraluartoq.
Periaatsit eqartut
Kisiannili Inatsisartut qanor-
luunniit aalajangissagaluarpa-
ta tjenestemandeqameq ul-
lormiit ullormut atorunnaar-
sinneqarsinnaavoq aningaa-
satigut annertoorujussuarmik
sunniuteqarluni. Tamaattu-
mik politikikkut amerlanerus-
suteqartut taamaaliorunamis-
saat ilimanarpallaanngilaq.
Inatsisiliomeq tunngaviga-
lugu tjenestemandit 1.900-nik
amerlassuseqartut atorfim-
minnit tunuamermik kingor-
na soraamiuteqarsinnaapput
suliartoqqusaasinnaanermut
akissarsiaqarlutik ukiuni pi-
ngasuni tamatumalu kingoma
soraarnerussutisiaqalerlutik.
Taamaattumik tjenestemandit
1.900-juusut imaaliallaannaq
tunuartinneqarsinnaanngillat.
Periaatsit taamatut eqartigi-
tillugit namminersomerullu-
tik oqartussat aktietigut inger-
latsiviini suliffinnilu nam-
mineq ingerlassaanni tjene-
stemanditut atorfinitsitsisar-
neq qimakkiartuaameqarpoq.
Tamatuma kingunerisin-
naavaa siunissami tjeneste-
mandinik nutaanik atorfinitsi-
tsisarunnaamissaq, tjeneste-
manditoqqallu nungukkiartu-
aamissaat.
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN